S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 0 ] M a d s Z a a r R i i s b e r g den står i sit eget lille hjørne af verden og observerer, mens den prøver at undgå at vække opmærksomhed. Kynismen har tabt sin selvtillid, den er bange for at stå frem, og de kvaliteter den før benyttede sig af - og ikke tøvede med at vise frem - skammer den sig i dag over. 29 Det er ikke så meget fordi neokynismen ikke er utilfreds med status quo, men mere fordi den har mistet modet og frem for alt frækheden. Kynismen står i dag magtesløs over for nutidens ideologier, som den ikke kan finde overskud til at kritisere, satiren er blevet til teori og har dermed mistet evnen til at demaskere og blotlægge. 30 Sloterdijk kalder den moderne kynisme for ’falsk bevidsthed ’. I Critique of Cynical Reason er problemet reelt det samme som i Masse og foragt – der må ske en omvæltning for at bryde med den konservative normalitet. I Masse og foragt angives kulturen som et redskab til at bryde stagnationen. I Critique of Cynical Reason er det den oprindelige kyniske fornuft, der skal løse et oplysningsproblem, som præger den moderne kynisme. Den skal åbenbare en ny livgivende oplysning, som kan fjerne det han kalder ”oplyst falsk bevidsthed” 31 , og rive den moderne kynisme ud af dens selv-medlidende bitterhed; sårbarheden skal væk, og det kritiske udtryk skal hærdes igen: ”In order to survive, one must be schooled in reality.” 32 Det moderne massemenneske er altså en kyniker uden satire, som ikke tør noget og heller ikke vil noget. Han er præget af den impotens, der som tidligere nævnt har sneget sig ind i massen. Redningen kan kun findes gennem oplysning, kultur og en genetablering af den oprindelige kyniske fornuft. Ved hjælp af disse kan man skabe potente forskelle og reelt talent, og derved komme indifferensen til livs. Kritik skal ligesom den oprindelige kynisme nære sig ved provokation, og bevæge samfundet og åndslivet. Med Nietzsche som referenceramme er den moderne kyniker det sidste menneske, noget der skal overvindes, massemennesket skal fordrives for igen at gøre plads for den oprindelige kyniker, som har sjælsfælleskab med Nietzsches overmenneske. Der kan næppe herske nogen tvivl om, at Sloterdijk kan være svær at sluge. Han skriver med 200 kilometer i timen, og er i den grad tilhænger af princippet om at overdrive for at fremme forståelsen. Han er heller ikke bange for at sige ting han ikke nødvendigvis er enig i, blot for at skabe debat om et vigtigt emne eller en samfundsmæssig udvikling. Netop her ligger hans styrke, han er på kanten af det rabiate og er særdeles villig til at filosofere i den offentlige boksering, fordi et af hans grundprincipper er at en forfatters fornemmeste pligt er at provokere. Sloterdijk har forstået, at man bør bevæge sin samtid, hvis man vil have skred i tingene, og dette gør ham, sammen med eksekveringen af et varierende og potent sprog holdt i en essayistisk stil, yderst læseværdig. Ud over de perspektiver jeg har ridset op i denne artikel, er han også værd at stifte bekendtskab med, fordi han har en evne til aktualisere tænkere som Nietszsche, Kant og Heidegger på en ganske særegen måde; han formår således at påvise, at nogle af deres tanker også kan være interessante for en analyse af det moderne/kontemporære.
Noter 1 Kom først på dansk i 2002. 2 Kom på engelsk i 1987. 3 Sloterdijk (2002) s. 26. 4 Ibid 5 Denne forskel vil blive forklaret i et senere afsnit af artiklen. 6 Sloterdijk (2002) s. 25. 7 Bourdieu (1998) s. 29. 8 Lasch (1982) s. 102-110. 9 Sloterdijk (2002) s. 81. 10 Ibid s. 82. 11 Ibid s. 82. 12 Ibid s. 82. 13 Gasset, Massernes oprør; s. 20. 14 Sloterdijk (2002) s. 84. 15 Eksemplser herpå kan findes i Nietzsches værker Afgudernes Ragnarok og Således talte Zarathustra. 16 Sloterdijk (2002) s. 85. 17 Ibid s. 85. 18 Ibid s. 86. 19 Ibid s. 89. 20 Sloterdijk (1987) s. 101. 21 Ibid s. 102. 22 Ibid s. 105. 23 Ibid s. 105. 24 Ibid s. 288. 25 Ibid s. 288. 26 Jf. f.eks. figuren Tyler Durden fra filmen Fight Club eller Hawkeye Pierce fra tv serien M.A.S.H. 27 Sloterdijk (1987) s. 111. 28 Ibid s. 5. 29 Ibid s. 7. 30 Ibid s. 16. 31 Ibid s. 5. 32 Ibid s. 6. K u l t u r k r a m p e r . . . Litteratur Bourdieu, Pierre: Om tv – og journalistikkens magt. Samlerens Bogklub. 1998. Lasch, Christopher: Narcissismens kultur. Gyldendal. 1982. le Bon, Gustave: The Crowd - A Study of the Popular Mind. Dover Publications. 2002 Riesman, David: The Lonely Crowd. Yale University Press. 1961 Sloterdijk, Peter: Critique of Cynical Reason. Minnesota Press 1987. Sloterdijk, Peter: Masse og foragt. Det lille forlag. 2002. s i d e [ 2 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10: konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12: M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19: at banke på kontemporære værdier
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72:
i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74:
Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76:
forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78:
et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80:
Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82:
A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84:
væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86:
afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?