S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 2 ] J a n A l e x i s N i e l s e n Falsifikationsdoktrinen hos Popper Nogle teorier kan falsificeres, dette vil sige, at der er mulighed for, at kunne observere en kontradiktion af teorien. En teori der ikke kan falsificeres, besidder en evne, til at kunne forklare alt 4 . Popper gør opmærksom på, at der herigennem ikke læres noget nyt om verden. Informativitet opnås først, når mennesket opdager noget, som et postulat (hypotese) ikke kan forklare, mere specifikt: Det er først gennem erkendelsen af, at en hypotese ikke er rigtig, at den lærer mennesket noget om verden, nemlig, at en ny hypotese må formuleres. Mennesket bliver klogere på verden gennem ’trial and error’princippet, mennesket lærer af sine fejl. Vi ser allerede her en drejning væk fra Carnaps empiriske stilling, Popper indtager en langt mere rationalistisk, om end kritisk, tilgang. Poppers falsifikationsdoktrin er denne fremstillings nøgle til at problematisere hans realisme overfor såvel Hacking som ham selv(!). Ansatsen til falsifikationsdoktrinen er et svar på induktion som videnskabelig metode. Problemet ved induktion udspringer af overvejelsen om eksistensen af et kvantitativt grænsepunkt for eksempler på sandheden af en hypotese 5 . Popper retter et angreb imod induktion som forklaringsmetode. Dette sker gennem et angreb på Hume, som arbejdede med dette induktionsproblem. Hume forkaster, at induktion kan retfærdiggøres logisk, Popper tilslutter sig dette synspunkt. Han modstiller sig dog Humes forsøg på at redegøre for induktion igennem den menneskelige vanedannelse udfra ligheder (Hume 1985, Book 1 Part III Sect. VI- XV). Poppers kritik er sammenlignelig med Husserls kritik af den repræsentative perceptionsteori dvs. et argument om, at lighed ikke er en naturgiven egenskab, det er noget mennesket tilføjer ved en fortolkning. Induktion kan iflg. Popper således hverken retfærdiggøres logisk eller rationelt. Hvis induktion skulle være menneskets videnskabelige metode, ville det betyde, at tilsyneladende viden blot er tro baseret på vane (Popper 1996, pp. 52). Her ses en antydning til det andet af de to aspekter ved Poppers realisme. Det første aspekt angår ideen om, at viden ikke blot er tro, men en tilnærmelse af sandheden. Dette kan induktion iflg. Popper ikke tilbyde. Han udskifter den med en idé om gisninger og gendrivelser (ibid., pp. 53). En dybere omtale af Poppers realisme i denne henseende fordrer et blik på den metode, som muliggør den. Popper fastslår, at det videnskabelige projekt er at opstille falsificerbare teorier. 6 Det er nu netop falsificerbarheden, der er kriteriet for, at en teori er videnskabelig. Teoriers falsificerbarhed afhænger alene af, at de, som universelle udsagn, ekskluderer andre udsagn, og derved forbyder visse hændelser. Når en teori forbyder visse hændelser, tillader den parallelt eksistensen af et logisk muligt udsagn (på baggrund af en observation) som ikke er konsistent med den. Dette åbner for en mængdeteoretisk tilgang til falsifikation. En teori er falsificerbar, hvis og kun hvis mængden af de potentielle falsifikationer ikke er tom. Falsificerbare teorier påstår strengt taget alene noget om den potentielle falsifikationer. Dette er en tydeligere antydning af det første aspekt af Poppers realisme. Aspektet angår ideen, om at teorier har en sandhedsværdi. Iflg. Popper er det altså nødvendigt, at teorier er falsificerbare for at kunne være vidensskabende. Jeg har her allerede afsluttet det første aspekt i Poppers realisme. Det andet aspekt afsluttes først med hans idé om
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . . teoriudvikling. Her klargøres det, at teorier konvergerer mod virkeligheden. Metode & bevægelse Den ovenstående konvergens sikres ikke af induktion som metoden for udviklingen af teorier. Det er derfor nødvendigt for Popper at finde et alternativ hertil. Han ser det videnskabelige arbejde som en form for rationel handling, og dets rationale er et mål om at “finde tilfredsstillende forklaringer“ (ibid., pp. 69). Denne rationalitet var ikke at finde i induktion, og alternativet (gisninger og gendrivelser) er ikke overraskende en deduktiv metode - et samspil mellem deduktion og eksperimenter. Popper forklarer videnskabens udvikling som en udvikling gennem den hypotetisk-deduktive metode. Udgangspunktet i metoden er en hypotese, der består af såvel en teori, i form af et universelt udsagn, og et lokalt forhold eller startbetingelser, i form af et singulært udsagn. Herudfra kan et nyt udsagn deduceres. Nu udføres specifikke eksperimenter for at fastslå, hvorvidt betingelserne i det deducerede udsagn holder, hvis ikke kan udgangspunktet gendrives via modus tollens. Ovenstående er definitionen på begrebet teori; en mere klar formulering kunne være: En teori er et logisk system af (basis)udsagn, hvorudfra det (under givne startbetingelser) er muligt at deducere konsekvenser, der også er udsagn. Igennem strenge krav til udgangspunktet sikres, at dette bliver formodede beskrivelser af naturens strukturelle egenskaber og således i naturen gemte kausaliteter. De forklaringer, som videnskaben leder efter, er former for årsagsforklaringer. Det er ikke uproblematisk for Popper at snakke om årsagsbegrebet. Det klassiske kausalitetsbegreb er qua fallibalismen metafysisk. Popper omgår dette ved at udstyre mennesket med en metodologisk tilgang til verden, der kommer meget tæt på kausalitetsprincippet. “[B]egivenheder af arten A altid og overalt bliver efterfulgt af begivenheder af arten B“ (Popper 1996, pp.198). Hermed bibringer Popper en universel lov, der tillader at tale om kausale forbindelser og nødvendige sammenhænge fordi han nu kan definere kausalitet på følgende måde: ’B er kausalt forbundet med begivenheden A, hvis og kun hvis A er årsag til B’ (Popper 1996, pp. 198). Videnskaben udvikler sig ved en processuel gennemløbning af den hypotetisk - deduktive metode. Iagttagede problemer forklares af en teoridannelse, hvorigennem en hypotese opstilles, udsættes for kritiske test (eksperimenter) og falsificeres. Et nyt problem er opstået, men igennem falsifikationen er der skabt avancement. Det nye problem er mere uddybet end det oprindelige. Falsifikation er det bevægende moment i processen, og er altså garant for en stadigt dybere indsigt i verdens struktur. Det er gennem falsifikation, at videnskaben udvikler sig mod noget mere rationelt (Popper 1972, pp. 361). Men (og det er centralt for en afgrænsning af Poppers realisme) den ultimative forklaring eksisterer ikke. Mennesket kan ikke forvente, at det kan opnå en beskrivelse af en midterste essens i verden (Popper 1996, pp. 73). Det kan dog gennem stadige søgen og aktivitet i videnskabens projekt tilnærme sig sandheden mere og mere. Popper har således modificeret essentialismen. Nye teorier kan passere flere og flere kritiske tests - de bliver stadigt bedre befæstede [corroborated] (ibid., pp. 44). Der er konvergens af teoriudviklingen mod virkeligheden. Vi ser her en mulig tolkning s i d e [ 5 3 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 55 and 56: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?