S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 4 ] R a s m u s N a v n t o f t udfolder sig og bliver enden på de lukkede godsøkonomier. Med fjernhandlen opstår der handelskompagnier, der grundet det store kapitalbehov fra det 16. århundrede dannes som aktieselskaber, og som i sin udbredelse til stadigt nye markeder har behov for politiske garantier. I denne proces konstitueres nationalstaten som en skattestat med bureaukratiske institutioner. Med den permanente forvaltning og en stående hær, er den offentlige myndighed skabt, og varesamkvemmet har som modstykke fået en kontinuerlig statsvirksomhed hvis forvaltning, det er underlagt. Der er dog på ingen måde tale om en statsøkonomi. Tværtimod søgte den førte politik at fremme væksten af kapitalistiske privatdrifter, og hermed placerer den økonomiske reproduktion sig i en tvetydig blanding af offentligt reglement og privat initiativ. Den enkelte virksomheds økonomiske betingelser ligger udenfor virksomheden selv, idet den moderne økonomi ikke længere, som i antikken og feudaltiden, orienterer sig efter Oikos, den om sig selv lukkede hus- eller godsøkonomi, men mod markedet. Økonomien indskriver sig således i en sfære for offentlig relevans. Den offentlige myndigheds forvaltningstiltag henvender sig til det publikum af privatejere, der sidder på den økonomiske reproduktion, et publikum der desuden omfatter jurister, læger, præster og professorer. I denne proces bliver publikum bevidst om sig selv som modspiller til statsmyndigheden og søger at beskytte den økonomi, der nok er af offentlig interesse men dog grundlæggende hører til privatsfæren, fra for omfattende forvaltningstiltag. Hermed er den borgerlige offentlighed født: ”Fordi dette samfunn som har trådt fram overfor staten på den ene side tydelig avgrenser et privatområde fra den offentlige myndighet, men fordi dette samfunn på den annen side hever det som angår reproduksjonen av livet, over grensene for den private husmyndighet opp til en sak av offentlig interesse - blir denne sonen for kontinuerlige forvaltningskontakter til en ”kritisk” sone også i den betydning av den utfordrer til kritikk fra et resonerende publikum” 5 . Publikum var fra starten et læsepublikum. Med varesamkvemmet var der tillige opstået et behov for nyhedsudveksling, således at man kunne orientere sig om, hvad der skete i fjerne egne, og desuden var pressen allerede en central komponent i den offentlige myndigheds henvendelse til publikum. Dermed var et vigtigt medie for publikums kritiske ræsonneren allerede etableret. Den litterære offentlighed og dens udvikling til politisk offentlighed Som læsende publikum har den politiske offentlighed sit forbillede i den litterære offentlighed, som opstod i England og Frankrig i sidste halvdel af det 17. århundrede centreret omkring ”coffe-houses” og ”salons”. Her udfoldede der sig en permanent diskussion mellem privatfolk, hvor såvel statens som den gryende markedsøkonomis love var suspenderet. I centrum stod i stedet det rent menneskelige. I kaffehusene mødtes mennesker som mennesker, arvede såvel som erhvervede, intellektuelle såvel som sociale fortrin er principielt suspenderede, for i diskussionens udfoldelse er argumentet den eneste autoritet. Derfor må økonomisk uafhængighed, ejendomsbesiddelse, og dannelse reelt optræde som kriterier for deltagelse, idet kun den økonomisk uafhængige kan tænkes kritisk at lægge
K u l t u r k a m p - e n k a m p m o d d e m o k r a t i e t ? afstand til sine egne interesser og have det almenes vel for øje – netop det, der karakteriserer den dannede. Først idet særinteresser er suspenderet, kan fornuften råde. Diskussionernes emne er ”det almene”, som Habermas formulerer det. Med merkantilismens og markedsøkonomiens fremvækst brydes de feudale, autoritative magters fortolkningsmonopol på kunst, filosofiske og litterære værker, i det omfang disse gøres tilgængelige på markedet. Frisat i den litterære offentlighed profaneres værket, det gøres til genstand for bedømmelse og samtale af et publikum, der forstår sig selv som myndigt og kompetent i sine vurderinger, og med denne frisættelse opstår der først kultur i moderne forstand, nemlig som noget, der er til for sin egen skyld og som transcenderer den samfundsmæssige reproduktions sfære. 6 Kunst og litteratur er hermed frisat ind i et rum, der per definition forstår sig selv som kritisk. ”På den ene side er filosofi henretter bare mulig som kritisk filosofi, og litteratur og kunst er bare mulig i forbindelse med litteratur- og kunstkritikk. Først i de kritiske journaler fullføres det som verkene selv kritiserer. På den annen side er det også først gjennom kritisk tilegnelse av filosofi, litteratur og kunst at publikum lykkes i å opplyse seg selv, ja, oppfatte seg selv som opplysningens levende prosess.” 7 Den litterære offentlighed bliver dog hurtigt politisk, og den borgerlige offentlighed, der på den anden side i sit væsen er litterær, vinder sin fulde teoretiske skikkelse i Kants historiefilosofiske refleksioner over princippet om publicitet. I artiklen ”Was ist Aufklärung?” fra 1784 bestemmes oplysning dels som den enkeltes mod til at betjene sig af sin egen forstand uden en andens ledelse, dels som den proces, publikum uundgåeligt gennemløber, hvis den offentlige brug af fornuften, friheden til som lærd at ræsonnere og forelægge publikum sine overvejelser til bedømmelse, unddrages politiske begrænsninger. At begrebet ”räsonieren” benyttes som karakteristik for fornuftens arbejde er vigtigt, for det refererer ifølge Foucaults læsning af Kants tekst til en brug af fornuften, hvor denne ikke har andet mål end sig selv. 8 Således har publikums oplysningsproces sig selv som genstand. I meningernes strid tænkes sandheden at bryde frem, og kun i meningernes strid, hvor fordomme og ureflekterede vurderinger nedbrydes, kan sandheden bryde frem. Denne dialogiske forståelse af sandheden skyldes forestillingen om, at fornuften må være almen for at være fornuftig. Kun den samfundsnorm, der kan godtgøre sig som værende fornuftig for alle, kan gøre krav på betegnelsen fornuftig. Den borgerlige offentlighed sigter på og forstår sig selv som anticipation af et samfund, hvor al herredømme er opløst og hvis eneste magtfaktor er den tvingende indsigt. Den kritiske proces, som de ræsonnerende privatfolk anlægger mod den statslige myndighed, forstår i bund og grund sig selv som upolitisk, idet den i moralens navn vil rationalisere den politiske magt. Målet er den fuldstændige retfærdige samfundsorden, hvor alle individer er ligestillede – det universelle og rationelle demokrati. Således bliver den borgerlige offentligheds selvforståelse til organisationsprincip for den moderne retsstat. 9 Den offentlige mening tager aktivt del i lovgivningsarbejde gennem udskrevne priskonkurrencer, og der rettes krav om publicitet i de nationale parlamenter. Alt skal udspille sig i overensstemmelse med fornuftens love. 10 Hermed får den politiske offentlighed normativt s i d e [ 2 5 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 27 and 28: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76:
forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78:
et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80:
Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82:
A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84:
væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86:
afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?