N eurologi

Neurologi
Traumatiske læsioner

Traumatiske læsioner i CNS
n ”En traumatisk beskadigelse af hjernekassen,
hjernen eler andre intrakraniele strukturer”
n Mere end ca. 50.000 danskere får et
hovedtraume om året
n Ca. 15.000 15.000-20.000 20.000 indlægges
n Ca. 2000 2000-3000 3000 må behandles på neurokirurgiske
afdelinger

Traumatiske læsioner
n Inddeling: Primær / sekundær skade.
n Patoanatomisk
n Kontusion.
- Mindre hæmoragisk læsion i hjernen uden substanstab.
n Diffus axonal læsion.
- Små kontusioner eler hæmatomer hæmatomer i corpus calosum og
hjernestammen. Kan senere føre til degeneration af
nervevæv.
n Dilaceration.
- Direkte sønderrivning af hjernevævet. F.eks. Skudlæsion.

Traumatiske læsioner
n Typer af kranio -cerebrale cerebrale læsioner
n Hjernelæsioner
n Commotio cerebri
n Diffus hjerneskade
n Fokal hjerneskade
n Kraniebrud
n Fraktur af theca crani
n Fraktur af basis crani
n Hæmatomer
n Epiduralt hæmatom
n Subduralt hæmatom
n Intracerebralt hæmatom
n Subarachnoidalblødning

Commotio cerebri
n En reversibel forstyrrelse af hjernens funktion i
form af kontusion eler kortvarig
hukommelsestab
n Hyppig tilstand, som det er vigtigt at vurdere
sværhedsgraden af, da der kan opstå andre
læsioner i forbindelse med commotio
n Stor forskel på let og svær commotio

n Let
Commotio cerebri
n Kortvarig tab af hjernens funktion uden tab af bevidsthed
n Evt. kortvarig posttraumatisk amnesi
n Evt. kortvarig kortikal blindhed
n Svær
n Bevidsthedtab < 6 timer
n Næsten altid posttraumatisk amnesi
n Bradykardi dvs. langsom hjerterytme (kortvarigt)
n Hypotension dvs. lav blodtryk (kortvarigt)
n Apnø dvs. respirationsstop (kortvarigt)
n Evt. symptomer som ved øget ICP

Commotio cerebri
n Ved oplagt anamnese og klinik ikke behov for parakliniske
undersøgelser. Varsles for at kontakte sygehus ved forværr!
n Ved Ved mistanke om svær commotio med evt. komplikationer
feks. epiduralt hæmatom → CT CT-scanning. CT CT-scanning. scanning.
n Hvis svær commotio:
n Observation af Puls, BT, Pupilforhold, bevidsthedsniveau, kramper.
n Dette gøres for at udelukke en evt. udvikling
n Ved forværring i bevidsthed eler kramper → CT CT-scanning scanning

n Øjendrejning
- Spontan 4
- Ved tiltale 3
- Ved smerte 2
- Ingen 1
n M otorisk respons
- Følger opfordringer 6
- Målrettet respons 5
- Afværgereaktion 4
- Abnorm fleksion 3
- Ekstension 2
- Intet 1
n Verbalt respons
- Orienteret 5
- Konfus, men kan svare svare4
- Usammenhængende 3
- Uforståelige lyde 2
- Intet 1
Glascow comaskala

Kraniebrud
n Følger af at hovedet har været udsat for et
traume af en vis sværhedsgrad
n Ikke nødvendigvis behandlingskrævende
n Inddeling
n Fissur, komminutte komminutte-/depressionsfrakturer
komminutte komminutte-/depressionsfrakturer /depressionsfrakturer
n Åbne Åbne-/lukkede /lukkede frakturer
n Theca Theca-/basis /basis frakturer
n Behandling ved:
n Større forskydninger i knoglefragmenter
n Beskadigelse af hjernevæv grundet knoglefragmenter

Intrakranielle hæmatomer
n Klassificeres efter deres lokalisation:
n Epiduralt hæmatom.
n Subduralt hæmatom.
n Akut
n Subakut
n Kronisk
n Traumatisk intracerebralt hæmatom.
n Traumatisk subaraknoidalblødning.

Intrakranielle hæmatomer

Epiduralt hæmatom
n Melem kranium og dura
n Sjælden
n Hyppigst i aldersgruppen 20 20-50 50-årige årige
n Overrivning af meningeale kar ifm. traume
(ofte a. meningea media)
n Symptomer / klinisk forløb:
n Initielt hjernerystelse.
Herefter :
n 1-12 12 (24) timers frit interval.
Derefter:
n Tiltagende hovedpine, bevidsthedpåvirkning, kvalme.
n Pupildilatation, samsidigt.
n Modsidig hemiparese.
n BT stigning, Puls fald

Intrakranielle hæmatomer

Epiduralt hæmatom
Vurdering:
Hvis mindste mistanke om
Hæmatom bestiles akut CTscanning
CT-scanning: ”linseformet”

Behandling
n Kirurgisk evakuation evt. pimært aflastende
borehuler borehuler.
n Prognose afhængig af tidsforløb.

Subduralt hæmatom
n Placeret melem dura og arachnoidea.
n Deles op i akut, subakut og kronisk alt efter
tidspunktet for symptomernes indtræden i
forhold til traumet
n Kan opstå ved selv lette traumer.
n Skyldes venøs venøsblødning blødning eler kapilær blødning
ved hjernedilaceration
n Ses ofte hos svært alkoholiserede

Intrakranielle hæmatomer

Akut subduralt hæmatom
Karakteriseres ved :
n Udvikles øjeblikkeligt ifm traumet
n Hovedpine og kvalme
n Opkastning.
n Evt. pupil differens eler tidsinterval som ved
epiduralt hæmatom
n Dårlig prognose med stor dødelighed.

Akut subduralt hæmatom
Ved mindste mistanke skal
der CT-scannes
”Halvmåneformet”
•Behandling Behandling
ABCDE
Akut
operation

Kronisk subduralt hæmatom
n Incidens 11-2
2 per 100.000 (Mænd over 50 år eler
ældre over 65 år)
n Symptomer 11-2
2 måneder efter traume.
n Dannelse af bindevævskapsel bindevævskapselomkring bindevævskapsel bindevævskapselomkring omkring
hæmatomet efter de første par uger
n Osmotisk vandtransport ind i kapslen.
n 50% alkoholikere.
n OBS epileptikere og pt. i AK AK-behandling! behandling!

Symptomer
n Skubvis progredierende symptomer
n Hovedpine
n Konfusion
n Fremskridende demens
n Karakterændring
n Fokale symptomer ses ofte sent
n Papilødem hos 20% på diagnosetidspunktet
n Ved tvivl → CT CT-scanning scanning

Kroniske subduralt hæmatom
n CT CT-scanning scanning
Væskespejl melem sedimenterede
blodlegemer (hvid) og plasma

n Operation.
n Prognose afhængig af
tidsforløb.
n Symptomremission
hos 95%.
Behandling

Intracerebrale hæmatomer
n Blødning direkte i hjernesubstansen
pga. overrivning af blodkar.
n Ses på en CT CT-scanning scanning som et
fokalt hæmatom eler mindre
sammenflydende hæmatomer
n Intracerebrale hæmatomer
resorberes ofte spontant, hvorfor
man ofte ikke behøver at operere
n Prognosen afhænger af placering af
hæmatomet og pt. kliniske tilstand

Følger efter kranio kranio-cerebrale cerebrale traumer
Kan først vurderes efter 66-12
12 mdr.
Bedring kan ses op til 2 år efter.
n Post commotionelt syndrom (5 (5-10% 10% efter svær Commotio)
- Hovedpine, dårlig hukommelse, demens, nedsat
koncentrationsevne.
- Støjoverfølsomhed, irritabilitet.
- Alkoholintolerance
- Svimmelhed Svimmelhed. .
n Epilepsi ( især svær frakturer eler duralæsioner).
n Hydrocephalus (oftest efter SAH).
n Demens. (Hyppig)

Case 6
n 35 årig kvinde som falder over sønnens ruleskøjte. Slår hovedet
hårdt mod flisegulvet i bryggerset.
n Er bevidstløs få sekunder, sekunder, herefter noget chokeret men
velbefindende.
n Udvikler over de næste timer kvalme, hovedpine, opkastninger
og almen utilpashed.
n Objektivt –
n Neurologisk intakt fraset ovennævnte. Elers sund og rask
n Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
n Differentialdiagnoser?
n Hvilke undersøgelser kunne man bruge i den videre udredning?
n Behandling?

Case 12
51 årig mand. Tidligere rask dog enkelte episoder
med pludselig hovedpine med påvirket syn på højre
øje. Svundet spontant.
Indbringes af Falck da han i forbindelse med coitus har fået
pludselig stærk hovedpine med progredierende
bevidsthedstab. Indlægges på intensiv afdeling.
Vågner noget op, men bliver igen tiltagende dårlig med
påvirket sensorium og opkastninger.
1. Diagnoseforslag?
2. Undersøgelser?
3. Behandling?
4. Prognose?

Case 13
83 årig mand indbringes efter faldet i
eget hjem. Kendt med Atrieflimren, i
AK AK-behandling. behandling.
Vågen, svarer på tiltale. Hurtige,
gentagne planløse bevægelser af højre
arm. Rigid ved undersøgelse. Normale
reflekser. Nedsat sensibilitet på hele
OE.
n Diagnose?
n Behandling?
.

70 årig alkoholiseret mand
fundet på gaden, halvt påklædt.
Kan ikke medvirke til objektiv
undersøgelse.
Fremstår dement, planløs og
urolig. Falder hurtigt hen og
sover tungt.
Intet objektivt tegn på traume.
n Hvad viser CT?
n Behandling?
Case 14

84-årig 84 årig mand i behandling med
AK grundet atrieflimren.
Faldepisode for 2 mdr. siden.
Efterfølgende langsom aftagende
almentilstand. Fremtræder konfus,
aparte og ændret i adfærd.
n Diagnose?
n Hvad viser CT?
n Behandling?
Case 15