S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 8 ] R a s m u s N a v n t o f t mationens latinskoler til nyhumanismens og oplysningstidens gymnasieskole. Sidstnævnte bestod ifølge Fuhrmann næsten udelukkende af almendannende fag, såsom klassiske sprog, litteraturstudier og historie, men denne model kom imidlertid under pres under den kapitalistiske økonomis acceleration i det 20. århundrede med dens utilitaristiske mantra og krav om specialiserede, tekniske færdigheder. De diffuse dannelsesfag glimtede ved deres manglende anvendelighed i den økonomiske reproduktion og blev langsomt udvandede. En tendens, der ifølge Henrik Kaare Nielsen har vist sig med særlig tydelighed i dansk uddannelsespolitik de senere år, 18 og som underminerer denne uddannelsespolitiks tradition for at søge ligeligt at vægte og integrere erhvervskvalificering og de studerendes kvalificering til samfundsborgere. Den økonomisk-nytteorienterede rationalitet, der sætter studenternes anvendelighed i erhvervslivet og det heraf følgende potentiale for økonomisk vækst i centrum, fortrænger kvalificeringen af den kommunikative rationalitetsform, der er operativ i den borgerlige offentligheds selvforståelse. VK-regeringens netop vedtagne gymnasiereform kan ses som yderligere et skridt i denne retning. Motivet bag reformen er et ønske om generelt at styrke fagligheden og opdatere almendannelsen i gymnasiet og HF. Hvad angår fagligheden hedder det: ”Uddannelsernes studieforberedende funktion skal styrkes. Derfor skal der lægges større vægt på faglighed i uddannelserne og på studenternes reelle studiekompetence, det vil sige på deres mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse.” 19 Hvad en styrkelse af de enkelte fags faglighed nærmere indebærer, giver reformen intet svar på, men der lægges op til, at naturvidenskab skal fylde mere i undervisningen, fordi en opgradering af dette fagområde svarer til det 21. århundredes vidensamfunds behov. Derfor indlægges der minimum to naturvidenskabelige fag i hver af de studieretninger, der fra 2005 udgør strukturen i det almene gymnasium. 20 Desuden nærer reformen et ønske om, at de studerende i højere grad skal være specialiserede i retning af en bestemt videregående uddannelse og senere et bestemt erhvervsområde, idet det indføres at minimum to af de studieretningsfag, den enkelte har på højeste niveau, skal supplere hinanden – fx skal biologi, fysik eller kemi kombineres med matematik og omvendt. Hermed gives der ifølge reformen bedre muligheder for faglig fordybelse, og det ses endvidere som en strukturel betingelse for en bedre almendannelse. Almendannelsens opdatering består i, at naturvidenskabelige elementer skal indgå i langt højere grad end hidtil, idet det er en essentiel forudsætning for at give flere elever forståelse – og dermed forhåbentlig interesse – for naturvidenskab. Desuden er det som samfundsborger vigtigt med et grundliggende kendskab til naturvidenskab for at kunne indgå kompetent i den demokratiske beslutningsproces. 21 Styrkelsen af den naturvidenskabelige almendannelse synes hovedsagligt at skulle ske i forlængelse af øget naturvidenskabelig faglighed og skematimer. Det kan i den forbindelse være relevant at overveje, om naturvidenskabelig dannelse udelukkende er en naturvidenskabelig opgave. Dannelse angår ikke en specifik faglig viden men evnen til at kunne reflektere denne i en større sammenhæng. Heideggers pointe, at naturvidenskaben ikke er i stand til at reflektere sit eget fundament som en Dase-
K u l t u r k a m p - e n k a m p m o d d e m o k r a t i e t ? ins-mæssig måde at afdække det værende på, og at denne aktivitet ingenlunde formår at gribe sandheden om det værende, synes i denne forbindelse at være en interessant indvending. 22 Naturvidenskabelig dannelse kan ikke blot være at reflektere forholdet mellem kemi og matematik men må også bestå i at begribe disse som menneskelig betydningsdannelse og fortolkning af den verden, vi lever i. Hermed er der brug for en refleksion af naturvidenskaben, som denne ikke selv er i stand til at levere; men det forekommer at være et aspekt af den naturvidenskabelige dannelse, der ligger udenfor reformens sigte. I hvert fald er den humanistiske dannelse, som her kunne tænkes at figurere som naturvidenskabens modspiller, ikke nævnt i reformen, udover at det fastslås, at den ikke længere har monopol på dannelse. 23 Reformens betoning af erhvervsrettethed/specialisering og de naturvidenskabelige fag kan ses som udtryk for en instrumentel rationalitetsforms tendens til stadig udbredelse. Hvad end forholdet er mellem en økonomisk-nytteorienteret tankegang og naturvidenskabelig metode, så er det rationalitetsformer, der i sit væsen er udialogiske og som efter den kantianske erkendelsesteoris model indføjer det fremmede objekt under de samme grundsætninger. En sådan identitetssætten er ifølge Adorno udtryk for, at mennesket forholder sig objektiverende og beherskende til sin omverden. Med den instrumentelle fornuft fikserer ånden sig i et tankeskema, der underminerer den tankens uregerlighed, der er den eneste mulighed for at fuldbyrde oplysningens idealer om frisættelse af menneskeheden. Såvel i Oplysningens dialektik som i Habermas’ begreb om den borgerlige offentlighed er tankens frihed betingelse for menneskets frihed. Derfor er et modspil mod feticheringen af naturvidenskab som fagområde og nytten som ’guddommelig’ lov påkrævet. Forudsætningen for at kunne deltage i offentligheden og for at offentligheden overhovedet kan fungere, er evnen til at transcendere det tankeskema, der gør sig gældende i metodevidenskaberne og i stedet lade en kommunikativ rationalitetsform gælde, hvor fornuften er i stand til dialogisk at lade sig influere af det Andet i en bestræbelse på at lade det i emfatisk forstand fornuftige fremtræde, hvilket ikke kan ske indenfor en bestemt interesses eller et bestemt formåls horisont. Hos Adorno og Habermas er den instrumentelle fornuft ikke rationel nok, fordi den er totalitær. Den instrumentelle fornuft er blot metode, den er indifferent i forhold til moralske maksimer generelt, herunder noget sådant som den mest fornuftige samfundsmæssige orden, som ideen om den borgerlige offentlighed sigter på. At være brutal mod sagforhold er potentielt at være brutal mod mennesker, påpeger Adorno i Ästhetische Theorie. 24 Universitetsreformen Universitetsreformen, der blev vedtaget den 8. maj 2003 kan ses som den anden komponent i VK-regeringens opgør med den rundkredspædagogik, der ifølge statsministeren i alt for mange år har domineret det danske uddannelsessystem. 25 Ønsket er at styrke samfundets tillid til universiteterne, og at man skal have noget mere for pengene. Universiteterne er som vidensinstituioner værdifulde for Danmarks placering i den internationale vidensøkonomi og derfor må deres direkte anvendelighed i denne sammenhæng styrkes, lyder ræsonnementet. 26 Således er målet, at ”uddannelsernes s i d e [ 2 9 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 27: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80:
Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82:
A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84:
væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86:
afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?