S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 6 ] S t e f f e n T . K o r s g a a r d I traditionel videnskabsteori ville man udelukkende fokusere på, om der var empirisk dækning i interviewene. Spørgsmålet ville udelukkende gå på de metodiske overvejelser og den empiriske adækvans. Siger interviewpersonerne virkelig det, jeg påstår de siger? Selvfølgelig gør de det, det er ikke pointen. Jeg kunne få dem til at sige næsten hvad som helst afhængigt af min fortolkning og præsentation. Med det samme empiriske materiale ville jeg kunne lave et resultat, der viser, at der overhovedet ikke er konflikt. Yderligere skifter den empiriske adækvans i forhold til det overordnede projekt undervejs i undersøgelsen. Først er det empiriske materiale ikke tilstrækkeligt; efter hjælpehypotesen er det. Det skifter selvfølgelig i samme øjeblik, jeg skifter succeskriterium. Men her er pointen, at det endelige succeskriterium defineres retrospektivt. 6 Jeg håber, fremstillingen af processen demonstrerer, at skellet mellem det pædagogiske og ikke-pædagogiske, der er helt afgørende for undersøgelsen, refererer tilbage, ikke blot til den empiriske dækning, men til hele den række af faktorer, der sætter dets tilblivelse i gang. Det er alle disse faktorer, der må i spil, hvis man vil bestemme tesens gyldighed. Rimeligheden eller urimeligheden i tesen bestemmes ikke kun i forhold til den empiriske adækvans. Havde det ikke været for min interesse, artiklen og de andre tilfældige faktorer, var skellet mellem det pædagogiske og det administrative arbejde ikke blevet skabt. Det havde ligget som potentiale i det empiriske materiale, ganske som en uendelig (?) række af skel, begreber og teoretiseringer gør det. Spørgsmålet om, hvorfor netop denne tese holdes frem, må behandles for at få den fulde forståelse af undersøgelsens resultat. Den empiriske adækvans er ikke nok til at legitimere eller underkende valget af tesen. Den traditionelle empiriske tilgang ville hævde, at den empiriske adækvans var hævet over de andre faktorer, således at den, og kun den, er tilstrækkelig og nødvendig betingelse for skellet. Den er givetvis nødvendig, men som tidligere nævnt er der empirisk belæg for uendeligt meget mere. Den er ikke tilstrækkelig betingelse. Der er andre faktorer, der er med til at bestemme, at netop skellet mellem det administrative og det pædagogiske tages op. Udfra hvilket kriterium skulle man kunne afgøre, om den empiriske adækvans er mere eller mindre vigtig end de øvrige faktorer? Det kunne lige så godt være artiklen i JP-Århus, der var den afgørende faktor. Og hvilket projekt kunne blive til noget, uden at den ansvarlige havde et ønske om at producere et resultat? Hvad der gælder for de enkelte dele i undersøgelsens resultat, gælder også for hele teorien. Den er nok en fortælling om dens genstand (forholdet mellem institutionsledere og forvaltningen), for så vidt den genererer ny og brugbar viden på området. Den refererer selvfølgelig til de personer, der er blevet interviewet, de tekster, der er anvendt og de strukturer, der er mellem de forskellige elementer i Børn og Unge-afdelingen. Det ville være mærkeligt at hævde, at disse ikke i en eller anden forstand figurerer i teorien. Den er ikke udelukkende fiktion. Interviewpersonerne vil (forhåbentlig) kunne genkende sig selv i fremstillingen, og eksemplerne vil være korrekte gengivelser af begivenheder fra livet i daginstitutionerne. Begreberne og de teoretiske skel er ikke hentet fra den blå
luft, de er en blanding af reference til den sociale verden og kreativ skabelse hos både interviewpersonerne, og den, der foretager undersøgelsen. Man må ikke glemme, at den i lige så høj grad er en fortælling om sin egen tilblivelse. Uanset om tilblivelsen er præsenteret, som det er tilfældet i denne artikel, eller skjult, som den vil være i andre sammenhænge, er den tilstede i alle led af teorien og dens præsentation, og således lige så afgørende for undersøgelsens værdi som den empiriske adækvans. 10. Refleksion over refleksionen Jeg vil trække to elementer frem, der karakteriserer den måde at reflektere over en undersøgelse, som jeg netop har taget i anvendelse. For det første undviger den de klassiske dikotomier subjektiv-objektiv og relativisme-realisme. For det andet kaster den lys over det faktum, at hvis undersøgelsers resultater præsenteres som historieløse, fortæller man en uhyre begrænset historie, og det kan medvirke til, at man fastholder et problematisk syn på videnskaben. (1) Traditionelt vil man kategorisere det empiriske materiale som objektivt og ønsket om at få et resultat ud af undersøgelsen som noget subjektivt. Underforstået er, at man skal eliminere det subjektives tilstedeværelse i videnskaben. Det giver imidlertid ikke mening at forsøge at placere de forskellige elementer i undersøgelsen som enten subjektive eller objektive. De er både-og. Artiklen i JP- Århus foreligger som et faktum. Den er der, og den er udtryk for noget konkret, nemlig en gruppe institutionslederes utilfredshed. Den rolle, den spiller i undersøgelsen, er S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . . subjektivt bestemt. Den ville kunne bruges til alt muligt andet end katalysator. Den kunne være blevet præsenteret som noget, der understøtter min teori, eller den kunne være udeladt. Hvis man vil forstå processen, må man acceptere, at den ikke lader sig presse ind i traditionelle videnskabelige dikotomier, og at det samme gælder for de elementer, der er i undersøgelsen. Ligeså med spørgsmålet om relativisme og realisme. Undersøgelsen/metoden er realistisk, for så vidt den refererer til en reel virkelighed. (Den kan naturligvis ikke bevise denne virkeligheds eksistens). Men den er ikke et spejlbillede af virkeligheden. Den fortæller en historie, der refererer til noget udenfor sig selv. Den er ikke historien, således at den giver sig ud for at være udtømmende, objektiv og universel – tværtimod. Den anerkender sin perspektiviske karakter. Gør det den relativistisk? På en måde ja, da den tillader andre og lige så gode historier, men samtidig står den ved sig selv og påstår at være en god historie. Ikke sand, men god. Underforstået selvfølgelig, at nogle historier er dårlige. Der er en række egenskaber ved fortællingen, der gør den bedre end mange andre. Det faktum, at institutionslederne gives stemme, den indre sammenhæng (for så vidt den er tilstede), og andre elementer, bidrager til, hvad der måske bedst kan kaldes historiens troværdighed. (2) I deres bog Laboratory Life beretter Bruno Latour og Steve Woolgar om spillet GO, hvor man starter med at placere brikker på en åben plade. De første træk er fuldstændig kontingente, men efterhånden indskrænkes mulighederne, og der opstår logisk nødvendighed i trækkene (Latour & Woolgar 1986; 247). Pointen er, at videnskabelig undersøgelse har s i d e [ 4 7 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?