S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 4 6 ]
S t e f f e n T . K o r s g a a r d
I traditionel videnskabsteori ville man
udelukkende fokusere på, om der
var empirisk dækning i interviewene.
Spørgsmålet ville udelukkende gå på de
metodiske overvejelser og den empiriske
adækvans. Siger interviewpersonerne virkelig
det, jeg påstår de siger? Selvfølgelig gør de
det, det er ikke pointen. Jeg kunne få dem til
at sige næsten hvad som helst afhængigt af
min fortolkning og præsentation. Med det
samme empiriske materiale ville jeg kunne
lave et resultat, der viser, at der overhovedet
ikke er konflikt.
Yderligere skifter den empiriske
adækvans i forhold til det overordnede
projekt undervejs i undersøgelsen. Først er
det empiriske materiale ikke tilstrækkeligt;
efter hjælpehypotesen er det. Det skifter
selvfølgelig i samme øjeblik, jeg skifter
succeskriterium. Men her er pointen, at
det endelige succeskriterium defineres
retrospektivt. 6
Jeg håber, fremstillingen af processen
demonstrerer, at skellet mellem det
pædagogiske og ikke-pædagogiske, der er
helt afgørende for undersøgelsen, refererer
tilbage, ikke blot til den empiriske dækning,
men til hele den række af faktorer, der
sætter dets tilblivelse i gang. Det er alle
disse faktorer, der må i spil, hvis man vil
bestemme tesens gyldighed. Rimeligheden
eller urimeligheden i tesen bestemmes ikke
kun i forhold til den empiriske adækvans.
Havde det ikke været for min interesse,
artiklen og de andre tilfældige faktorer,
var skellet mellem det pædagogiske og det
administrative arbejde ikke blevet skabt. Det
havde ligget som potentiale i det empiriske
materiale, ganske som en uendelig (?) række
af skel, begreber og teoretiseringer gør det.
Spørgsmålet om, hvorfor netop denne tese
holdes frem, må behandles for at få den
fulde forståelse af undersøgelsens resultat.
Den empiriske adækvans er ikke nok til at
legitimere eller underkende valget af tesen.
Den traditionelle empiriske tilgang
ville hævde, at den empiriske adækvans var
hævet over de andre faktorer, således at den,
og kun den, er tilstrækkelig og nødvendig
betingelse for skellet. Den er givetvis
nødvendig, men som tidligere nævnt er der
empirisk belæg for uendeligt meget mere.
Den er ikke tilstrækkelig betingelse. Der er
andre faktorer, der er med til at bestemme,
at netop skellet mellem det administrative
og det pædagogiske tages op. Udfra hvilket
kriterium skulle man kunne afgøre, om den
empiriske adækvans er mere eller mindre
vigtig end de øvrige faktorer? Det kunne
lige så godt være artiklen i JP-Århus, der
var den afgørende faktor. Og hvilket projekt
kunne blive til noget, uden at den ansvarlige
havde et ønske om at producere et resultat?
Hvad der gælder for de enkelte dele
i undersøgelsens resultat, gælder også for
hele teorien. Den er nok en fortælling
om dens genstand (forholdet mellem
institutionsledere og forvaltningen), for
så vidt den genererer ny og brugbar viden
på området. Den refererer selvfølgelig til
de personer, der er blevet interviewet, de
tekster, der er anvendt og de strukturer, der
er mellem de forskellige elementer i Børn og
Unge-afdelingen. Det ville være mærkeligt
at hævde, at disse ikke i en eller anden
forstand figurerer i teorien. Den er ikke
udelukkende fiktion. Interviewpersonerne
vil (forhåbentlig) kunne genkende sig selv
i fremstillingen, og eksemplerne vil være
korrekte gengivelser af begivenheder fra
livet i daginstitutionerne. Begreberne og
de teoretiske skel er ikke hentet fra den blå