S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 6 ] T h o r G r ü n b a u m handlinger, som er de mest fundamentale. Fra et fænomenologisk synspunkt er handlingssituationen (den ’komplekse’ handling) altså ikke bygget op af primitive komponenter, snarere er disse komponenter abstraktioner fra en mere primær kontekstualiseret adfærd. En sådan tilgang til handlingssituationen, som værende den enhed agenten oplever som den primære eller oprindelige, giver en beskrivelse af de involverede kropshandlinger, som noget agenten ikke opmærksomt retter sig mod, isolerer og objektiverer, men derimod kontinuerligt lever igennem. Som sagt udelukker dette på ingen måde, at agenten ’flydende’ lever gennem disse kropshandlinger på en bevidst måde. Agenten er altså opmærksomt rettet mod fuldbyrdelsen af handlingssituationen, den ’komplekse’ handling. Men på hvilken måde? Her gives ikke noget enkelt svar. Det afhænger af opgaven eller handlingen, vi udfører, fx af hvor indviklet den er, om vi har prøvet det før, om den bygger på vante færdigheder, om den skal gøres på en særlig måde, fx hurtigt, osv. Men lad mig alligevel forsøge at give en foreløbig generel karakteristik af agentens bevidsthed i en handlingssituation. Når jeg udfører en handling, som den at hente mig en kop kaffe, så må jeg på en eller anden måde hele tiden være bevidst om handlingens fuldendelse, at have en kop kaffe. Den fuldendelse jeg ønsker, som vil gøre mig godt, og hvis udeblivelse vil gøre mig irriteret. Denne fuldendelse bør ikke betragtes som den fysiske bevægelses standsning, men må betragtes som indeholdt i handlingen fra dens begyndelse af, dvs. som et mål, agenten retter sin handling mod. Handlingen er fuldendt, når den når det intentionelle mål, og ikke når agenten holder op med at bevæge sig. Dermed fremstår handlinger som temporale enheder, dvs. som sammenhængende over tid. Selv om min handling tager lang tid, involverer ventetid, eller bliver afbrudt af andre begivenheder, så erfarer jeg det, jeg gør til t 1 som værende det samme, som det jeg gør til t 10 , nemlig at hente mig en kop kaffe. Betingelsen for en sådan erfaring må at være, at jeg under den givne handling oplever en stadig ensartet mål-rettethed. En mål-rettethed som samler bevægelsesforløbet til et hele, og giver de enkelte kropsbevægelser mening og retning, og det på trods af at bevægelsesforløbet kan blive afbrudt af andre bevægelser, som tilhører andre forløb dirigeret af andre mål. Bortfalder denne mål-bevidsthed, så mistes kropsbevægelsernes rettethed og meningsfulde sammenhæng. Hvilket vi oplever, når vi ikke længere kan huske, hvad vi var i gang med, fx hvorfor jeg kigger ned i min taske. En lignende oplevelse har vi, når vi ikke længere kan huske, hvad vi var i gang med at sige, hvilket ofte resulterer i, at vi må stoppe midt i en sætning, og i at sætningen falder fra hinanden. Disse betragtninger siger dog intet om måden, dette handlingsmål er bevidst på, dvs. om vi forholder os repræsentativt eller direkte til handlingens mål. Og måske er det ikke muligt at sige noget generelt om dette, med henblik på hvor mange forskellige typer af handlinger vi kan udføre på et utal af måder i varierende kontekst. Dog må det bemærkes at den gængse opfattelse, at udførelsen af handlinger involverer, at agenten forholder sig til sin handling og dens udførelse som en repræsentation af mål og midler, ikke er troværdig som en generel beskrivelse af handling. En sådan repræsentation kan fx være, at agenten har
et ’propositionelt’ ønske om at realisere et bestemt mål og en overbevisning om, hvilke midler der kan realisere ønsket (svarende til Davidsons desire-belief-model for intentionelle handlinger). Vi kan selvfølgelig tænke over, hvad vi vil, og overveje hvordan vi skal gøre det. Vi kan lægge en plan og lade vores handling dirigere af planen ved konstant at sammenholde det realiserede med vores mentale repræsentation, planen. Blot virker dette ikke til at være måden, hvorpå vi udfører alle de habituelle handlinger, som vores dagligdag for en stor del består af. Er jeg bevidst om nogen form for ’desire-belief ’-repræsentation, når jeg, præcis som jeg plejer, tager på arbejde om morgenen? Eller når jeg tager tøjet af for at gå i seng om aftenen? Når jeg spiser min morgenmad? 7 Det mener jeg selvfølgelig ikke. Det er min overbevisning, at vi i sådanne tilfælde har at gøre, ikke med en repræsentationel, men derimod direkte handlingsintentionalitet. På en eller anden måde må vi forholde os direkte til det intenderede mål for handlingen uden brug af formidlende repræsentationer. Præcist hvordan man bedst beskriver denne direkte handlingsbevidsthed fænomenologisk, uden helt at tømme agentens intentionelle oplevelser for indhold, med fare for at havne i en form for behaviorisme, har jeg dog intet klart svar på. Men lad mig alligevel give følgende indikation på i hvilken retning jeg mener, en sådan beskrivelse kan gå. Når jeg udfører en af de nævnte vante handlinger, fx tager på arbejde, så oplever jeg ikke, at min handling koordineres ved at tage udgangspunkt i en model for handlingen. Snarere oplever jeg at min handling, at tage på arbejde, som en handlingssituation i verden. Jeg gør på en måde blot, hvad situationen kræver af Naturalisering , handling og bevidsthed mig. Jeg befinder mig i en situation, som fordrer af mig, at jeg gør sådan og sådan. Jeg befinder mig på vej til arbejde og for optimalt at fuldbyrde en sådan situation, så gør jeg sådan og sådan. Handlingssituationen opleves ikke som en del af mig men som en del af verden; dvs. jeg oplever ikke, at mine handlinger er forårsaget af sammenknytningen mellem mine ønsker og overbevisninger, snarere oplever jeg, at situationen ”trækker bevægelserne ud af mig” (Dreyfus 2002, s. 380, cf. Merleau- Ponty 1945, s. 122). Jeg oplever dog ikke, at disse bevægelser ophører med at være mine, og med at være handlinger som jeg udfører, da jeg altid har muligheden for at undlade at udføre dem. Og hvis en person spurgte mig, hvad jeg var i gang med, så ville jeg svare, at jeg forsøgte at tage på arbejde – det også selvom dette forsøg ingen anstrengelse krævede af mig. Afslutning Jeg har på disse sider mest af alt forsøgt at præsentere et problemkompleks, nemlig forholdet mellem handling, intention og krop. Jeg har forsøgt at vise, hvor vigtigt det er, at man sondrer mellem begreberne bevidst vs. ubevidst og repræsentativ bevidsthed vs. direkte bevidsthed i beskrivelsen af den menneskelige handling. Ved at gøre dette mener jeg, at jeg har kunnet eksplicitere nogle af de problemer, som visse andre måder at analysere handling på rummer, samt at kunne indikere en række frugtbare måder, hvorpå man kan beskrive vores førstepersons-oplevelser af handling. Jeg mener, det er særligt vigtigt, at man anerkender, at vi rent faktisk oplever de semi-automatiske utematiserede kropsbevægelser, og at disse oplevelser er så intimt knyttet til den ’komplekse’ s i d e [ 7 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75: forenelig med en bestemt form for k
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?