S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 2 2 - 3 6 ]<br />
R a s m u s N a v n t o f t<br />
K u l t u r k a m p – e n k a m p m o d d e m o k r a t i e t ?<br />
Hvilken betydning har det for den borgerlige offentlighed,<br />
forstået som det moderne demokratis kritiske<br />
og ræsonnerende forum, at uddannelses- og kulturpolitikken<br />
underordnes en økonomisk vækststrategi?<br />
I sin nytårstale 2002 pointerede statsminster<br />
Anders Fogh Rasmussen, i forbindelse med<br />
sit opgør med smagsdommere og det efter<br />
hans mening udbredte eksperttyranni, at<br />
”eksperter kan være gode til at formidle<br />
faktisk viden, men når vi skal træffe personlige<br />
valg, er vi alle eksperter” 1 – et synspunkt<br />
statsministeren søgte at uddybe godt et års<br />
tid senere i et interview med Weekendavisen<br />
under overskriften ”Kulturkamp”.<br />
At alle er eksperter i politiske afgørelser,<br />
som det her hedder, betyder ikke, at alle har<br />
lige meget forstand på alting, men at hvis<br />
samfundet skal fungere demokratisk, må<br />
den offentlige mening ikke være dikteret af<br />
eksperter; tværtimod må den enkelte borger<br />
være i stand til at forholde sig kritisk til<br />
ekserternes domme. Kun en sådan pluralitet<br />
skaber en ægte demokratisk debat 2 .<br />
Et sympatisk synspunkt, men hævdelsen<br />
af den enkelte som ekspert i politiske<br />
afgørelser hviler på en uudtalt præmis, som<br />
udgør en hjørnesten i demokratiet som idé<br />
og styreform, og som ikke mindst med<br />
den nuværende VK-regerings kultur- og<br />
uddannelsespolitik synes at være kommet<br />
under pres. Ekspert i politiske afgørelser,<br />
forstået som den myndige borgers evne til<br />
at agere selvstændigt, indsigtsfuldt og fornuftigt<br />
i henhold til politiske beslutninger,<br />
er ikke noget, den enkelte uden videre er<br />
men noget, han kan blive gennem dannelse<br />
og oplysning. Kædes ovenstående ekspertbegreb<br />
ikke sammen med begreberne om<br />
dannelse og oplysning, øves der vold på et<br />
fundamentalt aspekt i den demokratiske idé,<br />
nemlig forestillingen om demokratiet som<br />
den styreform, der neutraliserer magten<br />
gennem installeringen af fornuften som<br />
ledende princip. Den kompetente politiske<br />
afgørelses orienteringshorisont er almenvellets<br />
bedste, det almen-fornuftige, ikke<br />
den snævre egeninteresse, og hertil kræves<br />
dannelse, dels forstået som kendskabet til<br />
de værdier og forudsætninger, som samfundet<br />
og kulturen generelt beror på, dels<br />
som den formale evne til at transcendere<br />
egeninteresser og have blik for den større<br />
sammenhæng, som de enkelte beslutninger<br />
indføjer sig i.<br />
Denne dannelse har i statsligt regi<br />
traditionelt været varetaget af kultur- og<br />
uddannelsespolitikken, idet en væsentlig del<br />
af disses sigte har været en myndiggørelse af