S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 0 ] I et konkluderende Koda opsumerer DGS sin position og sit begreb om radikal historicitet, som hun mener står noget i kontrast til en rent ’sprogdeterministisk’ udformning af den sproglige vending: ”Radikal historicitet søger et opgør med metafysikken og dens støttepunkter uden for tiden – vel vidende at et sådant opgør hverken kan være endeligt eller ubetinget. Alting kan genindskrives under metafysikkens overhistoriske forklaringsmekanismer, men et begreb om historicitet yder dog en vis modstand fordi historicitetens aktivitet er differentierende. Det er derfor historiciteten her er blevet betegnet som radikal: Den er gennemgående som tingenes u/oprindelige oprindelse, og den er yderligtgående sat i forhold til andre videnskabsteoretiske positioneringer. Således er fortidig virkelighed, dens faktuelle entiteter, situationer og begivenheder ikke blot historiske eller einmalige i den ’gamle’ historismes forstand. En radikal historicitet differentierer historiens vidensobjekter allerede i ’oprindelsen’ hvorfor historismens unikke fænomener og hændelser ikke kan lukkes i en form for selvtilstrækkelig forekomst. Og således er den historiske udvikling med en radikal historicitet ikke en hermeneutisk kontinuert virkningshistorie hvor alle forskelle dialektisk sammensmeltes til én horisont, én humanitet og én totalhistorie. Tidens opbrud kan ikke repareres via kronologi, narration eller struktur, men er en fortsat decentrering og udsættelse af identitet. Der findes hverken selv-overensstemmende oprindelse eller endelig forsoning, men en forskel i det samme der gør virkeligheden radikalt historisk”. Inspirationen fra Derrida er tydelig, selvom jeg mistænker, at Derrida måske ville findes DGS en smule for konstruktiv i sin anvendelse af dekonstruktivismens terminologi til dennes smag. Et historieteoretisk credo spares vi ikke for, og DGS afslutter således sin fremstilling med den følgende, synes jeg, ganske fængende sentens: ”Historien er en praksis der lader det historiske ske, i repræsentationen af fortiden”. Det har ikke været muligt for mig helt at yde Dorthe Gert Simonsens bog retfærdighed i min ellers ganske langtrukne anmeldelse. Det myldrer simpelthen med gode detaildiskussioner i hendes kompakte fremstilling, som jeg måttet forbigå i tavshed, da jeg allerede var på vej til at overskride en rimelig form for omfang. Det må overlades til den nysgerrige læser selv at binde an med en mere detaljeret læsning. Bogen skal under alle omstændigheder have min varmeste anbefaling, for selvom man måske ikke er enig med Gert Simonsen i alle hendes teoretiske dispositioner, så forbliver hendes bog en milepæl i nyere, dansk historieteori, fordi den tager den sproglige vending og den postmoderne udfordring op til kvalificeret og seriøs diskussion, og frem for at afskrive disse teorikompleksers relevans for aktuel historievidenskab, som der ellers har været tendens til blandt traditionelle historikere, inddrager disse i en nydefinering af det historievidenskabelige felt, som er på teoretisk omgangshøjde med tiden, om man så må sige. Spørgsmålet er dog, om det historiefag og de historikere, som Dorthe Gert Simonsen så åbenbart gerne vil kommunikere med, mon vil lade sig lokke af bogens ’postmoderne’ sirenesang? Tja, man har jo lov at håbe! - Paw Hedegaard Amdisen
Udsigelsen endevendt Teorien om udsigelsen, kommunikationens fundamentale funktion, endevendes og anvendes af en række danske forskere indenfor et fælles semiotisk rammeværk. _________________________________ Peter Allingham, Per Aage Brandt og Bent Rosenbaum (red.). Set fra sidste punktum – Tekst og udsigelse i semiotisk perspektiv. Borgens Forlag. 2002. 404 sider. 249 kr. _________________________________ Antologien Set fra sidste punktum – Tekst og udsigelse i semiotisk perspektiv er blevet til i anledning af et mindeseminar for Harly Sonne. Den rummer således et vue over dennes videnskabelige virke og produktion, efter at det sidste punktum heri nu er sat. Dels får han i to artikler af ældre dato lov at tale for sig selv, dels leverer redaktionen i et længere forord en karakteristik af hans akademiske løbebane. Herigennem fortælles dog samtidig historien om det frodige faglige miljø, der opstod i Danmark i 60’erne og 70’erne med tekstteoretiske og semiotiske problemstillinger som omdrejningspunkt, et miljø, der talte flere af bogens bidragydere, og altså havde Harly Sonne som en central skikkelse. Antologiens forskellige artikler kan til dels ses som en slags statusopgørelse over den videnskabelige kurs, der dengang blev sat indenfor tekst- og udsigelsesteorien. Væsentlige indsigter cementeres eller fremsættes påny, men samtidig fremgår det, hvordan det filosofiske og grundvidenskabelige fundament for foretagendet i løbet af de sidste to årtier har spaltet sig. I semiotisk sammenhæng markerer fremkomsten af udsigelsen som videnskabeligt objekt overgangen fra w w w . s e m i k o l o n . a u . d k en statisk opfattelse af betydning til en dynamisk. Fra at have været et rent tekstimmanent fænomen, bliver betydning nu opfattet som noget, der opstår i samspillet mellem en tekst, tekstens afsender og tekstens modtager. Fokus forskydes altså delvist til den kommunikationssituation, der eksplicit eller implicit omgiver teksten. Et vigtigt element i udsigelsesanalysen er derfor de såkaldte deiktiske markører: ord og forbindelser der så at sige peger på den omgivende kommunikationssituations personer, tid og sted, og forstås relativt hertil. Sætningen ”jeg er her nu” konstruerer alle de nævnte dimensioner, idet den fremkalder forestillingen om et kropsligt menneskeligt individ, ’jeg’, der er situeret i et rum, ’her’, og en tid, ’nu’. Disse ting kan man læse om i artiklen ’Hvad er udsigelse?’ af Harly Sonne, der i et meget præcist sprog redegør for de forskellige fænomener, der knytter sig til udsigelsen. De mere fundamentale overvejelser omkring udsigelsens natur videreføres i en analyse af litterære eksempler, og man får en idé om, hvor kompleks og højt elaboreret udsigelsesstrukturen i den litterære tekst kan være. Sagen er, at der ud over det udsigelsesniveau, hvor forfatteren befinder sig, også gives indlejrede udsigelser. Forfatterens udsigelse må eksempelvis skelnes fra fortællerens, da disse instanser jo udmærket kan have forskellige holdninger til det udsagte. Dertil kommer de fiktive personer, hvis udsigelse kan citeres af fortælleren; dette gælder replikker, men også tanker og bevidsthedsliv generelt. Den synsvinkel, som læseren bliver tilbudt at se de forskellige begivenheder fra, kan således knyttes til en eller flere fiktive personer, med det resultat at det viste opleves, som var det filtreret gennem disses bevidsthed. s i d e [ 1 2 1 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40:
• Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42:
gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44:
er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46:
står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48:
luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50:
Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52:
G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66:
handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68:
krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108: sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110: Dannelse __________________________
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119: som vidne om fortidens hændelser (
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?