23.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />

s i d e [ 1 1 8 ]<br />

Heidegger, Derrida og Ricæur diskuteres<br />

den historiske tids problematik. DGS<br />

argumenterer, inspireret af de just nævnte<br />

teoretikere, for et begreb om radikal<br />

historicitet til afløsning af den klassiske<br />

historievidenskabs tids- og årsagsbegreb,<br />

der udmærker sig ved sin mekaniske og<br />

kronologiske observans. Alle historiske<br />

begivenheder og alle tekstuelle udlægninger<br />

af disse er unikke, forskellige i sig selv (for<br />

nu at stjæle en paradoksal formulering fra<br />

en anden, stor fransk filosof) og lader sig<br />

ikke uden videre reproducere eller fiksere.<br />

Allerede i indledningen præciserer DGS<br />

denne, sin særlige (og i særdeleshed af<br />

Derrida inspirerede) historicitetsforståelse:<br />

”I nærværende forbindelse betyder<br />

historicitet derimod at intet kan ’lukkes’,<br />

endeligt afsluttes eller fastholdes. Tegn og<br />

tekster kan ikke fikseres, ting og hændelser<br />

er historiske i radikal forstand, dvs. de er på<br />

intet givent tidspunkt blot dér. Historiciteten<br />

bryder dem så at sige op indefra eftersom<br />

der ikke findes noget sted eller nogen<br />

materie der ikke er underlagt tidsligheden<br />

(…) Allerede ’fra begyndelsen’ eller i deres<br />

’kerne’ findes der et ’brud’, et ’overskud ’,<br />

en ’åbning’ eller hvilken metafor man nu<br />

vil anvende for det forhold at intet helt kan<br />

stemme overens med sig selv. Historiciteten<br />

betyder at der altid er noget andet på spil,<br />

eller rettere noget som bevirker at ting og<br />

mennesker er ’i spil’. Var det ikke tilfældet<br />

ville vi, som litteraturforskeren Linda Orr<br />

udtrykker det, være ’mobile statues of the<br />

dead’ ”. Som man nok fornemmer er der tale<br />

om forskelsfilosofi i bedste franske stil, men<br />

oversat til en historiefaglig sammenhæng så<br />

det giver både god mening og interessante<br />

perspektiveringer.<br />

Bogens andet afsnit er overordnet set<br />

en kritisk gennemgang af historiefagets<br />

traditionelle metodeopfattelse i Danmark<br />

fra Kr. Erslevs klassiske kildekritik til<br />

nyere tiders funktionelle kildesyn. DGS<br />

præsterer først en ganske oplysende,<br />

forsøgsvist dekonstruerende læsning<br />

af Kr. Erslevs metodiske hovedværk<br />

Historisk Teknik (1911/26), hvor det bl.a.<br />

fremhæves, hvorledes Erslev både på et<br />

retorisk og teoretisk plan er drevet af en<br />

temmelig naiv tilgang til erkendelsens<br />

umiddelbare mulighed for fordomsfri<br />

iagttagelse. Herefter inddrages den<br />

amerikanske litteraturteoretiker, der<br />

også er en fremtrædende eksponent for<br />

det ligeledes amerikanske forskningsfelt<br />

New Historicism (som DGS er så flink<br />

at introducere til et andet sted i bogen),<br />

Stephen Greenblatt og dennes tegnanalytik<br />

i en kritisk granskning af kildebegrebet.<br />

Konklusionen bliver, at kildekritikken i<br />

sin traditionelle udformning ikke, som der<br />

ellers i historiefaglige kredse er tendens<br />

til at mene, udgør en slags fælles, neutral<br />

metodik, der, når alt kommer til alt, sikrer<br />

objektiv, interesseløs historieskrivning: ”De<br />

klassiske kildekritiske metoder beror på<br />

et teoretisk valg – ikke et illegitimt valg<br />

men et diskursivt og ideologisk valg, der<br />

indebærer et fravalg af andre muligheder<br />

og legitimerer bestemte former for viden og<br />

virkelighedsopfattelser”. Afsnittet sluttes af<br />

med en ’ekskurs’ om kildekritikken og det<br />

funktionelle, ’subjektudviklende’ kildesyn,<br />

som er det teoretiske tillæg man i nyere<br />

dansk historieforskning har forsøgt at give<br />

Erslevs klassiske kildebegreb. Intentionen<br />

er her, hos fortalerne for det funktionelle<br />

kildebegreb, at tilskrive subjektiviteten en<br />

større rolle – både i historikerens tilgang til<br />

kilderne (finder historikeren i virkeligheden<br />

ikke altid det han leder efter?), men også<br />

i relation til selve kildeudsagnets værdi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!