S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 4 ] T h o r G r ü n b a u m som et instrument, jeg kan håndtere og kontrollere, men snarere som et underlag for handlinger som en ’handlekraft’ (Merleau- Ponty 1945, s. 122), jeg har intimt kendskab til og på forhånd kender grænserne for. På lignende måde synes mine omgivelser at stå frem som mulige handlingsmål for denne ’handlingskraft’. Mine kropsbevægelser er altså under normale omstændigheder (dvs. ikke ved kramper, spasmer, psykopatologiske tilfælde osv.) på forhånd oplevet som korreleret med mulige mål for mine bevægelser. Når jeg strækker min hånd frem for at tage en kop i skabet, så isolerer min kropsbevidsthed mig ikke til et sensorisk nærvær, men anticiperer derimod bevægelsens egen afslutning, dens mål, nemlig at have nået koppen. Den enkelte bevægelse opleves ikke som en, der kan fortsætte i det uvisse, men som en, der allerede indeholder sin egen umiddelbare afslutning. Jeg oplever med andre ord ikke at være i gang med en kropsbevægelse, hvis videre forløb jeg ingen anelse har om. Jeg oplever derimod kropsbevægelsen som indeholdende en anticipation af sin egen fuldendelse. Også denne anticipatoriske bevægelsesbevidsthed, denne kropsbevægelsernes målintentionalitet, er ikke-repræsentationel. Min bevægelsesbevidsthed indeholder en reference til sit mål men ikke ved hjælp af en repræsentation. Der er med andre ord ikke, fordi jeg tænker, ”nu skal min hånd røre koppen”, at min armbevægelse standser ved koppen, og ikke fortsætter i blinde forbi. Snarere var jeg på en måde allerede henne ved koppen, og min arm fulgte blot efter. Det er ikke et spørgsmål om bevidst kontrol af bevægelsen, dvs. jeg standser ikke min armbevægelse, fordi dens position nu svarer til den position, jeg bevidst ønskede eller planlagde. Mit forsøg her på at indkredse de primitive kropshandlingers fænomenologi er ikke tilfredsstillende, og er ikke ment som sådan. De er et forsøg på at indikere, at alternativet mellem at have en objektrettet tematisk bevidsthed og at være ubevidst om de pågældende forhold, ikke er et adækvat alternativ, når det kommer til beskrivelsen af vores oplevelse af de primitive kropshandlinger. Præcist hvordan man bedst beskriver den bevidsthed, som er på spil, er ikke nemt at afgøre, og udgør et væsentligt problem, som efter min mening fortjener en grundig beskrivelse. 6 Handlingssituation og bevidsthed Problemerne med at beskrive den bevidsthed og intentionalitet der gør sig gældende i vores primitive kropshandlinger, grunder måske i et generelt metodisk problem, der opstår ved at fokusere på de primitive kropshandlinger og analysere dem løsrevet fra deres pragmatiske kontekst. Vi oplever normalt ikke vores kropshandlinger isoleret fra deres situationssammenhæng, hvorfor analysen af vores oplevelser af disse handlinger må blive fordrejet i tilfælde af, at vi tager udgangspunkt i enkeltstående primitive kropshandlinger. I normale habituelle handlinger, såsom (hver morgen) at tage på arbejde eller hente sig en kop kaffe, er agentens opmærksomhed, som allerede beskrevet, rettet mod handlingens endelige mål (at være kommet på arbejde, at have hentet sig en kop kaffe) og ikke mod de involverede primitive kropshandlinger (fx med armen at lukke døren efter sig). Vi lever så at sige i eller rettet mod fuldbyrdelsen af handlingssituationen (fx at tage på arbejde), og de involverede kropsbevægelser er nogen, vi lever gennem. Og det er netop denne ikke-tematiske oplevelse af kroppen, der er
forenelig med en bestemt form for kropslig automatisme, som tillader os at rette vores tematiske opmærksomhed mod verden og leve et aktivt liv. Vi er primært rettet mod en fuldbyrdelse af handlingssituationen og ikke mod udførelsen af den enkelte primitive kropshandling, hvilket synes at vise, at den ’komplekse’ handlingssituation udgør den oprindelige enhed, og at de primitive handlinger snarere end at udgøre primitive konstituerende byggeklodser udgør kunstige abstraktioner. Abstraktioner, der fremstår bl.a. ved at tage udgangspunkt i kunstige filosofiske eksempler (i den analytiske handlingsfilosofi er armbevægelsen særligt hyppigt forekommende) eller eksperimentalpsykologiske forsøg (à la ”hvad føler du, når du bevæger armen?” eller ”forsøg at gå lige ud!”). Disse betragtninger underbygges bl.a. af erfaringer, man har gjort sig i den psykologiske rehabiliteringsforskning, fx hos A.J. Marcel. Erfaringerne viser, at patienter som lider af ideomotor-apraxi (dvs. som primært er ude af stand til at omsætte en tanke eller plan til faktisk motoraktivitet), og som ikke er i stand til at udføre handlinger efter anmodning eller ved imitation, kan udføre og ligefrem forbedre udførelsen af de selv samme handlinger, når de udføres i et forløb af aktiviteter, der normalt indeholder netop de involverede kropshandlinger. Én patient har således alvorlige problemer med at gribe, løfte og udføre glidende hånd-armbevægelser, men kan forbedre udførelsen af disse bevægelser, når hun drikker under et måltid, eller serverer te for sine venner (Gallagher and Marcel 1999). Patienter som disse er altså ude af stand til at udføre en instruks om at gøre en bestemt isoleret kropsbevægelse, men kan udføre den selv samme kropsbevægelse, når den Naturalisering , handling og bevidsthed optræder som indlejret i en meningsfuld handling, fx når patienten vasker op. Patienten kan ikke udføre kropshandlingen, når den optræder som en abstrakt handling uden kontekst, hvor al opmærksomhed er rettet mod kropsbevægelsen selv, men kan godt udføre kropshandlingen, hvis den optræder som naturligt indlejret i en pragmatisk situation, altså en situation hvor opmærksomheden ikke retter sig mod den pågældende kropshandling selv. Disse forhold kan tjene som indikation på, at den isolerede kropshandling på ingen måde opleves af agenten som mere primitiv end handlingssituationen, fx at hente sig en kop kaffe (fordi man har tabt koncentrationen). Men vigtigere er det, at identificeringen af de enkelte primitive kropshandlinger synes at være arbitrær, hvis ikke bevægelserne blev knyttet til et forudgående kendskab til den bevægende intention og det intentionelle mål. Vores krop er i kontinuerlig bevægelse, og forskellen på og overgangen mellem en strække- og en gribe-bevægelse synes vilkårlig, hvis ikke det var fordi disse enkelte kropsbevægelser kunne intenderes og udføres for sig. Men denne sidstnævnte form for intention er som sagt netop ikke en, vi oplever i udførelsen af handlinger. Hvis de primitive kropshandlinger kun kan isoleres, fordi vi kan intendere de enkelte bevægelser for sig, og hvis sådanne ’primitive intentioner’ ingen væsentlig rolle spiller i oplevelsen af handlinger (fx at hente sig en kop kaffe), så må de primitive handlinger betegnes som fænomenologisk og epistemologisk sekundære. Hvorvidt de kan betegnes som ontologisk primære, må i sidste ende karakteriseres som et empirisk spørgsmål, der angår en afklaring af, om det er neurale skemaer for primitive kropshandlinger eller for mere komplekse s i d e [ 7 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73: Forhold som disse har fået flere t
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?