S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 4 ] forfriskende, i en tid hvor litteraturkritikken let kommer til at handle om så meget andet. - Rasmus Urup Kjeldsen Universitet og videnskab – universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik. _________________________________ Hans Fink, Peter C. Kjærgaard, Helge Kragh og Jens Erik Kristensen. Universitet og videnskab – universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik. Hans Reitzels Forlag. 224 sider. 250 kr. _________________________________ Fra 1675 til 1971 skulle alle danske universitetsstuderende gennemføre en fælles introduktion til alle videnskabelige studier, det såkaldte filosofikum. I disse år gennemføres et kursus i Fagets Videnskabsteori på alle universiteternes bacheloruddannelser. Formålet har været at give de studerende mulighed for at sætte deres fag ind i et større og mere alment historisk, filosofisk og etisk perspektiv. Universitet og videnskab – universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik er en moderne og kvalificeret grundbog i videnskabsteori, der kan bruges på alle universitetets fakulteter og institutter. Bogen er inddelt i fire overordnede afsnit, der lyder: ”Hvad er et universitet?”, der behandler universitetets idé og idealer; ”Universitetets idéhistorie”, som handler om forholdet mellem forskning og undervisning; ”Hvad er videnskab?”, som omhandler videnskabelighed på henholdsvis det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige og det humanistiske fakultet samt ”Universitetsfagets etik”, der tager udgangspunkt i forskerens ansvar og spørgsmål vedrørende videnskabelig uredelighed. Bogen er ment som et forsvar for at fastholde det værdifulde i kernen af universitetets ide, sådan som den er overleveret, og det i en situation, hvor ideen om universitetet er under pres såvel udefra som indefra. Hans Fink, dr. phil. på Institut for Filosofi, Aarhus universitet, gør i artiklen ”Hvad er et universitet” rede for universitetets helt overordnede idé og idealer. Her fremhæver han fire afgørende punkter, der er med til at bestemme, hvad et universitet er. Det drejer sig om: 1) sammenhængen mellem forskning og uddannelse, 2) forskningsfrihed, 3) undervisningsfrihed, 4) selvstyre og 5) videnskabens enhed. Afgørende for universitetets idealer er, at det ikke alene er forskeren eller samfundet, der skal have glæde af den pågældende forskning og finde den relevant, ”..men hele menneskeheden”. Undervisningen er netop forskningsbaseret og forskningsorienteret, dvs. at det er forskere, som varetager undervisningen af de studerende. De studerende lærer altså faget som forskningsfag. Det næste forhold, der gør sig gældende, er princippet om forskningsfrihed; her gælder det, at forskeren selv bestemmer, hvad der skal forskes i, dvs. forskningen behøver ikke at være afhængig af økonomiske interesser. Princippet om tæt forbindelse mellem forskning og undervisning er på forskellige måder kommet under pres, pga. den enorme ekspansion universitetssektoren er inde i. Det kan være vanskeligt at fastholde dette ideal for de institutioner, der ikke har tradition for forskningsbaseret undervisning. Dernæst undervisningsfrihed, der indebærer
at underviserne på universiteterne har frit lejde mht. valg af undervisningsstof. Det betyder, at der ikke er udefrakommende interessenter, der kan bestemme over den enkeltes forskning. Det fjerde punkt i rækken af universitetets karakteristika er princippet om selvstyre, dvs. universiteterne er selvejende og vælger deres egen bestyrelse. Derudover træffer de selvstændige beslutninger om den interne organisation. Hans Fink påpeger her, at Universitetsloven af 2003 som noget nyt indfører, at hvert universitet har sin egen bestyrelse, hvori der sidder såvel udefrakommende medlemmer som repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. Det kan betyde, at det mangeårige selvstyre er under pres. Den nye universitetslov er et forsøg på at sikre, at det øvrige samfund kan have tillid til universiteternes ledelse, men Fink mener dog, at det er helt afgørende for universiteternes ide, at den fri forskning, dvs. uafhængighed og selvstændighed, må bevares på alle niveauer. Fink skriver: ”Universiteternes mulighed for at leve op til deres formål, står og falder med de ansattes og de studerendes mulighed for at identificere sig med deres opgave og deres arbejdsplads, og kun en ledelse, der understøtter det, vil have en chance for at gennemføre de reformer af forskning, uddannelse og forskningsformidling, som løbende bliver påkrævet i et samfund under hastig forandring” (Universitet og Videnskab, 27). Sidst men ikke mindst karakteriseres universitetet ved princippet om videnskabens enhed, dvs. idealet om at universitetet, på trods af en mangfoldighed af videnskaber skal udgøre en institutionel enhed. Fink mener, at hvis man vil fastholde denne ide, er det vigtigt, at man på det enkelte institut er opmærksom på w w w . s e m i k o l o n . a u . d k og interesserer sig for, hvad der sker andre steder, og for hvad der er det fælles grundlag. Her påpeger Fink bogens sigte, nemlig et forsøg på at fremdrage nogle historiske og alment videnskabelige perspektiver, som er af fælles betydning for alle universitetsfag. Lektor, lic. phil. Jens Erik Kristensen og Ph.d. Peter C. Kjærgaard, Institut for Idéhistorie, Aarhus universitet, beskriver i afsnittet ”Universitetets Idéhistorie” universitetets tilblivelse fra ca. 400 år før Kristus og op til i dag. Fra Platons Akademi, der må betragtes som verdens første universitet, og videre til middelalderen. Hvor udviklingen af universitetet for alvor tager fat. Der grundlægges her sammenslutninger af studerende og lærere, hvis sigte var en søgen efter Gud. Her studerede man teologi. Universiteterne eksisterede længe før, det vi i dag forstår som videnskab opstod. Kristensen og Kjærgaard leder os på glimrende vis igennem den skolastiske traditions fokus på bevarelse af lærdom og religiøse tekster samt oplysningstidens tænkning, der ser viden i lyset af idealet om fremskridt. Frigørelsen af det fornuftige subjekt fra myten. Og de tekniske og videnskabelige akademier i begyndelsen af 1700-tallet. Herefter Humboldts universitetsidé, der udsprang af nyhumanismens ideer om almen menneskedannelse i et samfund bestående af myndige borgere. En tradition der på bedste vis betoner de humanistiske fags bidrag til den åndelige dannelse af folket. Sidst men ikke mindst præsenteres fortællingen om masseuniversitetet. Helge Kragh, Professor ved Videnskabshistorie, Aarhus universitet, forsøger i tredje afsnit med titlen ”Hvad er videnskab?” at indkredse betydningen af ordet videnskab. Han s i d e [ 1 2 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40:
• Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42:
gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44:
er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46:
står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48:
luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50:
Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52:
G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66:
handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68:
krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70:
kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72:
i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?