S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 3 0 ] R a s m u s N a v n t o f t faglige indhold, relevans, tilrettelæggelse og struktur udvikles til en ny tids krav til den forskningsbaserede uddannelse. Indhold og struktur skal i højere grad afspejle videnssamfundets brede kompetencebehov.” 27 Kortsigtet anvendelighed skal altså være et mål i sig selv for universiteterne. Det søges blandt andet sikret ved etableringen af bestyrelser som øverste myndighed for universitetet, sammensat af repræsentanter fra det videnskabelige og administrative personale, studerende samt udefrakommende medlemmer, fx hentet fra erhvervslivet eller andre forskningsinstitutioner. De eksterne medlemmer skal have flertal og formanden vælges blandt disse. 28 Om bestyrelsen hedder det: ”Bestyrelsen ansætter rektor. Bestyrelsen godkender universitetets budget, strategi- og udviklingsplan og vedtægt og giver dermed retningslinier og anvisninger for universitetets daglige ledelse. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet.” 29 Udviklingskontrakterne vurderes af eksperter at være et meget magtfuldt styringsredskab, således at det bliver muligt for politikere og erhvervsinteresser at påvirke bestyrelsen. Den svenske forskningsekspert Merle Jacob mener, at forskerverdenens frygt for at miste forskningsfrihed- og medindflydelse er velbegrundet: ”Strukturen er så topstyret, at det reelt bliver muligt for bestyrelsen og rektor at gennemtrumfe en bestemt forskningsstrategi, som man så implementerer nedad til dekaner, institutledere og forskere – uden at forskerne på noget tidspunkt har kunnet melde deres forskningsfaglige vurdering ind.” 30 Reformen beskyldes med sin formulering om, at forskerne kan blive sat til at løse opgaver indenfor universitetets forskningsstrategiske ramme, fra flere sider for at være blind overfor den betydning, den enkelte forskers engagement spiller i produktionen af god forskning. Forskellige interesser, under betegnelsen ”samfundsmæssig påvirkning”, vil kunne øve en betydelig indflydelse på forskningens retning med den mulighed der ligger i forhandling af udviklingskontrakter mellem minister og bestyrelse. 31 Hermed underlægges forskningens succeskriterier forskellige politiske og økonomiske interesser. Forskning som søgen efter sandhed og sammenhæng undermineres til fordel for profitmaksimering, og denne udvikling har en demokratisk slagside. Den frie grundforskning tjener per definition alle, fordi den som en søgen efter sandhed, bedre levevilkår, en fornuftigere samfundsindretning etc. indføjer sig i en menneskelig oplysningsproces, der er drevet frem af et ønske om autonomi og de bedst mulige livsbetingelser. En politisk styret forskning er derimod infiltreret af interesser og kan derfor aldrig være fornuftig i emfatisk forstand. Reformen afslører således en problematisk blindhed overfor, hvad der egentlig skaber fremskridt. Den frie forskning kan lade ”det nye” træde frem, mens orienteringen efter nytteeffekt altid lader samfundet hænge fast i det gamle. Kulturpolitikkens markedsgørelse - fra kulturræsonnement til kulturkonsum VK-regeringens kulturpolitik kan ligeledes ses som et ønske om at styrke den direkte anvendelighed af et offentligt udgiftsområde, hvis umiddelbare samfundsøkonomiske relevans er diffus. Kunst og kultur fikseres som forbrugsvarer frem for noget, der højner borgernes dannelse og oplysning, men en sådan tendens har en demokratisk slagside, hvilket kan illustreres ved den borgerlige offentligheds overgang fra kultur-
K u l t u r k a m p - e n k a m p m o d d e m o k r a t i e t ? ræsonnerende til kulturkonsumerende sfære fra midten af det 19. århundrede. I forbindelse med at den borgerlige offentlighed afslører sig som ideologisk skjul for en bestemt klasses interesser, forfalder det offentlige rum fra at være kritiskræsonnerende til en sfære for fælles forbrug. Det private er ikke længere karakteriseret ved at være stedet for det rent menneskeliges udfoldelse men ved at være noget, der realiserer sig som forbrug i en fritidskultur. Den publicitetsorienterede inderlighed viger tendentielt for en intimitetsorienteret tingsliggørelse. ”Den såkaldte fritidsatferd er apolitisk allerede av den grunn at den ikke klarer å konstituere en verden som er frigjort fra den umiddelbare livsnødvendighet – fordi den er trukket inn i produksjonens og konsumets kretsløp.” 32 I kulturforbruget tilfredsstilles underholdnings- eller andre umiddelbare behov, men det er i sit væsen monologisk og ikke-refleksivt, hvorfor det ikke nærer den begrebets anstrengelse, der bragte den klassiske borgerlige offentlighed til at konvergere med fornuften. Samtidig ændrer de kulturprodukter, hvis tilgængelighed på markedet havde været et konstitutivt træk for den litterære offentlighed, karakter. Dengang havde værkerne stået i et rent ydre forhold til deres egen varekarakter, nu har denne varekarakter infiltreret værkets indre ræsonnement med en ændring af dets indhold til følge; for i det omfang værket er fremstillet med henblik på salg, må det følge markedets love. Det skal give forbrugerne, hvad de vil have, og det skal kunne sælges til så mange som muligt, hvorfor det må følge loven om laveste fællesnævner. Det skal underholde, ikke skabe grobund for ræsonnement. Offentligheden som det kritiske ræsonnements forum undermineres ved at det offentlige rum som forbrugssfære opsluger privatsfæren. Publikum havde hele tiden været et læsepublikum, der læste hjemme og diskuterede offentligt. Forudsætningen for de kvalificerede meninger og deres indbyrdes diversitet var distancen mellem offentlighed og privatsfære. Det mangefold af erfaringer, der blev brudt i det offentlige ræsonnement var forudsætningen for, at publikum ikke forfaldt til masse. Forbrugerkulturen derimod er en integrationskultur, der nok inviterer til fælles oplevelser men ikke ræsonnement. Kulturpolitik og kulturindustri Under ændrede samfundsstrukturer må dannelsen således sikres et andet sted, såfremt idealerne om det universelle og rationelle demokrati skal bestå, og det har i nordisk sammenhæng i statsligt regi udover uddannelsespolitikken traditionelt været kulturpolitikken. Den offentlige kulturpolitik har været båret af et oplysnings- og velfærdspolitisk sigte som udtryk for en samfundsmæssig målsætning om at sikre individets myndiggørelse og samfundets fortsatte demokratisering gennem offentlig støtte til kulturelle aktiviteter og artefakter, der ikke kan tænkes at begå sig på egne betingelser på markedsmæssige vilkår. 33 Kulturpolitikken skal fremme den demokratiske dialog og højne den enkeltes bevidsthed om sig selv, samfundet og dets forskellige kulturer, og optræder således som modpol til den monologiske forbrugerkultur, hvor markedsundersøgelser sikrer, at folks fordomme fodres med det, de gerne vil have. Kulturpolitikken skal udfordre den tilknappede privathed og dens umiddelbare meninger med aktiviteter og artefakter, der nedbryder den enkeltes selvforståelse og gør det muligt at se tingene i et andet perspektiv s i d e [ 3 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 29: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82:
A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84:
væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86:
afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?