S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 6 0 ] J a n A l e x i s N i e l s e n er dog klart for os, at der er væsentlige forskelle i såvel deres argumentation og endelige position. Ganske overordnet ligger det primære argument for videnskabelig realisme, hos Popper, i videnskabelige teorier og deres udvikling. Dette er ikke tilfældet hos Hacking, som fortæller os, at det eneste gode argument for videnskabelig realisme ligger i eksistensen af teoretiske objekter - posits. De når altså hver deres position inden for en overordnet videnskabelig realisme på baggrund af hver deres fokuspunkt. Popper er realist mht., at teorier har sandhedsværdi, at mennesket qua teoriudvikling indenfor hans metode nærmer sig sandheden mere og mere. Hacking er realist mht., at mennesket kan lære at anvende visse ikke-observerbare objekters kausale egenskaber til at ændre andre fænomener i naturen. Når mennesket derfor kan manipulere virkeligheden med disse tekniske konstruktioner, må disse have real-eksistens. Popper har teorier som fokus, Hacking har objekter [posits] som fokus. Men billedet er mere facetteret end beskrevet ovenfor. Popper bekender sig også til en form for realisme mht. teoretiske objekter, mens Hacking bekender sig til en form for realisme mht. teorier. Der er altså tilsyneladende visse ligheder mellem dem, og jeg vil nu forsøge at udrede disse dybere så vi kan danne os et billede af, om de nærmer sig hinanden, eller om deres standpunkter vitterligt er inkommensurable. Hackings realisme mht. teorier har jeg beskrevet som en streng semantisk realisme. Hermed menes, at hans semantiske syn på teorier og hans syn på at virkeligheden er, som den er, gør ham i stand til at konkludere, at teorier nødvendigvis må have en sandhedsværdi. Så langt følger han altså Popper, der jo netop havde fokus på vigtigheden i, at teorier har en sandhedsværdi. Hos Hacking er der også givet plads til, at teorier ideelt set kan sigte mod sandheden, men tilbage står det faktum, at de ikke kan tilskrives en fast sandhedsværdi. Hos Hacking er der altså ikke nødvendigvis konvergens af teoriudviklingen mod den faste natur, det er dog heller ikke sikkert, at der er divergens men ’the truth is’: der kan ikke siges noget generelt om dette. Her bryder han altså med Popper, der jo netop anser teorierne som stadigt bedre befæstede [corroborated] og er sikker på, at de bevæger sig tættere og tættere på sandheden. Hackings realisme mht. teorier er altså mindre stærk end Poppers, med stærk mener jeg selvfølgelig graden af realisme og ikke en kvalitativ hierarkisk distancering. Den tør mindre end Poppers, og er for Hacking også sekundær i hans videnskabelige realisme. Jeg har allerede givet udtryk for, at Popper bekender sig til en realisme mht. teoretiske objekter. Umiddelbart syntes det ikke, at man kan gradbøje denne gren af realisme (hvorvidt teoretiske objekter eksisterer eller ej). Dette sætter os nu i en position, hvor vi kan konkludere, at de åbenbart begge har den samme realisme mht. teoretiske objekter, eller gør det? For det første er det værd at notere sig, at Poppers bekendelse foregår i en fodnote - der er ikke indikationer på, at han har villet/turdet bruge meget energi på dette spørgsmål. Når jeg siger, at han muligvis ikke tør at antage et distinkt standpunkt her, ligger det i, at han nok i denne sammenhæng ikke vil rode sig ud i metafysiske spekulationer, hvilket et sådant standpunkt netop ville være qua hans metode. Jeg tror, at Poppers såkaldte realisme mht. teoretiske objekter kan reduceres til en tro på underliggende naturlove og regulariteter. For det andet må
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . . enhver sådan tro på realiteten af sådanne størrelser, for Popper, være intimt knyttet til teorier. Dette ses, da han jo netop har fokus på teorier i sin realisme. Enhver reference til teoretiske objekter afhænger fuldt ud, af de teorier hvori disse objekter er indlemmet. Lad mig formulere det endnu klarere: Poppers realisme om objekter (ikkeobserverbare såvel som observerbare) er blot en implikation af de commonsense udsagn, der ytres i hverdagen. Det drejer sig altså ikke, som hos Hacking, om at mennesket overbevises om teoretiske objekters real-eksistens gennem dets aktive brug af disse i forsøget på at manipulere verden. Det drejer sig hos Popper om, at mennesket gennem teorier forsøger at kortlægge fysiske regulariteter, som må indikere en commonsense formodning om eksistensen af disse fysiske objekter. Popper er altså nødsaget til at have teorier som udgangspunkt, for at kunne være en form for realist mht. teoretiske objekter, det er altså mere postulater (om end ganske velbegrundede) og ikke posits. Men Hacking kan gå skridtet videre, fordi vi iflg. ham ikke når til svaret på dette spørgsmål gennem teorier, men gennem praksis som ikke lyver. Derfor kan vi ved Hacking tale om teoretiske objekter som posits. Der er en anden forskel mellem Popper og Hackings realisme. Læg mærke til, at Poppers metode nægter ham at ty til andet end denne form for commonsense realisme i hvert fald, hvad angår konvergensen af teoriudviklingen mod virkeligheden og realismen om objekter. Disse udsagn er pseudovidenskabelige. Men metoden sikrer ham dog en rettighed til at tage dem - for vi husker jo, at pseudovidenskab ikke nødvendigvis er nonsens. Han er da også selv overbevist om sit standpunkt, der vil iflg. ham ikke være gode argumenter for at tro det modsatte. Hos Hacking og hans pluralisme mht. videnskabens metoder møder vi ikke denne problematik. Videnskabelighed afhænger af den valgte praksis og denne lyver ikke. Hackings realisme er altså mere hardcore end Poppers, det er ikke kun en commonsense tro. Konklusion Lad os slutte overordnet med at konkludere at begge har en opfattelse af et primært argument overfor en sekundær indikation. Hos Popper er realisme om teorier det primære i den videnskabelige realisme og realisme om objekter det sekundære. Hos Hacking er det omvendt. Det mest spændende aspekt er dog, at vi tydeligt ser, hvorfor de nødvendigvis må tage hver deres primære fokus i argumentationen for videnskabelig realisme. Det er en helt naturlig konsekvens af deres forskellige epistemologiske opfattelser. Hos Popper er epistemologi centreret i teorier, mens vi hos Hacking er vidne til en teknisk erkendelsesproces. Hos Hacking er epistemologi centreret i den menneskelige praktiske omgang med naturen. s i d e [ 6 1 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 59: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?