23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

som vidne om fortidens hændelser (kan vi<br />

overhovedet bruge en kilde til andet end at<br />

påvise en enkeltstående subjektiv dom om<br />

en fortidig begivenhed?). DGS stiller sig dog<br />

ikke tilfreds med det såkaldt ’funktionelle<br />

kildebegreb’ (DGS citerer bl.a. historikeren<br />

Bernhard Eric Jensen for denne forsøgsvise<br />

definition på et funktionelt kildebegreb:<br />

”forskerens spørgsmålsformulerende<br />

bevidsthed er konstitutiv med hensyn til den<br />

historiske erkendelse”): ”Det funktionelle<br />

kildebegreb har – hvis det knyttes til<br />

den subjektudviklende erkendelseslæres<br />

præmisser om menneskets kognitive<br />

autonomi – formentlig ontologiske og<br />

forskningsmæssige konsekvenser der<br />

adskiller det fra den erslevske kildekritiske<br />

teknik såvel som poststrukturalistiske<br />

udgaver af den sproglige vending. Hvis<br />

det funktionelle kildebegreb derimod<br />

ikke tilknyttes en specifik erkendelseslære,<br />

men blot indebærer en generel ide om at<br />

[en?, PHA] fortidig verden ikke er direkte<br />

givet for historikere gennem kildernes<br />

afspejlende vidnesbyrd, vil det formentlig<br />

ikke udelukke diverse historieteoretiske<br />

positioneringer og metodiske praksisser.<br />

Et funktionelt kildebegreb kan da kun<br />

definere sig negativt, nemlig ved opposition<br />

til naiv realisme. Dermed kan det inkludere<br />

alt fra poststrukturalistiske positioner til<br />

erslevske kildekritiske teknikker. Det vil<br />

med andre ord ikke have nogen stor effekt,<br />

og de videnskabsteoretiske spørgsmål vil<br />

stå ubesvarede i forhold til den sproglige<br />

vendings udfordring”.<br />

I det næste afsnit Fortid i (g) oversættelse.<br />

Empirisk forskning efter den sproglige vending<br />

forsøger DGS at fremdrage nogle eksempler<br />

på ’empirisk’ forskningspraksis, der netop<br />

tager den sproglige vendings udfordring<br />

seriøst i forhold til en undersøgelse<br />

w w w . s e m i k o l o n . a u . d k<br />

af fortiden og fortidens kilder (ikke<br />

mindst!). Historikerne Inga Clendinnen<br />

og Lydia Liu, der begge befinder sig i den<br />

poststrukturalistiske lejr (med slagside til<br />

postkolonialismen) fremhæves i denne<br />

sammenhæng som gode eksempler, der<br />

viser, at der ”[…] også på et empirisk niveau<br />

forestår […] ændringer i de måder hvorpå<br />

historikere konstituerer og undersøger<br />

kildematerialer”.<br />

I bogens sidste overordnede<br />

afsnit behandler DGS forskellige<br />

videnskabsteoretiske spørgsmål i<br />

forbindelse med repræsentationsproblematikken.<br />

Klassiske positioner i diskussionen<br />

af disse spørgsmål frekventeres fra logisk<br />

positivisme, over strukturalistisk sprogteori<br />

til nyere ideer om fortolkningsfælleskaber<br />

og paratekst. Herefter behandles en anden<br />

central problematik, som også er ivrigt<br />

diskuteret i nyere historieteoretisk debat<br />

– narrationens funktion i den historiske<br />

fremstilling. Det er naturligvis spørgsmålet<br />

om hvordan man i det hele taget bør skrive<br />

historie, der her placerer sig centralt. Det<br />

er i den forbindelse spændende at kunne<br />

konstatere, at spørgsmålet om hvorvidt<br />

historieskrivning rent faktisk er en litterær<br />

genre (Barthes, White etc.), der betjener<br />

sig af klassisk narrative (og evt. andre<br />

fortællemæssige) strategier efterhånden<br />

ikke længere synes at være et spørgsmål<br />

man stiller, men snarere et alment og<br />

bredt accepteret princip. DGS fremhæver<br />

slutteligt, inspireret af New Historicism,<br />

at anekdoten må indtage en privilegeret<br />

position i historiefaget efter den sproglige<br />

vending, da anekdotens ” ’andethed’ i<br />

repræsentationssammenhæng” kan bruges<br />

”som et modtræk mod ideen om én samlet<br />

fortid, én historisk udvikling og om én stor<br />

fortælling”.<br />

s i d e [ 1 1 9 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!