S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 4 ] J a n A l e x i s N i e l s e n af Popper som besiddende et evolutionistisk syn på teoribegrebet. Det er altså ’survival of the fittest’, der tæller som udvalgsprincip (se bl.a. Nielsen 1996). Videnskabelig realisme hos Popper Popper bekender sig primært til en form for videnskabelig realisme mht. teorier. Som jeg løbende har antydet, ses Poppers realisme i to hovedaspekter. (1) Videnskabelige teorier har altid en sandhedsværdi, og (2) Videnskabelig udvikling i form teoriudvikling konvergerer mod virkeligheden. Teorier bliver stadig mere sande. Det første aspekt er i lyset af Poppers definition af videnskabelige teorier ret uproblematisk. Derimod er der i det andet aspekt, en hurdle som Popper må forcere. Et postulat om konvergens af teoriudvikling fordrer et fast punkt, som konvergensen kan gå imod. Implicit fordres altså én gennemgående sandhed, som teorierne forsøger at nærme sig. Det er dog for Popper ikke et større problem, beviset er et sprogligt bevis: Netop det faktum at vores teorier falsificeres, indikerer en idealitet, en grundlæggende sandhed. Der er således konvergens af teoriudvikling mod virkeligheden. Læg mærke til at hans realisme her bliver en commonsense realisme i den forstand, at der er en bevægelse imod fallibalismen. Jeg vil definere Poppers realisme som værende en mellemstærk videnskabelig realisme. En stærkere realisme (Popper kalder denne for metafysisk realisme) går skridtet videre, og fastholder muligheden for, at den ’sande’ teori om verden kan opdages og formuleres af mennesker. Dette ekstrem er ikke nødvendigt for Poppers metodelære, videnskabens mål er klart nok defineret herudfra (den skal forklare, og den bedste forklaring er den strengest testegnede og mest testede) (ibid., pp. 78). Den realisme Popper bekender sig til, er altså præget af en dobbelthed i styrke. Den er vag i den forstand, at der igennem den ikke gives garanti for, at teorier reflekterer virkeligheden udover, at de bliver stadigt bedre befæstede. Men den er stærk i den forstand, at den arbejder med en teoriudvikling, der konvergerer mod virkeligheden. Det er vigtigt hele tiden at holde for øje, at en teori om realisme står i spænding til demarkationsprincippet, qua fallibalismen. Realisme bliver for Popper hverken en empirisk eller videnskabelig teori, det er pseudovidenskab. Men vi husker jo, at pseudovidenskab ikke nødvendigvis betyder ikke-mening, og han tillader sig da også at være “... a commonsense realist“ (Popper 1972, pp. 322). Endvidere beskriver han i en fodnote, at han er overbevist om realiteten af den fysiske verden, at domænet af teoretiske objekter må være reelt (Popper 1972, pp. 323, note 7). Der er dog ikke tvivl om, at Poppers epistemologi primært omhandler teorier. Objekter og navne som korresponderer til dem, er derimod blot byggesten i vores teorier. Jeg foreslår derfor, at vi skal se Poppers bekendelse til en realisme om teoretiske objekter som en realisme om de underliggende regulariteter og naturlove. Den er for mig at se ikke direkte overensstemmende med Hackings realisme om objekter og under alle omstændigheder sekundær i forhold til Hacking. Jeg vil sige mere om dette i den endelige sammenholdning med Hacking. Jeg ser det ikke som et tilfælde, at realisme mht. teorier er det primære for Popper. Han siger jo netop, at erkendelsesprocessen må være centreret i teoriers evolution (deres stadigt dybere befæstelse ).
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . . Fra Rationalitet til Realisme (1) Vi så, at videnskabens rolle hos Popper hovedsagligt angik accept og afvisning af teorier. Videnskaben har altså fokus på opdagelsers intellektuelle produkter - teorier - og disses retfærdiggørelse. Dette er modsat et fokus på selve opdagelserne (spørgsmål om hvem der stod for dem, hvilke sociale faktorer bidrog til dem osv.), som iflg. Popper ikke spiller en rolle i videnskaben. Der tales her om to overordnede kontekster: context of justification og context of discovery, de er skildret af Reichenbach. (se bl.a. Hacking 1983, p. 6). Det bør ikke overraske os, at Popper fokuserer på det intellektuelle produkt af en opdagelse. Det er jo netop i teorier, at Popper tager udgangspunkt, og teorier er jo netop genstanden for hans metode. (2) Popper har altså en metodeorienteret tilgang i form af en holdning om, at naturvidenskab er indbegrebet af en rationel erkendelsesproces. Hans metode er for ham den eneste metode for at opnå stadigt bedre viden. Metoden bliver på sin vis en transcendent betingelse for videnskaben, alene i den forstand, at den er ahistorisk. For at forstå Hacking og hans brud med Popper, er Kuhns syn på videnskab værd at have in mente. Iflg. Kuhn følger videnskabelig udvikling ikke en bestemt metode. Videnskab er ikke hypotetiskdeduktiv, og selvom videnskaben indeholder hypoteser, selvom videnskaben foretager deduktioner og tester hypoteser, beskriver dette ikke teoriudviklingen. Udviklingen skal ses “... som en række traditionsbundende perioder, som er adskilt ved ikke-kumulative brud“ (Kuhn 1969, pp. 245). I denne sætning ligger to elementer: (1) I de ’traditionsbundende perioder’ føres normalvidenskab (puzzlesolving); det er ikke accept og afvisning af teorier, der er i fokus. Puzzle-solving sker under direktion af et paradigme, (2) disse holder ikke evigt (anomalier i puzzlesolving), og revolutionerende teorier skaber et nyt paradigme. Mellem paradigmer er der inkommensurabilitet, og der tales derfor om ’ikke-kumulative brud’. Der kan altså ikke længere tales om konvergens af teoriudviklingen. Der er for Kuhn nok historiske beviser på, at det er forkert at skelne skarpt mellem det vi ovenstående kaldte ’context of justification’ og ’context og discovery’. Der er ingen, der som sådan er vigtigst. Dette standpunkt overtager Hacking. Jeg er tilbøjelig til at tro, at Hacking anser diskussionen, om hvilken ’context’ der er vigtigst, som en pseudodiskussion, der er en arv fra den klassiske diskussion om subjektivisme og objektivisme. Hacking transponerer nu skellet mellem de to kontekster til et skel mellem representing og intervening. For Hacking kan det ikke afgøres, hvilken af disse der er vigtigst. Det er mere et forsøg på at sige, at ’ja, der findes forskellige momenter i videnskaben’, men begge er nødvendige. Modsat Popper mener Hacking altså, at der ikke er en overordnet metode i videnskaben; videnskabsteorien er historisk. Igennem en vekselvirkning mellem repræsentation og intervention spiller accept og afvisning af teorier blot en lille rolle for videnskabens samfund. Disse var de eneste givtige fokuspunkter for Popper. Hacking mener modsat Popper, at rationalitet ikke har en primær rolle i videnskaben (Hacking 1983, pp. 15). Det er for Hacking meget mere spændende at se på realisme. Dette er en s i d e [ 5 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 53: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?