S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 7 0 ]
T h o r G r ü n b a u m
1968), nødvendigt at definere de primitive
handlinger som den komplekse må være
bygget op af. Disse primitive handlinger
synes åbenlyst at være kropsbevægelser
eller kropshandlinger alt efter, hvor man
foretrækker at sætte grænsen.
Problemet for Arthur Danto er, at
de komplekse handlinger kræver, at man
udfører andre handlinger for at gøre dem.
Disse andre handlinger er på deres side selv
at betragte som komplekse, hvis de ligeledes
kræver, at man udfører andre handlinger for
at gøre dem. Hvis der således ikke i sidste
ende var en klasse af primitive handlinger,
som agenten kunne udføre direkte uden
at skulle gøre noget andet, så ville enhver
handling trues af en infinit regres, dvs.
ingen handling ville nogensinde blive
udført. Denne konklusion er dog en åbenlys
absurditet, da vi så ganske klart hele tiden
formår at handle. Der må altså eksistere en
klasse af handlinger, som kan forårsage andre
handlinger, men som ikke selv er forårsaget
af yderligere handlingsbegivenheder.
Betragtninger som disse får Danto til at
sondre mellem to forskellige klasser af
handling: 1) De handlinger som er udført
af et individ A, og som kan siges at have
forårsaget gennem andre handlinger. 2) De
handlinger, som er udført af individ A, og
som han ikke kan siges at være forårsaget
ved forudgående handlinger, nemlig de
primitive kropshandlinger (’basic actions’).
Dantos argumentation for eksistensen og
vigtigheden af de primitive handlinger er
altså primært af negativ karakter: Først
argumenterer han logisk for absurditeten af
ikke at have et begreb om primitive ’førstebevægende’
handlinger; dernæst definerer
han disse primitive handlinger negativt i
kausale begreber som en klasse af ikkeagent-forårsagede
handlinger. Men langt
mere interessant fra mit synspunkt er at
undersøge, hvordan Danto positivt forsøger
at beskrive disse kropshandlinger. Danto
forsøger nemlig at give en beskrivelse af,
i hvilken forstand et individ ikke kan siges
at forårsage sin primitive handling: Når
et individ udfører en primitiv handling φ,
så er der ingen begivenhed distinkt fra φ,
der både står i forhold til φ som en årsag
til en virkning, og er en handling udført
af individet. Dermed er det klart, at der
selvfølgelig er begivenheder, som er
forskellige fra den primitive handling φ, og
har en årsagsrelation til φ, blot kan disse
begivenheder ikke betegnes som handlinger.
For Danto bliver det således afgørende at give
en definition af handling, dvs. af, hvad der
adskiller klassen af handlingsbegivenheder
fra klassen af ’natur’-begivenheder. Danto
peger her på kontrol som en mulighed
(ibid., s. 50). Tanken er, at det som adskiller
sagsforholdet, at jeg bevæger min arm, fra
sagsforholdet, at en nervelidelse får min
arm til at bevæge sig er, at jeg ved det
første sagsforhold, kan undlade at udføre
bevægelsen, mens jeg i det sidste ingen
kontrol har over bevægelsen.
Jeg har gjort et mindre ophold ved
Dantos vigtige artikel fra 1968 (opr. 1965)
om ’basic actions’, da den på flere måder
forekommer mig at være paradigmatisk for
opfattelsen af forholdet mellem komplekse
handlinger og primitive kropshandlinger
i meget mainstream analytisk filosofi.
Der forekommer mig dog at være flere
problemer ved den måde, hvorpå Danto
(og mange andre) beskriver kroppens
status i handlinger. Først og fremmest
er der problemer med Dantos kausale
begrebsramme, nemlig at en kompleks
handling ω er en, som er forårsaget af
en anden handling φ, og at φ er primitiv