S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 4 ] S t e f f e n T . K o r s g a a r d uformelle) er ligestillede. De organisatoriske roller og de kompetencer, der ligger deri, vil formodentlig give forvaltningen mulighed for at skifte over i den formelle, hvornår det skal være. En af forklaringerne på, at jeg ikke fandt det forventede konfliktniveau, kan altså være, at den statiske organisationsmodel, jeg tog udgangspunkt i, ikke var tilstrækkelig. Det er klart, at hvis en hierarkisk fordeling påvirker konfliktniveauet, så er der stor chance for, at konfliktniveauet bliver lavere i den ’flade’ struktur. 8. Videnskabsteoretiske implikationer Set fra et videnskabsteoretisk synspunkt er det interessante nu, om undersøgelsen har genereret brugbar viden om området på en sådan måde, at det med en vis rimelighed kan hævdes, at standpunktsteorierne kan overføres til en organisatorisk sammenhæng. Efter min bedste overbevisning er der rent faktisk opnået relevant viden. Interessante og relevante aspekter af forholdet mellem forvaltning og institutionsledere i Århus Kommune er blevet belyst. Denne viden vil kunne anvendes i Børn og Unge-afdelingens fremtidige arbejde, muligvis endda andre steder i kommunen og andre steder i landet. Om der er tale om helt generelle tendenser, er selvfølgelig meget problematisk at give svar på relativt til standpunktsteoriernes benægtelse af universelle forklaringer. Der kan selvfølgelig opstilles andre gode beskrivelser af det belyste forhold. Standpunktsteoriernes succeskriterium er imidlertid hverken sandhed eller universalitet, i hvert fald i den traditionelle forstand, men brugbarhed. Brugbarheden synes indlysende. Det er blevet tydeliggjort, at visse områder og opgaver vækker irritation og modstand hos institutionslederne. Dette kan forvaltningen med fordel tage i betragtning fremover. Der kan ligge fordele i at tilstræbe en dialogisk kommunikation. På det administrative område ville det yderligere vække begejstring hos institutionslederne, hvis man begrænsede mængden af opgaver. Hvad angår opgaver med pædagogisk indhold, vil der, hvis man ikke respekterer institutionernes selvbestemmelse og faglighed, opstå kraftig modstand. Dette kan være værd at overveje i forbindelse med eksempelvis de nationale læreplaner. Det kan dog være særdeles svært at tage højde for disse ting, når man som forvaltningen presses mellem byråd og institutioner. Har det nogen emancipatorisk værdi? Ja! Som ovenfor nævnt giver denne undersøgelse incitament til at lade pædagogerne om det pædagogiske. En indskrænkning af den pædagogiske selvbestemmelse i daginstitutionerne vil i høj grad føre til irritation og modstand hos institutionsledere og formodentlig også almindelige pædagoger. Kan den feministiske standpunktsteoris metode og forudsætninger overføres til en organisatorisk sammenhæng? Her må svaret være et tøvende ja. Ja, for så vidt undersøgelsen leverer varen i form af brugbar og emancipatorisk viden, men tøvende, da ikke alle tesens elementer slap uskadt igennem. Punktet: “I en hierarkisk opdelt organisation vil en underordnet gruppes forestilling om eget arbejde og organisationen som helhed afvige markant fra den overordnede gruppes. På centrale områder vil der være tale om ’inverse’/modsigende forestillinger,
står ikke på helt fast grund. Indskrænker man påstanden til at omhandle det administrative, kan der argumenteres for, at der er fundamentale forskelle i den måde forvaltningen og institutionslederne vil prioritere: Institutionslederne ønsker færre administrative opgaver og har svært ved at se relevansen i mange af dem. Men dette er for svagt et argument at basere så tung en påstand på. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være noget om det; der er blot ikke her belæg for at tage den uskadt med gennem undersøgelsen. 9. Resultatet som selvrefererende fortælling Hvad er så pointen med at beskrive ikke blot resultatet, men også processen bagved? Det forekommer klart, at selv en relativt begrænset selvrefleksion viser, at de forskellige valg og overgange i processen ikke udelukkende er betinget af genstandsområdet. Resultatet kan og vil blive præsenteret som kontekstuafhængige fakta andetsteds, ganske som alle andre undersøgelser bliver det; men der er mere til det. Det er trivielt at fastslå, at undersøgelsen ikke blot er en reel og loyal beskrivelse af fakta i den sociale verden. Helt fra bunden er den farvet af min forforståelse af området. Beskrivelsen af interviewpersonernes opfattelse af deres arbejde og institutionernes formål er i høj grad utilstrækkelig. Den er forstyrret af det fokus, jeg har valgt, og de bevidste og ubevidste fortolkninger jeg foretager. Disse problemer er fælles for alle kvalitative undersøgelser. Der er altså tale om en skønsom blanding af fakta og fiktion. Forfatteren konstruerer en fortælling med S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . . elementer, der til en vis grad stemmer overens med nogle mere eller mindre konkrete fakta. Om læseren vælger at lade sig overbevise af fortællingen, afhænger heller ikke af overensstemmelse med fakta. Det er umuligt at efterprøve de fakta, der berettes om. Først og fremmest er det ikke muligt at teste dem igen, da de jo er skabt i en dynamisk samtaleproces i den konkrete og unikke interviewsituation. Fakta er ikke et statisk, permanent fænomen. Desuden er der allerede ved båndoptagelser og transskription indeholdt et element af fortolkning. Og ville en andens gennemlæsning og fortolkning af transskriptionerne være mere eller mindre legitim end min? Det virkelige spørgsmål er, om læseren lader sig overbevise af historien. Er den velfortalt? Hænger de forskellige elementer sammen? Kan det passes ind i læserens forforståelse af emnet? Er læseren overhovedet åben for at godtage historien? Men der er også en anden side af sagen. Begrundelsen for de forskellige elementer i resultatet er mangfoldig. Skellet mellem de pædagogiske og de ikke-pædagogiske/ikkeadministrative opgaver begrundes ikke blot i interviewpersonernes omtale af det. Det byder sig ikke bare umiddelbart til. Jeg kunne i princippet have fundet på andre hjælpehypoteser eller afskrevet projektet. Der er forskellige elementer, der fungerer som katalysatorer for hjælpehypotesen og de andre valg undervejs. Artiklen i JP-Århus, min personlige interesse i ikke at afskrive projektet, det faktum, at der var empirisk dækning, det faktum, at det (efter min overbevisning) var en temmelig konsistent og simpel hjælpehypotese, er nogle blandt mange katalysatorer bag skellet. s i d e [ 4 5 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?