S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s i d e [ 2 8 ]<br />
R a s m u s N a v n t o f t<br />
mationens latinskoler til nyhumanismens<br />
og oplysningstidens gymnasieskole. Sidstnævnte<br />
bestod ifølge Fuhrmann næsten<br />
udelukkende af almendannende fag, såsom<br />
klassiske sprog, litteraturstudier og historie,<br />
men denne model kom imidlertid under<br />
pres under den kapitalistiske økonomis<br />
acceleration i det 20. århundrede med dens<br />
utilitaristiske mantra og krav om specialiserede,<br />
tekniske færdigheder. De diffuse<br />
dannelsesfag glimtede ved deres manglende<br />
anvendelighed i den økonomiske reproduktion<br />
og blev langsomt udvandede. En<br />
tendens, der ifølge Henrik Kaare Nielsen<br />
har vist sig med særlig tydelighed i dansk<br />
uddannelsespolitik de senere år, 18 og som<br />
underminerer denne uddannelsespolitiks<br />
tradition for at søge ligeligt at vægte og<br />
integrere erhvervskvalificering og de studerendes<br />
kvalificering til samfundsborgere.<br />
Den økonomisk-nytteorienterede rationalitet,<br />
der sætter studenternes anvendelighed<br />
i erhvervslivet og det heraf følgende<br />
potentiale for økonomisk vækst i centrum,<br />
fortrænger kvalificeringen af den kommunikative<br />
rationalitetsform, der er operativ i<br />
den borgerlige offentligheds selvforståelse.<br />
VK-regeringens netop vedtagne gymnasiereform<br />
kan ses som yderligere et skridt i<br />
denne retning.<br />
Motivet bag reformen er et ønske om<br />
generelt at styrke fagligheden og opdatere<br />
almendannelsen i gymnasiet og HF. Hvad<br />
angår fagligheden hedder det: ”Uddannelsernes<br />
studieforberedende funktion skal<br />
styrkes. Derfor skal der lægges større vægt<br />
på faglighed i uddannelserne og på studenternes<br />
reelle studiekompetence, det vil sige<br />
på deres mulighed for at gennemføre en<br />
videregående uddannelse.” 19 Hvad en styrkelse<br />
af de enkelte fags faglighed nærmere<br />
indebærer, giver reformen intet svar på,<br />
men der lægges op til, at naturvidenskab<br />
skal fylde mere i undervisningen, fordi<br />
en opgradering af dette fagområde svarer<br />
til det 21. århundredes vidensamfunds<br />
behov. Derfor indlægges der minimum to<br />
naturvidenskabelige fag i hver af de studieretninger,<br />
der fra 2005 udgør strukturen<br />
i det almene gymnasium. 20 Desuden nærer<br />
reformen et ønske om, at de studerende i<br />
højere grad skal være specialiserede i retning<br />
af en bestemt videregående uddannelse og<br />
senere et bestemt erhvervsområde, idet det<br />
indføres at minimum to af de studieretningsfag,<br />
den enkelte har på højeste niveau,<br />
skal supplere hinanden – fx skal biologi,<br />
fysik eller kemi kombineres med matematik<br />
og omvendt. Hermed gives der ifølge reformen<br />
bedre muligheder for faglig fordybelse,<br />
og det ses endvidere som en strukturel<br />
betingelse for en bedre almendannelse.<br />
Almendannelsens opdatering består i,<br />
at naturvidenskabelige elementer skal indgå<br />
i langt højere grad end hidtil, idet det er<br />
en essentiel forudsætning for at give flere<br />
elever forståelse – og dermed forhåbentlig<br />
interesse – for naturvidenskab. Desuden<br />
er det som samfundsborger vigtigt med et<br />
grundliggende kendskab til naturvidenskab<br />
for at kunne indgå kompetent i den demokratiske<br />
beslutningsproces. 21<br />
Styrkelsen af den naturvidenskabelige<br />
almendannelse synes hovedsagligt at skulle<br />
ske i forlængelse af øget naturvidenskabelig<br />
faglighed og skematimer. Det kan i den<br />
forbindelse være relevant at overveje, om<br />
naturvidenskabelig dannelse udelukkende<br />
er en naturvidenskabelig opgave. Dannelse<br />
angår ikke en specifik faglig viden men<br />
evnen til at kunne reflektere denne i en<br />
større sammenhæng. Heideggers pointe,<br />
at naturvidenskaben ikke er i stand til at<br />
reflektere sit eget fundament som en Dase-