S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 1 8 ]<br />
M a d s Z a a r R i i s b e r g<br />
og drev konstant gæk med sine samtidige<br />
filosoffer – naturligvis med Platon som<br />
yndlingsoffer. Det siges, at Platon skal have<br />
betegnet Diogenes som en gal Sokrates,<br />
dette naturligvis ment nedladende, men<br />
det kommer ikke desto mindre til at virke<br />
som et kompliment. Diogenes kommer<br />
i sit virke til at stå for den kynisme som<br />
Sloterdijk mener er gået tabt i det moderne<br />
samfund, nemlig demaskeringens kunst.<br />
Diogenes afvæbnede sine modstandere ved<br />
at gøre nar på en sofistikeret og intelligent<br />
måde og brugte sin frækhed til at pille dem<br />
ned. Det er denne tabte frækhed, som<br />
Sloterdijk gerne vil på sporet af igen, fordi<br />
den mangler i nutidens kritik og hos det<br />
moderne menneske. Men filosofihistorien<br />
har en tendens til at betragte kynikerne<br />
som noget beskidt og vulgært, som man<br />
kun perifert omtaler, og så ellers skynder<br />
sig videre. Og det kan være svært at finde<br />
det andet end vulgært, når Diogenes slår en<br />
skid som svar på Platons teori om de evige<br />
ideer. 20 Men det er muligt at tolke, at der<br />
ligger en intelligent overvejelse bag at lade<br />
denne fjært flyve.<br />
Diogenes handler ud fra den ræson,<br />
at en dualisme som Platons nedgør<br />
og umyndiggør kroppen; den bliver et<br />
fængsel for sjælen og som følge af dette<br />
kriminaliseret – derfor må kroppen handle.<br />
Således kan man ikke fortænke kroppen<br />
i, at den groft sagt vil skide på elementer,<br />
der vil fornægte og eliminere den; dette<br />
er kroppens måde at tænke på. Diogenes<br />
modsætter sig den aftalte sproglige diskurs –<br />
han væmmes ved idealismen og afviser ved<br />
sin gøren og laden, at man kun kan tænke<br />
med hovedet – man skal altid have kroppen<br />
med. Diogenes og den gamle kynisme vil<br />
holde os ved livet og realiteterne, ved at sige<br />
tingene rent ud: ”Since philosophy can only<br />
hypocritically live out what it says, it takes<br />
cheek to say what is lived. In a culture in<br />
which hardened idealisms make lies into a<br />
form of living, the process of truth depends<br />
on whether people can be found who are<br />
aggressive and free ( ’shameless‘) enough<br />
to speak the truth.” 21 Sloterdijk kalder<br />
Diogenes’ taktik overfor Platon for ”dirty<br />
materialism” og vurderer, at der i Diogenes’<br />
handlinger er en hardcore eksistentialisme 22 ,<br />
som Platon overhovedet ikke kan håndtere<br />
eller forsvare sig imod. Diogenes bringer<br />
det latrinære ind i det akademiske 23 for at<br />
smadre virkelighedsflugten, og den form<br />
for kritik ser ud til at virke – men naturligvis<br />
kun så længe den er motiveret af intelligente<br />
overvejelser, da det jo ikke i sig selv er et<br />
’statement’ at urinere eller slå en skid; det<br />
skal gøres rigtigt, før det giver mening.<br />
Diogenes’ handlinger er naturligvis<br />
bare en metafor (ikke desto mindre en<br />
underholdende én af slagsen) for den<br />
kritik Sloterdijk ønsker, men i Diogenes’<br />
ekstreme handlinger fremmer overdrivelsen<br />
forståelsen af, at det er vigtigt med en mere<br />
direkte frækhed i kritikken af både kultur/<br />
åndsliv, politik, religion, samfund etc. – og<br />
man skal ikke nødvendigvis skamme sig<br />
over at tale med røven. Den traditionelle<br />
kynisme er stærk, fordi den nægter at<br />
skamme sig, derfor er dens kritik bidende<br />
og i den grad svær at komme uden om,<br />
da det kyniske udtryk ikke rigtig har nogle<br />
svage sider – det griner bare afvæbnende,<br />
og giver måske endda endnu en prøve på<br />
sin flabethed.<br />
Det vigtigste våben i kynismens arsenal<br />
er satiren, uden denne ville kynismen<br />
ikke have den samme trang til at prikke<br />
til det etablerede eller pege fingre af<br />
samfundets værdier. Det lader til, at den<br />
oprindelige kynismes fornemmeste pligt er