S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 3 8 ] S t e f f e n T . K o r s g a a r d igennem. Beskrivelsen af processen er det empiriske grundlag for argumentationen. 2. Projektet I al sin enkelhed handlede projektet om at få belyst, i hvilket omfang forholdet mellem institutionsledere og forvaltning var konfliktfyldt. Ideen var, at hvis det var kendetegnet ved et højt konfliktniveau, ville dette betyde, at nogle af den feministiske standpunktsteoris kerneelementer ville kunne bruges til at generere interessant viden på det organisatoriske område. Årsagen til dette klarlægges nedenfor i gennemgangen af den feministiske standpunktsteori. 2.1 Den feministiske standpunktsteori Den feministiske standpunktsteori er en videnskabsteori, der forholder sig skeptisk til den traditionelle måde at bedrive videnskab på. Den gør op med klassiske begreber som objektivitet og universalitet og insisterer i stedet på, at værdier og kontekster skal ind i videnskabsteorien. De væsentligste standpunktsteoretikere er Sandra Harding, Donna Haraway, Dorothy Smith og Nancy Hartsock. Den feministiske kritik af videnskaben kører hele vejen op gennem halvfjerdserne, men omkring 1980 begynder disse tænkere at overveje, hvordan en feministisk videnskab kunne se ud. Der er imidlertid ikke tale om en ’skole’ eller en gruppe teoretikere, der har arbejdet tæt sammen om et fælles projekt, men derimod en række teoretikere, der hver for sig har udviklet teorier med nogle fælles træk (Smith 1997). Derfor er der også tale om store interne forskelle mellem de forskellige teoretikere. Jeg vil imidlertid ikke her gå ind på disse forskelle, men blot referere til det, der er mere eller mindre fælles for de forskellige teorier, og som er relevant i denne sammenhæng. Den feministiske standpunktsteori udspringer af marxistisk samfundsteori. Som sådan handler den primært om undertrykkelsen af bestemte grupper i samfundet og dens konsekvenser. Den marxistiske metateori, hvor samfundet grundlæggende er delt op i en dominerende klasse (borgerskabet, kapitalisterne) og en undertrykt (arbejderne), overføres til en kønsmæssig sammenhæng, således at mænd er dominerende, og kvinder er undertrykte. Det betyder, at samfundet og videnskaben gennemsyres af maskuline værdier, hvilket hæmmer kvinders og feminine værdiers adgang til de attraktive områder af samfundslivet, herunder videnskaben (bl.a. Hartsock 1983). Dette er problematisk af mange årsager; de maskuline værdier er dels forkerte, dels destruktive. De har gjort videnskaben til en aktivitet, der undertrykker store grupper af mennesker og undertvinger naturen. Den dominerende gruppe er imidlertid, qua dominerende, blind for dette forhold; kun den undertrykte gruppe har adgang til en sådan erkendelse. Idet eliten tror sig objektiv, må alle alternative tilgange til videnskaben være motiveret af subjektive og derfor irrelevante faktorer. Det bliver nemt at afvise kritik og opretholde illusionen om egen fortræffelighed. Jeg kan ikke i denne sammenhæng komme ind på hele argumentationen for denne tese, men den er tilgængelig i utallige feministiske videnskabsteoretiske tekster (se litteraturlisten). I stedet vil jeg blot opsummere de vigtigste konklusioner i den feministiske standpunktsteori:
• Al viden er perspektivisk. Ingen grupper har monopol på sandheden, hvilket betyder, at der ikke kan gives objektive, universelle beskrivelser af samfundet og verden. Dette er et opgør med det traditionelle objektivitetsbegreb, der ifølge feministerne er udtryk for en mandsdomineret videnskabelig diskurs. • Kvinder har dog, qua kvinder, adgang til et privilegeret standpunkt, der kan yde bedre viden om samfund og verden. De vil kunne erkende sammenhænge, der ikke er tilgængelige for den dominerende gruppe. Dette skyldes forskellen i de to gruppers verdensbillede. • I et hierarkisk opdelt samfund vil den undertrykte gruppes verdensbillede være en ’inversion’/modsigelse af den dominerende gruppes. • Den dominerende gruppes verdensbillede vil være herskende og accepteret af langt de fleste, deriblandt mange af de undertrykte. • Det betyder, at et standpunkt ikke er noget, man automatisk har, som det er tilfældet med et perspektiv eller en synsvinkel, men at det er noget, der skal opnås. Mange i den undertrykte gruppe vil have overtaget elitens verdensbillede. Det kan være nødvendigt at mediere standpunktet frem. • Endelig indeholder standpunktsteorierne naturligt nok et emanci-patorisk element: Videnskab bør søge frigørelse S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r . . . af undertrykte grupper i samfundet. Der er adskillige af disse elementer, der ikke umiddelbart lader sig oversætte til en organisatorisk kontekst. Endvidere er den feministiske standpunktsanalyse ikke en sammenhængende, konsistent videnskabelig metode. Derfor udarbejdede jeg en omskrivning af teserne ovenfor, således at kun de relevante elementer kom med: 2 • Al viden er perspektivisk. Det er ikke muligt at give en objektiv og udtømmende beskrivelse af en organisation. • Forskellige perspektiver kan supplere hinanden og give en bedre beskrivelse af organisationen. Den underordnede gruppes standpunkt bør kunne yde et bedre billede af visse aspekter af organisationen end den overordnede gruppes. • I en hierarkisk opdelt organisation vil en underordnet gruppes forestilling om eget arbejde og organisationen som helhed afvige markant fra den overordnede gruppes. På centrale områder vil der være tale om ’inverse’/ modsigende forestillinger. • Den underordnede gruppe vil være privilegeret, for så vidt nogle sammenhænge vil være utilgængelige for den overordnede gruppe, men tilgængelige for den underordnede. • Undersøgelserne bør sigte efter at forbedre forholdene for den underordnede gruppe i organisationen. s i d e [ 3 9 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?