S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 8 ] J a n A l e x i s N i e l s e n ved observationer, hvor ud fra teorier formuleres (eksperiment før teori). Han hævder, at der ikke kan drages almene konklusioner, og nægter derved at pege på enten empirismen eller rationalismen som overordnet videnskabelig metode. Hos Hacking skal vi se fra tilfælde til tilfælde - fra teori til teori mht. fremtidig teoridannelse. Dette er i klar kontrast til Popper. Eksperimenter og manipulation af verden får således, hos Hacking, et helt eget liv i den forstand, at de kan have aldeles forskellige formål og anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhænge uden, at der nødvendigvis er en kobling til teori. Videnskab handler altså om at lære at falde ind i naturens rytme, naturen er en allerede givet kausal virkelighed. Mennesket kan lære at blive medspiller til naturen ved at lære at manipulere den. Videnskabelig realisme hos Hacking Teorier er altså iflg. Hacking noget sekundært, og kan derfor ikke bruges som et primært argument for videnskabelig realisme. En realisme om ’representation’ kan altså ikke bruges som den afgørende præmis i et argument for videnskabelig realisme. Han ønsker heller ikke at forsvare den klassiske realisme. (Klassisk realisme siger, at typiske fremtrædelser peger tilbage på en bagvedliggende realitet.) Naturvidenskaben illustrerer kun realisme, den begrunder den ikke. Hacking må altså forsvare realisme. Dette forsvar baseres på handlinger, eksperimenter og objekter. Han ønsker ikke at underspille teoriers rolle i en videnskabelig realisme, men vil blot vise os, at de ikke kan tage en primær rolle i denne kontekst. Jeg har skitseret Hackings realisme mht. til teorier, et yderligere aspekt er, at han ikke direkte modstiller sig, at teorier sigter mod sandheden. Han siger blot, at dette peger udover nutiden ind i en ubestemmelig fremtid. Teorier kan altså godt pege mod sandheden (og det gør de fleste), men det er ikke muligt at afgøre i nutiden, om de er sande (ibid., pp. 263). Læg mærke til, at dette ikke retfærdiggør en konvergens af teoriudviklingen mod virkeligheden. Han er altså en semantisk realist mht. teorier, men det er ikke teorier, der sikrer en videnskabens status som en kognitiv proces. Den bedste støtte til videnskabelig realisme skal findes ved at undersøge de eksperimenter, manipulationer og interventioner der opstår her igennem. En undersøgelse af eksperimenter frem for teorier viser, at det er muligt at manipulere visse teoretiske objekter rutineret og tilforladeligt – det er muligt at manipulere med standardprocedurer og apparater. Teoretiske objekter omfatter generelt alle de objekter, som er postuleret af en teori, men som ikke er observerbare (fx partikler) (ibid., pp. 26). En bedre betegnelse for dem er måske posits. 10 Realisme om disse er det centrale i Hackings realisme. Hacking fører dette overordnede ’postulat’: Hvis bestemte ord bruges til at betegne P, og P’s årsagssammenhænge kan anvendes, så indikerer det, at der er noget om snakken om dette P’s eksistens. Derfor er det i menneskets praksis, at eksistensen af posits skal bevises. Læg mærke til, at Hackings ’postulat’ ikke er en hypotese om, at der findes posits afhængigt af, om praksis lykkes. Posits bruges iflg. Hacking lige så konkret som en hammer. Der er hos Hacking en form for pragmatisme i den forstand, at idet posits kan bruges igen og igen, antager man underforstået deres eksistens, ligeså vel som man allerede
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . . antager (qua kausalsammenhænge), at fx blyanten eksisterer, når der skrives noget. Troen på posits er altså pragmatisk begrundet, og behøver ikke nødvendigvis at blive underbygget af en given teori. Lad os forsøge at se på argumentationen for det ovenstående. Det er den eksperimentelle omgang med posits, der giver grund til at tro på, at de er virkelige. Hacking føler sig overbevist herom, da det i forsøg har vist sig, at det var muligt at ændre ladningen af en niobium kugle ved at sprøjte hhv. positroner og elektroner på den (ibid., pp. 23). Det vigtige heri er, at der tilsyneladende findes nogle standard udledere [emitters], som kan bruges til at sprøjte elektroner, for at finde bestemte virkninger på andre forekomster af teoretiske objekter - mennesket kan lære nye ting. Evnen til at manipulere et objekt på en tilforladelig måde betyder, at der skabes forståelse af de kausale egenskaber for objektet. I dette tilfælde anskaffes en virkelig, praktisk og ikke-teoretisk viden om teoretiske objekter som årsager. Dette fører Hacking til at føle sig overbevist om deres virkelighed - “... if you can spray them they are real” (ibid., pp. 23), derfor er “[t]he ‘direct’ proof of electrons and the like ... our ability to manipulate them” (ibid, pp. 274). Læg mærke til, at Hacking ikke siger, at elektroner eksisterer. Der eksisterer derimod visse kausalsammenhænge, som mennesket forbinder med elektroner. Det er altså en implikation af en dybere sammenhæng mellem, fx lynnedslag og elektriske strømme, som vi kalder elektroner. Elektroner (og andre posits) er altså tekniske konstruktioner, et redskab for mennesket, som beriger dets praksis. Elektroner er ikke de tidligere nævnte truthmakers. Troen på, at der eksisterer posits kræver ikke, at der kan skabes en decideret viden herom. Det er den aktive omgang med verden og ikke teoretisering, der er det bedste bevis for realisme. Hacking er altså realist mht. posits, og hans argument for det er et eksperimentelt argument (ibid., pp. 265). Det er erkendelsen af, at posits kan bruges til at ændre andre forekomster, der implicerer troen på deres eksistens. Troen på posits er altså pragmatisk begrundet, og behøver ikke nødvendigvis at blive underbygget af en given teori. Selvom Hacking overtager synspunkter om, at al videnskab foregår i et teoriladet 11 miljø, betyder det ikke, at der er en systematisk kobling mellem antagelsen af en given teori og troen på posits. Troen på teoretiske objekters eksistens kan iflg. Hacking begrundes pragmatisk, uden at dette indlemmer (embed) en teori (ibid., pp. 29). Den praktiske vished der skabes om disse objekters virkelighed, kan ikke senere omstødes - ingen ny fysik kan afkræfte deres eksistens. De er i Wittgensteins terminologi blevet et fikspunkt i menneskets sprogspil. Hacking mener altså, at der er visse fænomenale stabiliteter og regulariteter, som ligger fast - det er kun teorier og repræsentationer, der er foranderlige. Vi ser altså en bevægelse væk fra realisme om teorier til en realisme om posits, vi må bevæge os fra repræsentation til intervention. Jeg ser det ikke som et tilfælde, at realisme mht. posits er det primære for Hacking. Han siger jo netop, at erkendelsesprocessen må være centreret i en teknisk proces ( i menneskets omgang med naturen). Forskelle & Ligheder De to videnskabsteoretikere bekender sig altså begge til videnskabelig realisme. Det s i d e [ 5 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 57: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?