S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 6 8 ] T h o r G r ü n b a u m den neurofysiologiske beskrivelse på særlig måde afhængig af den fænomenologiske, mens det omvendte ikke uden videre gælder. Den fysiologiske beskrivelse af handling må tage udgangspunkt i agentens oplevelser, for overhovedet at være sikker på at der er tale om en fysiologisk beskrivelse af handling og ikke af fx en påtvunget bevægelse. Et epistemologisk problem, der er til at tage at føle på i den kognitive neurovidenskab, der på grundlæggende vis afhænger af forsøgspersonernes bevidste rapporter om, hvad de gør, forestiller sig og føler. For at kunne bestemme funktionen af eller meningen med en neural egenskab, bliver hjerneforskeren hele tiden nødt til at spørge til, hvad forsøgspersonen gør eller oplever (cf. Block 2002, s. 202, 203). Det synes med andre ord at sætte den kognitivt neurologiske forskning i fare, hvis ikke den bevidste oplevelse er anerkendt og beskrevet på en måde, som er tro mod dens fænomenologi. Lad dette tjene til foreløbig begrundelse for, hvorfor jeg mener, at en beskrivelse af vores oplevelse af kroppen i handling er væsentlig. En sådan beskrivelse vil bestemme kroppen som en krop, der på én gang muliggør handling (til forskel fra at ønske eller forestille sig en handling) og er en integreret del af handlingsintentionen (i normale omstændigheder er det ikke muskelsammentrækninger, man intenderer). Det er indenfor rammerne af en sådan bestemmelse, at det forekommer mig muligt at beskrive forholdet mellem den ’komplekse’ handlingsintention, fx at tage på arbejde, og den ’primitive’ handling, fx med hånden at gribe om nøglen i lommen for at åbne døren. Problemet må altså umiddelbart være at bestemme, hvad man egentlig er bevidst om i den kropslige gribehandling, hvad man intenderer og hvordan denne intention forholder sig til det forhold, at man vil på arbejde. Formuleret indenfor rammerne af en mere traditionel (analytisk) handlingsfilosofi har vi altså her at gøre med problemet om, hvordan den primitive handling(-sbeskrivelse) forholder sig til den komplekse handling(-sbeskrivelse). En nærmere beskrivelse og forståelse af dette forhold kræver, at man holder to forskellige problemer ude fra hinanden: 1) På den ene side har vi spørgsmålet om, hvad man egentlig er bevidst om både i relation til den komplekse handling (fx at tage på arbejde) og i relation til udførelsen af den primitive handling (fx gribe om nøglen). Er man i dagligdags handlinger kun bevidst om det overordnede handlingsmål, at komme på arbejde, og noget nær ubevidst om de udførte kropsbevægelser? Eller har man en dobbelt bevidsthed om mål og krop og i så fald, hvordan forholder de sig til hinanden? Altså et spørgsmål om bevidsthed vs. ubevidsthed i handlingsoplevelsen. 2) På den anden side har vi spørgsmålet om, hvorvidt en sådan handlingsbevidsthed forholder sig til sit mål, som en repræsentation (fx som en sætning eller en plan), eller på en direkte måde (handlingsmålet opleves som noget uden for det agerende subjekt, som noget i verden, subjektet forholder sig direkte til uden medierende instanser). Dette spørgsmål skal formuleres både med henblik på den komplekse handling og den primitive. Er jeg bevidst om at tage på arbejde på en repræsentationel måde (fx gennem en stadig sigen til sig selv ”nu tager jeg på arbejde” eller ved hele tiden at sammenligne de udførte primitive handlinger med en ’indre’ plan) eller på en direkte måde (hvad det så end vil sige)? Og på samme måde for
kropshandlingen: Er jeg bevidst om mine kropsbevægelsers umiddelbare mål (jeg bevæger armen og åbner hånden for at gribe om nøglen) på en repræsentativ eller direkte måde? Altså et spørgsmål om, hvorvidt min handlingsbevidsthed i normale dagligdagshandlinger har en repræsentativ eller direkte karakter. Min argumentation bygger med andre ord på den opfattelse, at det er nødvendigt at sondre mellem forskellige typer af bevidsthed. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at sondre mellem bevidst og ubevidst. Ofte har man forstået det at være bevidst om et sagsforhold, som betydende, at man retter sin eksplicitte opmærksomhed mod sagsforholdet, og dermed er bevidst om sagen på en objektiverende og isolerende måde. Retter man derimod ikke sin opmærksomhed mod det pågældende sagsforhold, så må man være ubevidst om det. Denne antagelse er efter min mening ugyldig. Uden at argumentere videre for det her, vil jeg påstå, at der også er en række forhold, jeg er bevidst om på en ikkeobjektiverende og ikke-tematiserende måde, fx min måde at være bevidst om verdens eksistens, mine umiddelbare omgivelser, min krop, mens jeg opmærksomt er i færd med at snakke i telefon med min bankrådgiver. Videre har det ofte været antaget, at det at være bevidst om noget betyder, at man er bevidst om dette noget gennem en repræsentation (af dette noget), eller at man slet og ret kun er bevidst om en repræsentation. Repræsentation må i denne forbindelse forstås som det forhold, at bevidstheden relaterer sig til den ydre virkelighed gennem et bevidsthedsindhold (det være sig i form af et billede, en proposition, en plan eller lignende). Andre har ment, at i hvert fald perceptionen bør Naturalisering , handling og bevidsthed beskrives som en direkte bevidsthed. Denne sidstnævnte diskussion om, hvordan det bevidste subjekt forholder sig til det objekt, han er bevidst om, er altså uafhængig af problemet angående bevidsthed vs. ubevidsthed, selvom dette til tider er blevet overset. Fx, når man uden videre har forudsat, at al bevidsthed er repræsentativ: Man har ingen repræsentation kunnet spore, og følgelig har man opfattet subjektet som ubevidst. Det er med andre ord min opfattelse, at hvis man ikke holder disse to spørgsmål (bevidst vs. ubevidst og repræsentativ vs. direkte) ude fra hinanden, vil man på forskellige punkter komme til at lede beskrivelsen af handlingsoplevelsen på vildspor. Opfatter man uden videre alle typer af bevidsthed som havende en repræsentationel karakter, vil man som konsekvens ofte påstå, at eftersom vi ikke eksplicit tænker på, eller retter vores opmærksomhed mod kroppen og dens umiddelbare bevægelsesmål, så må kroppen og dens bevægelser være ubevidste. Men denne konklusion er efter min overbevisning ugyldig. Jeg vil i det følgende vise hvorfor. Primitive kropshandlinger vs. komplekse handlinger Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i dette eksempel på en handlingssituation: Jeg er på arbejde, og sidder på mit kontor, og jeg henter mig en kop kaffe. At hente en kop kaffe er en kompleks handling i den forstand, at den kun kan finde sted ved, at jeg gør noget andet, fx rejser mig fra min stol, tager min tomme kop, går hen til min kontordør osv. For at kunne analysere, hvad det egentlig vil sige at udføre en kompleks handling, synes det altså, som foreslået i analytisk handlingsteori (paradigmatisk i Danto s i d e [ 6 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?