S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . .<br />
teoriudvikling. Her klargøres det, at teorier<br />
konvergerer mod virkeligheden.<br />
Metode & bevægelse<br />
Den ovenstående konvergens sikres ikke<br />
af induktion som metoden for udviklingen<br />
af teorier. Det er derfor nødvendigt for<br />
Popper at finde et alternativ hertil. Han ser<br />
det videnskabelige arbejde som en form for<br />
rationel handling, og dets rationale er et mål<br />
om at “finde tilfredsstillende forklaringer“<br />
(ibid., pp. 69). Denne rationalitet var ikke at<br />
finde i induktion, og alternativet (gisninger<br />
og gendrivelser) er ikke overraskende<br />
en deduktiv metode - et samspil mellem<br />
deduktion og eksperimenter. Popper forklarer<br />
videnskabens udvikling som en<br />
udvikling gennem den hypotetisk-deduktive<br />
metode. Udgangspunktet i metoden er<br />
en hypotese, der består af såvel en teori, i<br />
form af et universelt udsagn, og et lokalt<br />
forhold eller startbetingelser, i form af<br />
et singulært udsagn. Herudfra kan et nyt<br />
udsagn deduceres. Nu udføres specifikke<br />
eksperimenter for at fastslå, hvorvidt betingelserne<br />
i det deducerede udsagn holder,<br />
hvis ikke kan udgangspunktet gendrives via<br />
modus tollens. Ovenstående er definitionen<br />
på begrebet teori; en mere klar formulering<br />
kunne være: En teori er et logisk system af<br />
(basis)udsagn, hvorudfra det (under givne<br />
startbetingelser) er muligt at deducere<br />
konsekvenser, der også er udsagn.<br />
Igennem strenge krav til udgangspunktet<br />
sikres, at dette bliver formodede<br />
beskrivelser af naturens strukturelle<br />
egenskaber og således i naturen gemte<br />
kausaliteter. De forklaringer, som videnskaben<br />
leder efter, er former for årsagsforklaringer.<br />
Det er ikke uproblematisk for Popper at<br />
snakke om årsagsbegrebet. Det klassiske<br />
kausalitetsbegreb er qua fallibalismen<br />
metafysisk. Popper omgår dette ved at<br />
udstyre mennesket med en metodologisk<br />
tilgang til verden, der kommer meget tæt<br />
på kausalitetsprincippet. “[B]egivenheder<br />
af arten A altid og overalt bliver efterfulgt<br />
af begivenheder af arten B“ (Popper 1996,<br />
pp.198). Hermed bibringer Popper en<br />
universel lov, der tillader at tale om kausale<br />
forbindelser og nødvendige sammenhænge<br />
fordi han nu kan definere kausalitet på<br />
følgende måde: ’B er kausalt forbundet med<br />
begivenheden A, hvis og kun hvis A er årsag<br />
til B’ (Popper 1996, pp. 198).<br />
Videnskaben udvikler sig ved en<br />
processuel gennemløbning af den hypotetisk<br />
- deduktive metode. Iagttagede problemer<br />
forklares af en teoridannelse, hvorigennem<br />
en hypotese opstilles, udsættes for kritiske<br />
test (eksperimenter) og falsificeres. Et<br />
nyt problem er opstået, men igennem<br />
falsifikationen er der skabt avancement.<br />
Det nye problem er mere uddybet end det<br />
oprindelige. Falsifikation er det bevægende<br />
moment i processen, og er altså garant<br />
for en stadigt dybere indsigt i verdens<br />
struktur. Det er gennem falsifikation, at<br />
videnskaben udvikler sig mod noget mere<br />
rationelt (Popper 1972, pp. 361). Men<br />
(og det er centralt for en afgrænsning af<br />
Poppers realisme) den ultimative forklaring<br />
eksisterer ikke. Mennesket kan ikke<br />
forvente, at det kan opnå en beskrivelse<br />
af en midterste essens i verden (Popper<br />
1996, pp. 73). Det kan dog gennem<br />
stadige søgen og aktivitet i videnskabens<br />
projekt tilnærme sig sandheden mere og<br />
mere. Popper har således modificeret<br />
essentialismen. Nye teorier kan passere<br />
flere og flere kritiske tests - de bliver stadigt<br />
bedre befæstede [corroborated] (ibid., pp. 44).<br />
Der er konvergens af teoriudviklingen mod<br />
virkeligheden. Vi ser her en mulig tolkning<br />
s i d e [ 5 3 ]