S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 7 4 ]<br />
T h o r G r ü n b a u m<br />
som et instrument, jeg kan håndtere og<br />
kontrollere, men snarere som et underlag for<br />
handlinger som en ’handlekraft’ (Merleau-<br />
Ponty 1945, s. 122), jeg har intimt kendskab<br />
til og på forhånd kender grænserne for. På<br />
lignende måde synes mine omgivelser at stå<br />
frem som mulige handlingsmål for denne<br />
’handlingskraft’. Mine kropsbevægelser<br />
er altså under normale omstændigheder<br />
(dvs. ikke ved kramper, spasmer, psykopatologiske<br />
tilfælde osv.) på forhånd<br />
oplevet som korreleret med mulige mål<br />
for mine bevægelser. Når jeg strækker min<br />
hånd frem for at tage en kop i skabet, så<br />
isolerer min kropsbevidsthed mig ikke til et<br />
sensorisk nærvær, men anticiperer derimod<br />
bevægelsens egen afslutning, dens mål, nemlig<br />
at have nået koppen. Den enkelte bevægelse<br />
opleves ikke som en, der kan fortsætte i det<br />
uvisse, men som en, der allerede indeholder<br />
sin egen umiddelbare afslutning. Jeg oplever<br />
med andre ord ikke at være i gang med<br />
en kropsbevægelse, hvis videre forløb jeg<br />
ingen anelse har om. Jeg oplever derimod<br />
kropsbevægelsen som indeholdende en<br />
anticipation af sin egen fuldendelse. Også<br />
denne anticipatoriske bevægelsesbevidsthed,<br />
denne kropsbevægelsernes målintentionalitet,<br />
er ikke-repræsentationel.<br />
Min bevægelsesbevidsthed indeholder en<br />
reference til sit mål men ikke ved hjælp af<br />
en repræsentation. Der er med andre ord<br />
ikke, fordi jeg tænker, ”nu skal min hånd<br />
røre koppen”, at min armbevægelse standser<br />
ved koppen, og ikke fortsætter i blinde forbi.<br />
Snarere var jeg på en måde allerede henne<br />
ved koppen, og min arm fulgte blot efter.<br />
Det er ikke et spørgsmål om bevidst kontrol<br />
af bevægelsen, dvs. jeg standser ikke min<br />
armbevægelse, fordi dens position nu svarer<br />
til den position, jeg bevidst ønskede eller<br />
planlagde.<br />
Mit forsøg her på at indkredse de primitive<br />
kropshandlingers fænomenologi er ikke<br />
tilfredsstillende, og er ikke ment som<br />
sådan. De er et forsøg på at indikere, at<br />
alternativet mellem at have en objektrettet<br />
tematisk bevidsthed og at være<br />
ubevidst om de pågældende forhold, ikke<br />
er et adækvat alternativ, når det kommer<br />
til beskrivelsen af vores oplevelse af de<br />
primitive kropshandlinger. Præcist hvordan<br />
man bedst beskriver den bevidsthed, som er<br />
på spil, er ikke nemt at afgøre, og udgør et<br />
væsentligt problem, som efter min mening<br />
fortjener en grundig beskrivelse. 6<br />
Handlingssituation og bevidsthed<br />
Problemerne med at beskrive den<br />
bevidsthed og intentionalitet der gør sig<br />
gældende i vores primitive kropshandlinger,<br />
grunder måske i et generelt metodisk<br />
problem, der opstår ved at fokusere på de<br />
primitive kropshandlinger og analysere dem<br />
løsrevet fra deres pragmatiske kontekst. Vi<br />
oplever normalt ikke vores kropshandlinger<br />
isoleret fra deres situationssammenhæng,<br />
hvorfor analysen af vores oplevelser af<br />
disse handlinger må blive fordrejet i tilfælde<br />
af, at vi tager udgangspunkt i enkeltstående<br />
primitive kropshandlinger. I normale<br />
habituelle handlinger, såsom (hver morgen)<br />
at tage på arbejde eller hente sig en kop<br />
kaffe, er agentens opmærksomhed, som<br />
allerede beskrevet, rettet mod handlingens<br />
endelige mål (at være kommet på arbejde, at<br />
have hentet sig en kop kaffe) og ikke mod de<br />
involverede primitive kropshandlinger (fx<br />
med armen at lukke døren efter sig). Vi lever<br />
så at sige i eller rettet mod fuldbyrdelsen af<br />
handlingssituationen (fx at tage på arbejde),<br />
og de involverede kropsbevægelser er<br />
nogen, vi lever gennem. Og det er netop denne<br />
ikke-tematiske oplevelse af kroppen, der er