S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
T h o r G r ü n b a u m<br />
N a t u r a l i s e r i n g , h a n d l i n g o g b e v i d s t h e d<br />
Indledning<br />
Spørgsmålet om bevidsthedens ’naturalisering’<br />
har ikke blot filosofisk relevans<br />
for den aktuelle bevidsthedsfilosofiske<br />
diskussion af det traditionelle sjæl-legeme<br />
problem, men er også et spørgsmål, som<br />
tiltvinger sig større og større vigtighed for<br />
empiriske videnskaber, fx kognitiv psykologi<br />
og neurologi.<br />
Spørgsmålet angår den præcise relation<br />
mellem en persons bevidste oplevelser og<br />
de neurofysiologiske processer, der finder<br />
sted i ham. Problemet er altså, hvordan man<br />
skal beskrive forholdet, mellem det som<br />
personen oplever, og som kun kan beskrives<br />
adækvat fra et førstepersons-synspunkt, og<br />
de kemisk-fysiske processer, der foregår<br />
i personen, og som kun kan beskrives fra<br />
tredjepersons-synspunkt, idet processerne<br />
umuligt kan opleves ’indefra’. Mit ærinde i<br />
denne artikel er ikke at give en oversigt over<br />
forskellige behandlinger af og løsningsforslag<br />
til dette ’explanatory gap’ (fx Levine, Nagel,<br />
Dretske, Searle, Chalmers), men derimod<br />
blot at fremhæve nogle enkelte vigtige<br />
træk ved ’naturaliseringsproblemet’ for at<br />
diskutere, hvorledes en fænomenologisk<br />
analyse af handlingsoplevelsen konfronteres<br />
med problemet (og evt. bidrager til en<br />
løsning af det).<br />
På den ene side har vi altså<br />
beskrivelsen af oplevelsen og på den anden<br />
side beskrivelsen af de neurofysiologiske<br />
processer. Denne sidstnævnte type af<br />
beskrivelser synes om ikke problemfri,<br />
så i hvert fald ikke principielt omstridt<br />
– hvilket eksistensen af en række<br />
veletablerede videnskabelige discipliner<br />
bevidner. Beskrivelserne af førstepersonsoplevelserne<br />
er derimod en langt mere<br />
omstridt affære. Her vidner fraværet af<br />
en veletableret disciplin om det forhold,<br />
at teoretiske tiltag igen og igen bliver<br />
nødt til at vende tilbage til det principielle<br />
spørgsmål om muligheden af og grundlaget<br />
for gennemførelsen af beskrivelserne. Der<br />
synes både i bevidsthedsfilosofien og de<br />
modsvarende empiriske discipliner at være<br />
en stigende anerkendelse af, at man ikke<br />
uden videre kan reducere eller helt eliminere<br />
de subjektive oplevelser. 1 Men samtidig synes<br />
det også at være en blind forudsætning, at<br />
beskrivelsen af de subjektive tilstande skal<br />
gennemføres som subjektive rapporter<br />
om personlige oplevelser, dvs. som<br />
introspektion. 2 Denne antagelse er dog af<br />
s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 6 3 - 8 0 ]