23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Udsigelsen endevendt

Teorien om udsigelsen, kommunikationens

fundamentale funktion, endevendes og anvendes

af en række danske forskere indenfor et fælles

semiotisk rammeværk.

Peter Allingham, Per Aage Brandt og Bent

Rosenbaum (red.). Set fra sidste punktum –

Tekst og udsigelse i semiotisk perspektiv. Borgens

Forlag. 2002. 404 sider. 249 kr.

Antologien Set fra sidste punktum – Tekst

og udsigelse i semiotisk perspektiv er blevet til

i anledning af et mindeseminar for Harly

Sonne. Den rummer således et vue over

dennes videnskabelige virke og produktion,

efter at det sidste punktum heri nu er sat.

Dels får han i to artikler af ældre dato lov

at tale for sig selv, dels leverer redaktionen

i et længere forord en karakteristik af hans

akademiske løbebane. Herigennem fortælles

dog samtidig historien om det frodige faglige

miljø, der opstod i Danmark i 60’erne og

70’erne med tekstteoretiske og semiotiske

problemstillinger som omdrejningspunkt, et

miljø, der talte flere af bogens bidragydere,

og altså havde Harly Sonne som en

central skikkelse. Antologiens forskellige

artikler kan til dels ses som en slags

statusopgørelse over den videnskabelige

kurs, der dengang blev sat indenfor

tekst- og udsigelsesteorien. Væsentlige

indsigter cementeres eller fremsættes

påny, men samtidig fremgår det, hvordan

det filosofiske og grundvidenskabelige

fundament for foretagendet i løbet af de

sidste to årtier har spaltet sig.

I semiotisk sammenhæng markerer

fremkomsten af udsigelsen som

videnskabeligt objekt overgangen fra

w w w . s e m i k o l o n . a u . d k

en statisk opfattelse af betydning til

en dynamisk. Fra at have været et rent

tekstimmanent fænomen, bliver betydning

nu opfattet som noget, der opstår i

samspillet mellem en tekst, tekstens afsender

og tekstens modtager. Fokus forskydes altså

delvist til den kommunikationssituation,

der eksplicit eller implicit omgiver teksten.

Et vigtigt element i udsigelsesanalysen er

derfor de såkaldte deiktiske markører: ord

og forbindelser der så at sige peger på

den omgivende kommunikationssituations

personer, tid og sted, og forstås relativt

hertil. Sætningen ”jeg er her nu”

konstruerer alle de nævnte dimensioner,

idet den fremkalder forestillingen om et

kropsligt menneskeligt individ, ’jeg’, der er

situeret i et rum, ’her’, og en tid, ’nu’. Disse

ting kan man læse om i artiklen ’Hvad er

udsigelse?’ af Harly Sonne, der i et meget

præcist sprog redegør for de forskellige

fænomener, der knytter sig til udsigelsen.

De mere fundamentale overvejelser

omkring udsigelsens natur videreføres i en

analyse af litterære eksempler, og man får

en idé om, hvor kompleks og højt elaboreret

udsigelsesstrukturen i den litterære tekst

kan være. Sagen er, at der ud over det

udsigelsesniveau, hvor forfatteren befinder

sig, også gives indlejrede udsigelser.

Forfatterens udsigelse må eksempelvis

skelnes fra fortællerens, da disse instanser jo

udmærket kan have forskellige holdninger

til det udsagte. Dertil kommer de fiktive

personer, hvis udsigelse kan citeres af

fortælleren; dette gælder replikker, men

også tanker og bevidsthedsliv generelt. Den

synsvinkel, som læseren bliver tilbudt at se

de forskellige begivenheder fra, kan således

knyttes til en eller flere fiktive personer, med

det resultat at det viste opleves, som var det

filtreret gennem disses bevidsthed.

s i d e [ 1 2 1 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!