S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 2 ] T h o r G r ü n b a u m Resultatet af Dantos analytiske tilgang til handling ser altså ud til på den ene side at være, at kroppen reduceres til en fysiologisk krop, der kan beskrives ved hjælp af årsagsbegreber uden nogen form for førstepersonsoplevelse. Og på den anden side, at handlingen defineres som bevidst kontrol, som noget agenten reflekterer over helt uden reference til nogen form for basal kropsoplevelse. Men problemet er helt åbenlyst, at agenten kun i marginale tilfælde er helt klar over, hvad kroppen gør. Jeg intenderer ikke at bevæge mine ben, men at hente mig en kop kaffe. Jeg er ikke opmærksom på, hvordan jeg bevæger armen, men på om der er kopper i skabet og på at tage én ud. Og jeg oplever på ingen måde, at jeg bevidst vælger at bevæge mine ben for at opnå den effekt at befinde mig i køkkenet. Denne kausale bestemmelse af den primitive kropshandling giver altså på mange måder en fejlagtig bestemmelse af forholdet mellem krop og intention i handlingsoplevelsen, og dermed en grundlæggende fejlagtig opfattelse af, hvad handling er. Et af resultaterne bliver således, at krop og bevidsthed rives fra hinanden, i og med at den sammenkobling Danto forsøger at etablere mellem dem (agenten vil, at hans arm bevæger sig, og kontrollerer armbevægelsen), kun finder sted i marginale tilfælde. Mest afgørende er måske det forhold, at sondringen mellem krop og bevidsthed, forstået som hhv. fysiologisk krop og opmærksom bevidsthed, isolerer de primitive handlinger, som om de var små selvstændige byggeklodser, i og med at de basale kropshandlinger gøres til noget, vi bevidst kontrollerer. Det billede en sådan opfattelse giver af den komplekse handling er ikke adækvat: Det forholder sig ikke sådan, at først så vil jeg rejse mig fra min stol, så vil jeg gå hen til døren, så vil jeg åbne døren, så vil jeg gå ud af døren, så vil jeg lukke døren osv., indtil jeg så vil bøje mine ben for at sætte mig i min stol igen med en kop kaffe i hånden. Når jeg henter mig en kop kaffe, har jeg ingen oplevelse af konstant at fuldbyrde beslutninger om at udføre isolerede kropshandlinger, og jeg oplever med andre ord ikke, at min handling skulle være sammensat af en serie individuelle dele. Men lad mig dvæle lidt mere ved kropshandlingernes fænomenologi. Kropsbevægelse og bevidsthed Når jeg under helt normale omstændigheder udfører en handling, som den at hente mig en kop kaffe, så udfører jeg de involverede kropshandlinger på en nærmest automatisk måde, dvs. jeg er ikke opmærksom på hverken deres i-gang-sættelse eller overgangen imellem dem (fx overgangen mellem åbne-dør bevægelsen og gå-ud-afdør bevægelsen), jeg interesserer mig snarere for, om der er mere kaffe, de problemer jeg netop sad og arbejdede med, hvornår jeg skal nå at købe ind osv. Først ved forskellige typer af problemer skifter mit fokus til min krop, fx, hvis jeg har fået hold i min ryg og nakke af at sidde og arbejde, og derfor ikke kan rejse mig – i så tilfælde kan min bevidste viljeshandling være at rejse sig. Ligeledes kan forhindringer i mine omgivelser få min handling til at stykke sig ud i del-handlinger, fx hvis døren binder, og mit umiddelbare mål derfor bliver at åbne døren. Det er med andre ord kun i specielle situationer, at vi bevidst oplever at kontrollere de enkelte kropshandlinger. I de vante hverdagshandlinger synes kroppen derimod at fungere af sig selv, nogle ville sige automatisk.
Forhold som disse har fået flere til at beskrive fuldbyrdelsen af agentens kropsbevægelser som værende i det store hele ubevidst (fx Gallagher and Cole 1995). Dette har været brugt som argument for eksistensen af neurale motor-programmer (cf. Jeannerod 1997, s. 6). Men forholder det sig nødvendigvis sådan, at hvis vi ikke er tematisk bevidste om et forhold (vores kropsbevægelser), så må vi være ubevidste om det? Kunne det måske tænkes, at man var bevidste om sine kropsbevægelser, uden at kropsbevægelserne var genstand for en bevidst opmærksomhed? Ja, vil jeg mene. Lad mig prøve at præsentere en række argumenter for, at vi skulle have en basal ikke-tematisk, ikke-reflekterende og ikkebegrebslig opfattelse af vores krop og dens bevægelser. Hvordan ville det mon opleves, hvis vi ingen oplevelse af kroppen-i-bevægelse havde? Dvs. hvis jeg kun blev opmærksom på min krop, når den befandt sig i mit tematiske perceptionsfelt, når jeg så eller følte efter. Når jeg gående bevægede mig ned af kontorgangen for at hente mig en kop kaffe, og min hånd pludselig svingede ind i mit synsfelt, så ville jeg formentlig have en oplevelse af at gense eller genfinde min hånd (”Nå hov, der har vi jo min hånd igen”). Men den hånd jeg således genså, ville formentlig fremstå som depersonaliseret, som en jeg ikke kunne være vis på, nu også var min hånd, medmindre jeg rettede min opmærksomhed mod de proprioceptoriske fornemmelser. Men sådan oplever jeg netop ikke min krop. Når jeg ønsker at vide, hvor min hånd er, så behøver jeg ikke at kigge eller føle efter. Og når en legemsdel kommer ind i mit synsfelt, har jeg ikke en oplevelse af at gense den pågældende legemsdel. Jeg behøver aldrig at kigge efter Naturalisering , handling og bevidsthed min fod for at finde den, som var den en ting, der var blevet flyttet, mens jeg var ude af rummet (cf. Merleau-Ponty 1945, s. 143-44). Med andre ord, så behøver jeg ikke først at lokalisere en kop i skabet og derefter på lignende vis at lokalisere min hånd, for at kunne tage en kop. Jeg oplever, at jeg konstant kender til min hånds position, uden at jeg tænker over det, hvilket ikke ville være muligt, hvis jeg var ubevidst om dens position, når jeg ikke eksplicit rettede min opmærksomhed mod den. Hvis ikke jeg i mine handlinger konstant oplevede min krops position og bevægelse, hvordan kunne jeg så opleve mine handlinger som kontinuerte forløb? Hvis vores handlinger var kropsligt oplevelsestomme, så er det min formodning, at vi ville opleve dem fragmentarisk, punktvis og med huller som en art søvngængeri eller drukkenskab. Men det er yderst sjældent, jeg oplever en situation, hvor jeg ikke kan gøre rede for, hvorfor jeg befinder mig der, hvor jeg gør. Hvordan er jeg dog kommet her? Hvorfor står jeg ude i gangen? Derimod har jeg et umedieret kendskab til, hvor i handlingen jeg befinder mig, eller er nået til. I min udførelse af handlinger oplever jeg altså ikke min krop som et tematiseret objekt for min interesse eller vilje, og dog er jeg bevidst om mine kropsbevægelser, men altså uden at de er genstand for min reflekterende observation eller tænkning. Men der er mere ved denne basale non-observationelle kropsbevidsthed end blot mit umiddelbare kendskab til min krops position og bevægelse. Kilden til denne bevidsthed er ikke kun af proprioceptorisk karakter og placerer ikke denne bevidsthed i en rent sensorisk nutid. Mine kropsbevægelser udføres ikke i blinde, de er målrettede. Jeg oplever min krop ikke s i d e [ 7 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?