23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

forenelig med en bestemt form for kropslig<br />

automatisme, som tillader os at rette vores<br />

tematiske opmærksomhed mod verden og<br />

leve et aktivt liv. Vi er primært rettet mod en<br />

fuldbyrdelse af handlingssituationen og ikke<br />

mod udførelsen af den enkelte primitive<br />

kropshandling, hvilket synes at vise, at<br />

den ’komplekse’ handlingssituation udgør<br />

den oprindelige enhed, og at de primitive<br />

handlinger snarere end at udgøre primitive<br />

konstituerende byggeklodser udgør kunstige<br />

abstraktioner. Abstraktioner, der fremstår<br />

bl.a. ved at tage udgangspunkt i kunstige<br />

filosofiske eksempler (i den analytiske<br />

handlingsfilosofi er armbevægelsen særligt<br />

hyppigt forekommende) eller eksperimentalpsykologiske<br />

forsøg (à la ”hvad føler du, når<br />

du bevæger armen?” eller ”forsøg at gå lige<br />

ud!”).<br />

Disse betragtninger underbygges<br />

bl.a. af erfaringer, man har gjort sig i den<br />

psykologiske rehabiliteringsforskning, fx hos<br />

A.J. Marcel. Erfaringerne viser, at patienter<br />

som lider af ideomotor-apraxi (dvs. som<br />

primært er ude af stand til at omsætte en<br />

tanke eller plan til faktisk motoraktivitet), og<br />

som ikke er i stand til at udføre handlinger<br />

efter anmodning eller ved imitation, kan<br />

udføre og ligefrem forbedre udførelsen af<br />

de selv samme handlinger, når de udføres i et<br />

forløb af aktiviteter, der normalt indeholder<br />

netop de involverede kropshandlinger. Én<br />

patient har således alvorlige problemer<br />

med at gribe, løfte og udføre glidende<br />

hånd-armbevægelser, men kan forbedre<br />

udførelsen af disse bevægelser, når hun<br />

drikker under et måltid, eller serverer te for<br />

sine venner (Gallagher and Marcel 1999).<br />

Patienter som disse er altså ude af stand til<br />

at udføre en instruks om at gøre en bestemt<br />

isoleret kropsbevægelse, men kan udføre<br />

den selv samme kropsbevægelse, når den<br />

Naturalisering , handling og bevidsthed<br />

optræder som indlejret i en meningsfuld<br />

handling, fx når patienten vasker op.<br />

Patienten kan ikke udføre kropshandlingen,<br />

når den optræder som en abstrakt handling<br />

uden kontekst, hvor al opmærksomhed<br />

er rettet mod kropsbevægelsen selv, men<br />

kan godt udføre kropshandlingen, hvis<br />

den optræder som naturligt indlejret i en<br />

pragmatisk situation, altså en situation<br />

hvor opmærksomheden ikke retter sig mod<br />

den pågældende kropshandling selv. Disse<br />

forhold kan tjene som indikation på, at<br />

den isolerede kropshandling på ingen måde<br />

opleves af agenten som mere primitiv end<br />

handlingssituationen, fx at hente sig en kop<br />

kaffe (fordi man har tabt koncentrationen).<br />

Men vigtigere er det, at identificeringen af<br />

de enkelte primitive kropshandlinger synes<br />

at være arbitrær, hvis ikke bevægelserne blev<br />

knyttet til et forudgående kendskab til den<br />

bevægende intention og det intentionelle<br />

mål. Vores krop er i kontinuerlig bevægelse,<br />

og forskellen på og overgangen mellem<br />

en strække- og en gribe-bevægelse synes<br />

vilkårlig, hvis ikke det var fordi disse<br />

enkelte kropsbevægelser kunne intenderes<br />

og udføres for sig. Men denne sidstnævnte<br />

form for intention er som sagt netop ikke<br />

en, vi oplever i udførelsen af handlinger.<br />

Hvis de primitive kropshandlinger kun<br />

kan isoleres, fordi vi kan intendere de<br />

enkelte bevægelser for sig, og hvis sådanne<br />

’primitive intentioner’ ingen væsentlig rolle<br />

spiller i oplevelsen af handlinger (fx at<br />

hente sig en kop kaffe), så må de primitive<br />

handlinger betegnes som fænomenologisk<br />

og epistemologisk sekundære. Hvorvidt<br />

de kan betegnes som ontologisk primære,<br />

må i sidste ende karakteriseres som et<br />

empirisk spørgsmål, der angår en afklaring<br />

af, om det er neurale skemaer for primitive<br />

kropshandlinger eller for mere komplekse<br />

s i d e [ 7 5 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!