S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
s i d e [ 4 ] www.semikolon.au.dk ’Kulturkamp – en kamp mod demokratiet?’. Her diskuterer Navntoft, hvilken betydning det har for uddannelses- og kulturpolitikken, at den underordnes en økonomisk nyttekalkule. Den direkte anledning for Navntofts polemiske ærinde er den siddende VK-regerings kultur- og uddannelsespolitiske visioner. Hermed melder Navntoft sig på banen i den verserende kulturkamp – en kamp som efter Semikolons mening har savnet indspil fra humaniorastuderende (se side 6 i dette tidsskrift). Navntofts analyse rækker imidlertid ud over en borgerlig regerings øjeblikkelige dagsorden. Der peges på en generel og langstrakt udvikling, hvor stadig flere områder underordnes en nyttekalkule – vi står altså, ifølge Navntoft, overfor en udvikling, som ikke ændres grundlæggende ved et regeringsskifte. Glinvad Nielsens artikel peger også udover det partikulære (borgerkrigen på Balkan) og rejser et alment spørgsmål (intelligentsiaens politiske ansvar) og Zaar Riisbergs slag i den kulturelle surdej er et eksempel på humanistisk forskning, der vil og kan udfordre massekulturen – vi spræller endnu! Således repræsenterer de tre artikler nogle af de fremmeste dyder ved den del af humaniora, vi her har kaldt kulturforskning. For det første historiseringen af en aktuel dagsorden, for det andet det konkrete eksempel - den gode historie - der peger ud over sin egen kontekst og kalder på en nødvendig selvrefleksion og sidst men ikke mindst den intelligente diagnosticering af kulturen, der provokerer til eftertanke. Mere af det, tak! Artiklerne, der bringes mellem de ’kulturelle’ og ’kognitive’, er af videnskabsteoretisk karakter i bredeste forstand. Steffen Korsgaard beretter i artiklen ”Selvrefererende fortællinger i videnskaben – en historie om institutionsledere, feministisk standpunktsteori og videnskabelig uredelighed” om et videnskabeligt projekt, han selv har udført, og argumenterer med basis heri for nødvendigheden af, at selve den videnskabelige proces dokumenteres; da den endelige videnskabelige fortælling har karakter af konstruktion, er det nødvendigt at blotlægge de valg og præferencer, der ligger til grund herfor, hvis legitimiteten skal sikres. Jan Alexis Nielsens artikel ”Gradsforskelle i videnskabelig realisme“ diskuterer Karl R. Poppers og Ian Hackings (der er bedst kendt for sin bestseller ”The Social Construction of What?”) videnskabsteoretiske positioner. Hvor hovedtrækkene i Poppers kritiske realisme nok er kendt af de fleste, forholder det sig anderledes med Hackings metodologisk mere åbne realisme, der tager udgangspunkt i naturvidenskaben som en praksis og dermed giver et mere – undskyld udtrykket – realistisk billede af videnskaben. Kognitionsforskningens objekt er som bekendt det menneskelige sind og de mentale processer, der finder sted heri. Ligger dette nogenlunde fast, er det straks mere omdiskuteret, hvilke undersøgelsesmetoder der er anvendelige i bestræbelsen på at opnå gangbar viden herom. Et af de store stridsspørgsmål går på, hvorvidt objektive tilgange, som den eksperimentelle psykologi og den kognitive neurovidenskab, er de eneste videnskabeligt acceptable, eller om også data, der udspringer af et førstepersonsperspektiv, som i introspektion eller fænomenologisk analyse, er gyldige. Thor Grünbaum viser her vejen, idet han i artiklen ”Naturalisering, handling og bevidsthed” netop forsøger at slå bro over den metodologiske kløft og kombinere førstepersonsbeskrivelser af bevidste oplevelser og tredjepersonsbeskrivelser af de
underliggende neurofysiologiske processer i en undersøgelse af, hvordan vi erfarer det at handle. Hans sigte er at vise, hvordan en fænomenologisk analyse af handlingsoplevelsen kan indgå som en komponent i løsningen af problemet omkring dette explanatory gap. Grünbaum argumenterer for, at fænomenologiens begreb om den levede krop udgør en fundamental kategori for forståelsen af forholdet mellem de kognitive bevidsthedsoperationer på den ene side og kroppen som fysisk legeme på den anden. Han indfører på grundlag af dette kropsbegreb en opfattelse af handlingsoplevelsen, hvor de simple handlinger, som den overordnede handling består af, opfattes som komponenter i en bestemt ikke-tematisk eller direkte opmærksomhed; en leven igennem de komplekse handlingssituationer, hvis fuldbyrdelse vi er rettet imod i vores hverdag. Det er for øvrigt værd at bemærke, hvordan Grünbaums distinktion mellem repræsentative og direkte handlingsoplevelser som to sider af den samme handlingsoplevelse finder en parallel i Barry Smiths ligeledes dynamiske redegørelse for en topologisk fortolkning af det erfarede kontinuum (Se Smiths artikel s. 91). Anders Søgaards artikel om ”Kognitiv morfologi” er et godt eksempel på den succesfulde videnskabelige alliance, der er opstået mellem kognitionsforskningen og lingvistikken. Søgaard præsenterer og sammenligner forskellige syn på, hvordan elementer af morfologien (læren om ords struktur) kan forklares på baggrund af generelle teorier om kognition. Som et andet epistemologisk anliggende for kognitionsforskningen (hvor det første altså angik metodevalget) kan man pege på behovet for at kunne formalisere iagttagelser i et videnskabeligt sprog. Barry Smiths tekst ”Kognitionsforskningens R e d a k t i o n e n topologiske grundlag”, der bringes i Martin Skovs oversættelse, anviser en mulighed for at komme dette behov i møde. Topologien kan betegnes som en kvalitativ geometri, dvs. den beskæftiger sig ikke som den euklidiske variant med størrelse og specifik form, men derimod med begreber, der er uafhængige af disse parametre, begreber som: grænse, lukning, region, overflade osv.. Dette gør den særlig egnet til at beskrive perceptionsmønstre og betydningsformer i det menneskelige sind, hvor kvalitative egenskaber netop spiller en stor rolle. Topologiske begreber bruges da også allerede flittigt, fx indenfor kognitiv semantik og kognitiv semiotik. Her er det gængst at tale om skematiske betydningskomponenter, der strukturerer menneskers forståelse af situationer og organiserer konceptuelt materiale, og disse komponenter er netop ofte af topologisk art. Man kan tænke på Lakoff og Johnsons ’billedskemaer’, hvoraf fx ’beholder-skemaet’ karakteriseres ved de meget generelle, kvalitative egenskaber: ’indre’, ’ydre’ og ’grænse’, og derfor kan organisere konceptuelt materiale i en lang række domæner. Perspektivet i Barry Smiths artikel er dels at brugen af brugen topologiske begreber i højere grad bliver systematiseret, dels at deres ontologiske status i forhold til kognitionen søges afklaret. I så fald synes topologien et udmærket bud på et grundlag for kognitionsforskningen. Sædvanen tro afsluttes tidsskriftet med en fyldig anmeldelsessektion Noter 1 Jens Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt: Hadets Anatomi, s. 144-145. Lindhardt og Ringhof. København. 2003. s i d e [ 5 ]
- Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
- Page 3: Blev man stillet den utaknemlige op
- Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
- Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
- Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
- Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
- Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
- Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
- Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
- Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
- Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 25 and 26: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 27 and 28: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 29 and 30: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 31 and 32: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 33 and 34: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 35 and 36: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
- Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
- Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
- Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
- Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
- Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
- Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
- Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
- Page 53 and 54: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
underliggende neurofysiologiske processer i<br />
en undersøgelse af, hvordan vi erfarer det<br />
at handle. Hans sigte er at vise, hvordan<br />
en fænomenologisk analyse af handlingsoplevelsen<br />
kan indgå som en komponent<br />
i løsningen af problemet omkring dette<br />
explanatory gap. Grünbaum argumenterer for,<br />
at fænomenologiens begreb om den levede<br />
krop udgør en fundamental kategori for<br />
forståelsen af forholdet mellem de kognitive<br />
bevidsthedsoperationer på den ene side og<br />
kroppen som fysisk legeme på den anden. Han<br />
indfører på grundlag af dette kropsbegreb<br />
en opfattelse af handlingsoplevelsen,<br />
hvor de simple handlinger, som den<br />
overordnede handling består af, opfattes<br />
som komponenter i en bestemt ikke-tematisk<br />
eller direkte opmærksomhed; en leven igennem<br />
de komplekse handlingssituationer, hvis<br />
fuldbyrdelse vi er rettet imod i vores hverdag.<br />
Det er for øvrigt værd at bemærke, hvordan<br />
Grünbaums distinktion mellem repræsentative<br />
og direkte handlingsoplevelser som to sider<br />
af den samme handlingsoplevelse finder en<br />
parallel i Barry Smiths ligeledes dynamiske<br />
redegørelse for en topologisk fortolkning af<br />
det erfarede kontinuum (Se Smiths artikel<br />
s. 91).<br />
Anders Søgaards artikel om ”Kognitiv<br />
morfologi” er et godt eksempel på den<br />
succesfulde videnskabelige alliance, der<br />
er opstået mellem kognitionsforskningen<br />
og lingvistikken. Søgaard præsenterer og<br />
sammenligner forskellige syn på, hvordan<br />
elementer af morfologien (læren om ords<br />
struktur) kan forklares på baggrund af<br />
generelle teorier om kognition.<br />
Som et andet epistemologisk anliggende<br />
for kognitionsforskningen (hvor det<br />
første altså angik metodevalget) kan man<br />
pege på behovet for at kunne formalisere<br />
iagttagelser i et videnskabeligt sprog. Barry<br />
Smiths tekst ”Kognitionsforskningens<br />
R e d a k t i o n e n<br />
topologiske grundlag”, der bringes i Martin<br />
Skovs oversættelse, anviser en mulighed for<br />
at komme dette behov i møde. Topologien<br />
kan betegnes som en kvalitativ geometri,<br />
dvs. den beskæftiger sig ikke som den<br />
euklidiske variant med størrelse og specifik<br />
form, men derimod med begreber, der er<br />
uafhængige af disse parametre, begreber<br />
som: grænse, lukning, region, overflade osv..<br />
Dette gør den særlig egnet til at beskrive<br />
perceptionsmønstre og betydningsformer<br />
i det menneskelige sind, hvor kvalitative<br />
egenskaber netop spiller en stor rolle.<br />
Topologiske begreber bruges da også<br />
allerede flittigt, fx indenfor kognitiv semantik<br />
og kognitiv semiotik. Her er det gængst at<br />
tale om skematiske betydningskomponenter,<br />
der strukturerer menneskers forståelse<br />
af situationer og organiserer konceptuelt<br />
materiale, og disse komponenter er netop<br />
ofte af topologisk art. Man kan tænke på<br />
Lakoff og Johnsons ’billedskemaer’, hvoraf<br />
fx ’beholder-skemaet’ karakteriseres ved<br />
de meget generelle, kvalitative egenskaber:<br />
’indre’, ’ydre’ og ’grænse’, og derfor kan<br />
organisere konceptuelt materiale i en lang<br />
række domæner.<br />
Perspektivet i Barry Smiths artikel<br />
er dels at brugen af brugen topologiske<br />
begreber i højere grad bliver systematiseret,<br />
dels at deres ontologiske status i forhold til<br />
kognitionen søges afklaret. I så fald synes<br />
topologien et udmærket bud på et grundlag<br />
for kognitionsforskningen.<br />
Sædvanen tro afsluttes tidsskriftet med en<br />
fyldig anmeldelsessektion<br />
Noter<br />
1 Jens Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt:<br />
Hadets Anatomi, s. 144-145. Lindhardt og Ringhof.<br />
København. 2003.<br />
s i d e [ 5 ]
Change language