S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 5 4 ]<br />
J a n A l e x i s N i e l s e n<br />
af Popper som besiddende et evolutionistisk<br />
syn på teoribegrebet. Det er altså ’survival<br />
of the fittest’, der tæller som udvalgsprincip<br />
(se bl.a. Nielsen 1996).<br />
Videnskabelig realisme hos Popper<br />
Popper bekender sig primært til en<br />
form for videnskabelig realisme mht.<br />
teorier. Som jeg løbende har antydet,<br />
ses Poppers realisme i to hovedaspekter.<br />
(1) Videnskabelige teorier har altid en<br />
sandhedsværdi, og (2) Videnskabelig<br />
udvikling i form teoriudvikling konvergerer<br />
mod virkeligheden. Teorier bliver stadig<br />
mere sande. Det første aspekt er i lyset<br />
af Poppers definition af videnskabelige<br />
teorier ret uproblematisk. Derimod er der<br />
i det andet aspekt, en hurdle som Popper<br />
må forcere. Et postulat om konvergens<br />
af teoriudvikling fordrer et fast punkt,<br />
som konvergensen kan gå imod. Implicit<br />
fordres altså én gennemgående sandhed,<br />
som teorierne forsøger at nærme sig. Det<br />
er dog for Popper ikke et større problem,<br />
beviset er et sprogligt bevis: Netop<br />
det faktum at vores teorier falsificeres,<br />
indikerer en idealitet, en grundlæggende<br />
sandhed. Der er således konvergens af<br />
teoriudvikling mod virkeligheden. Læg<br />
mærke til at hans realisme her bliver en<br />
commonsense realisme i den forstand, at<br />
der er en bevægelse imod fallibalismen.<br />
Jeg vil definere Poppers realisme som<br />
værende en mellemstærk videnskabelig<br />
realisme. En stærkere realisme (Popper<br />
kalder denne for metafysisk realisme) går<br />
skridtet videre, og fastholder muligheden<br />
for, at den ’sande’ teori om verden kan<br />
opdages og formuleres af mennesker. Dette<br />
ekstrem er ikke nødvendigt for Poppers<br />
metodelære, videnskabens mål er klart nok<br />
defineret herudfra (den skal forklare, og den<br />
bedste forklaring er den strengest testegnede<br />
og mest testede) (ibid., pp. 78). Den realisme<br />
Popper bekender sig til, er altså præget af en<br />
dobbelthed i styrke. Den er vag i den forstand,<br />
at der igennem den ikke gives garanti for, at<br />
teorier reflekterer virkeligheden udover, at<br />
de bliver stadigt bedre befæstede. Men den<br />
er stærk i den forstand, at den arbejder med<br />
en teoriudvikling, der konvergerer mod<br />
virkeligheden.<br />
Det er vigtigt hele tiden at holde for<br />
øje, at en teori om realisme står i spænding til<br />
demarkationsprincippet, qua fallibalismen.<br />
Realisme bliver for Popper hverken en<br />
empirisk eller videnskabelig teori, det er<br />
pseudovidenskab. Men vi husker jo, at<br />
pseudovidenskab ikke nødvendigvis betyder<br />
ikke-mening, og han tillader sig da også at<br />
være “... a commonsense realist“ (Popper<br />
1972, pp. 322). Endvidere beskriver han i en<br />
fodnote, at han er overbevist om realiteten<br />
af den fysiske verden, at domænet af<br />
teoretiske objekter må være reelt (Popper<br />
1972, pp. 323, note 7). Der er dog ikke<br />
tvivl om, at Poppers epistemologi primært<br />
omhandler teorier. Objekter og navne<br />
som korresponderer til dem, er derimod<br />
blot byggesten i vores teorier. Jeg foreslår<br />
derfor, at vi skal se Poppers bekendelse<br />
til en realisme om teoretiske objekter<br />
som en realisme om de underliggende<br />
regulariteter og naturlove. Den er for mig<br />
at se ikke direkte overensstemmende med<br />
Hackings realisme om objekter og under<br />
alle omstændigheder sekundær i forhold til<br />
Hacking. Jeg vil sige mere om dette i den<br />
endelige sammenholdning med Hacking.<br />
Jeg ser det ikke som et tilfælde, at<br />
realisme mht. teorier er det primære for<br />
Popper. Han siger jo netop, at erkendelsesprocessen<br />
må være centreret i teoriers<br />
evolution (deres stadigt dybere befæstelse ).