S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 2 ] S t e f f e n T . K o r s g a a r d til den videnskabsteoretiske pointe. Det forekommer intuitivt indlysende, at en arbejdsgiver ønsker at lægge det højest mulige arbejdspres på sin medarbejder, der til gengæld ønsker at minimere det mest mulig. Dette må uvægerligt lede til det forhold, at den underordnede mener, at den overordnede pålægger ham/hende en for stor arbejdsbyrde. Havde ovenstående været fokus for undersøgelsen ville det imidlertid ikke kunne afsløre diskontinuitet i italesættelsen og opfattelsen af institutionernes arbejde. Det ville kun kunne gøres gennem fokus på det pædagogiske. 4 Der præsenterede sig altså et valg. Enten skulle jeg erklære projektet for mislykket, eller også skulle jeg arbejde videre med den konflikt, der trods alt var at finde i interviewene. Loyalitet overfor interviewpersonernes udsagn, noget der prioriteres højt i den feministiske teori, og ønsket om at generere ny viden talte for en fortsættelse af projektet. Det ville imidlertid kræve opstilling af hjælpehypoteser, hvilket jo altid er problematisk, samt formodentlig koste tesen om diskontinuitet i opfattelsen af arbejde og organisation. Jeg behøver næppe at fortælle, hvad jeg valgte. 5. Hjælpehypotesen Hjælpehypotesen er i al sin simpelhed, at man må skelne mellem det pædagogiske og det ikke-pædagogiske/ikke-administrative i kommunikationen mellem institutionsleder og forvaltning. Det pædagogiske skal forstås som opgaver eller informationer, der indeholder elementer, som efter institutionslederens opfattelse kan udvikle institutionen. Det ikke-pædagogiske/ikkeadministrative er tilsvarende det arbejde, der ikke udvikler institutionen, men i stedet måske ligefrem hæmmer det daglige arbejde. Det sidste vil, ifølge interviewpersonerne, typisk være regler, registreringer og afrapporteringer. Det var forventet, at der ville være konflikt på begge områder. Det vil sige, at der fra starten ikke egentlig var differentieret mellem de to. Skellet blev imidlertid tydeligt i interviewene. Til trods for at ingen af de otte udsagn sigtede mod at identificere utilfredshed med mængden af administrative opgaver, var det et område alle interviewpersoner kom ind på. Der var altså empirisk dækning for skellet i interviewene. De næste spørgsmål, der trængte sig på, var: Hvorfor er der forskel på konfliktniveauet på de to områder, og hvilke konsekvenser har det for henholdsvis de organisations- og videnskabsteoretiske aspekter? Der er brug for elementer, der kan forklare forskellen i konfliktniveau og gerne således, at der kan reddes mest muligt af den oprindelige tese hjem. Autoritetsbegrebet og forskellen mellem formel og uformel organisation kan anvendes til dette formål. 6. Autoritet Min definition på autoritet er hentet hos Herbert A. Simon: “ ‘Authority‘ may be defined as the power to make decisions which guide the actions of another” (Simon: 179). Det er den magt, en chef besidder, der kan få en medarbejder til at gøre, som han ønsker. Ifølge den traditionelle forestilling om autoritet er det noget, der flyder ned gennem et hierarkisk system, således at chefen for Børn og Unge-afdelingen har autoritet over pædagogisk afdeling, der igen har det over institutionslederne. Dette
er fundamentet for hierarkiet og grunden til, at der skulle være konflikt mellem de forskellige hierarkisk inddelte elementer. Simon påpeger dog, at autoritetsbegrebet ikke er så simpelt. Nogle gange lader en chef sin adfærd bestemme af en underordnet. Der må altså skelnes mellem den adfærd, der i øjeblikket konstituerer autoritet (hvis chefen siger: “lav kaffe”, eller sekretæren til chefen: “du har møde der og der”), og de roller, der er i en organisation, hvor chefen er overordnet og sekretæren underordnet. Institutionslederne er ikke interesserede i at udføre en række af de opgaver, der pålægges dem fra forvaltningens side. Mælkeskemaer og registrering af antallet af telefoner er konkrete eksempler hentet fra interviewene. Alligevel udføres disse opgaver. Det medfører, at institutionslederne bliver irriterede og i nogle tilfælde yder modstand. Der kan altså registreres konflikt i de tilfælde, hvor deres adfærd bestemmes af forvaltningen. Den kommunikation, der foregår mellem institutionsleder og forvaltning i sådanne tilfælde, vil jeg kalde autoritativ. Her er der overensstemmelse mellem den øjeblikkelige adfærd og de organisatoriske roller. Men indenfor det pædagogiske område er der noget andet på spil, idet kommunikationen antager en anden form. 5 Eller rettere, kommunikationen omtales og forstås anderledes af institutionslederne. Disse opgaver (pædagogisk tilsyn, virksomhedsplaner og til en vis grad udsagn 6) omtales som tilbud, og kommunikationsformen som dialog. Selvom autoriteten er tilstede, for så vidt det er forvaltningen, der bestemmer tiltagenes hvad, hvornår og hvordan, S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . . opfattes autoritetselementet som enten fraværende eller meget lidt relevant. Her er en anden kommunikationsform på spil, en dialogisk. Institutionslederen og forvaltningens repræsentant stiller sig til rådighed for hinanden og hjælper hinanden. Alt afhængigt af opgavens eller tiltagets karakter og nytte for institutionslederen, skiftes der mellem to forskellige kommunikationsformer. 7. Formel og uformel organisation og konsekvenserne for organisationsteori Forskellen mellem den konkrete, øjeblikkelige adfærd og de organisatoriske roller har konsekvenser for den skematiske måde at karakterisere organisationen. Det ’officielle’ organisationsdiagram fortæller en mildest talt utilstrækkelig historie om kommunikationen i organisationen. Ved de administrative opgaver er der som sagt overensstemmelse mellem adfærd og roller. Det er imidlertid ikke tilfældet ved de pædagogiske. I den pædagogiske kontekst ser organisationen altså helt anderledes ud. Et ’fladere’ billede er mere dækkende. Alt afhængigt af de involverede aktørers opfattelse af opgaverne og kommunikationen skifter organisationens struktur. Den formelle organisation er fast og bestemmes af de organisatoriske roller, mens den uformelle er mere flydende og bestemmes af, hvem der taler med hvem, om hvad og hvordan. Man kunne endog forestille sig, at der i nogle situationer blev vendt om på det traditionelle hierarki, således at institutionslederne dikterer forvaltningens adfærd. Der er dog formodentlig ikke tale om, at organisationsformerne (den formelle og de s i d e [ 4 3 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41: gav udtryk for, at det havde været
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?