S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 3 0 ]<br />
R a s m u s N a v n t o f t<br />
faglige indhold, relevans, tilrettelæggelse og<br />
struktur udvikles til en ny tids krav til den<br />
forskningsbaserede uddannelse. Indhold og<br />
struktur skal i højere grad afspejle videnssamfundets<br />
brede kompetencebehov.” 27<br />
Kortsigtet anvendelighed skal altså være<br />
et mål i sig selv for universiteterne. Det<br />
søges blandt andet sikret ved etableringen<br />
af bestyrelser som øverste myndighed for<br />
universitetet, sammensat af repræsentanter<br />
fra det videnskabelige og administrative<br />
personale, studerende samt udefrakommende<br />
medlemmer, fx hentet fra erhvervslivet<br />
eller andre forskningsinstitutioner.<br />
De eksterne medlemmer skal have flertal<br />
og formanden vælges blandt disse. 28 Om<br />
bestyrelsen hedder det: ”Bestyrelsen ansætter<br />
rektor. Bestyrelsen godkender universitetets<br />
budget, strategi- og udviklingsplan<br />
og vedtægt og giver dermed retningslinier<br />
og anvisninger for universitetets daglige<br />
ledelse. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakter<br />
med Videnskabsministeriet.” 29<br />
Udviklingskontrakterne vurderes af<br />
eksperter at være et meget magtfuldt styringsredskab,<br />
således at det bliver muligt for<br />
politikere og erhvervsinteresser at påvirke<br />
bestyrelsen. Den svenske forskningsekspert<br />
Merle Jacob mener, at forskerverdenens<br />
frygt for at miste forskningsfrihed- og medindflydelse<br />
er velbegrundet: ”Strukturen er<br />
så topstyret, at det reelt bliver muligt for<br />
bestyrelsen og rektor at gennemtrumfe en<br />
bestemt forskningsstrategi, som man så<br />
implementerer nedad til dekaner, institutledere<br />
og forskere – uden at forskerne på<br />
noget tidspunkt har kunnet melde deres<br />
forskningsfaglige vurdering ind.” 30<br />
Reformen beskyldes med sin formulering<br />
om, at forskerne kan blive sat til at løse<br />
opgaver indenfor universitetets forskningsstrategiske<br />
ramme, fra flere sider for at være<br />
blind overfor den betydning, den enkelte<br />
forskers engagement spiller i produktionen<br />
af god forskning. Forskellige interesser,<br />
under betegnelsen ”samfundsmæssig<br />
påvirkning”, vil kunne øve en betydelig<br />
indflydelse på forskningens retning med<br />
den mulighed der ligger i forhandling af<br />
udviklingskontrakter mellem minister og<br />
bestyrelse. 31 Hermed underlægges forskningens<br />
succeskriterier forskellige politiske<br />
og økonomiske interesser. Forskning som<br />
søgen efter sandhed og sammenhæng<br />
undermineres til fordel for profitmaksimering,<br />
og denne udvikling har en demokratisk<br />
slagside. Den frie grundforskning tjener per<br />
definition alle, fordi den som en søgen efter<br />
sandhed, bedre levevilkår, en fornuftigere<br />
samfundsindretning etc. indføjer sig i en<br />
menneskelig oplysningsproces, der er drevet<br />
frem af et ønske om autonomi og de bedst<br />
mulige livsbetingelser. En politisk styret<br />
forskning er derimod infiltreret af interesser<br />
og kan derfor aldrig være fornuftig i emfatisk<br />
forstand. Reformen afslører således en<br />
problematisk blindhed overfor, hvad der<br />
egentlig skaber fremskridt. Den frie forskning<br />
kan lade ”det nye” træde frem, mens<br />
orienteringen efter nytteeffekt altid lader<br />
samfundet hænge fast i det gamle.<br />
Kulturpolitikkens markedsgørelse - fra<br />
kulturræsonnement til kulturkonsum<br />
VK-regeringens kulturpolitik kan ligeledes<br />
ses som et ønske om at styrke den direkte<br />
anvendelighed af et offentligt udgiftsområde,<br />
hvis umiddelbare samfundsøkonomiske<br />
relevans er diffus. Kunst og kultur<br />
fikseres som forbrugsvarer frem for noget,<br />
der højner borgernes dannelse og oplysning,<br />
men en sådan tendens har en demokratisk<br />
slagside, hvilket kan illustreres ved den borgerlige<br />
offentligheds overgang fra kultur-