S E M I KO L O N - EgernInc

gav udtryk for, at det havde været en god
oplevelse. Det registrerede konfliktniveau
var blot ikke så højt som forventet.
Det var kun for udsagnene 5 og 8, at
institutionslederne erklærede sig uenige,
og her var der alligevel ingen modvilje mod
forvaltningen. Den modvilje, der var tilstede,
rettede sig mod det politiske niveau. Denne
er imidlertid problematisk at inddrage i
undersøgelsen, da så mange andre elementer
end placeringen i det organisatoriske
system kan spille ind, personlig politisk
overbevisning og lignende. Adspurgt om,
hvorvidt forvaltningen var lydhør over
for institutionslederne, hvorvidt de følte,
at forvaltningen blandede sig unødigt,
samt om hvorvidt lederne oplevede, at
forvaltningen havde et andet billede af
institutionernes formål end dem selv,
svarede alle interviewpersoner benægtende.
Det empiriske materiale underbyggede altså
ikke den videnskabsteoretiske pointe. Hvad
skyldes det?
4. Valget
På dette tidspunkt i processen erklærede jeg
undersøgelsen for delvist mislykket. Det
registrerede konfliktniveau var simpelthen
for lavt til at kunne understøtte tesen. En
masse nye interessante problemstillinger
dukkede op, og en masse nye spørgsmål
trængte sig på. Som sådan var det
ikke en periode, der var kendetegnet
af frustration. Jeg lavede en liste over
problemets mulige årsager: “At jeg ikke
har gjort mit forberedende arbejde godt
nok; at interviewpersonerne udgør et
mindretal blandt institutionsledere; at
der i undersøgelsen er lagt vægt på de
forkerte ting; at institutionslederne er
forledt af forvaltningen og gjort blind
S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . .
for deres undertrykkelse (altså en slags
falsk bevidsthed); at overførslen af den
feministiske videnskabsteori ikke kan lade
sig gøre eller dette måske kun i nogle
tilfælde (der kan være afgørende forskelle
mellem den offentlige og private sektor);
at der ikke er tilstrækkelig klarhed over
de forskellige mikro- og makroniveauer i
undersøgelsen; at den empiriske virkelighed
er for kompliceret til at blive indfanget i
den relativt simple standpunktsmodel; eller
en kombination af flere dele.”
En gennemgang af de forskellige
punkter viste ikke klart, at der var helt
afgørende fejl i undersøgelsesdesignet. Det
var imidlertid interessant, at jeg næsten
udelukkende havde valgt at sætte fokus på
det pædagogiske arbejde. De otte udsagn,
jeg havde valgt, havde primært relevans
for det pædagogiske arbejde og ikke så
meget for de andre elementer i lederens
hverdag: håndteringen af forældre og
bestyrelse, personalehåndtering og det
administrative arbejde. Dette blev klart efter
en gennemgang af transskriptionerne af
interviewene. Samtidig var der på forsiden
af JP-Århus en artikel, der berettede, at
15 institutionsledere havde indsendt et
brev til rådmanden for området, hvor de
skrev, at den administrative arbejdsbyrde
var for stor for institutionslederne.
Mængden af ting institutionsledere skal
forholde sig til, er altså for stor ifølge de 15
institutionsledere. Dette kunne antyde, at
der alligevel er konflikt mellem forvaltning
og institutionsledere på nogle områder.
Den samme tendens kunne spores i
mine interview, men det var en vinkel, jeg fra
starten ikke havde prioriteret. Grunden til
dette var, at jeg anså denne problemstilling
som banal og ude af stand til at yde noget
s i d e [ 4 1 ]