S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 2 0 ]<br />
I et konkluderende Koda opsumerer DGS sin<br />
position og sit begreb om radikal historicitet,<br />
som hun mener står noget i kontrast til en<br />
rent ’sprogdeterministisk’ udformning af<br />
den sproglige vending: ”Radikal historicitet<br />
søger et opgør med metafysikken og dens<br />
støttepunkter uden for tiden – vel vidende<br />
at et sådant opgør hverken kan være endeligt<br />
eller ubetinget. Alting kan genindskrives<br />
under metafysikkens overhistoriske<br />
forklaringsmekanismer, men et begreb om<br />
historicitet yder dog en vis modstand fordi<br />
historicitetens aktivitet er differentierende.<br />
Det er derfor historiciteten her er blevet<br />
betegnet som radikal: Den er gennemgående<br />
som tingenes u/oprindelige oprindelse,<br />
og den er yderligtgående sat i forhold til<br />
andre videnskabsteoretiske positioneringer.<br />
Således er fortidig virkelighed, dens faktuelle<br />
entiteter, situationer og begivenheder ikke<br />
blot historiske eller einmalige i den ’gamle’<br />
historismes forstand. En radikal historicitet<br />
differentierer historiens vidensobjekter<br />
allerede i ’oprindelsen’ hvorfor historismens<br />
unikke fænomener og hændelser ikke kan<br />
lukkes i en form for selvtilstrækkelig forekomst.<br />
Og således er den historiske udvikling med<br />
en radikal historicitet ikke en hermeneutisk<br />
kontinuert virkningshistorie hvor alle<br />
forskelle dialektisk sammensmeltes til én<br />
horisont, én humanitet og én totalhistorie.<br />
Tidens opbrud kan ikke repareres via<br />
kronologi, narration eller struktur, men er en<br />
fortsat decentrering og udsættelse af identitet.<br />
Der findes hverken selv-overensstemmende<br />
oprindelse eller endelig forsoning, men en<br />
forskel i det samme der gør virkeligheden<br />
radikalt historisk”. Inspirationen fra<br />
Derrida er tydelig, selvom jeg mistænker,<br />
at Derrida måske ville findes DGS en<br />
smule for konstruktiv i sin anvendelse af<br />
dekonstruktivismens terminologi til dennes<br />
smag. Et historieteoretisk credo spares<br />
vi ikke for, og DGS afslutter således sin<br />
fremstilling med den følgende, synes jeg,<br />
ganske fængende sentens: ”Historien er<br />
en praksis der lader det historiske ske, i<br />
repræsentationen af fortiden”.<br />
Det har ikke været muligt for mig helt<br />
at yde Dorthe Gert Simonsens bog<br />
retfærdighed i min ellers ganske langtrukne<br />
anmeldelse. Det myldrer simpelthen med<br />
gode detaildiskussioner i hendes kompakte<br />
fremstilling, som jeg måttet forbigå i<br />
tavshed, da jeg allerede var på vej til at<br />
overskride en rimelig form for omfang. Det<br />
må overlades til den nysgerrige læser selv at<br />
binde an med en mere detaljeret læsning.<br />
Bogen skal under alle omstændigheder have<br />
min varmeste anbefaling, for selvom man<br />
måske ikke er enig med Gert Simonsen i alle<br />
hendes teoretiske dispositioner, så forbliver<br />
hendes bog en milepæl i nyere, dansk<br />
historieteori, fordi den tager den sproglige<br />
vending og den postmoderne udfordring<br />
op til kvalificeret og seriøs diskussion, og<br />
frem for at afskrive disse teorikompleksers<br />
relevans for aktuel historievidenskab, som<br />
der ellers har været tendens til blandt<br />
traditionelle historikere, inddrager disse i en<br />
nydefinering af det historievidenskabelige<br />
felt, som er på teoretisk omgangshøjde med<br />
tiden, om man så må sige. Spørgsmålet er<br />
dog, om det historiefag og de historikere,<br />
som Dorthe Gert Simonsen så åbenbart<br />
gerne vil kommunikere med, mon vil<br />
lade sig lokke af bogens ’postmoderne’<br />
sirenesang? Tja, man har jo lov at håbe!<br />
- Paw Hedegaard Amdisen