Nicoline Kirkegaard - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

4 allersidst havde takket for Mad, rejste de sig, ømme og stivknæede, og søgte straks ud i Luften. Paa Toften, i Haven og ved Huslængerne indaandede de den heldende Dags svale Friskhed. Imens ryddedes Storstue og Lade for de lange Spiseborde. Gulvet blev stænket med Vand, og Køkkenpigerne kom med Fejekoste. Spillemændene arrangerede sig i et Hjørne og begyndte at stemme Violinerne; thi nu skulde Bruden danses ud. Ved Dansemusikkens første Strøg tog hver af Skafferne en Forgangspige ved Haanden og valsede Stuen rundt nogle Gange, hvilket kaldes „at feje Gulvet for Bruden“. Derefter bød den øverste Skaffer Bruden op til Dans. Puffende, skubbende, trængende sig frem stod Stuen rundt en Flok af Tilskuere, som fulgte denne Dans med opspærrede Øjne. Jens Væver udførte denne Akt af sin Forskaffervirksomhed ligesaa punktligt, ligesaa samvittighedsfuldt svedende derover, som over alt det øvrige. Nu standsede han med et Skrabud foran Brudgommen og overlod ham Bruden. Inger Bæk havde „fejet Gulvet“ sammen med den tykke Sognefoged Mads Klint. Skrækkelig varmt var det, og videre lebendig var Kavaleren ikke — hendes Blik søgte Døren, hvorfra en kølig Strøm trængte ind i det ophedede Rum. Da — mellem alle de varme røde Hoveder — fik hun Øje paa Hans Kraghs Ansigt, der lyste blegt som af Vrede eller krænket Sorg. Hun saa, hvor hans Øjne fulgte Brudeparrets Dans gennem Stuen. Et Øjeblik blev hun endogsaa ræd for, at han skulde springe gennem Klyngen og rive Marianes ranke Skikkelse fra Brudgommens brede Bryst. I Vognporten, der var ryddet til Kaffeudskænkning, stod senere paa Aftenen Dorthe og Inger ved Kobberkedlerne og skænkede halve Kopper, som Skafferne bar rundt til Gæsterne, der sad langs Væggene ved smalle Borde. Paa Bænken udenfor et Bord nær Døren havde Hans Kragh slaaet sig ned i Selskab med nogle Karle fra Koldby. Han var et Par Gange bleven hentet af den Husmand, der hjalp til i Stalden, naar een af de Familier, hvis Heste var opstaldede i Gaarden, forlangte sit Køretøj. Men han vendte hver Gang tilbage til samme Plads og gav sig til at drikke med de fremmede Karle. Mer end eet Par livsglade Pigeøjne havde fra Tærskelen spejdet ind efter Byens første Danser. Men enten saa han dem ikke — eller han lod saaledes. „Han ser ud, som han skulde gaa i Jorden med det samme .... Gud fri os for Kærestesorg,“ sagde Dorthe til Inger. Forskafferen kom for at se, hvorledes det gik i denne Kant af Gaarden. Han sagde til de to Piger, at der snart skulde komme Afløsning, saa de ogsaa kunde faa sig en Svingom, men de burde se at faa Hans med, sagde han — — han havde ikke godt af at drikke saa meget. Inger gik da hen til Bænken, hvor han sad, og rørte stille fortroligt ved hans Arm. „Du vil da give os en Dans, Hans Kragh?“ Han lagde Hovedet tilbage, hævede de tunge Øjne mod hendes og sagde: „Nej, ikke i Aften.“ „Du er s'gu en net Kavaler,“ sagde en af de fremmede, „naar Pigerne kommer og byder dig op, saa siger du nej.“ Hans rejste sig: „Men det er sandt, jeg havde nær glemt, at jeg skal vel ind for at give Bruden en Dans — vi er jo vant til at træde Menuetten sammen.“ Inger gøs; hun fulgte ham hen i Døren og bad: „Aa nej, Hans, lad dog det være i Aften.“ Men han stak sit Ansigt, der endnu var ligblegt, trods det ophidsede Præg, imod hende og sagde med flammende Blik: „Jo, Død og Plage vil jeg saa.“ Hun saa ham forsvinde mod Vaaningen, og hun kunde ikke lade være, hun maatte følge. I Gaarden var lyst som midt om Dagen. Stuehuset saa ud, som det var illumineret, og udenfor Danselo og Vognport brændte Lygter. Hun hørte den hvislende Lyd, naar Skoene raskt gled hen ad Lergulvet i Laden. Men ovre fra Storstuen hørtes bragende Støj. Vinduerne var alle aabnede, og udenfor stod Ansigt ved Ansigt, som ivrigt kigede ind. Blandt disse nyfigne tog Inger Plads. En Dans sluttede, og Musikanterne stemte Violinerne til en ny. De gned Buerne med Harpiks, og Manden med Klarinetten aftørrede Mundbiddet. Saa stemte de op til Menuet, og øverste Par — hun saa det i Rædsel — var Hans Kragh og Mariane. — Hun stod, som hun var ked og ugidelig, men hans Øjne glødede af lidenskabelig Trods. Paa en Stol ved Spillemændenes Bord sad Brudgommen og betragtede — Fædres Jord af Nicoline Kirkegaard
5 saaledes saa det ud — i høj Grad interesseret første Pars Dans. „De to har minsæl danset sammen før i Aften“, sagde en gammel Koldby Bonde, som heldede sig frem over Ingers Skulder. „Hvem er forøvrigt den pæne Karl ?“ Inger gav Oplysning, og den hvidhaarede Bonde sagde, mens han lo i Skægget: „Var jeg Søren Balle, vilde jeg ikke have ham til Staldkarl ret længe.“ Der hvilede en trykkende Stilhed derinde, saa længe denne Dans stod paa. Inger søgte over i Laden til Ungdommen. Da hun senere kom tilbage til Vognporten for at genoptage Arbejdet ved Kaffekedlerne, sad Hans atter paa sin gamle Plads ved Drikkebordet; Kinderne havde faaet Rødme, og Øjnene var blanke; det lyse Haar havde han purret up over Panden, og han saa i det hele taget ud, som om han ikke havde Lyst til at gaa af Vejen for noget. Idet Inger gik forbi, hvor han sad, vendte han sig om og spurgte: „Saa du, hvor den skar. Saadan skal hun have det, den Prinsesse.“ Hun bøjede sig mod hans Øre og hviskede: „Hans, gaa i Seng — aa hvad, Hans ?“ „Haa haa, ser vi det. Nej, du skal intet kere dig om. Hans Kragh og jeg, vi skal bare have os en gemytlig Aften ved Marianes Bryllup. Og alle andre smaa Fjenderup Tøse de skal slet ingen Ting bryde sig om. Nej, Gu' skal de ej — der bliver alligevel aldrig Bukser af det Skind. Pas du bare din Kaffekedel.“ „Det bliver skidt med Hans,“ sagde den Skaffer, som bar Kopperne om. Hun saa det, at det var galt fat. Med Koppen i Haanden kom han ravende derover og sagde: „Tror I nu, at Brudeparret er gaaet til Køjs ?“ „Tag dig nu i Agt, Hans Kragh, at din Mund ikke kommer til at slaa Sludder i Aften,“ sagde Skafferen. Hans satte sig hos dem og begyndte at synge. „Hyss, hyss, Hans. Der staar Lars Storgaard i Døren.“ Af gammel Vane tav han, da han saa Husbonden nærme sig Krogen, hvor han sad. „Naa, her sidder du, Hans. Vi søgte dig før, da Købmanden fra Koldby skulde have sin Vogn.“ Lidt efter lagde han forsigtigt til: „Du maa vist helst se at finde Sengen, saa du kan faa sovet ud til i Morgen.“ Men Hans slog Knytnæven mod Bordet, saa Kaffepladderet sprøjtede om ham. Det manglede bare, han skulde kommanderes til Køjs den Dag, da Mariane havde Bryllup. Lars Storgaard saa betuttet paa ham og trak sig i Stilhed ud af Døren. En stram Os af Sved og Kaffepunch og Menneskeaande havde gennemtrængt Rummet og drev ud af Døren som en kvalm, diset Taage. Inger havde en Følelse af, at alle hendes Sanser var indspundne i Os og Taage. Det tyndede mer og mer om Bordene; thi alle de udenbys Gæster var taget bort. Saa tog hun Mod til sig og bad Skafferen om at faa Lov til at gaa hjem. Dagslyset var ved at bryde frem, da hun gik ned ad Gaden. Over Kirkegaardsmuren hørtes de første pippende Fuglerøster fra Kirkens teglhængte Tag. Hist og her lød et Hundeglam fra de Gaarde, hvor Folkene var vendt hjem fra Gilde. Da hun var kommen ind i Bækgaarden og atter stod i den gamle Stue, hvor Morgendæmringen brød sig gennem de smaarammede, højtsiddende Ruder, tænkte hun paa det forrige Gry. Fra Alkoven hørte hun sin yngre Søsters regelmæssige Aandedrag — hun var altsaa gaaet tidlig hjem fra Brylluppet. Hvor var det længe, længe, siden hun havde forladt denne Stue. Saa lang en Dag havde hun aldrig før oplevet. Og da hun lagde sit Tøj sammen paa Stolen, faldt der Taarer paa den vinrøde Kjole. D II. et forekom Hans Kragh den næste Dag, at han gik og vadede frem gennem en tyk, graa Taage. Alle Muskler i hans Lemmer var slappede, og hele Tiden syntes han at høre en Kedel koge. Desuden havde han en Kvalme, som han skulde udspy al Landsens Edder og Forgift. Det var første Gang, han havde haft sig en stor Rus, og aldrig havde han tænkt sig, at Følgen var saa forbandet. Med askegraat Ansigt og farveløse Øjne drev han Formiddagen hen i Stalden — helst saa langt som muligt fra andre Mennesker. Efter Middag, da Gæsterne atter gav Møde i Bryllupsgaarden, stillede han tavs ved Vognene, hjalp Kvinderne ned og spændte Hestene fra uden at mæle et Ord. Henimod Aftenen huskede han først, at han var ganske fastende, og han begav sig da over i Køkkenet for at faa en Bid Mad i al Stilhed. Før han Fædres Jord af Nicoline Kirkegaard
Page 1 and 2: 1 et var D Aaret, I. den korteste N
Page 3: 3 „Være derinde med ham i Nat.
Page 7 and 8: 7 han noget derinde — der sad et
Page 9 and 10: 9 „I er altid bag efter andre Fol
Page 11 and 12: 11 der var Raad. Han havde altid f
Page 13 and 14: 13 Kræmmeren saa op og nikkede, da
Page 15 and 16: 15 Kold og følelsesløs gik han Da
Page 17 and 18: 17 at de søgte dertil, hvor andre
Page 19 and 20: 19 Indbydelse til et Begravelsesgil
Page 21 and 22: 21 Og Inger var for ung til at begr
Page 23 and 24: 23 Om en Time eller to kunde de vel
Page 25 and 26: 25 Søren spurgte, om han havde bet
Page 27 and 28: 27 derfra, var det sædvanligvis Li
Page 29 and 30: 29 Hun maatte ofte blive hjemme, na
Page 31 and 32: 31 Inger standsede Rokkehjulet og s
Page 33 and 34: 33 forøvrigt ud, som hun ikke selv
Page 35 and 36: 35 Mens han skubbede sig frem melle
Page 37 and 38: 37 Skikkelser sig, som forsvandt in
Page 39 and 40: 39 „Ane Mette dog,“ sagde Inger
Page 41 and 42: 41 „Hvorfor, lille Kone, havde De
Page 43 and 44: 43 Hans mente, at det nok var gliaa
Page 45 and 46: 45 spillede Tærning om Menneskers
Page 47: 47 „Han skal tilbydes Husly i Nat

Nicoline Kirkegaard - Skolen for livet — det timelige.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?