23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

T h o r G r ü n b a u m<br />

N a t u r a l i s e r i n g , h a n d l i n g o g b e v i d s t h e d<br />

Indledning<br />

Spørgsmålet om bevidsthedens ’naturalisering’<br />

har ikke blot filosofisk relevans<br />

for den aktuelle bevidsthedsfilosofiske<br />

diskussion af det traditionelle sjæl-legeme<br />

problem, men er også et spørgsmål, som<br />

tiltvinger sig større og større vigtighed for<br />

empiriske videnskaber, fx kognitiv psykologi<br />

og neurologi.<br />

Spørgsmålet angår den præcise relation<br />

mellem en persons bevidste oplevelser og<br />

de neurofysiologiske processer, der finder<br />

sted i ham. Problemet er altså, hvordan man<br />

skal beskrive forholdet, mellem det som<br />

personen oplever, og som kun kan beskrives<br />

adækvat fra et førstepersons-synspunkt, og<br />

de kemisk-fysiske processer, der foregår<br />

i personen, og som kun kan beskrives fra<br />

tredjepersons-synspunkt, idet processerne<br />

umuligt kan opleves ’indefra’. Mit ærinde i<br />

denne artikel er ikke at give en oversigt over<br />

forskellige behandlinger af og løsningsforslag<br />

til dette ’explanatory gap’ (fx Levine, Nagel,<br />

Dretske, Searle, Chalmers), men derimod<br />

blot at fremhæve nogle enkelte vigtige<br />

træk ved ’naturaliseringsproblemet’ for at<br />

diskutere, hvorledes en fænomenologisk<br />

analyse af handlingsoplevelsen konfronteres<br />

med problemet (og evt. bidrager til en<br />

løsning af det).<br />

På den ene side har vi altså<br />

beskrivelsen af oplevelsen og på den anden<br />

side beskrivelsen af de neurofysiologiske<br />

processer. Denne sidstnævnte type af<br />

beskrivelser synes om ikke problemfri,<br />

så i hvert fald ikke principielt omstridt<br />

– hvilket eksistensen af en række<br />

veletablerede videnskabelige discipliner<br />

bevidner. Beskrivelserne af førstepersonsoplevelserne<br />

er derimod en langt mere<br />

omstridt affære. Her vidner fraværet af<br />

en veletableret disciplin om det forhold,<br />

at teoretiske tiltag igen og igen bliver<br />

nødt til at vende tilbage til det principielle<br />

spørgsmål om muligheden af og grundlaget<br />

for gennemførelsen af beskrivelserne. Der<br />

synes både i bevidsthedsfilosofien og de<br />

modsvarende empiriske discipliner at være<br />

en stigende anerkendelse af, at man ikke<br />

uden videre kan reducere eller helt eliminere<br />

de subjektive oplevelser. 1 Men samtidig synes<br />

det også at være en blind forudsætning, at<br />

beskrivelsen af de subjektive tilstande skal<br />

gennemføres som subjektive rapporter<br />

om personlige oplevelser, dvs. som<br />

introspektion. 2 Denne antagelse er dog af<br />

s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 6 3 - 8 0 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!