S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 ] S i m o n G l i n v a d N i e l s e n et svar til kritikerne af de intellektuelles politiske aktiviteter skrev den franske forfatter Jean-Paul Sartre, at “Now, it is a fact that an intellectual is someone who fails to mind his own business.” 4 Dette kan forklare dannelsen af broderskaber som The Belgrade Circle. Her er den intellektuelle en person, der har forladt sit bibliotek eller laboratorium og er kommet ud på den politiske markedsplads, det offentlige livs forum. På denne måde optræder den intellektuelle i en social dobbelt-rolle: på den ene side specialist indenfor et intellektuelt område og på den anden side en del af et supra-professionelt fællesskab. Det ansvarlige broderskab I intellektuelle fællesskaber som Belgrade Circle ser man den moderne kultur i et af dens mest kraftfulde og fortættede udtryk. De intellektuelle påtager sig her det internationale samfunds ansvar og gør opmærksom på de overgreb og uretfærdigheder, der finder sted. I sin nyligt udgivne bog Østen for solen hævder den tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, at det politisk funderede internationale samfund leverede en mangelfuld indsats og ikke levede op til sit ansvar på Balkan. I dette lys kan man kun understrege vigtigheden af broderskaber som Belgrade Circle. For Obrad Savics vedkommende har hans rolle i tidsskriftet ført til en fyring fra Beograds Universitet og en tilværelse finansieret af vestlige midler. På trods af Belgrade Circles internationalt anerkendte deltagerkreds er forholdene ikke blevet lettere for Savic i Beograd. Med Belgrade Circle ser vi et fællesskab, der ikke blot forsøger at repræsentere de forurettede, men også forsøger at råbe en uopmærksom omverden op. Med et tøvende og passivt EU og FN er det her de intellektuelle, der tager de samlende statsmænds rolle, og det er således kun symbolsk, at det er forfatteren Salman Rushdie, der i en ny kontekst i det første nummer af Belgrade Circle Journal aktualiserer politikeren John F. Kennedys ”Ich bin ein Berliner” og erklærer sig for at være Sarajevos imaginære indbygger. Litteratur: Ellemann Jensen, Uffe: Østen for solen. Gyldendal. 2002. McLean, Montefiore & Winch (ed.): The Political Responsibility of Intellectuals . Cambridge University Press. 1996. Slapsak, Svetlana: ‘I populistmaskinen – Elite, intellektuelle og fortællings-leverandører i Serbien 1986-2001’. KRITIK 157. Nordisk Forlag A/S. 2002. Stjernfelt, Frederik & Eriksen, Jens-Martin: Hadets anatomi - rejser i Bosnien og Serbien. Lindhardt og Ringhoff. 2003. Todorova, Marie: Imagining the Balkans. Oxford University Press. 1997. Belgrade Circle Journal kan findes på: http://www.usm.maine.edu/~bcj/ Noter 1 Todorova s. 128 2 Slapsak s. 43-46 3 McLean, Montefiore & Winch s. 231 4 ibid
M a d s Z a a r R i i s b e r g K u l t u r k r a m p e r o g k y n i s k f r e l s e h o s S l o t e r d i j k Når vi i dag bruger ordet ’masse’ er det mere end tidligere i forbindelse med ordet kultur. Førhen havde ordet masse en mere politisk karakter og en revolutionær potens, som ikke findes mere. Ordet rummede tidligere en forsamlingens definition, men forsamlingen er nu blevet skiftet ud med tendens. Massekultur er i stedet blevet det operative begreb, fordi den moderne masse er defineret ved sine kendetegn og ikke sine handlinger. Den tyske provokatør og filosof Peter Sloterdijk ser en stagnerende kultur som et resultat af denne moderne masse. Derfor udgav han i år 2000 skriftet Masse og foragt, som tager tråden op efter Nietzsches kulturkritik og Sloterdijks eget kultur- og civilisationskritiske mastodontværk fra 1983 ”Kritik der Zynischen Vernunft” 2 . Det følgende er en redegørelse for hovedpunkterne i Sloterdijks kulturkritik. Masse uden potentiale Hos Peter Sloterdijk møder vi en ny og kontemporær måde at definere massen på, i stil med den man finder hos David Riesman i bogen The Lonely Crowd. Væk er tidligere tiders forsamlede masse og den tilhørende massesuggestion, i stedet tales der om et individuelt resigneret massemenneske, som kun konstituerer sig som masse, fordi alle er ens og dermed ansigtsløse. Det er i mangel på forskellighed, at en moderne masse opstår. Klasserne ophører, og vi bliver alle forbrugere, der som en del af massen sidder derhjemme og bander ad tv’et uden fysisk at interagere med resten af massen, som sidder i andre hjem og er ligeså utilfredse – massen realiserer ikke længere sit politiske potentiale og nøjes med at brokke sig, hvor ingen kan høre den: ”Masser, der ikke længere samles som aktuelt forsamlede, risikerer let at miste bevidstheden om deres egen politiske potens”. 3 En impotens har sneget sig ind og amputeret massen, så den ikke længere kan benytte sig af sit mest kraftfulde våben, nemlig suggestionen i den forsamlede masse, som havde revolutionens styrke i sig: ”Den postmoderne masse er masse uden potentiale, en sum af mikroanarkismer og ensomheder, som dårligt nok husker den tid, hvor den – opildnet og bragt til sig selv af sine fortalere og generalsekretærer – som udtrykssvangert kollektiv ville og kunne lave historie” 4 . Den oprindelige masse havde kraft i sig, den havde en evne til at udfordre magtstrukturer og aristokratier – når massen toner frem, kræver den sin ret i suveræn stil, og har dermed ret, uanset om dens forehavende er spontant eller planlagt. Førhen trådte massen frem som subjekt og krævede, at man hørte på den; det gør den ikke mere, den magter det ikke i sin fragmenterede form. Tidligere s e m i k o l o n ; å r g . 3 , n r. 7 , 2 0 0 3 , [ s . 1 1 - 2 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N ; tidsskrift for
Page 3 and 4: Blev man stillet den utaknemlige op
Page 5 and 6: underliggende neurofysiologiske pro
Page 7 and 8: S i m o n G l i n v a d N i e l s e
Page 9: konsensus, der taler de herskende f
Page 13 and 14: foragten indad?). Foragten er et sy
Page 15 and 16: med en skelnen, men med en patetisk
Page 17 and 18: esignation. Kultur er det, der brin
Page 19 and 20: at banke på kontemporære værdier
Page 21 and 22: Noter 1 Kom først på dansk i 2002
Page 23 and 24: K u l t u r k a m p - e n k a m p m
Page 37 and 38: S t e f f e n T . K o r s g a a r d
Page 39 and 40: • Al viden er perspektivisk. Inge
Page 41 and 42: gav udtryk for, at det havde været
Page 43 and 44: er fundamentet for hierarkiet og gr
Page 45 and 46: står ikke på helt fast grund. Ind
Page 47 and 48: luft, de er en blanding af referenc
Page 49 and 50: Litteratur Haraway, Donna J.: Simia
Page 51 and 52: G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 61 and 62:
G r a d s f o r s k e l l e i v i d
Page 63 and 64:
T h o r G r ü n b a u m N a t u r
Page 65 and 66:
handling, se en anden udføre en ha
Page 67 and 68:
krop, kendetegnet ved hvad Husserl
Page 69 and 70:
kropshandlingen: Er jeg bevidst om
Page 71 and 72:
i tilfælde af, at den ikke selv er
Page 73 and 74:
Forhold som disse har fået flere t
Page 75 and 76:
forenelig med en bestemt form for k
Page 77 and 78:
et ’propositionelt’ ønske om a
Page 79 and 80:
Noter 1 En videnskab som kognitiv n
Page 81 and 82:
A n d e r s S ø g a a r d Om kogni
Page 83 and 84:
væsentligt mere agglutinerende end
Page 85 and 86:
afsnittet om morfologiske konstrukt
Page 87 and 88:
parallel til et ‘empirisk’ og e
Page 89 and 90:
ygning og motorik, der diskvalifice
Page 91 and 92:
B a r r y S m i t h Ko g n i t i o
Page 93 and 94:
- de mest typiske udgaver - er loka
Page 95 and 96:
på tilsvarende vis et objekt, som
Page 97 and 98:
er en undersøgelse af begreber så
Page 99 and 100:
esidde sondringens helt anderledes
Page 101 and 102:
som Lewin havde forestillet sig den
Page 103 and 104:
Noter 1 Edgar Rubin (1886-1951), da
Page 105 and 106:
York: Academic Press. Netzer, N. (1
Page 107 and 108:
sig til de samme (meget generelle)
Page 109 and 110:
Dannelse __________________________
Page 111 and 112:
patient blotter sin overkrop, overf
Page 113 and 114:
det imponerende værk Gramsci og de
Page 115 and 116:
gældende på den lokale, akademisk
Page 117 and 118:
dekonstruktivistiske tænkning og d
Page 119 and 120:
som vidne om fortidens hændelser (
Page 121 and 122:
Udsigelsen endevendt Teorien om uds
Page 123 and 124:
gestus, fingerpeg eksempelvis, men
Page 125 and 126:
at underviserne på universiteterne
Page 127 and 128:
Virkelighedskonstruktioner En inter
Page 129 and 130:
for det første har fjernet filosof
Page 131 and 132:
Thunøs tredje objekt fra Lateranet
Page 133 and 134:
Betydningen af korsrelikvier såvel
Page 135 and 136:
S E M I K O L O N ; Strandvejen 10B
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?