23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />

s i d e [ 1 2 0 ]<br />

I et konkluderende Koda opsumerer DGS sin<br />

position og sit begreb om radikal historicitet,<br />

som hun mener står noget i kontrast til en<br />

rent ’sprogdeterministisk’ udformning af<br />

den sproglige vending: ”Radikal historicitet<br />

søger et opgør med metafysikken og dens<br />

støttepunkter uden for tiden – vel vidende<br />

at et sådant opgør hverken kan være endeligt<br />

eller ubetinget. Alting kan genindskrives<br />

under metafysikkens overhistoriske<br />

forklaringsmekanismer, men et begreb om<br />

historicitet yder dog en vis modstand fordi<br />

historicitetens aktivitet er differentierende.<br />

Det er derfor historiciteten her er blevet<br />

betegnet som radikal: Den er gennemgående<br />

som tingenes u/oprindelige oprindelse,<br />

og den er yderligtgående sat i forhold til<br />

andre videnskabsteoretiske positioneringer.<br />

Således er fortidig virkelighed, dens faktuelle<br />

entiteter, situationer og begivenheder ikke<br />

blot historiske eller einmalige i den ’gamle’<br />

historismes forstand. En radikal historicitet<br />

differentierer historiens vidensobjekter<br />

allerede i ’oprindelsen’ hvorfor historismens<br />

unikke fænomener og hændelser ikke kan<br />

lukkes i en form for selvtilstrækkelig forekomst.<br />

Og således er den historiske udvikling med<br />

en radikal historicitet ikke en hermeneutisk<br />

kontinuert virkningshistorie hvor alle<br />

forskelle dialektisk sammensmeltes til én<br />

horisont, én humanitet og én totalhistorie.<br />

Tidens opbrud kan ikke repareres via<br />

kronologi, narration eller struktur, men er en<br />

fortsat decentrering og udsættelse af identitet.<br />

Der findes hverken selv-overensstemmende<br />

oprindelse eller endelig forsoning, men en<br />

forskel i det samme der gør virkeligheden<br />

radikalt historisk”. Inspirationen fra<br />

Derrida er tydelig, selvom jeg mistænker,<br />

at Derrida måske ville findes DGS en<br />

smule for konstruktiv i sin anvendelse af<br />

dekonstruktivismens terminologi til dennes<br />

smag. Et historieteoretisk credo spares<br />

vi ikke for, og DGS afslutter således sin<br />

fremstilling med den følgende, synes jeg,<br />

ganske fængende sentens: ”Historien er<br />

en praksis der lader det historiske ske, i<br />

repræsentationen af fortiden”.<br />

Det har ikke været muligt for mig helt<br />

at yde Dorthe Gert Simonsens bog<br />

retfærdighed i min ellers ganske langtrukne<br />

anmeldelse. Det myldrer simpelthen med<br />

gode detaildiskussioner i hendes kompakte<br />

fremstilling, som jeg måttet forbigå i<br />

tavshed, da jeg allerede var på vej til at<br />

overskride en rimelig form for omfang. Det<br />

må overlades til den nysgerrige læser selv at<br />

binde an med en mere detaljeret læsning.<br />

Bogen skal under alle omstændigheder have<br />

min varmeste anbefaling, for selvom man<br />

måske ikke er enig med Gert Simonsen i alle<br />

hendes teoretiske dispositioner, så forbliver<br />

hendes bog en milepæl i nyere, dansk<br />

historieteori, fordi den tager den sproglige<br />

vending og den postmoderne udfordring<br />

op til kvalificeret og seriøs diskussion, og<br />

frem for at afskrive disse teorikompleksers<br />

relevans for aktuel historievidenskab, som<br />

der ellers har været tendens til blandt<br />

traditionelle historikere, inddrager disse i en<br />

nydefinering af det historievidenskabelige<br />

felt, som er på teoretisk omgangshøjde med<br />

tiden, om man så må sige. Spørgsmålet er<br />

dog, om det historiefag og de historikere,<br />

som Dorthe Gert Simonsen så åbenbart<br />

gerne vil kommunikere med, mon vil<br />

lade sig lokke af bogens ’postmoderne’<br />

sirenesang? Tja, man har jo lov at håbe!<br />

- Paw Hedegaard Amdisen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!