S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc S E M I KO L O N - EgernInc
Semikolon; har som semikolon i skriftsproget funktion af at være et både-og tegn; både afhængigt af historien, der gik forud, men samtidigt (og vigtigst) peger det frem og vil noget mere. Et ; indstiller således opmærksomheden på det der kommer efter. Og følgeligt giver tegnet ikke mening i sig selv men kræver en sammenhæng at blive set i. Som sådan er tegnet kun den halve sandhed, idet sandheden og semantikken først udfoldes i interpretationen. Tidsskriftets intention er derfor ikke at være dogmatisk og monologisk sandhedspostulerende, men i stedet dialogisk, ”it takes two to do research”, hvilket igen vil sige at tilvejebringe et åbent forum.Dette forum skabte en flok studerende ved idéhistorie, semiotik og filosofi – alle ved Århus Universitet, da de i sommeren 2000 grundlagde tidsskriftet Semikolon. Målet er – i form af artikler, oversættelser, interviews, boganmeldelser og ikke mindst specialesynopser – indenfor emnerne idéhistorie, semiotik og filosofi at skabe og udbrede en kritisk tværvidenskabelig dialog mellem juniorforskere i hele Danmark, primært studerende ved de højere læreranstalter. At Semikolon er tværvidenskabeligt betyder, at vi ikke ønsker at præsentere verden vha. en bestemt metodisk tilgang eller vidensstrategi. Vi ønsker at præsentere verden gennem så mange forskellige tilgange som muligt, for at afdække verden og tilgangene, og for at skabe dialog. Det eneste krav i en sådan dialog er, at der tales udfra et minimum af fælles forståelse.
Blev man stillet den utaknemlige opgave at give et rids af humanistisk forskning, som den tager sig ud anno 2003, ville det være et udmærket udgangspunkt at fokusere på to hovedstrømninger, som kunne benævnes henholdsvis kulturforskning og kognitionsforskning. Begge strømninger er repræsenteret med flere artikler i dette nummer af Semikolon, og det er der god grund til: Humanioras genstand - mennesket - er nu engang et både kognitivt og kulturskabende væsen. Følgelig er en generel reduktionisme af mennesket, hvad enten det er til natur eller til kultur, næppe ønskværdig for den humanistiske forskning. Det er derimod ønskværdigt at søge en dybere forståelse af spændingsfeltet mellem kognition og kultur. Det forudsætter en dialog mellem de to områder, som nærværende tværfaglige tidsskrift gerne vil være de humaniorastuderendes forum for. De første tre artikler i dette nummer omhandler alle forholdet mellem kultur, magt og politik og sætter på forskellig vis den moderne kultur til debat. Simon Glinvad Nielsen introducerer i sin artikel om The Belgrade Circle det intellektuelle fællesskab, der opstod på baggrund af den ex-jugoslaviske borgerkrig. Kredsens mål var at mobilisere en modoffensiv mod den nationalistiske diskurs, der traditionelt har været dominerende blandt Balkans intellektuelle. Bevæggrunden for dette var et udtalt ønske om at ændre den balkanske befolknings selvforståelse og at gøre op med det primitivisme-begreb, som omverdenen gennem hele det 20. århundrede havde forbundet med Balkan. Man ønskede at blive en del af det gode, internationale selskab. Det er et ønske, man genfinder hos sociologiprofessoren i Beograd, Bozidan Jaksic, der udtrykker det således: ”[…] min drøm er, at vi engang vil begynde at blive R e d a k t i o n e n et kedeligt land. Lige nu er vi interessante som tigre eller andre dyr i zoologisk have. Men jeg vil hellere kigge fra den anden side af tremmerne. Vi burde leve kedelige liv ligesom I gør i Danmark!” 1 Hvor Glinvad Nielsen beskriver en gruppe intellektuelles vedholdende kamp mod et kulturelt tilbageslag til barbari og krig, peger Mads Zaar Riisberg på en anden og på mange måder modsatrettet udfordring til den moderne kultur: Hvad sker der, når barbariet er overvundet, krigen afsluttet, (klasse)kampen afblæst og demokratiet indstiftet? At sejrens sødme ikke er uden bitterhed - eller at den måske snarere er vammelsød - viser Zaar Riisberg i en diskussion af den tyske filosof og provokatør Peter Sloterdijks kritik af det moderne massemenneske, som bestemmes ved kun at besidde differente indifferenser (forskelsløse forskelle). Hvor massen tidligere repræsenterede en politisk potens med mulighed for og ønske om at ændre samfundet, er den i dag hensat i et på én gang hysterisk og apatisk storforbrug af ting, celebriteter og timer foran fjernsynets strøm af flade kulturtilbud. Det kedelige liv, som Bozidan Jaksic efterlyser, viser sig at være mere kedeligt end godt er. Zaar Riisberg bliver imidlertid ikke stående ved den noget pessimistiske diagnosticering af det potensløse massemenneske (´kronisk brok` lyder diagnosen; lykkepilleproducenterne klapper i hænderne, men har vi grund til at klappe med?). Han slår nemlig – igen med inspiration fra Sloterdijk - til lyd for en revitalisering af den antikke kynismes intellektuelle frækhed, som formår at pille ved den rådende kulturs selvfølgeligheder og – med et udtryk konciperet af Riisberg i anden sammenhæng – optorskethed. Temaet om kulturel forfladigelse tages op af Rasmus Navntoft i artiklen www.semikolon.au.dk s i d e [ 3 ]
- Page 1: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
- Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
- Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
- Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
- Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
- Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
- Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
- Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
- Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
- Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
- Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 25 and 26: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 27 and 28: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 29 and 30: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 31 and 32: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 33 and 34: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 35 and 36: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
- Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
- Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
- Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
- Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
- Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
- Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
- Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
- Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Blev man stillet den utaknemlige opgave<br />
at give et rids af humanistisk forskning,<br />
som den tager sig ud anno 2003, ville<br />
det være et udmærket udgangspunkt at<br />
fokusere på to hovedstrømninger, som<br />
kunne benævnes henholdsvis kulturforskning<br />
og kognitionsforskning. Begge strømninger<br />
er repræsenteret med flere artikler i dette<br />
nummer af Semikolon, og det er der<br />
god grund til: Humanioras genstand -<br />
mennesket - er nu engang et både kognitivt<br />
og kulturskabende væsen. Følgelig er en<br />
generel reduktionisme af mennesket,<br />
hvad enten det er til natur eller til kultur,<br />
næppe ønskværdig for den humanistiske<br />
forskning. Det er derimod ønskværdigt at<br />
søge en dybere forståelse af spændingsfeltet<br />
mellem kognition og kultur. Det forudsætter<br />
en dialog mellem de to områder, som<br />
nærværende tværfaglige tidsskrift gerne vil<br />
være de humaniorastuderendes forum for.<br />
De første tre artikler i dette nummer<br />
omhandler alle forholdet mellem kultur,<br />
magt og politik og sætter på forskellig<br />
vis den moderne kultur til debat. Simon<br />
Glinvad Nielsen introducerer i sin artikel<br />
om The Belgrade Circle det intellektuelle<br />
fællesskab, der opstod på baggrund af<br />
den ex-jugoslaviske borgerkrig. Kredsens<br />
mål var at mobilisere en modoffensiv mod<br />
den nationalistiske diskurs, der traditionelt<br />
har været dominerende blandt Balkans<br />
intellektuelle. Bevæggrunden for dette var<br />
et udtalt ønske om at ændre den balkanske<br />
befolknings selvforståelse og at gøre op<br />
med det primitivisme-begreb, som omverdenen<br />
gennem hele det 20. århundrede havde<br />
forbundet med Balkan. Man ønskede at<br />
blive en del af det gode, internationale<br />
selskab. Det er et ønske, man genfinder hos<br />
sociologiprofessoren i Beograd, Bozidan<br />
Jaksic, der udtrykker det således: ”[…] min<br />
drøm er, at vi engang vil begynde at blive<br />
R e d a k t i o n e n<br />
et kedeligt land. Lige nu er vi interessante<br />
som tigre eller andre dyr i zoologisk have.<br />
Men jeg vil hellere kigge fra den anden side<br />
af tremmerne. Vi burde leve kedelige liv<br />
ligesom I gør i Danmark!” 1<br />
Hvor Glinvad Nielsen beskriver en<br />
gruppe intellektuelles vedholdende kamp<br />
mod et kulturelt tilbageslag til barbari og<br />
krig, peger Mads Zaar Riisberg på en<br />
anden og på mange måder modsatrettet<br />
udfordring til den moderne kultur: Hvad<br />
sker der, når barbariet er overvundet,<br />
krigen afsluttet, (klasse)kampen afblæst og<br />
demokratiet indstiftet? At sejrens sødme<br />
ikke er uden bitterhed - eller at den måske<br />
snarere er vammelsød - viser Zaar Riisberg<br />
i en diskussion af den tyske filosof og<br />
provokatør Peter Sloterdijks kritik af det<br />
moderne massemenneske, som bestemmes<br />
ved kun at besidde differente indifferenser<br />
(forskelsløse forskelle). Hvor massen<br />
tidligere repræsenterede en politisk potens<br />
med mulighed for og ønske om at ændre<br />
samfundet, er den i dag hensat i et på én<br />
gang hysterisk og apatisk storforbrug af ting,<br />
celebriteter og timer foran fjernsynets strøm<br />
af flade kulturtilbud. Det kedelige liv, som<br />
Bozidan Jaksic efterlyser, viser sig at være<br />
mere kedeligt end godt er. Zaar Riisberg<br />
bliver imidlertid ikke stående ved den<br />
noget pessimistiske diagnosticering af det<br />
potensløse massemenneske (´kronisk brok`<br />
lyder diagnosen; lykkepilleproducenterne<br />
klapper i hænderne, men har vi grund til<br />
at klappe med?). Han slår nemlig – igen<br />
med inspiration fra Sloterdijk - til lyd for<br />
en revitalisering af den antikke kynismes<br />
intellektuelle frækhed, som formår at pille<br />
ved den rådende kulturs selvfølgeligheder<br />
og – med et udtryk konciperet af Riisberg i<br />
anden sammenhæng – optorskethed.<br />
Temaet om kulturel forfladigelse<br />
tages op af Rasmus Navntoft i artiklen<br />
www.semikolon.au.dk<br />
s i d e [ 3 ]
Change language