S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 3 2 ] understregning af pavernes kamp for en ortodoks bekendelse af Kristus som sand Gud og sandt menneske- og følgelig med et også efter opstandelse uforgængeligt legeme i opgør med modstandere af de hellige billeder som bærere af det hellige, altså en protest mod de ikonoklastiske kejsere i Konstantinopel. Vore relikvier og relikvieskrin tjener altså samme mål som et forfalsket brev af pave Gregor den Store som pavedømmets ‘modbesvarelse’, der fik så meget større vægt som disse relikvier bevaredes under Lateranets kendte ikke af menneskehånd malede Kristusikon 3 . Samtidig rummer billederne her også et budskab om Kirkens forankring i Kristi fødsel ved Gudsmoderen Marias lydige formidling samt om pavedømmets overtagelse af apostlen Peters nøglemagt, hvor deres betydning for hele den katolske Kirke bliver forkyndt. At vi således gennem de hellige billeder kan blive draget mod Gud, er væsentligt for pave Pascalis billedteori. De er udgangspunkter for vor theosis. Men denne bliver derved reciprokt afhængig af pavemagtens petrinske formidling, hvis centrum, iflg. det berømte ‘Konstantinske gavebrev’ fra det foregående århundrede, netop var Lateranpaladset som det palatium, fra hvis Allerhelligste, S. Laurentiusoratorium, vore relikvier strålede ud. De blev her opbevaret i et cypresskab, en kiste elle ark, og i det følgende koncentrerer Thunø sine undersøgelser om den og dens betydning. Denne cyprestrækiste har nemlig ikke blot fra de foregående pavers tid, cf. Leo III’s inskription, tjent som opbevaringssted for enestående relikvier, men tillige som et af oratoriets tre altre, og messerne, der blev holdt på det, fik en ganske særlig hellighed gennem dets kostelige indhold. At dette kiste-alter var af træ altså transportabelt, rejser nu spørgsmålet, om det også blev brugt til messer udenfor, f.eks. i selve den store Laterankirke. I forbindelse med fremvisning og tilbedelse af de nævnte særlig hellige relikvier? Thunø synes imidlertid - i analogi med hans opfattelse af Lateranets Sancte sanctorum som en nytestamentelig pendant til det jødiske tempel, hvis Pagtens ark, der ligeledes var af cedertræ, havde sin faste plads i det allerhelligste og som bekendt også rummede flere højhellige genstande. Man kan her spørge, om Thunø gør for meget ud af overleverede billedlige og litterære typologier? Vist har Laterenet i Middelalderen haft status som Gamle Testamente tempels afløser. Men det gjaldt dog i første række selve den store basilika, som aldrig har rummet nogen Pagtens ark, og apostlen Peters pavelige arvtagere så næppe sig selv som Moses’ efterfølgere som Thunø påstår s. 166. Parallellen med Pagtens ark ligger derimod tilbedelse af vor cypreskistealters indhold nær. Relikvierne og deres skrin er som repræsentanter for Kristus, hans frelsergerning og hans Kirke formidlere af hellighed til mennesker. I deres helhed, men også hver for sig bliver kisten og dens indhold da Sancta sanctorum! Den særlige fremhævelse af apostlen Peter lægger det nær, at vore relikvier tillige skulle godtgøre Lateranet som kristenhedens åndelige centrum, dets patrarchium, og Peters efterfølgere som Kirkens autoritative ledere og garanter for kirkelig ortodoksi, cd. Det ‘Konstantiske gavebrev’, som tidligt blev knyttet sammen med Helenas fund af det sande Golgathakors. 4
Betydningen af korsrelikvier såvel som af pavens stilling indenfor Kirken – forankret i Leo I’s berømte ‘Tome’, hans cp. 28 fra år 449 – stod fast for pave Pascalis, der også er en forkæmper for Jesu mor Marias fortsatte jomfruelighed, cf. S.91 og 111, og hendes rolle som frelsens lydige formidler og vor stadige himmelske forbeder. Mariologi og papalisme går smukt i hånd på vore billeder, der samtidig på god ortodoks maner henter motiver og udformning fra oldkristen og samtidig romersk ikonografi. 5 Billederne er tillige med deres protest mod Byzans’ aktuelle kamp mod de hellige billeder bærere af et politisk budskab, hvad der understreges såvel af romerske kirkers for alle synlige udsmykning som af vore omhyggeligt ‘gemte’ relikvieskrin fra Lateranets Allerhelligste. De har dog ved selve deres eksistens og sælsomme opbevaring i første række appelleret til de troende om Kirken som grundet på synlige, håndgribelige begivenheder og om lydighed mod paven som Kirkens petrinske overherre, formidleren af dens frelse. Vist kan det nu og da synes , som om Thunø presser sine vidnesbyrd til at udsige mere, end de umiddelbart gør. Man kan ærgre sig over en og anden fejltydning eller udeladelse af tilsyneladende nødvendigt materiale. Ingen kan imidlertid fordybe sig i dette skønne mesterværk uden at fyldes af næsten næsegrus beundring for denne banebrydende kunst- og kirketeoretiske studie af billeder som hellige og ligesom relikvier formidlere af tro og ny livskraft ovenfra til deres beskuer og andre. - Helge Haystrup w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Noter 1 Se G. C. Lichtenberg ”Die Heirat nach der Mode”, Insel Verlag 1966. 2 Hertil også P. Botasis’ ”was ist Orthodoxie” Athen 1981, der s. 28f bringer en række eks. på Østkirkens teologers afvisning af ”filioque” som en vranglære! 3 Dette billede kan nu ses for enden af Lateranets Scala Sancta. 4 Det godtgøres af freskerne i Quqttro Coronatikirkens S. Silvesterkapel netop fra det 9. årh. 5 Lighederne med samtidig byzantinsk kunst, f.eks. i Istanbul og i de velbevarede kappadokiske klippekirker, Karanlik, Karakli og Tokalikilisse i Göremedalen er dog også evident, specielt på vore to første relikvieskrins billeder. s i d e [ 1 3 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40:
• Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42:
gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44:
er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46:
står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48:
luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50:
Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52:
G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66:
handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68:
krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70:
kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72:
i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74:
Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76:
forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78:
et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80:
Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?