S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 1 8 ]<br />
Heidegger, Derrida og Ricæur diskuteres<br />
den historiske tids problematik. DGS<br />
argumenterer, inspireret af de just nævnte<br />
teoretikere, for et begreb om radikal<br />
historicitet til afløsning af den klassiske<br />
historievidenskabs tids- og årsagsbegreb,<br />
der udmærker sig ved sin mekaniske og<br />
kronologiske observans. Alle historiske<br />
begivenheder og alle tekstuelle udlægninger<br />
af disse er unikke, forskellige i sig selv (for<br />
nu at stjæle en paradoksal formulering fra<br />
en anden, stor fransk filosof) og lader sig<br />
ikke uden videre reproducere eller fiksere.<br />
Allerede i indledningen præciserer DGS<br />
denne, sin særlige (og i særdeleshed af<br />
Derrida inspirerede) historicitetsforståelse:<br />
”I nærværende forbindelse betyder<br />
historicitet derimod at intet kan ’lukkes’,<br />
endeligt afsluttes eller fastholdes. Tegn og<br />
tekster kan ikke fikseres, ting og hændelser<br />
er historiske i radikal forstand, dvs. de er på<br />
intet givent tidspunkt blot dér. Historiciteten<br />
bryder dem så at sige op indefra eftersom<br />
der ikke findes noget sted eller nogen<br />
materie der ikke er underlagt tidsligheden<br />
(…) Allerede ’fra begyndelsen’ eller i deres<br />
’kerne’ findes der et ’brud’, et ’overskud ’,<br />
en ’åbning’ eller hvilken metafor man nu<br />
vil anvende for det forhold at intet helt kan<br />
stemme overens med sig selv. Historiciteten<br />
betyder at der altid er noget andet på spil,<br />
eller rettere noget som bevirker at ting og<br />
mennesker er ’i spil’. Var det ikke tilfældet<br />
ville vi, som litteraturforskeren Linda Orr<br />
udtrykker det, være ’mobile statues of the<br />
dead’ ”. Som man nok fornemmer er der tale<br />
om forskelsfilosofi i bedste franske stil, men<br />
oversat til en historiefaglig sammenhæng så<br />
det giver både god mening og interessante<br />
perspektiveringer.<br />
Bogens andet afsnit er overordnet set<br />
en kritisk gennemgang af historiefagets<br />
traditionelle metodeopfattelse i Danmark<br />
fra Kr. Erslevs klassiske kildekritik til<br />
nyere tiders funktionelle kildesyn. DGS<br />
præsterer først en ganske oplysende,<br />
forsøgsvist dekonstruerende læsning<br />
af Kr. Erslevs metodiske hovedværk<br />
Historisk Teknik (1911/26), hvor det bl.a.<br />
fremhæves, hvorledes Erslev både på et<br />
retorisk og teoretisk plan er drevet af en<br />
temmelig naiv tilgang til erkendelsens<br />
umiddelbare mulighed for fordomsfri<br />
iagttagelse. Herefter inddrages den<br />
amerikanske litteraturteoretiker, der<br />
også er en fremtrædende eksponent for<br />
det ligeledes amerikanske forskningsfelt<br />
New Historicism (som DGS er så flink<br />
at introducere til et andet sted i bogen),<br />
Stephen Greenblatt og dennes tegnanalytik<br />
i en kritisk granskning af kildebegrebet.<br />
Konklusionen bliver, at kildekritikken i<br />
sin traditionelle udformning ikke, som der<br />
ellers i historiefaglige kredse er tendens<br />
til at mene, udgør en slags fælles, neutral<br />
metodik, der, når alt kommer til alt, sikrer<br />
objektiv, interesseløs historieskrivning: ”De<br />
klassiske kildekritiske metoder beror på<br />
et teoretisk valg – ikke et illegitimt valg<br />
men et diskursivt og ideologisk valg, der<br />
indebærer et fravalg af andre muligheder<br />
og legitimerer bestemte former for viden og<br />
virkelighedsopfattelser”. Afsnittet sluttes af<br />
med en ’ekskurs’ om kildekritikken og det<br />
funktionelle, ’subjektudviklende’ kildesyn,<br />
som er det teoretiske tillæg man i nyere<br />
dansk historieforskning har forsøgt at give<br />
Erslevs klassiske kildebegreb. Intentionen<br />
er her, hos fortalerne for det funktionelle<br />
kildebegreb, at tilskrive subjektiviteten en<br />
større rolle – både i historikerens tilgang til<br />
kilderne (finder historikeren i virkeligheden<br />
ikke altid det han leder efter?), men også<br />
i relation til selve kildeudsagnets værdi