S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 7 8 ]
T h o r G r ü n b a u m
handlingsintention, at vi ikke oplever disse
bevægelser som selvstændige dele. Vi oplever
vores kropsbevægelse som underliggende,
flydende og melodiske bevægelseshelheder
midlertidigt afgrænset af fuldendelsen af
den overordnede handlingsintention. Det er
derfor vigtigt, at vi på én gang anerkender,
at handlingsoplevelsens primære enhed er
den ’komplekse’ handlingssituation, og at de
involverede kropshandlinger ikke udføres
ubevidst men med en form for bevidsthed.
Det er min overbevisning at netop det
forhold, at man ikke har holdt problemerne
bevidst-ubevidst og repræsentativt-direkte
tilstrækkelig klart ude fra hinanden, har
gjort, at man i beskrivelsen af handling
typisk har opereret med følgende to
inadækvate beskrivelsesmuligheder:
1) Man har beskrevet agenten som
opmærksom på og kontrollerende sine
primitive kropshandlinger, hvorfor disse er
blevet opfattet som primære byggesten for
komplekse handlinger.
2) Man har beskrevet agenten
som opmærksom på sin ’komplekse’
handlingssituation, hvorfor udførelsen af
de involverede kropsbevægelser er blevet
beskrevet som værende automatiske og
ubevidste.
Disse to måder at beskrive handlingsoplevelsen
på er indbyrdes eksklusive.
Som sagt mener jeg ikke, at disse to måder er
udtømmende – der er i det mindste en tredje
mulig beskrivelsesmåde, sådan som jeg har
forsøgt at vise i denne artikel. Om denne
tredje beskrivelse er mere fænomenologisk
adækvat, er ikke et spørgsmål, som kan
afgøres på et logisk-semantisk niveau eller
på baggrund af neurofysiologisk evidens,
men derimod kun ved at gå de konkrete
handlingsoplevelser efter i sømmene. 8