S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 0 ] T h o r G r ü n b a u m 1968), nødvendigt at definere de primitive handlinger som den komplekse må være bygget op af. Disse primitive handlinger synes åbenlyst at være kropsbevægelser eller kropshandlinger alt efter, hvor man foretrækker at sætte grænsen. Problemet for Arthur Danto er, at de komplekse handlinger kræver, at man udfører andre handlinger for at gøre dem. Disse andre handlinger er på deres side selv at betragte som komplekse, hvis de ligeledes kræver, at man udfører andre handlinger for at gøre dem. Hvis der således ikke i sidste ende var en klasse af primitive handlinger, som agenten kunne udføre direkte uden at skulle gøre noget andet, så ville enhver handling trues af en infinit regres, dvs. ingen handling ville nogensinde blive udført. Denne konklusion er dog en åbenlys absurditet, da vi så ganske klart hele tiden formår at handle. Der må altså eksistere en klasse af handlinger, som kan forårsage andre handlinger, men som ikke selv er forårsaget af yderligere handlingsbegivenheder. Betragtninger som disse får Danto til at sondre mellem to forskellige klasser af handling: 1) De handlinger som er udført af et individ A, og som kan siges at have forårsaget gennem andre handlinger. 2) De handlinger, som er udført af individ A, og som han ikke kan siges at være forårsaget ved forudgående handlinger, nemlig de primitive kropshandlinger (’basic actions’). Dantos argumentation for eksistensen og vigtigheden af de primitive handlinger er altså primært af negativ karakter: Først argumenterer han logisk for absurditeten af ikke at have et begreb om primitive ’førstebevægende’ handlinger; dernæst definerer han disse primitive handlinger negativt i kausale begreber som en klasse af ikkeagent-forårsagede handlinger. Men langt mere interessant fra mit synspunkt er at undersøge, hvordan Danto positivt forsøger at beskrive disse kropshandlinger. Danto forsøger nemlig at give en beskrivelse af, i hvilken forstand et individ ikke kan siges at forårsage sin primitive handling: Når et individ udfører en primitiv handling φ, så er der ingen begivenhed distinkt fra φ, der både står i forhold til φ som en årsag til en virkning, og er en handling udført af individet. Dermed er det klart, at der selvfølgelig er begivenheder, som er forskellige fra den primitive handling φ, og har en årsagsrelation til φ, blot kan disse begivenheder ikke betegnes som handlinger. For Danto bliver det således afgørende at give en definition af handling, dvs. af, hvad der adskiller klassen af handlingsbegivenheder fra klassen af ’natur’-begivenheder. Danto peger her på kontrol som en mulighed (ibid., s. 50). Tanken er, at det som adskiller sagsforholdet, at jeg bevæger min arm, fra sagsforholdet, at en nervelidelse får min arm til at bevæge sig er, at jeg ved det første sagsforhold, kan undlade at udføre bevægelsen, mens jeg i det sidste ingen kontrol har over bevægelsen. Jeg har gjort et mindre ophold ved Dantos vigtige artikel fra 1968 (opr. 1965) om ’basic actions’, da den på flere måder forekommer mig at være paradigmatisk for opfattelsen af forholdet mellem komplekse handlinger og primitive kropshandlinger i meget mainstream analytisk filosofi. Der forekommer mig dog at være flere problemer ved den måde, hvorpå Danto (og mange andre) beskriver kroppens status i handlinger. Først og fremmest er der problemer med Dantos kausale begrebsramme, nemlig at en kompleks handling ω er en, som er forårsaget af en anden handling φ, og at φ er primitiv
i tilfælde af, at den ikke selv er forårsaget af andre handlinger. 4 Men som Donald Davidson (2001, s. 56) påpeger, så er der flere problemer ved et kausalt begreb om primitive handlinger: For det første synes ingen anden handling at forårsage, at jeg frivilligt henter mig en kop kaffe (en kompleks handling), fx at jeg giver mig selv en privat ordre. For det andet grunder den kausale opfattelse på en forveksling – nemlig den at min handling at ”flytte mine ben” forårsager, at jeg flyttes gennem rummet ned til køkkenet, forveksles med min handling ”at gå ned til køkkenet for at hente mig en kop kaffe”. Og for det tredje lader det til at være en fejl at antage, at jeg, når jeg tager en kop, ved at jeg bevæger min arm, så foretager to distinkte handlinger. Dertil kommer, at det kausale begreb om en primitiv handling at flytter den primitive handling til et forløb inde i kroppen (Hornsby 1980, s. 71), uanset Dantos forsøg på at standse denne reduktion med et begreb om bevidst kontrollerede handlinger. Grunden til dette forhold er, at begreberne om kausalitet og om bevidst kontrol stammer fra to forskellige registre. Dette betyder to ting, nemlig: 1) At man på den ene side kun yderst sjældent opfatter sine handlingsoplevelser som et spørgsmål om forårsaget vs. ikkeforårsaget; og 2) At det på den anden side er svært at se, hvordan spørgsmålet om bevidsthed kan få plads i en kausal tredjepersons-forklaring af handling. Davidson selv undgår disse problemer, og kommer et langt skridt videre ved at flytte sondringen mellem primitive og komplekse handlinger over i sproget som en forskel på, hvorledes vi beskriver en og samme begivenhed. Men prisen for at gøre handling til et rent semantisk problem er stor. Naturalisering , handling og bevidsthed Fælles for både en dantosk og en davidsonsk måde at beskrive den menneskelige handling på ligger i at være en intellektualistisk tilgang, i hvilken man ikke er interesseret i en førstepersons-beskrivelse af handlingsoplevelsen men mere i at løse et logisk problem, fx Dantos uendelige regres eller Davidsons forsøg på at bestemme handlingssætningernes sandhedsbetingelser. Motivationen hos Danto for at indføre begrebet om de primitive handlinger er hovedsagelig logisk, dvs. han vil undgå en uendelig regres, som vil kunne true enhver rationel handlingsteori, snarere end at lade teorien bæres af en vilje til positivt at beskrive kroppens status i handlingen. Meget bedre forholder det sig ikke hos Davidson, hvor ambitionen er at gøre rede for, hvordan man kan sige, at en og samme begivenhed kan fremstå som både intentionel og ikke-intentionel ved at insistere på, at man i stedet for at tale om handlinger skal tale om beskrivelser af eller sætninger om handlinger. Men prisen Davidson må betale, er, at han mister muligheden for at beskrive agentens oplevelse af forholdet mellem intention og krop, og at han lader handlingen selv stå tilbage som en oplevelsestom udifferentieret ’begivenheds-klump’. Dermed er det ikke længere muligt på baggrund af agentens intention at bestemme, hvorledes de enkelte beskrivelser forholder sig til hinanden, men kun at bestemme deres indbyrdes logiske og semantiske relationer. 5 Dertil kommer, at den analytiske beskrivelse af primitive handlinger synes at forudsætte, at det overhovedet giver god mening at spørge til, hvordan agenten bygger sine komplekse handlinger op af primitive handlinger (et nyere eksempel på denne byggestensopfattelse er Hurley, 1998, fx s. 357). s i d e [ 7 1 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?