S E M I KO L O N - EgernInc

oo g a n mm e l d ee l ss ee r
s i d e [ 1 2 6 ]
tager i sin begrebsafklaring udgangspunkt
i syv træk, der karakteriserer videnskabens
selvforståelse. For det første er videnskab
en forfinelse af dagliglivets erfaringer. For
det andet er videnskab teoretisk. For det
tredje resulterer videnskab i udsagn, der
er matematisk formuleret og hævdes at
være universelt gyldige. For det fjerde er
videnskab givet ved bestemte metoder og
procedurer. For det femte giver videnskab
via sociale mekanismer objektiv viden til
sikring af dens offentlige karakter. For
det sjette resulterer videnskab i offentlig
tilgængelig viden i form af bøger og artikler.
For det syvende er videnskab det, som
videnskabsmænd og kvinder laver. Til de
syv punkter, hvormed videnskaben har
beskrevet sig selv, knytter Kragh en række
kommentarer. Helt overordnet mener han,
at de syv punkter er i stand til at indfange
de væsentlige aspekter ved videnskabens
natur uden dog at være dækkende eller
kunne specificere, netop hvorved videnskab
er speciel: ”Det må nok erkendes, at
en sådan enkelt formel eller definition
ikke findes” (Universitet og Videnskab,
150). Kragh forsøger selv ved at påpege
følgende: ”Videnskab er en intellektuel
og social proces, der stræber mod og rent
faktisk resulterer i, en form for viden, som
er karakteriseret ved at være i)offentlig. ii)
fejlbarlig, iii) korrigerbar og iv) testbar” (Kragh,
150).
Det sidste kapitel er forfattet af dr. phil.
Hans Fink, Institut for Filosofi, Aarhus
universitet, og har titlen ”Universitetsfagets
etik”. Sigtet er at forsøge at komme med
nogle definerende regler for videnskabeligt
arbejde. Fink berører emner vedrørende
forskerens og videnskabens ansvar
og påpeger at kurser i ikke mindst de
biologiske fag, har behov for at inddrage
etiske spørgsmål og konsekvenser af
forskningsarbejdet.
Bogen Universitet og Videnskab er en
aldeles glimrende grundbog til kurset i
fagets videnskabsteori. Den er velskrevet,
og artiklerne supplerer hinanden godt.
Desuden er selve indholdet brugbart i
forhold til mange af universitetsfagene – og
ikke bare til de humanistiske fag. Ideen med
indførelsen af det moderne filosofikum er
da også, at det nye fags videnskabsteori
ikke alene skal handle om historiefilosofiske
problemer og logik, men netop tage
udgangspunkt i det enkelte fag. Dertil er
bogen aldeles velegnet.
- Helle Skovbjerg Karoff