S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 0 8 ] systemteori og funktionalisme. Der tages her udgangspunkt i tre perspektiver indenfor systemteori, nemlig funktionalisme (Parsons), pluralistisk systemteori (Merton og Alexander) og konstruktivisme. Disse tre perspektiver er velegnede til at skildre en udvikling indenfor systemteori fra Parsons funktionalisme og Agil-skema over pluralistiske orienteringers fokus på dysfunktion og konflikt, frem mod Luhmanns autopoetiske systemer. Især Luhmanns kommunikationsbegreb er svært stof, men forfatteren til kapitlet gør sit til at lette forståelsen. Endelig er kapitel syv værd at hæfte sig ved. Bourdieus sociologiske feltanalyse beskrives her ved først at ridse det videnskabsteoretiske ståsted op og dernæst ved at skele til de praktiske anvendelsesmuligheder. Hvor fremstillingen måske i starten er en smule svært tilgængeligt, bliver det i løbet af kapitlet stadig mere klart, hvordan eksempelvis Bourdieus feltanalyse tager sig ud - ikke mindst i forhold til diskursteori. Dette skyldes bl.a. korte og præcise opsummeringer af centrale pointer, der efterfølgende indgår i den videre analyse og en mængde velvalgte citater fra Bourdieus forfatterskab. Kapitlet er også interessant i kraft af bogens videnskabsteoretiske fokus, hvilket resulterer i en fremstilling af Bourdieu, hvor man ikke absolut skal trækkes gennem det så berømte Habitusbegreb, men i stedet præsenteres en mere forskelligartet vifte af Bourdieus teoretiske overvejelser og indsatsområder. Endelig er der etableret en god forbindelse mellem de videnskabsteoretiske refleksioner og de praktiske anvendelsesmuligheder ved hjælp af skitseagtige aftegninger af mulige og aktuelle analyseområder. For de kapitler der ikke er nævnt eksplicit, gør den generelle karakteristik af bogen som værende en ganske udmærket indføring i videnskabsteori inden for samfundsvidenskaber sig gældende. De formår at præsentere læseren for en række videnskabsteoretiske refleksioner, som efterfølgende enten kan tages til efterretning som relevante eller afvises som uanvendelige udgangspunkter for en given analyse. Dog skal det igen nævnes, at dette kun er den ene (og mest velfungerende) intention med bogen. - Klaus Holleufer
Dannelse _________________________________ Dannelse (red. Martin Blok Johansen). Aarhus Universitetsforlag. 2002. 348 sider. 298 kr. _________________________________ Siden ungdomsoprøret i 1968 har begrebet dannelse været et omdiskuteret og misbilliget begreb, der med sin gammeldags og dubiøse klang blev identificeret som småborgerligt snobberi og ligegyldig viden. Imidlertid har man inden for de senere år kunnet konstatere, at spørgsmålet om dannelse på ny er noget, der diskuteres; både spørgsmål og svar angående begrebet om dannelse bliver påtrængende. Det afgørende svar synes ikke at melde sig, men bogen her giver adskillige bud på, hvordan man kan forstå dannelsesbegrebet. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere fra 20 institutter på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan tænke dannelse, når man er tilknyttet et af de mange institutter på universitetet som forsker. En af de helt store fordele ved en sådan konstellation er, at alle universitets fakulteter bringes på banen i dannelsesdiskussionen, hvilket giver et hav af gode svar på spørgsmålet om dannelse; eller sagt på en anden måde, så er det en af bogens store fortjenester at de humanistiske videnskaber ikke alene får monopol på dannelsesdiskussionen. Bogen indledes med en kort introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Herefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne ’Dannelse i dag’, ’Dannelse i forandring’, ’Dannelse i fag’ og ’Dannelse i kontekst’. Det accepterede dannelsesideal er w w w . s e m i k o l o n . a u . d k som nævnt designet efter den humanistiske tradition. Helge Kragh, professor ved Videnskabshistorie, diskuterer i artiklen Naturvidenskab og dannelse: modsætning eller harmoni? nyere forsøg på at skabe et felt for naturvidenskabens bidrag til dannelsesdiskussionen. Naturvidenskab opfattes af de fleste som et specialiseret og virkelighedsfjernt felt uden forbindelse med værdispørgsmål, som begrebet om dannelse i særlig grad er knyttet til. Forfatteren forestiller sig, at forholdet mellem humaniora og naturvidenskab kunne forbedres ved at præsentere de naturvidenskabelige områder i et blødere format. Et eksempel herpå er at gøre brug af videnskabshistorien. Her bliver de virkelighedsfjerne teorier sat ind i en virkelighedsnær historie. Den historiske indsigt er også en vigtig del af det traditionelle dannelsesbegreb og er stadig en værdsat ting. Forfatteren mener, at videnskabens historie bør være en vigtig del af den akademiske dannelse, fordi naturvidenskaben har spillet en afgørende rolle i opbygningen af det moderne samfund og de kulturelle værdier, det er baseret på. Dog understreger forfatteren, at naturvidenskab ikke skal insistere på et dannelsesmæssigt aspekt på bekostning af de naturvidenskabelige kerneydelser. Kan man forestille sig, at man kan gøre naturvidenskab for blød? Dertil afslutter forfatteren med følgende: ”prisen for at få det blå stempel som dannet kan nemt blive for høj” (Dannelse, 50). Lektor Per Dahl, Institut for Litteraturhistorie, bidrager med artiklen Dannelse og læsning. Forfatterens synspunkt er, at læsningens og kunstens kerneydelse til dannelsesprocessen er den stedfortrædende erfaring, en mulighed for at afprøve en række psykiske muligheder, som ville have s i d e [ 1 0 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4:
Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6:
underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8:
S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9 and 10:
konsensus, der taler de herskende f
Page 11 and 12:
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u
Page 13 and 14:
foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16:
med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18:
esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20:
at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22:
Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24:
K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40:
• Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42:
gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44:
er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46:
står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48:
luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50:
Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52:
G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64: T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66: handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68: krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70: kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72: i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74: Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76: forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78: et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80: Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82: A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84: væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86: afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88: parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90: ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92: B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94: - de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96: på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98: er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100: esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102: som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104: Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106: York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107: sig til de samme (meget generelle)
Page 111 and 112: patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114: det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116: gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118: dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120: som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122: Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124: gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126: at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128: Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130: for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132: Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134: Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136: S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?