S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 0 ] S t e f f e n T . K o r s g a a r d Denne oversættelse betyder selvfølgelig, at det jeg fremstiller i denne undersøgelse ikke er udtryk for den feministiske standpunktsteoris formåen. Min oversættelse udelader mange vigtige ting og er lavet med et andet sigte end den feministiske standpunktsteori. Som det fremgår af bilag 1, er forholdet mellem institutionerne og forvaltningen karakteriseret ved en hierarkisk opdeling. Forvaltningen er så igen underlagt byrådet. 2.2 Undersøgelsens metode Også her trak jeg på den feministiske videnskabsteori, primært sociologen Dorothy Smith. Hun understreger vigtig-heden af, at den undertrykte gruppes sprog og perspektiv bevares hele vejen gennem undersøgelsen (Smith 1988). Det vil sige, at der må blive tale om en undersøgelse med det kvalitative interview som primær datakilde. Jeg aftalte derfor interview af cirka en times varighed med fem institutionsledere i integrerede institutioner i Århus Kommune. På forhånd udarbejdede jeg en interviewguide med to hovedelementer: Først en klarlæggelse af de ting eller værdier institutionslederen prioriterer højest i institutionens arbejde. Jeg bad institutionslederen om at skrive de fire vigtigste ting ned på fire blanke sedler og derefter uddybe disse med henblik på at få lederens egne ord på sit arbejde og på forholdet til forvaltningen. Dernæst blev interviewpersonen præsenteret for 8 udsagn hentet fra Børn og Unge-afdelingens virksomhedsplan fra 2002, det vil sige 8 ting som forvaltningen ville arbejde med det næste år (se bilag 1). Jeg forestillede mig, at institutionslederen ville erklære sig uenig med de fleste af forvaltningens mål og reagere mod dem, der indeholdt mulighed for kontrol fra forvaltningens side, samt dem, der indebar indgreb i forhold til lederen og de øvrige pædagogers faglighed. Begge elementer sigtede på at få klarlagt, hvor højt et konfliktniveau, der eksisterer mellem institutionsledere og forvaltning, set fra institutionsledernes perspektiv, samt hvor de eventuelle konflikter ligger. På forhånd opstilledes følgende succeskriterium: “Hvis undersøgelsens formål skal opfyldes, skal der i undersøgelsen påvises diskontinuitet i forvaltningens italesættelse af institutionernes og institutionsledernes arbejde og funktion.” Forstået på den måde, at der skulle være en relativt stor uenighed mellem institutionsledernes og forvaltningens forestillinger om, hvad en daginstitution skal, hvordan den skal se ud samt det pædagogiske indhold. Forvaltningens billede antages at være tilgængeligt i de dokumenter, der produceres i Børn og Unge-afdelingen. Det skriftlige arbejde formodes at være forvaltningens metier, mens institutionsledernes faglighed og metier i langt højere grad vil være tavs og praksisorienteret. Dette passer fint med den teoretiske ramme, hvor det netop hævdes, at kvinders erkendelse af verden er mere praktisk end den maskuline. Derfor var det heller ikke tilstrækkeligt at undersøge institutionernes virksomhedsplaner, da de muligvis ville være inficeret af forvaltningens italesættelse af institutionerne. 3 3. Dataindsamlingen Så vidt så godt. Indtil videre var der ingen problemer. De opstod imidlertid, da jeg gik i gang med interviewene. Interviewguiden fungerede fint; jeg kom omkring de ting, jeg gerne ville, og interviewpersonerne
gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse. Det registrerede konfliktniveau var blot ikke så højt som forventet. Det var kun for udsagnene 5 og 8, at institutionslederne erklærede sig uenige, og her var der alligevel ingen modvilje mod forvaltningen. Den modvilje, der var tilstede, rettede sig mod det politiske niveau. Denne er imidlertid problematisk at inddrage i undersøgelsen, da så mange andre elementer end placeringen i det organisatoriske system kan spille ind, personlig politisk overbevisning og lignende. Adspurgt om, hvorvidt forvaltningen var lydhør over for institutionslederne, hvorvidt de følte, at forvaltningen blandede sig unødigt, samt om hvorvidt lederne oplevede, at forvaltningen havde et andet billede af institutionernes formål end dem selv, svarede alle interviewpersoner benægtende. Det empiriske materiale underbyggede altså ikke den videnskabsteoretiske pointe. Hvad skyldes det? 4. Valget På dette tidspunkt i processen erklærede jeg undersøgelsen for delvist mislykket. Det registrerede konfliktniveau var simpelthen for lavt til at kunne understøtte tesen. En masse nye interessante problemstillinger dukkede op, og en masse nye spørgsmål trængte sig på. Som sådan var det ikke en periode, der var kendetegnet af frustration. Jeg lavede en liste over problemets mulige årsager: “At jeg ikke har gjort mit forberedende arbejde godt nok; at interviewpersonerne udgør et mindretal blandt institutionsledere; at der i undersøgelsen er lagt vægt på de forkerte ting; at institutionslederne er forledt af forvaltningen og gjort blind S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . . for deres undertrykkelse (altså en slags falsk bevidsthed); at overførslen af den feministiske videnskabsteori ikke kan lade sig gøre eller dette måske kun i nogle tilfælde (der kan være afgørende forskelle mellem den offentlige og private sektor); at der ikke er tilstrækkelig klarhed over de forskellige mikro- og makroniveauer i undersøgelsen; at den empiriske virkelighed er for kompliceret til at blive indfanget i den relativt simple standpunktsmodel; eller en kombination af flere dele.” En gennemgang af de forskellige punkter viste ikke klart, at der var helt afgørende fejl i undersøgelsesdesignet. Det var imidlertid interessant, at jeg næsten udelukkende havde valgt at sætte fokus på det pædagogiske arbejde. De otte udsagn, jeg havde valgt, havde primært relevans for det pædagogiske arbejde og ikke så meget for de andre elementer i lederens hverdag: håndteringen af forældre og bestyrelse, personalehåndtering og det administrative arbejde. Dette blev klart efter en gennemgang af transskriptionerne af interviewene. Samtidig var der på forsiden af JP-Århus en artikel, der berettede, at 15 institutionsledere havde indsendt et brev til rådmanden for området, hvor de skrev, at den administrative arbejdsbyrde var for stor for institutionslederne. Mængden af ting institutionsledere skal forholde sig til, er altså for stor ifølge de 15 institutionsledere. Dette kunne antyde, at der alligevel er konflikt mellem forvaltning og institutionsledere på nogle områder. Den samme tendens kunne spores i mine interview, men det var en vinkel, jeg fra starten ikke havde prioriteret. Grunden til dette var, at jeg anså denne problemstilling som banal og ude af stand til at yde noget s i d e [ 4 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?