S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 3 6 ] R a s m u s N a v n t o f t Litteraturliste Adorno, Th. W. 1972. Kritiske modeller. Rhodos Adorno, Th. W. 1999. [1970]. Estetisk teori. Gyldendal. Trondheim Fuhrmann, Manfred. 2002. Bildung. Europas kulturelle Identität. Reclam. Stuttgart Gadamer, Hans-Georg. 2003. [1960]. Sandhed og metode. Systime (benyttet i uredigeret oversættelse ved Arne Jørgensen) Habermas, Jürgen. 1971. [1962]. Borgerlig offentlighet. Gyldendal. Heidegger, Martin. 2001. [1927]. Sein und Zeit. Max Niemeyer Verlag. Tübingen Horkheimer, Max & Adorno, Th. W. 1994. [1947]. Oplysningens dialektik. Gyldendal. Haslev Jørgensen, Dorthe. 2002. Viden og visdom. Det lille Forlag. Frederiksberg Kant, Immanuel. 1996. [1993]. Oplysning, historie, fremskridt. Slagmark. Århus Nielsen, Henrik Kaare. 1996. Æstetik, politik & kultur. Aarhus Universitetsforlag. Århus Nielsen, Henrik Kaare. 2001. Kritisk teori og samtidsanalyse. Aarhus Universitetsforlag. Århus Wellmer, Albrech. 1985. Zur Dialektik von Moderne und Postmoderne – Vernunftskritik nach Adorno. Suhrkamp Verlag. Frankfurt Artikler Abrahamsen, Peter. ‘Minister for afvikling’ i Information, 8. oktober 2002 Hardis & Mortensen. ”Kulturkamp” i Weekend-Avisen, 17. januar 2003 Ib, Helle. ”Det følsomme folkestyre” i Information, 31. maj 2003 Lykkeberg, Rune. ”Fra socialstat til totalstat” i Information, 6. juni 2003 Meistrup, Erik. ”Vil bevare ved at skære” i Information, 8. januar 2003 Mikkelsen, Brian. ”Kulturkamp for kulturens skyld” i Jyllands-Posten, 11. april 2002 Mikkelsen, Brian & Espersen, Lene. ”Konservative felter” i Jyllands-Posten, 27. december 2002 Mikkelsen, Brian. ”Den borgerlige sammenhæng i kulturpolitikken” i Politiken, 4. januar 2003 Mikkelsen, Brian. ”Kulturpolitisk rammestyring” i Berlingske Tidende, 25. januar 2003 Mikkelsen, Brian. ”De rette proportioner” i Jyllands- Posten, 25. februar 2003 Tøjner, P.E. ”Den borgerlige offentlighed” i Politiken Internet Regeringsgrundlag + statsministerens nytårstaler hentet fra www.stm.dk Gymnasiereform hentet fra www.uvm.dk Universitetsloven hentet fra www.vtm.dk Forskerforum 151-162 hentet fra www.forskeren.dk
S t e f f e n T . K o r s g a a r d S e l v r e f e r e r e n d e f o r t æ l l i n g e r i v i d e n s k a b e n - e n h i s t o r i e o m i n s t i t u t i o n s l e d e r e , f e m i n i s t i s k s t a n d p u n k t s t e o r i o g v i d e n s k a b e l i g u r e d e l i g h e d 1. Indledning Denne artikel præsenterer nogle videnskabsteoretiske refleksioner over et semividenskabeligt projekt, jeg gennemførte i forbindelse med et praktikophold i Århus Kommune i vinteren 2003. Artiklens tese er, at videnskabelige teorier er, hvad jeg har valgt at kalde selvrefererende fortællinger. Hermed mener jeg, at videnskabelige teoriers indhold dels refererer til deres genstand, men også i høj grad til deres egen tilblivelsesproces. Argumentationen for dette antager en nærmest anekdotisk form, idet jeg fortæller historien om mit projekt og dets resultat i form af en teori om organisatoriske forhold. Historien viser tydeligt, at de valg, der bestemmer min ’organisationsteoris’ endelige udformning, betinges af andet og mere end blot selve undersøgelsens genstand. Jeg kan af indlysende årsager ikke på baggrund af dette argumentere for, at det samme gør sig gældende for alle videnskabelige teorier, men blot fastslå, at det er min faste overbevisning, at det forholder sig således. Om læseren lader sig overbevise, er et andet spørgsmål. Om ikke andet håber jeg, at det kan mane til en smule overvejelse omkring videnskabens natur. Et par ord om det projekt, der ligger til grund for de videnskabsteoretiske refleksioner, vil være på sin plads. Projektets formål var at undersøge konfliktniveauet mellem institutionsledere og forvaltning, med henblik på at undersøge om visse aspekter af den feministiske standpunktsteori, kunne overføres til en organisatorisk sammenhæng. Jeg vil senere uddybe, hvad der ligger i dette. Min konklusion i denne forbindelse var, at med visse modifikationer, ville det være muligt at anvende den. Det meste af artiklen handler om projektet, og de specifikke videnskabsteoretiske overvejelser kommer først til allersidst. Det er efter min mening helt nødvendigt, at give et rimeligt detaljeret billede af processen for at lade det videnskabsteoretiske argument trænge s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 3 7 - 4 9 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 35: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?