S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 5 0 - 6 2 ] J a n A l e x i s N i e l s e n G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e h o s P o p p e r o g H a c k i n g Indledning I denne artikel vil jeg give en fremstilling af Karl R. Poppers (1902-1994) og Ian Hackings (f. 1936) videnskabelige realisme. Dette giver grobund til en diskussion af forskelle og ligheder i de to videnskabsteoretikeres tilgang til videnskabelig realisme. Jeg vil søge at vise, hvorledes man kan se, at de bekender sig til hver deres form for videnskabelig realisme, centreret omkring hhv. teori og entiteter. Fremstillingen vil ydermere søge at vise, hvorledes man kan tale om lighedspunkter i deres respektive måder at være videnskabelige realister på. En af hovedkonklusionerne i artiklen bliver, at deres forskellige fokuspunkter er en helt automatisk konsekvens af deres forskellige epistemologiske opfattelser. Det viser sig, at nøglen til at indse Poppers og Hackings bekendelser til videnskabelig realisme er gennem deres respektive syn på videnskabens rolle i den menneskelige erkendelsesproces, deres respektive syn på teoriudvikling og måske vigtigst: Forholdet mellem teori og eksperiment. Der vil således blive redegjort for disse nøglepunkter. Indledningsvis vil jeg dog forsøge at - s e t s o m k o n s e k v e n s a f f o r s k e l l e i d e r e s e p i s t e m o l o g i s k e p o s i t i o n e r give et billede af, hvad der menes med videnskabelig realisme i denne kontekst. Videnskabelig realisme En grov skitse af videnskabelig realisme 1 kan gives ved at lytte til Jay F. Rosenberg 2 . Die Sendung mit der Maus (et tysk børneprogram) forsøger at forklare fx photoluminescience - ’how stickers glow in the dark’. I forklaringen indgår entiteter såsom elektroner og atomer, som indgår i en model. Iflg. Rosenberg kræver en tro på disse forklaringer, en tro på, at modellerne fortæller noget approksimativt sandt, og at entiteterne eksisterer. Dette vil en videnskabelig realist gerne tro på. Overordnet siger denne skitse noget om produktet af videnskab og videnskabens objekter. Lad os anse produktet af videnskab (som er viden) i form af teorier. Vi bemærker, at vi må tale om grader af videnskabelig realisme mht. realisme om teorier. Spørgsmålet er, om succesfulde teorier er sande, kontingent sande eller rettet mod sandheden. Dette illustrerer en kompleksitet, som vi må forholde os til, når vi senere skal sammenholde Popper
G r a d s f o r s k e l l e i v i d e n s k a b e l i g r e a l i s m e . . . og Hacking. Når der tales om, at den eller den person er realist, skal der tales om, at ’vedkommende er realist i den forstand, at....’, og derefter fordres en redegørelse for den nærmere betydning heraf. Videnskabelig realisme om objekter angår i vores kontekst primært teoretiske objekter og deres eksistens i den forstand, at det er ikke-observerbare objekter, som indikeres i forskning. Læg mærke til at realisme om disse to aspekter (teori og objekt) ikke implicerer hinanden, det er fuldt ud muligt at være realist mht. teorier uden at være realist mht. entiteter og omvendt. Det sidste giver sig selv, det første kan vi bevise med Russells teori om, at egennavne er bestemte beskrivelser (herved kan vi lave alle teorier til eksistenssætninger og derved tale om fiktive objekter). Det skal nævnes, at videnskabelig realisme bedst ses som et synspunkt eller bevægelse og ikke som en decideret doktrin, der er måder at se indholdet af naturvidenskab på (Hacking 1983, pp. 26). Teoribegreb hos Popper Implicit i spørgsmålet om teoriers videnskabelighed ligger allerede en sondring mellem videnskab og metafysik (pseudovidenskab). Popper stiller sig kritisk overfor den logiske positivismes definition på adskillelsen. Carnap, en fremtrædende logisk positivist, forsøger at gøre distinktionen sproglig; således at videnskabelig omgang er meningsfuld, mens metafysisk ikke giver mening. Rudolf Carnap, indikerer, at spørgsmålet ’hvorfor?’ implicit indikerer, at spørgeren “... einem wissenschaftlichen, nicht-metaphysischen Sinn [mening] meint. Er [spørgeren] bittet uns einfach, etwas zu erklären, indem wir es im Rahmen empirischer Gesetze betrachten“ (Carnap 1976, pp. 20). Den logiske positivismes metode er induktion. Meningsfulde sætninger skal kunne verificeres, ellers ville de ikke fortælle noget om verden. Popper deler ikke dette standpunkt, for han argumenterer, at videnskabelige teorier ofte stammer fra metafysik eller myter 3 . Det er værd at bemærke, at Poppers sondring ikke angår meningsfuldhed kontra ikke-mening modsat de logiske positivister (Magee 1985, pp. 47). Det er for ham irrelevant, hvilken sandhedsværdi en teori har, det vigtige er, at den har en sandhedsværdi. Dette antyder det første aspekt af Poppers realisme. Endvidere er der, idet Popper ikke afskriver mening i metafysik, antydet et argument for, at Popper rent faktisk kan kalde sig selv realist. Dette vil fremgå tydeligere senere. Sondringen mellem videnskab og metafysik er dog central for Poppers projekt om en definition på videnskabelighed. Han gør opmærksom på den bredde/ snæverhed, der kendetegner visse udsagn. Dette ses ved visse udsagns evne til at blive bekræftet, hvis bekræftelsen søges i sig selv. En sådan bekræftelse har iflg. Popper kun værdi, hvis den står som resultat af vovede forudsigelser eller efter genuine tests (eksperimenter) af disse og ikke pga. teorier, som tillægges hjælpesætninger ad hoc. Centralt her er tanken om eksperimenter, hvor disse er deciderede (tilpassede) angreb på sandheden af en given teori. Eksperimenter indtræffer altså først, når teoretikeren har gjort sit arbejde. Postulerede teorier skal således bombarderes med velovervejede angreb på deres sandhed. Teorier skal være vovede udsagn, der udstiller sig selv og åbner for muligheden af at blive ramt af angreb - de skal være falsificerbare. s i d e [ 5 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 53 and 54: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?