2008 juni side 1-13 - Christianshavneren

Bydelsavis nr. 5 / juni 2008 / 25. årgang 

Fotografen Lise Dreistel har været flue 

på væggen i C.I.K. se side 22 

Årets Christianshavnerpris gik til ildsjælen, 

Britta Krogh-Lund, se side 9 

Hvidtjørnen blomstrede 

atter og vi ønsker, igen i 

år, alle vore læsere en 

rigtig dejlig sommer! 

Helgoland atter klar til 

sommeren og til vinterens 

kolde gys, se side 4 

Fotograf Susanne Mertz 

flytter sit studie til 

Havnen, se side 11 

om 

Sankt Hans 

Agenda21-center på vej, 

se side 5 

En udflugt til Saltholm med 

rugende edderfugle, se side 20

2 Christianshavneren nr. 5 / juni 2008 

HUSK HUSK AT 

AT 

Beboerhuset har åbent for jazz festival fra 7. til 13. 

juli.Derefter sommerferie, hvor huset er lukket til og med 

10. august. Vi ses den 11. august. 

Vi varmer op til jubilæum! 

Til november bliver den lille avis 25 år – og så skal der 

være fest! 

Såvel gode idéer som aktivister søges til at gøre dagen 

helt speciel. 

Henvendelse til den nuv. Redaktion – se nederst på siden. 

iljøbilen kommer næste gang den 16. juni kl. 

9 til 20 på Christianshavn Torv. Derefter den 21. juli og 

en 18. august, hver den tredie mandag i måneden same 

tid og sted. 

Biens Dag 

Afholdes igen i år ved Milepælen 

Lørdag den 14. juni kl. 12 til 20 

Mød op til en festlig dag med underholdning for 

børn og voksne. 

Bamse/hattebod - Raflebod - Fiskedam 

Flotte gevinster fra bydelens sponsorer udloddes 

med festtegnene, som kan købes fra 19. maj i: 

Kanal Bodega, Falken, Høvlen, Eiffel Bar, Fingerbøllet, 

Rabeshave, Stærkodder, Malmø kælderen og 

på selve festpladsen. 

Venlig hilsen Bien´s bestyrelse 

Fodboldtræner søges 

Cuper 

til Intelligente 

Kvinder 

C.I.K, Christianshavns Idrætsklub.søger en engageret 

træner fra ca. 1 august 2008 til et 7-mands damesenior 

hold. Vi træner tirsdag og torsdag aften på Kløvermarken 

og spiller i Kbu‘s 7-mands turnering. 

Vi er et meget socialt hold men spiller samtidig for at 

vinde, og det er vores ambitionat starte et 11-mands 

hold i foråret 2009. Hvis du er interesseret så ring til 

Cik fodbolds formand Michael Svendsen på 61782861 

eller damerepræsentantPetrine Nielsen på 26622432. 

Du kan også tjekke vores hjemmeside på 

www.cik-fodbold.dk 

yt navn til Københavns Havn 

Udviklingsselskabet By & Havn I/S,tidligere Arealudviklingsselskabet 

I/S. By & Havn skal på et forretningsmæssigt 

grundlag forestå udviklingen af selskabets arealer 

i Ørestad og Københavns Havn samt forestå havnedriften 

i Københavns Havn. Den erhvervsmæssige havnedrift 

varetages via datterselskabet Copenhagen Malmö 

Port. Se evt.: www.byoghavn.dk 

e-post: christianshavneren@beboerhus.dk Avisens formål er at 

oplyse og skabe debat om 

hvad der foregår i bydelen. 

Udgives af avisgruppen, 

grundlagt i 1983. 

Christianshavneren 

bydelsavis 

Alle tegnere, malere, 

fotografer, collagister 

– kunstnere i hele verden… 

Er inviteret til at deltage i 

Christianias 37 års 

- -fødselsdagsplakatkonkurrence - - 

Indlevering på Gallopperiet 23/24/25 

Juni 2008. 

Mkh Gallopperiet, 

Stadens Museum for Kunst, 

Baadsmandstræde 43, 

Loppebygningen 

Utilfreds med dit bredbånd? 

Der må være andre end mig der er ved at miste tålmodigheden 

med deres bredbåndsudbyder. I vores ejendom 

„Sandkagen“ på Christianshavn har vores andelsboligforening 

en aftale om telefon og bredbånd, og det 

fungerer mildest talt utilfredstillende. Download og 

upload hastigheder, som på trods af diverse forbedringer 

og opgraderinger ikke lever op til det selskabet lover, 

og samtidigt bliver det bare dyrere og dyrere. Vores 

nærmeste naboer har Bryggenet, hvor store dele af 

beboerne og boligforeningerne på Islandsbrygge er gået 

sammen om en meget velfungerende løsning, som til 

og med er billig, når man er tilstrækkelig mange om 

det. Deres løsning indbefatter at de gratis kan ringe til 

hinanden på Bryggen, upload og download er tilstrækkelig 

til at både Skype og IP telefoni rent faktisk fungerer, 

og så har de til og med diverse TV forbindelser 

også. Det tror jeg på også kan lykkes her på Christianshavn, 

det kræver dog, at der skal etableres fiber 

net, som skal graves ned, og det koster, men hvis vi er 

nok kan det absolut betale sig. Samtidigt kræver det 

at nogle frivillige er villige til at gøre noget forberedende 

fodarbejde, jeg melder mig frivilligt som første 

mand, er du den næste, så skriv til mig på: 

hans.henrik.hansen@hotmail.com 

Med venlig Hilsen 

Hans Henrik Erland Hansen 

Overgaden oven Vandet 42 2. th 

Benny Pølsemand 70 år 

Et kendt ansigt på Torvet 

kunne fejre sin runde fødselsdag 

lørdag d. 31. maj. 

Den dag var han ikke på sin 

plads, men holdt flot åbent 

hus i Voldboligerne. 

Stort tillykke til Benny og 

tak fra alle for hans måde 

at servicere christianshavnerne 

på, når sulten over- 

...men hvor er Benny? 

En fotograf 

fra avisen 

kom for at 

fotografere 

fødselaren i 

hans pølsevogn 

på 

Torvet, men i 

stedet for 

pølsevognen 

stod et stort 

stål skrummel 

af en 

fiskebil! 

Deadline for stof til næste 

nummer af avisen: 

Lørdag 23. aug. kl.14.00 

Deadline for annoncer 

Tors. 21. aug. kl 16.00 

mander dem. Det sker jo, når 

maven er helt tom – eller vi 

har vovet os ind på et af de 

nye ”dyre steder” og guffet 

én grønært smukt dekoreret 

på en mega-tallerken. Så 

trænges der ekstra hårdt til 

en efter-opfyldning hos 

Benny. 

anvar 

foto: Marie Markus 

Redaktion af dette 

nummer: 

Anvar Tollan 

Poul Cohrt 

Lis Schertiger 

Jane Lytthans 

Kirsten V. Andersen 

Marie Markus (ansv.) 

Ole Ullby 

Åse Gørsing 

Signerede artikler repræsenterer 

kun forfatteren. 

Nyt i sag om dødsvold 

Som vi før har omtalt, er den 23-årige tyrkiskfødte Arif 

Savran blevet idømt 7 års fængsel og udvist, for et dødeligt 

overfald i Dronningensgade. Savran var en del af den 

gruppe, der i maj 2006 bankede den 19-årige Khurram 

Waqar til døde med køller i forbindelse med kampen om 

hashmarkedet. 

Men nu har højesteret ophævet landsrettens dom, fordi en 

ny mentalerklæring anbefaler, at Savran får psykiatrisk 

behandling i stedet for fængselsstraf. Sagen vil herefter 

blive genoptaget i Landsretten. 

JETTEA 

EFTERLYSNING 

Sort 3hjulet cykelvogn er fjernet fra bolværket ved Overgaden 

Neden Vandet 17 natten til lørdag mel. 16. og 17. 

maj. 

På forsiden navnet HAVNA i rødt, og nedenunder BK 

BOLVÆRKET Christianshavn. 

Henvendelse til lokalavisen ”Christianshavneren”. 

FJEL OG MNAGLER i majnummeret 

På s. 2 skrev vi, at Johs. fyldte 80 år 25. Maj – det var at 

kigge ind i fremtiden. Når dette blad er på gaden, er Johs. 

dog forhåbentligt blevet 80 i fin stil. 

På s. 8 bragte vi et vemodigt foto fra Helgolands nedrivning 

– vemoden blev ekstra understreget af den beklageligt 

dårlige billedkvalitet. 

I madopskriften på side 14 fortalte vi om, hvorledes man 

piller en reje – og påstod, at det skulle man blot gøre nogle 

nogle hundrede gange. Nok er det mange gange – men 

én gang nogle havde forslået! 

På side 17 bragte vi en foromtale af Travaljelaugets 

standerhejsning og anførte, at Jette Arendrup havde taget 

billederne. Det var nu Ulla Bo Skovvart, der var fotografen. 

Undskyld til begge de damer. 

Side 21 bragte en omtale af Tranhuset på Nordatlantens 

Brygge. Vi påstod, at de solgte rejser og andre fisk. Nu er 

Tranhuset ikke et rejsebureau – og rejer (som det rettelig 

skulle have været) ikke fisk. Der skulle have stået rejer og 

fisk, frisk fra Grønland. 

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 

Mandag 25. august kl 20 i Stanleys Gaard. På mødet vil 

menighedsrådet ved Vor Frelsers Kirke redegøre for rådets 

arbejde i den forløbne valgperiode og for kommende 

opgaver. Desuden gennemgås reglerne for opstilling af kandidater 

til menighedsrådsvalget, der holdes 11. november. 

Torben Reimers bosiddende i Kasernen 

døde 23. maj, 67 år gammel efter et langt og 

begivenhedsrigt liv. De sidste år var 

ikke nænsomme ved ham- 

Avisen omdeles til alle brevsprækker 

på Christianshavn, 

incl.Holmen og Christiania. 

Den kan også hentes 

i Beboerhuset og på Biblioteket. 

Indlæg og annoncer kan 

lægges i avisens postkasse 

Beboerhuset, 

Dronningensgade 34, 

1420 Kbh. K 

Sommerbogen 2008 

„Det er godt at læse, for man oplever så meget uden at 

skulle nogen steder hen“ 

Går du i 3., 4. eller 5. klasse i foråret 2008? Så kan du 

være med i børnebibliotekets læsekampagne „Sommerbogen“ 

2008“. Vi begynder i juni før sommerferien, og 

sommerbogen 2008 slutter først når alle er hjemme fra 

ferie igen. Vi har masser af gode bogpræmier. Du kan 

høre mere om Sommerbogen 2008 og melde dig til på 

børnebiblioteket. 

Christianshavns Bibliotek 

Dronningensgade 53 

Telefon 32546478 

Redaktionen består af aktivister 

og har ingen fast 

træffetid p.t. Kontakt os og 

læg en besked, så vi kan 

kontakte dig. 

Tlf. 3257 8890 

Giro 1199 0001393758 

CVR nr. 53 39 99 59 

e-mail christians havne 

ren@beboerhus.dk 

Tryk Helsingør Dagblad 

oplag 8.000

Christianshavneren har tidligere 

beskrevet det store 

arbejde, der foregår i kulisserne, 

for at give christianshavnerne 

det torv, som vi 

alle ønsker os. 

Blandt de grupper, som 

arbejder med torvets nuværende 

tilstand, er et partnerskab 

bestående af Socialcentret 

på Nørre Vold, Gade 

plansenheden, Kofoeds Skole, 

Nærpolitiet, Center for 

Bydesign og Christianshavns 

Lokalråd. 

Dette partnerskabssamarbejde 

blev indledt i 

forsommeren 2007 med det 

formål, at se på hvordan torvet 

kunne blive et sted for 

alle – med plads til alle. 

Torvets dagligdag 

Vi har sikkert alle mange 

forestillinger om, hvordan et 

torv skal se ud. Mange vil 

mene, at det skal være grønt, 

at man skal kunne sidde fredeligt 

på en bænk og samtale 

med hinanden eller 

eventuelt sætte vennerne 

stævne ved en lille kafé inde 

på torvet. 

Det fælles og det grønne 

er således en hovedingrediens 

i manges ønsker om et 

godt torv. 

Men sådan et torv har vi 

ikke! Hver gang torvet er blevet 

ændret, er stemningen 

på torvet blevet værre. Med 

Metroens ankomst til Christianshavns 

Torv skal torvet 

opfylde så mange funktioner, 

at det går ud over 

torvets muligheder som 

torv. Problemerne hober sig 

op: 

Cykelmassen(massakren) 

flyder uhindret, og synes det, 

ustoppeligt ind over torvet 

fra nedgangen til Metroen. 

De danner hegn hele vejen 

langs Brugsens facade, og 

gør sig bemærket overalt på 

torvet ved deres tilfældige 

parkeringspositioner. Partnerskabet 

tog en tur til 

cykelbyen Lund i Skåne for 

at se, hvordan de dér har løst 

problemer med cykelparkeringskaos. 

Også dér 

har de et samarbejde 

mellemde sociale og de tekniske 

myndigheder – de har 

derved skabt nogle utroligt 

fine cykelfaciliteter med service, 

udlejning og oprydning 

til stor nytte for alle de 

40.000 mennesker, som bor 

i byen. Partnerskabet ønsker 

sig og arbejder på at 

gennemføre noget lignende 

på Christianshavns Torv. 

Christianshavneren nr. 5 / juni 2008 3 

Partnerskabet skaber resultater 

Et stille torv med stille omgivelser, næsten usynligt, dog på en mere charmerende måde, 

måske, end det kaos, som nu betegnes som Christianshavns Torv. Arkivtegning 

Grøntboden vender sit beskidte 

telt ind mod torvet, 

og de farverige grøntsager og 

blomster vender mod fortovet 

og gaden, samtidig med 

at de hidtil har afskåret indgangen 

til torvet næsten fra 

Metronedgangen til busstop 

pestedet. På den måde har 

grøntboden tappet torvet 

både for tilgængelighed, men 

også for liv og farver. Der har, 

dels af partnerskabet, dels 

af lokalrådets torveudvalg 

været arbejdet med denne 

problematik. Derfor har Københavns 

Kommune indskrænket 

grøntbodens udstillingsområde 

og givet tilladelse 

til, at både pølsevognen 

og den nye fiskebil kan 

stå i det omtalte område, 

foreløbigt, fordi dér er et af 

de få strømstik på torvet. 

Christianshavns Torv har 

altid været samlings- og 

mødested for mange slags 

mennesker. Efter anlæggelsen 

af Metrostationen har 

gruppen af ”friluftsmennesker”, 

mennesker der har 

sociale problemer med alkohol, 

stoffer eller psykiske 

problemer i forskellige kombinationer, 

i større omfang 

fundet vej til torvet. Det er 

centralt, nemt at komme til 

og der er gode muligheder for 

at se og mødes med hinanden 

både fra Amager og fra 

København i øvrigt. 

Antallet af de ofte hjemløse 

mennesker, som kommer på 

torvet, veksler af mange årsager, 

men hvad vi, som bare 

kommer forbi, ikke ved, er 

, 

der på bænkene, under 

busstoppestedets tag eller 

midt på torvet. De prøver at 

lave det, der hedder ”fremskudt 

sagsbehandling”, 

d.v.s. sagsbehandling på stedet. 

Fra Sundholm går nogle 

mobile gadeplansgrupper 

ud, de bliver sendt ud til forskellige 

områder, hvor mange 

hjemløse samles, dels for 

Et livligt torv med kajak, boder og samvær som torvet altså 

kan være......... Foto:Julie Rønnow 1985 

at undersøge hvorfor de er 

der dels for at støtte og løse 

problemer. Også nærpolitiet 

patruljerer f.eks. på torvet 

for både at skabe ro, men 

også for at hjælpe både de 

hjemløse og de sociale myndigheder. 

Kofoeds Skole, 

som tidligere lå i Dronningensgade 

34, har en udgående 

medarbejder, som kører 

rundt med kaffe, rent tøj og 

mange tilbud om både en 

snak og et varmt bad. Der 

kommer undertiden mobile 

læge- og psykiatriteams. 

Der foregår således man - 

Torvekomsammen ved Biens dag, men dette er torvesamvær, 

som ser ud til at lykkes. 

arkivfoto 

hvor meget der bliver gjort 

for at møde og hjælpe disse 

mennesker. 

Fra Socialcentret går adskillige 

sagsbehandlere ud 

for at tale med de, som sid- 

ge sociale initiativer midt på 

torvet, usynligt ofte for os 

beboere, som sjældent opdager 

noget som helst andet 

end den undertiden højrøstede 

uro. 

Plads til alle 

Sommeren nærmer sig, og 

dermed kommer varmen og 

for Christianshavns Torv 

også flere og flere ”friluftsmennesker”. 

Der er billig 

drikkelse i Brugsen og der 

foregår så lidt andet som 

kan fylde torvet med aktiviteter, 

så hvorfor ikke slå sig 

ned dér? 

Partnerskabet har forsøgt 

at finde løsninger på at flytte 

lidt rundt på den store 

gruppe af hjemløse, så de 

kunne finde andre bedre steder 

at være sammen, ikke 

for at flytte dem helt væk, 

men for at fordele grupperne 

lidt. 

Således har Socialcentrets 

medarbejdere været 

på succesfulde fisketure 

med nogle af grupperne. Og 

de foretager jævnligt udflugter 

med dem, for at der skal 

ske lidt andet også for dem. 

Gadeplansfolkene fra Part- 

nerskabsgruppen spurgte 

deres ”brugere”, om de selv 

kunne forestille sig nogle 

andre gode steder at være. 

Brugerne forslog, at man 

opsatte borde og bænke 

oppe på voldkronen mellem 

Ravelinen og Vagthuset 

med udsyn over Voldgraven, 

Torvegade og himlen. Dette 

er sket i midten af maj måned. 

Der står nu to nye borde 

med faste bænke og en flunkende 

ny skraldespand. Det 

ser hyggeligt ud, men hvor 

meget det vil blive brugt, vil 

vise sig. 

Men at skabe ro kan ofte 

også indebære at skabe nye 

vaner. Således har Partnerskabet 

forsøgt at finde et 

sted at stille en skurvogn, 

som kunne være åben på 

visse tidspunkter af dagen. 

Det bedst egnede sted syntes 

at være nede for enden 

af Overgaden Oven Vandet 

ved den lille plads ved 

Langebrogade. Der har vejmyndighederne 

givet tilladelse 

til opstilling af et 

kontaktsted for nogle af de 

grupper af hjemløse, som har 

behov for et andet sted at 

være. 

Kontaktstedet er en flot, 

velholdt og velindrettet skurvogn, 

som er blevet doneret 

generøst af de hjemløses 

tandlægeklinik ”Bisserne”, 

som er flyttet ind i Mændenes 

hjem. Vognen står nu på 

Kofoeds Skole til ombygning 

og renovering, ”for smukke 

steder behandles godt og 

dæmper gemytterne”, som 

de udgående folk sagde. 

Vognen har pc-muligheder 

så den fremskudte sagsbehandling 

bliver optimal, det 

vil også være dér alle kommende 

aktiviteter kan annonceres. 

Åbningstiden vil 

På fisketur med torvets friluftsmennesker. Foto: Gitte Larsen 

sandsynligvis være mellem 

kl. 14 – 18. Opstillingen vil 

blive foretaget i løbet af juni. 

Kontaktstedet vil blive passet 

af en social vicevært, politiet 

vil jævnligt smutte 

forbi og både de sociale medarbejdere, 

gadeplansfolkene 

og Kofoeds Skole vil ofte 

komme på besøg. Projektet 

er et eksperiment, som må- 

Kent Klich på Torvet 

ske er midlertidigt, men det 

vil jævnligt blive evalueret. 

Det vil således forhåbentlig 

over sommeren lykkes at 

aflaste Christianshavns 

Torv og samtidig gøre noget 

godt for en gruppe mennesker, 

som ikke har fået den 

letteste tilværelse i deres 

turban. 

Partnerskabet arbejder 

videre med projekt ”Plads til 

Alle”, og gode idéer modtages 

gerne enten i Lokalrådets 

eller Christianshavnerens 

postkasser i Beboerhuset, 

Dronningensgade 34. 

Jane Lytthans 

foto: Marie Markus 

For tiden ses et meget smukt fotografi på Torvet. Det er 

den internationalt anerkendte fotograf Kent Klich som 

har taget billedet. Andre af hans billeder ses rundt om 

i byen. 

Han kalder dem ”Out of sight out of mind” og hentyder 

til vores store evne til blindhed overfor andres elendighed. 

Han stiller skarpt på sociale konflikter og har 

vundet mange priser bl. a. prisen for bedste korte dokumenter, 

CPH dox 2006.


Helgoland klar til brug 

Den 16. juni slås porten op 

til det nye Helgoland (i skrivende 

stund mangler den 

godt nok at blive sat i). Gennem 

måneder har man kunnet 

følge byggeriet og set de 

karakteristiske Helgolandfarver 

vokse frem ude på 

vandet. Mange har en erindring 

om den gamle badeanstalt 

med alle de forandringer, 

den måtte igennem - 

storm efter storm. Mon 

denne badeanstalt kommer 

til at stå stærkere? – Pæletræet, 

som udgør fundamentet, 

skulle være nærmest 

uopløseligt i vand mindst 

100 år. – Dækket er lavet i 

lærk – det samme gælder for 

trapperne – der nærmest er 

at ligne med stiger, da de er 

rimeligt stejle og en smule 

smallere end de gamle trapper 

– men så kan man jo 

holde sig fast til begge sider. 

Som de står nu, er der en risiko 

for at glide, når trappen 

er våd, men mon ikke 

der kommer kokosmåtter 

el.l. på, så vi kan stå fast i 

al slags vejr? 

Vil man ligge og dase på 

brædderne, er der ikke så 

mange læmuligheder på 

fællesafdelingen mod syd. 

Her ønskede Friluftsrådet, 

at byggeriet skulle være 

transparent – og det er det 

også blevet. Undertegnede 

besøgte stedet en dag, hvor 

en let vind fra vest gjorde 

det umuligt at finde læ i den 

afdeling. Til gengæld ville 

man kunne ligge i læ bag 2 

m højt plankeværk både på 

herre- og dameafdelingen. 

Dvs – der er nogle lavere 

plankeværk hhv mod øst og 

nord, som til gengæld ikke 

dækker for kvindernes blottede 

bryster, hvis bådfolket 

eller vindsurfere skulle finde 

på at titte. – Af en eller anden 

årsag er der tilsyneladende 

også tænkt ’transparent’ 

ind et par steder på de 

to separatafdelinger – hvor 

vinden så vil få frit løb fra 

nord og øst, men samtidig 

betyder dette en smule 

vandkig, hvis man lægger sig 

i sigtlinien. 

Der er også - som det ser 

ud lige nu – tænkt transparent 

– når man kommer over 

broen og møder midterafdelingen. 

Der er på længere sigt 

gjort plads til et hus, som 

tidligst vil komme til at stå 

i løbet af efteråret – så lige 

nu er der frit udsyn til en 

kollektiv ’side 9 model’. 

Hvis kvindeafdelingen 

placeres i midten, vil der 

være fri beskuelse fra den 

fremskudte nordafdeling, 

når nymferne hopper i vandet 

fra badeplatformen. 

Forhåbentligt får den nordligste 

sauna – når den engang 

bygges - ikke saunavindue 

mod syd, for så er der 

da lagt op til hård konkurrence 

med diverse peepklubber 

på Istedgade. – Det 

er lidt ærgerligt, at den rare 

tryghed, ved at alle kunne 

være til stede med div. skavanker, 

deller, mangler mm 

og vide sig anonyme i dette 

meget specielle frirum, som 

var på den gamle badeanstalt, 

ikke helt vil kunne 

opnås på den nye badean- 

stalt. 

Tryghed 

Der er åbenbart ikke taget 

højde for, at mange både 

unge og ældre ikke bryder sig 

om, at man ikke kan nå 

bunden. De inderste trapper 

i seperatbassinerne, som pt 

er ret så slimede, fører ikke 

ned til sikker bund under 

fødderne. Den nye badeanstalt 

er placeret noget højere 

end den gamle og vi er ude 

på dybere vand. Herligt for 

alle, der har en lille springer 

i maven eller vil tage 

kampen op med kanalsvømmerne. 

For nogle virker 

det lidt skummelt, at man 

ikke kan se bunden, da der 

også er en del tang. – Men 

det betyder dog ikke, at man 

Lokalplansforslag for Christiania 

Af Frank Hedegaard, Camilla Burgwald og 

Ninna Thomsen (alle MBR, SF) 

Borgerrepræsentationen 

har sendt et lokalplansforslag 

for Christiania i høring. 

Forslaget, som blev 

præsenteret her i avisen for 

nylig, handler om, hvordan 

Christiania skal se ud i 

fremtiden. For SF har det 

været afgørende, at 

Christianias status som et 

område, hvor der er plads til 

eksperimenterende boligformer 

og hvor der er tradition 

for mangfoldige bygningsmæssige 

udtryksformer bevares. 

Vi har også været ivrige 

talsmænd for, at området 

fortsat skal være bilfrit 

og at de mange grønne områder 

skal bevares og udvikles. 

SF har hele tiden holdt 

fast i, at Christiania er 

christianitternes, og at de 

derfor skal have andel i 

slet ikke kan komme ned, 

hvor man også kan bunde – 

i hvert fald fra den nordlige 

afdeling er der en trappe 

ned mod vest (mod stranden) 

– samt hele det herlige 

område for nydelse af solnedgange 

på fællesafdelingen. 

Dette sydvestvendte 

hjørne er bygget op 

som et bredt trappe/siddeareal 

ned mod det lave vand 

ind mod stranden. – Dette 

benyttes allerede flittigt de 

sommerlige aftener. 

Et underligt hul i dækket 

mod øst på fællesafdelingen 

skulle efter sigende være et 

sanserum (?). Muligvis vil 

det blive av av-sanserne, 

der kommer i aktivitet, et 

bette puf og du risikerer at 

ryge i, og der er højt ned og 

lokalplansforslaget. Vi ser 

derfor frem til at læse 

Christianias høringssvar og 

vil kæmpe Christianias 

sag, hvis fristadens folk ønsker 

ændringer i forslaget. 

Vi håber på en varig løsning, 

som kan være til glæde 

for christianitterne som lever 

deres liv på Christiania, 

og for os andre som holder 

af at besøge Christiania, 

hvor der er højt til loftet og 

plads til det skæve og eksperimenterende. 

Sådan skal 

det blive ved med at være. 

Idé til ny bebyggelse på 

Christiania.. 

Et 5 etagers hobbitlignende 

beboelseskompleks tænkt til 

unge mennesker under 

uddannelse eller gæstestuderende. 

Fællesafdelingen med 

sidde/trapper mod sydvest 

foto: bk 

desuden en trappe som stikker 

frem fra et nedsænket 

plateau – så pas på ikke at 

snuble. 

Helgoland skal være 

åbent fra 10-18 med livredder. 

Det er trygt og godt, men 

umiddelbart ser det ud til, 

at enhver, der har lyst, kan 

planke badeanstalten. – 

Også et oplagt sted at lægge 

til med en båd – eller man 

kan gå det lille stykke gennem 

vandet og stige om bord 

via trapperne. 

Et dejligt byggeri – denne 

første etape, men mon ikke, 

de store huller i dækket, hvor 

diverse huse er tænkt ind, 

snart bliver bebygget, for 

som det står nu, bliver det 

nok vovehalsenes udfoldelsesområder. 

Vi er mange, der glæder 

os til at tage Helgoland i 

brug og håber selvfølgelig 

også politikerne snart kan 

finde kroner til at lade kommunen 

færdiggøre byggeriet 

hurtigst muligt, så sikkerhed 

og tryghed kommer i top 

på den nye badeanstalt. 

Og så er vi også rigtig mange, 

der glæder os til at svalerne 

og svanerne finder vej 

til Helgoland igen. 

Tekst og foto: 

Mangeårig bruger 

af det gamle Helgoland 

Komplekset har ikke et indre 

trappesystem, men kringlede 

stier og trapper finder vej op 

i Hobitten. I kernen af huset 

er der fællesaktiviteter: 

baderum, vaskeri, kondirum 

m.m. 

Kilde: Christiania Arkitektur 

- idéer til fremtidigt byggeri

Havnebro og broer over 

Christianshavns kanal – 

hvad sker der? 

Kommunen arbejder i disse 

måneder med planer, som vil 

få meget stor indflydelse på 

vores bydel: en bro over havnen 

og, ikke mindst, to mindre 

broer over Christianshavns 

kanal og Trangraven. 

Det er endnu ikke afgjort præcist 

hvor broerne skal ligge, så 

det er værd at sætte sig ind i 

sagen og overveje hvad der er 

godt og hvad der er skidt. 

Omkring årsskiftet 2007- 

2008 besluttede først Teknikog 

Miljøudvalget og dernæst 

Borgerrepræsentationen at 

sige ”ja tak” til en gave fra AP- 

Møllerfonden. Gaven består i 

en cykel- og fodgængerforbindelse 

over Inderhavnen 

fra Havnegade/Nyhavn-hjørnet 

(ved den gamle flyvebådsterminal) 

til Christianshavn og 

Holmen/Operaen. 

Formålet 

Broforbindelsen handler 

ikke først og fremmest om 

operagæsterne. Der er snarere 

tale om en kombineret 

gang- og cykelrute fra Amager 

til Indre By – over Christianshavn 

og Holmen. 

Kommunen forudser at ca. 

8000 cyklister dagligt vil 

benytte forbindelsen til og 

fra Indre By! 

Broen vil naturligvis betyde 

at Christianshavns forbindelse 

til City bliver meget bedre. 

Især for Nordatlantens 

Brygge, ”benenden” og Holmen 

som pludselig kommer til 

at ligge tæt på Kongens 

Nytorv! Men der er desværre 

også nogle alvorlige, negative 

sider. 

I løbet af foråret blev det 

besluttet at broen over inderhavnen 

skal ”gå i land” på 

Grønlands Handels Plads, dvs. 

nord for ”Nordatlantens 

Brygge” og Restaurant Noma, 

som det kan ses på kortet fra 

kommunen. Den tidligere 

plan var at broen skulle ”gå i 

land” på Christiansholm. 

Denne bro bliver høj nok til at 

f.eks. havnebussen kan passere; 

mens større/højere skibe 

er afhængige af at broen lukker 

op. 

Lave broer over 

Christianshavns Kanal 

Så langt så godt - men fra 

Grønlands Handels Plads 

skal man jo videre til Amager 

og Holmen. 

Derfor har kommunen og 

AP-Møller fonden planer om 

at slå yderligere tre broer: En 

bro over Christianshavns Kanal 

til Islands Plads dvs. på 

Lejerbos ”hjørne” ved Trangraven. 

En bro over Trangraven 

til Trangravsvej og en 

bro over Proviantmagasingraven 

fra Arsenaløen til 

Frederiksholm. Disse broer 

bliver ”lave broer” som kun 

kan passeres af helt lave både 

som kajakker, robåde, havnerundfart 

mm. – med mindre 

der lukkes op. 

Da to af broerne efter denne 

plan vil have landfæste på 

Lejerbos grund har Lejerbos 

afd. 204 været til møde med 

kommunen. Lejerbos referat 

af dette møde og den efterfølgende 

brevveksling hvor de 

fortæller hvorfor de er mod 

planen, kan ses på deres 

hjemmeside 

www.islandsplads.dk 

Hvad har lokalrådet gjort? 

Christianshavns Lokalråd 

har i hele 2007 prøvet at 

overbevise Ritt Bjerregaard, 

Klaus Bondam og de øvrige 

politikere om, at en moderne 

pendulfærge vil være en meget 

bedre løsning. 

Bådepromenadefodgængere, 

turister, operagæster 

og pendlere vil have 

mere ud af en kort færgetur 

som er komfortabel i al 

slags vejr. Og så vil en færge 

ikke ødelægge Inderhavnens 

og kanalernes helt unikke 

sejlerliv. Eneste ”ulempe” er 


at cyklisterne skal stå af 

cyklen nogle få minutter. 

Da sagen blev behandlet i 

Bygge- og Teknikudvalget i 

december 2007 var vi til foretræde, 

desværre uden resultat. 

Lokalrådets fem synspunkter 

På et møde i april med forvaltningen 

har lokalrådet 

fremført fem synspunkter: 

1) Det er godt at linieføringen 

for broen over inderhavnen 

til Grønlands Handels 

Plads friholder kanalerne. 

2) Vi er dog meget kritiske 

overfor tanken om at slå lave 

broer over Christianshavns 

kanal og Trangraven. Følgen 

af disse broer vil meget sandsynligt 

være, at de hundredvis 

af både som giver kanalen og 

havnen et liv, forsvinder. Det 

må politikerne være 100% klar 

over før beslutningen træffes. 

3) En løsning, hvor 

Christianshavns kanal krydses 

i en tunnel bør indgå i planerne. 

Bl.a. Niels Barfred der 

er grundejer på Wilders Ø har 

foreslået dette i flere lokalaviser; 

Lad de 8000 ”hurtigcyklister” 

bruge en cykeltunnel 

og undgå konflikterne 

med sejlbådene. 

4) Lejerbos promenade 

langs Trangraven skal skånes; 

brug i stedet Trangravsvej eller 

Bodenhofs Plads. 

5) Hav stadig en færgeforbindelse 

med i planerne. 

Kommunen regner med, at 

forslaget til broforbindelserne 

vil blive besluttet inden årets 

udgang, så det er nu vi skal 

presse på overfor politikerne 

og komme med vores indvendinger 

og protester eller alternative 

forslag. Ellers risikerer 

vi et broprojekt, der kun er til 

gavn for cyklister og ikke til 

cyklister og sejlere i fællesskab. 

Lokalrådets kontaktudvalg 

om havnebro 

Morten Lind, Lotte Barfod 

Hvorfor et 

Agenda 21-center 

Den 9. juni er der borgermøde, 

hvor vi skal diskutere, 

hvad vi skal med et Agenda 

21-center her på Christianshavn. 

Vi skal finde folk, der 

vil være med i bestyrelsen, 

og vi skal tale om, hvad et 

Agenda 21-center skal lave. 

Københavns kommune 

har vedtaget, at alle 10 bydele 

skal have et agenda 21center, 

og hvert center kan 

få 1.3 mill kr til at ansættelser, 

husleje og miljøprojekter. 

For at få pengene, 

skal vi have fundet en bestyrelse, 

der skal fungere som 

arbejdsgiver for centeret. 

Det svarer til organisationen 

for Beboerhuset, hvor 

Christianshavns 

Beboerhusforening er overordnet 

ansvarlig, og kommunen 

der bevilger et årligt 

beløb til Beboerhuset. 

Miljøet og opgaven 

Et Agenda 21-center arbejder 

med miljøet i bydelen. 

En masse mennesker, 

mest i andre verdensdele, 

lider grusomt på grund af 

klimaet og den måde, vi behandler 

vores miljø på. 

Miljø er mange ting, og det 

er også det, der skal diskuteres 

på borgermødet den 9. 

juni. Hvad skal vi gøre for 

miljøet her? Kom og giv dit 

bud på en vision for miljø- 

arbejdet. Emnerne er 

mange: vandet, energien, 

varmen, elektriciteten, indkøb, 

forbrug, genbrug, affald, 

mad, ressourcer, uddannelse, 

byggeri, trafik, dyr og 

planter. 

Konstituering 18. juni 

Efter mødet samles så 

alle kandidaterne til bestyrelsen 

og konstituerer sig 

med en bestyrelse, vedtægter 

og en plan for det videre 

arbejde. Det sker den 18. 

juni. Kandidaterne er de 

personer, som af deres forening, 

virksomhed eller organisation 

er blevet udpeget 

til at stille op. Det er forudbestemt, 

at de tre af bestyrelsesmedlemmerne 

skal 

være repræsentanter for 

Teknik & Miljøudvalget, 

Lokalrådet for Indre By og 

Lokalrådet for Christianshavn. 

Der kan være op til 

15 medlemmer i bestyrelsen. 

Det fremtidige arbejde 

Noget af det første bestyrelsen 

skal lave er at skrive 

en ansøgning til kommunen 

for at få tildelt pengene. Der 

skal findes et egnet sted, 

hvor Agenda 21-centeret 

kan ligge. Der skal ansættes 

en daglig leder. Der skal 

laves planer for hvilke pro- 

Agenda 21-center på vej 

for bydelen Indre By 

Indre By omfatter København fra Christianshavn 

og Christiania i øst til Søerne i vest, og 

fra Refshaleøen og Classensgade i nord til 

Tivoli og Bernstorffsgade i syd 

Alle borgere, foreninger og organisationer, der er interesseret i et 

Agenda 21-center i Indre By til at styrke det lokale miljøarbejde, 

inviteres til møde mandag den 9. juni kl. 19:00 i Christianshavns 

Beboerhus, Dronningensgade 34, Kbh. K. 

På mødet kan du høre mere om: 

- rammerne for det nye lokale Agenda 21-center 

- erfaringer fra oprettelsen af et tilsvarende Agenda 21-center 

- ideer og visioner fra lokale kræfter 

På mødet har du også mulighed for at drøfte dine egne og andres visioner 

og ideer til et kommende center. Vi slutter mødet med at aftale det 

videre arbejde med at oprette et lokalt Agenda 21-center. 

Borgerrepræsentationen i København har besluttet, at alle bydele fra i år skal være dækket 

af lokale Agenda 21-centre til at styrke det lokale miljøarbejde. I dag er der fem Agenda 21centre 

i København, men der mangler bl.a. et center til at dække bydelene Indre By og 

Christianshavn. Københavns Kommune giver 1,35 mio. kr. årligt i tilskud til den kommende 

fond, som skal drive Agenda 21-centeret. 

Agenda 21 er en dagsorden for det 21. århundrede, som blev vedtaget på FNs topmøde 

i Rio de Janeiro i juni 1992. Verdens lande vedkendte sig her for første gang et fælles ansvar 

for at finde bæredygtige måder for vores fremtidige udvikling, som formår at give alle 

mennesker værdige levevilkår i harmoni med vores naturgrundlag, og som bevarer vores 

naturkapital for de kommende generationer. 

Værter for mødet er Indre By Lokalråd, Christianshavns Lokalråd, Christianias Kulturforening, 

Grøn Agenda Christianshavn og Center for Miljø i Københavns Kommune. 

For yderligere information om mødet, kontakt Tim Jensen, Center for Miljø på tlf. 33 

66 59 95 eller tijens@tmf.kk.dk. Se også www.a21.dk. 

mandag mandag mandag den den 9. 9. juni juni kl. kl. 19:00 19:00 

19:00 

i i Christianshavns Christianshavns Beboerhus 

Beboerhus 

jekter, der skal gennemføres 

for pengene. Der skal laves 

en årsplan for Agenda 21centeret. 

Og det vigtigste af 

det hele bliver at starte eller 

fortsætte miljø-projekter 

i bydelen. 

Arbejdet indtil nu er varetaget 

af folk fra Lokalrådet 

for Indre By, Grøn 

Agenda Christianshavn, 

Sofiebadet, Christiania og 

Strøtanker om Bæredygtighed. 

Læs mere på www.a21.dk 

Kirsten V Andersen


Pressemeddelelse: 

Generalforsamling i 

Det kolde Gys 

Generalforsamlingen den 

19.5.2008 vinterbadeforeningen 

Det kolde Gys afsluttedes 

brat, da formanden, 

Anders Hjorth’s beretning 

blev underkendt. Dirigenten 

konkluderede, at et flertal 

havde stemt imod beretningen, 

hvorpå den siddende bestyrelse 

efter en tænkepause 

valgte at træde tilbage. 

Mistilliden til bestyrelsen 

skyldtes først og fremmest 

en udtalt utilfredshed 

med at medlemmerne ikke 

får de nødvendige informationer 

– bl.a. vedrørende de 

aktuelle vigtige punkter på 

Var det noget for dig, 

som 60+ér? 

Som bekendt skal der være 

valg til de københavnske 

ældreråd i efteråret, nærmere 

bestemt den 18. november. 

Dette gælder også 

for Christianshavns vedkommende, 

hvor der skal 

vælges 7 medlemmer til det 

råd, som gennem de kommende 

4 år skal rådgive KøbenhavnsBorgerrepræsentation 

i alle sager, som vedkommer 

den ældre del af 

befolkningen. 

Men - hvad laver ældre- 

dagsordenen, der skulle tages 

stilling til. Nogle af de 

fremmødte anede ikke, hvad 

der var på dagsordenen, da 

det udelukkende var en 

skabelonindkaldelse, der 

var blevet udsendt. En 

verserende eksklusionssag 

af 3 medlemmer, samt formandens 

offentliggørelse i 

pressen om, at foreningen 

kunne bruge op til 1 mio. kr. 

til køb af 2 råhuse til opstilling 

på Helgoland. Et dyrt 

projekt til over kr. 1,5 mill, 

som endnu ikke var blevet 

forelagt medlemmerne endsige 

vedtaget. Dette vigtige 

rådet egentlig, hvem kan 

blive valgt til det, og hvem 

kan vælge det? 

Disse spørgsmål og flere 

kan du få besked om på det 

fyraftensmøde, som ældrerådet 

afholder: 

torsdag den 9. juni 

kl. 17.00 – 19.00 

i 

Stanleys Gård 

St. Søndervoldstræde 

2 

emne var sat på dagsordenen 

under budgettet til vedtagelse 

(et budget som heller 

ikke var fremlagt) – og 

disse punkter synes at være 

de væsentlige årsager til 

medlemmernes reaktion. 

Dirigenten suspenderede 

resten af mødet og vedtog, 

at eftersom der allerede var 

indkaldt til en ekstraordinær 

generalforsamling den 

16. juni, skal der på denne 

aften vælges en ny bestyrelse. 

Jette Højbjerre (referent) 

Karen Vinding (dirigent) 

(se annoncen andetsteds i 

Christianshavneren) 

Alle christianshavnere, 

som er fyldt 60 år – eller fylder 

det senest på valgdagen 

den 18. november- er velkomne, 

og ældrerådet er 

vært ved en håndmad og noget 

drikkelse. 

Kontakt til ældrerådet: 

Bent Johansen, 

tlf 23 84 60 35, 

email: bema@email.dk 

EFTERLYSNING: 

Oplysninger om Nobels Tobaksfabrik 

Ældre christianshavnere 

husker sikkert, at der frem 

til 1970’erne blev produceret 

cigarer og andre tobaksvarer 

i ”E.Nobels Tobaksfabrik” 

på hjørnet af 

Prin,sessegade og Bådsmandsstræde. 

Nogle ved 

måske også, at fajancefabrikken 

”Aluminia” var 

den første industrivirksomhed 

på stedet engang i 

1860’erne, inden Emilius 

Nobel overtog bygningerne. 

Fabriksbygningerne fra 

1938 ligger der stadig og ejes 

i dag af henholdsvis CIK og 

Christianshavns Gymnasium. 

Gymnasiets anneks med 

bibliotek og mediecenter 

blev som bekendt sidste år 

Fra Vera i Voldboligerne 

hører vi, at Christianias 

månedlige banko denne 

gang, igen, var en kæmpesucces. 

Alletiders mest elskede 

opråber, Cosmo lavede 

så meget spas med 

numrene, at flere var ved at 

omkomme af grin. 

Bankoaftenen indbefattede 

også Amerikansk lotteri og 

overalt var der fine gevinster, 

men slutter Vera, selv 

om jeg er ikke ryger og der 

var tykt af røg og damp, så 

er det godt nok længe siden 

jeg har moret mig så meget 

og det var den allerbedste 

gevinst. 

red. 

hærget af ukendte gerningsmænd 

i forbindelse med urolighederne 

efter nedrivningen 

af Ungdomshuset. 

Ombygningen har taget 

lang tid, men nu lysner det. 

En helt ny og meget flot port 

i glas og stål, finansieret af 

Nordea Danmark-fonden, 

står snart klar. 

Og takket være en imponerendeindsamlingskampagne 

fra den nystartede 

forening ”CG’s Venner” 

og en massiv støtte fra firmaer, 

privatpersoner og organisationer 

er det lykkedes 

at få råd til nye bøger og nyt 

udstyr til et moderne studiecenter 

med bibliotek, boglager 

og arbejdspladser, indrettet 

med støtte fra staten. 

I forbindelse med en forhåbentlig 

snarlig indvielse 

af studiecenteret planlægges 

en udstilling om bygningens 

historie. 

Så hvis du har erindringer, 

fotos eller andre minder 

og oplysninger om den gamle 

tobaksfabrik, er du meget 

velkommen til at kontakte 

undertegnede 

Forrygende forårsbanko 

Anders Bjørn 

historielærer 


Gymnasium 

Prinsessegade 35 

E-mail: ab.cg@ci.kk.dk 

Tlf. 28147883 eller 

4329 0300

Den 1. juni var det 100 år 

siden, at den kommunale 

søbadeanstalt ved Langebro 

blev indviet og åbnet for offentligheden. 

Pudsigt nok var det på 

samme sted, hvor den første 

søbadeanstalt i København 

var blevet anbragt i midten 

af 1780’erne. Det var beskedne 

træskure, som i 

1804 blev overdraget Fattigvæsenet, 

der skrottede dem 

omkring 1830. I 1870’erne og 

1880’erne havde der igen 

været en badeanstalt på 

Christianshavn, denne gang 

placeret ud for Enveloppen 

ud mod Kalveboderne, men 

de var blevet fjernet i forbindelsen 

med opførelse af 

Artillerikasernen i slutningen 

af 1880’erne. Siden 

havde der ikke været bademuligheder 

i Inderhavnen 

eller nær Christianshavn. 

Derfor vakte den ny kommunale 

søbadeanstalt i 

1908 stor interesse: Dagbladet 

”Aftenposten” bragte 

som vanligt, når der skete 

noget særligt i byen, en tegning 

af J. L. Ridter. Her viste 

man en tegning af den 

ny anstalt allerede i februar 

og dermed i god tid, før anstalten 

blev indviet. 

Aftenposten gav en udførlig 

beskrivelse af anstalten: 

Den var bygget på pæle, der 

var banket ned i havnens 

bund, og bestod af fire fløje 

og en mellembygning, der 

delte den i to halvdele, så 

man kunne opnå den ønskede 

adskillelse af mænd 

fra kvinder og kvinder fra 

mænd. Indgangen var dog 

fælles for begge køn og foregik 

via en lille bro over til 

midterfløjen, hvor der var en 

række fællesfaciliteter og 

kontorer m.v. Midterfløjens 

tårne var i to etager med lokaler 

øverst for opsynet. I 

anstaltens fire hjørnepavillonerne 

var der indrettet 

rum til rekvisitter og toiletter. 

Under dele af 

anstaltens tag var der anbragt 

vandbeholdere til 

brug for brusebade. Vandet 

hertil kom interessant nok 

ikke fra havnen, men fra den 

kommunale vandforsyning. 

I hver halvdel af badeanstalten 

var der et 24 x 12,5 

m stort bassin, hvis bund 

kunne reguleres op og ned 

ved en sindrig hejsemekanisme, 

så man kunne 

indstille dybden til de 

badendes svømmefærdigheder. 


Den Kommunale Søbadeanstalt ved 

Langebro gallerier og 

udstillinger 

juni, juli, august 2008 

J. L. Ridters avistegninger 

Tegneren J. L. Ridter, der 

levede fra 1854 til 1921, er 

kendt for sine hundredvis af 

akvareller fra ”Det gamle 

København”. Mindre kendt 

er det, at han i årene fra 

1906 til 1916 også var tegner 

for det populære dagblad 

”Aftenposten” og her 

publicerede gengivelser af 

Badeanstaltens navn var 

officielt ”Skole- og Folkebadeanstalten 

ved Langebro” 

og blev først og fremmest 

bygget af hensyn til 

skolebørnene i de nærliggende 

skoler. Men uden for 

skoletiden var der adgang 

for voksne mod en mindre 

betaling. 

Udefra lignede badeanstalten 

med sine hjørnetårne 

og midterdelens høje 

tårnbygninger en orientalsk 

teltlejr. Arkitekten for det 

vidtløftige komplex var ingen 

ringere end Københavns 

nytiltrådte stadsarkitet 

Hans Wright, hvis festlige 

byggeri man tog godt imod. 

Anstalten blev i de første 

år stærkt benyttet, ikke 

mindst af christianshavnerne, 

hvis boligstandard 

hørte til blandt byens dårligste. 

I 1929 blev den 

ombygget og forenklet. Det 

pyntede ikke, men værre var 

det, at besøgstallet begyndte 

at falde, fordi folk 

havde fået bedre faciliteter 

hjemme. 2. verdenskrig gav 

igen anstalten et fornyet liv, 

men det var jo – lykkeligvis 

– en begrænset periode. 

Men andre ting truede anstalten: 

Når den blev opført 

”Det ny København”, sådan 

som man forestillede sig 

udviklingen ville blive i det 

20. århundrede. 

Ikke mindst Christianshavn 

var i støbeskeen, og 

Ridter kom derfor gerne ud 

på Christianshavn for at vise 

københavnerne, de store 

planer og visioner. 

netop i 1908, skyldtes det, 

at man få år tidligere havde 

afsluttet det store kloakeringsprojekt, 

der skulle 

føre byens spildevand væk 

fra havnen, og ud i Øresund, 

og havnens vand blev derfor 

betydeligt renere. Det varede 

dog ikke ved, og allerede 

i mellemkrigstiden var der 

problemer med industriforureningen: 

I 1953 var det 

så slemt, at Stadslægen forbød 

børn under 16 år at bade 

i havnen på grund af sundhedsfare. 

Det gav bystyret 

lejlighed til helt at nedlægge 

”de gamle, rådne 

træskure” og i stedet love 

byens borgere et antal friluftsbassiner 

til badning. 

Løftet blev kun delvis indfriet, 

og christianshavnere 

måtte pænt vente frem til 

2004, før der blev åbnet en 

ny søbadeanstalt ved 

Langebro. Af praktiske 

grunde blev det ud for Islands 

Brygge, og den har siden 

været stærkt benytte – 

ganske som Hans Wrights 

søbadeanstalt for 1908. 

Bjørn Westerbeek Dahl 

I anledning af Christianshavnerensjubilæum 

her i 2008 viser vi 

i hvert nummer en Ridtertegning 

fra vores bydel 

og gengiver samtidigt 

uddrag af de ledsagende 

tekster fra ”Aftenposten”. 

Arkitekstskolen 

Danneskiold-Samsøes allé 51 og 53, gratis adgang. Café. 

Udstillingen, alle dage 12-18. AFGANG SOMMER (20/6- 

3/8) 

Galleriet, alle hverdage 10-17. AKADEMIUDSTILLING, 

Studieafdeling 5 og 7 (6/6-27/6) 

STUDIESAMLINGEN AF STOLE, permanent, adgang 

efter aftale på 3268 6250 el. www.karch.dk 

Bank-og Sparekassemuseet 

Overgaden Neden Vandet 11, gratis adgang. 

Permanent udstilling, onsdage 13.30-16.30 el. evt. eft. 

aft. 33332033. Lukket 1/7-1/8 

Beboerhuset 

Dronningensgade 34, gratis adgang. Café. Søndagslukket 

(dog jazzfestival åbent fra fr 4/7 til og med sø 13/7). Ferielukket 

13/7-11/8. 

DAC, Dansk Arkitekturcenter 

Strandgade 27 B, entré. Restaurant. 

BRYGHUSPROJEKTET (til oktober 2008), BUILDING 

SUSTAINABLE COMMUNITIES (26/6-21/9) 

alle dage 10-17, onsdag dog til 21, og gratis fra 17- 

21.www.dac.dk 

Edition Copenhagen 

Strandgade 66, gratis adgang. Husets kunstnere. 

ma-fr 9-17 www.editioncopenhagen.com 

og www.museumshop.dk 

Frederiks Bastion, Norden i Fokus 

Refshalevej 80, gratis adgang. Café, som er åben ma-lø 

12-21, sø 11-21, ti lukket. www.frederiksbastion.dk 

Galerie Helth 

Sofiegade 4, gratis adgang 

Husets kunstnere 

fr 14-18, lø 12-16 og gerne eft. aftale på 32 96 95 15. 

www.galeriehelth.dk 

Galleri Traumgarten 

Strandgade 22 A, gratis adgang. 

Permanent udstilling, bl.a. William Skotte Olsen, Tom 

Krøjer m.fl. 

to-fr 15-19, lø-sø 13-17 

Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst 

Christiania, gratis adgang. Café. 

ti-sø 14-19. www.gallopperiet.dk 

Lille Mølle 

Christianshavns Voldgade 54. Café ”Bastionen + Løven”. 

juni-sept. Booking 33 47 38 38 

Nordatlantens Brygge 

Strandgade 91, entré. Restaurant NOMA, dagl. 10-17. 

Tróndur Patursson (Færøerne), særudstilling af nye malerier 

og værker i glas (til 31/8) 

Julie Edel Hardenberg (Grønland), 

DEN STILLE MANGFOLDIGHED, 

fotoudstilling fra hendes bog med samme titel (til 10/8) 

NÆTTER AF LYS - DAGE AF MØRKE, om livet på Nordkalotten, 

v/ Anna Westman (26/6-22/7) 

ma-sø 10-17. www.bryggen.dk 

Nyholms Museumsskibe 

Peder Skram, Sælen, Sehested. 

entré, billet på Peder Skram 

åbningstider: se www.pederskram.dk 

Orlogsmuseet 

Overgaden Oven Vandet 58, entré (dog onsdag gratis). 

Medbragt mad kan indtages i Kanonkælderen, og drikkevarer 

kan købes i kiosken. 

Permanent udstilling samt Børnemuseum. 

Særudstilling: 1807 – Københavns bombardement og flådens 

ran (til 31/12). ti-sø 12-16. 

NB: I juli måned er der åbent alle dage kl. 10-16 

www.orlogsmuseet.dk 

Overgaden,Institut for Samtidskunst 

Overgaden Neden Vandet 17, gratis adgang. 

The World is Flat, kurator Johanne Løgstrup. Alfabeter 

eller næsten, Poul Pedersen. (begge til 15/6) 

We came in Search of Immortality, but Found Reality. 

Golden Enterprise: Rikke Benborg, Maiken Bent, Anders 

Bojen & Kristoffer Ørum, Jacob Borges, Jeanette 

Ehlers, Ferdinand Ahm Krag, Fie Norsker, Torben Ribe, 

Stefan Rotvit og Jacob Tækker (28/6-17/8), fernisering 

27. juni kl. 17-20. 

ti-sø 13-17, to 13-20. www.overgaden.org 

RadioOXA, Danmarks ældste radiostation. Nyholm, entré. 

Permanent udstilling (eft. aftale m. formanden på 

32559708) 

Spejdermuseet 

Arsenalvej 10, gratis adgang. 

Spejderbevægelsens historie og udvikling i Danmark, med 

hovedvægt på Det Danske Spejderkorps. 

o. 17-20, to. 14-17, sø. 11-15. www.spejdermuseet.dk 

NB: i juli måned kun åbent onsdage. 

think ink, Art on Paper, Strandgade 46 A, gratis adgang. 

Papirarbejder. Hverdage 13-17, sø-ma lukket. tlf. 23 74 

81 92 

v/ anvar tollan


Børnehaven Smyrnavej overrækker en gave til 

Naturværkstedet ved Lis Valentin 

Sofiegårdens børnehave 

forærede Naturværkstedet en 

trillebør 

Thorkild havde bagt boller 

og rabarbertærte til Fru 

Bjerregaard, her forklarer 

han, hvordan hans ovn 

fungerer 

Sommeren er på vej 

„Aldrig har så mange haft så 

få at takke for så meget“. 


Travaljelaug holdt med 

traditionel kanonsalut en 

festlig standerhejsning i 

de forfaldne skure på 

Kanonbådsvej den 7. maj. 

„Det er ganske sandt“. 

Travaljelauget har nu officielt 

givet sommeren lov til 

at indfinde sig. Det skete i 

bragende solskin, onsdag 

den 7. maj, da Claës 

Hagström, Christianshavns 

Travaljelaugs formand, åbnede 

for laugets 16. sæson i 

den af staten misrøgtede 

kulturarv ved navn 

Kanonbådsskur nr. 3 på 

Holmen. En del af skuret har 

huset travaljerne Kongen og 

Hvalen for vinterens klargøring 

til den kommende sæson. 

Det er glædeligt at se 

brave christianshavnere bivåne 

dette vigtige fikspunkt 

i Travaljelaugets kalender, 

som standerhejsningen er. 

Det vidner om interesse for 

at komme ud og nyde den fri- 

Skolen for Tai Chi Chuan 

Christiania 

Siden 1984 

Qi Gong og Tai chi for begyndere 

og øvede 

Lars Ewé, tlf. 32 57 87 13 

www.energivaerkstedet.eu 

Husets 

kunstnere 

Naturværkstedet 

Kløvermarken 

holdt som bekendt 

10 års 

jubilæum. 

Overborgmesteren 

var desværreforhindret 

i at 

komme på 

selve dagen 

den 24. maj. 

Men kom og 

lykønskede 

dagen før. 

…helt, helt utroligt sagde 

overborgmester, Ritt 

Bjerregaard efter at Lis 

Valentin, leder af Naturværkstedet, 

havde vist det 

5.000 kvadratmeter store 

paradis frem. 

Lis fortalte om det økologiske 

kolonihavehus, som 

har både passiv og aktiv soludnyttelse 

og vilde husløg på 

ske luft og få brugt kræfter 

ved årerne, mens vi viser 

landkrabberne, hvordan anstændige 

søfolk begår sig, 

sagde formanden, som med 

glimt i øjet tillige bemærkede, 

at christianshavnerne 

og øvrige folkefærd, der har 

deres gang ved havnen, må 

vente med at se de ivrige roere 

på vandet. 

For - som han tørt konstaterede 

- ser det også i år ud 

til, at der er langt større interesse 

for at ro de historiske 

joller, end der er for at 

være med til at vedligeholde 

dem. 

Efter talen og standerhejsningens 

obligatoriske og 

autoriserede kanonsalut 

takkede formanden den flittige 

skare, der med sandpapir 

og skrabere, knofedt og 

lak har været og fortsat er 

aktive med istandsættelsen 

af Hvalen. Og med hentydning 

til en af fortidens store 

skikkelser pointerede han: 

Ritt Bjerregaard og Lis Valentin på vej op ad „bjerget 

Ti år for naturen 

taget. Om alle tiltagene med 

at åbne børns øjne for naturen, 

institutioner kan f. eks. 

få deres egen lille urtehave, 

de kan dyrke planter der 

dufter, farver eller kan spises. 

Værkstedet besøges af 

6.000 børnehavebørn om 

året og denne dag var der 

ekstra mange børn som var 

Aldrig har så mange haft 

så få at takke for så meget! 

Engelsk anerkendelse 

med White Ensign: 

Ved standerhejsningen var 

i øvrigt det britiske orlogsflag, 

White Ensign, også sat. 

kommet for at ønske til 

lykke. 

Og det er et helt utrolig 

dejligt sted Lis og hendes 

hjælpere har fået skabt her 

midt i København. Stedet 

drives i samarbejde med 

Miljøtjenesten i Københavns 

Kommune, København 

Energi og Miljø Kontor, 

Landsforeningen for Frie 

Om baggrunden for dette 

forklarede Per Bruhn, Travaljelaugets 

næstformand, 

materielmester og primus 

motor i forbindelse med 

fartøjsklargøringen: 

Da Travaljelauget 16. 

august sidste år deltog i 

landsætningen af engelske 

Børnehaver og Fritidshjem, 

Miljøkontrollen og Genbyg. 

Naturværkstedet ligger 

Kløvermarksvej 35 og kontakter 

er: tlf. 20668005, 

www.groeninstitution. 

kk.dk/naturværkstedet 

Tekst og fotos: Marie Markus 

landstyrker i Vedbæk, markeredes 

200-året for det historiske 

forspil til Københavns 

bombardement i 

1807, ønskede chefen for den 

engelske styrke at vise sin 

påskønnelse af vores gedigne, 

sømandsmæssige indsats 

ved at overrække os deres 

orlogsflag. Og som tegn 

på, at landgangen 200 år senere 

fandt sted i venskabelig 

fordragelighed, indtager 

den gamle modstanders 

flag nu en hædersplads hos 

Christianshavns Travaljelaug. 

TV Lorrys indslag om begivenheden 

sidste år, kan 

ses på Internet: http:// 

www.tv2lorry.dk/moduler/ 

nyheder/showregvideo 

.asp?dato=16-08-2007 

&cID=1&vId=379026. 

Vil du vide mere se: 

www.travaljelauget.dk 

ClaësHägström 

Foto: anvar tollan

Formand for Beboerhusforeningen Lone Jensen overrækker 

Christianshavnerprisen til Britta Krogh-Lund, mens 

sønnesønnerne ser til. 

Overrækkelse af 

Christianshavnerprisen 

Fredag d. 23.5. var der overrækkelse 

af årets Christianshavner 

Pris ved en reception 

i Christianshavns Beboerhus 

Prisen gik i år til Britta 

Krog-Lund. 

Formanden for Beboerhuset 

Lone Jensen holdt en 

tale hvor hun kunne fortælle, 

at det var hende en 

stor glæde at overrække 

Britta prisen, og at det var 

en enig generalforsamling 

der stod bag valget af 

Britta. 

Begrundelsen for at 

Britta fik prisen er hendes 

store engagement på Christianshavn, 

hvor hun blandt 

andet har været formand for 

Lokalrådet samt Beboerhus 

Foreningen, og gjort et 

kæmpe stykke arbejde for at 

bevare Sofiebadet. Hun har 

dannet fredsvagter og fejet 

gader efter urolighederne 

her på Christianshavn, og er 

alt i alt en ildsjæl vi alle her 

på Christianshavn har 

glæde af. 

Prisen er kr. 5.000,- som 

Britta fik overrakt af Lone, 

samt en smuk buket blomster 

og et Christianshavner 

Pris diplom. 

Britta takkede mange 

gange for prisen, og hun var 

glad for at være kommet 

med i kredsen af sprælske 

og civil ulydige. Hun har hele 

livet lagt vægt på at tage 

vare på eget liv og tage sagen 

i egen hånd, og som hun 

udtrykte det: ”et nej er ikke 

et nej, før man har prøvet en 

gang til”. 

Se endvidere interviewet 

med Britta andet sted på 

siden. 

Beboerhuset var vært ved 

receptionen, og de mange 

fremmødte blev forkælet 

med kølige drikke og et dejligt 

traktement som husets 

kok Caroline havde lavet. 

Tekst: JKN, 

foto: Carsten Michaëlis 


En Christianshavnsk Ildsjæl 

Britta Krogh-Lund er modtager 

af Beboerhusets pris i 

2008. Britta er en af Christianshavnere 

kendt ildsjæl 

og aktivist. Britta bor i 

Amagergade 1 siden 1974, 

hvor det lykkedes at redde 

et gammelt hus fra nedrivning 

og sikre rammen om et 

siden velfungerende bofællesskab, 

organiseret som en 

andelsforening. I de første år 

var de nabo til optagelserne 

af ”Huset på Christianshavn” 

med vicevært Meyer 

og de andre. I en 10-årig periode 

fungerede Britta som 

gymnasielærer på Det frie 

Gymnasium, for senere at 

blive embedskone i kommunens 

Vej og Park. I alle årene 

på Christianshavn har 

Britta markeret sig som en 

af bydelens ypperste aktivister. 

Hun har været involveret 

i kampen om Sofiegården, 

Beboerhuset, Lokalrådet, 

Sofiebadet, radioen, 

biblioteket, trafikken og 

meget mere. 

Britta fortæller, at hendes 

aktivisme bunder i, at hvis 

hun synes noget er forkert, 

så må det kunne laves om. 

Hun nævner som eksempel 

trafikken i Prinsessegade, 

hvor det gjaldt om at sikre 

bl.a. skolebørnene en sikker 

skolevej. Her kunne civil 

ulydighed være nødvendigt, 

at tage sagen i egen hånd, 

arrangere kaffeborde i gaden. 

Hun nævner et langt 

anti-autoritært liv. Kampen 

mod nedrivningen af Sofiegården 

og borgmester Edel 

Saunte blev tabt, men det 

blev den sidste store nedrivning 

på Christianshavn. Og 

en ny saneringspolitik blev 

resultatet. 

I kampen for etableringen af 

Beboerhuset var Britta meget 

central. Kommunen 

havde planer om at nedrive 

den gamle Kofoeds skole og 

bygge et parkeringshus på 

grunden! Britta og de øvrige 

aktivister besatte bygningen 

i 1975. Efter et par års 

ulovlig besættelse lykkedes 

det at få kommunens accept 

af, at der blev etableret 

et brugerstyret Beboerhus, 

og Britta blev den første forkvinde. 

Et klart eksempel 

på at aktionslinien førte til 

positive resultater, hvis den 

blev gennemført med tilstrækkelig 

stædighed. Da 

Beboerhusets selvstyre 

nogle år senere var truet af 

kommunens ønske om en 

ensartet forvaltning, var 

Britta atter med i bestyrelsen. 

Britta understreger, at drivkraften 

er et ønske om reelt 

demokrati, og at der er tale 

om venlige aktioner, hvor civil 

ulydighed er et middel, 

men at hun aldrig har været 

tilhænger af vold. Et andet 

eksempel på aktionsliniens 

effektivitet var oprettelse af 

Sofiebadet i den gamle badeanstalt 

i Sofiegade. Her 

lykkedes det også at få stoppet 

kommunens planer om 

en børneinstitution. Tilsvarende 

kan nævnes kommunes 

planer for en del år siden 

om at lukke Christians- 

Herman Iversen og en anden højt elsket aktivist Lone Jensen. 

Foto: Marie Markus Jørgen Schlotmann hilser på Britta Krogh-Lund 

Beboerhus 

– ikke medborgerhus 

Af: Peter I. Petersen 

Hvis du som ny christianshavner 

vil være sikker på at 

fornærme de ansatte i Beboerhuset, 

så skal du bare 

omtale deres arbejdsplads 

som et medborgerhus. Beboerhuset 

er nemlig noget ganske 

særligt: Et hus styret af 

brugerne, eller beboerne; 

deraf navnet. 

Ikke medborgere, som 

måske lugter lidt for meget 

af at være noget kommunalt 

eller ministerielt. 

Driftsoverenskomst 

Beboerhuset har en driftsoverenskomst 

med Københavns 

Kommune. Det vil i 

grove træk sige, at huset 

modtager et kommunalt tilskud 

og passer sig selv, hvis 

altså rammerne overholdes. 

Rammerne forhandles på 

plads på en række møder 

mellem kommunens embedsmænd 

på den ene side 

og repræsentanter fra 

beboerhusforeningen og husets 

personale på den anden. 

De flerårige aftaler sikrer 

stabilitet i driften af huset. 

Hvert år indsender huset en 

virksomhedsplan til kommunen, 

så embedsmændene 

kan se, at skatteyderne 

får de lovede ydelser for deres 

penge. 

Den øverste myndighed 

Siden 1975, da Beboerhuset 

blev besat, har den øverste 

myndighed i huset været 

bestyrelsen. 

Det er brugerne af huset 

der vælger bestyrelsen, og 

dermed er det altså brugerne 

der bestemmer over 

huset. Det kan jo virke noget 

stift at mødes til 

generalforsamlinger to 

gange om året, men de 

mange generalforsamlinger 

tjener flere formål. De er for 

det første med til at sikre, 

at brugerne altid har hånd i 

hanke med, hvad bestyrelsen 

egentlig går og foretager 

sig. Altså at der er tæt konktakt 

mellem brugerne af 

huset og deres repræsentanter. 

Den ene af årets to 

generalforsamlinger deler 

også penge ud til aktiviteter 

i huset. På den generalforsamling 

dukker brugerne 

af husets mange tilbud op 

og argumenterer for, hvorfor 

netop deres aktivitet skal 

have den og den sum penge. 

Det betyder at musikere, 

radiofolk, tegnere, keramikere, 

dansere og mange andre 

kommer og taler deres 

sag. Som regel foregår det i 

fred og fordragelighed, men 

havns bibliotek. Britta var 

med til at arrangere en aktion, 

der gik ud på at hjemlåne 

samtlige bibliotekets 

bøger, så kommunen kunne 

se, at der var et behov, støttet 

af bydelens beboere. 

Jeg spørger om denne aktivisme 

aldrig har bragt 

Britta på kant med hendes 

arbejdsgiver, kommunen. 

Britta nævner, at det stort 

set er gået godt, bortset fra 

en gang hun blev forflyttet 

fra trafikområdet, da hun 

havde figureret på forsiden 

af Christianshavneren, 

mens hun styrede en af 

aktionerne i Prinsessegade. 

Ellers er det lykkedes hende 

at manøvrere under chefer 

så forskellige som Gunna 

Stark og Søren Pind. I dag 

er hun beskæftiget med byens 

parkanlæg, og kæmper 

i den sammenhæng for at 

Christianshavns volde, inklusiv 

Christianias del, kan 

bevares som mest mulig 

natur, med vægt på 

diversitet. 

På et spørgsmål om, hvordan 

hun holder ilden ved 

lige, svarer Britta, at hun 

ikke kan holde sig i ro, når 

hun ser noget, hun synes er 

forkert. Hun er født optimist, 

og tror på demokratiet 

i den aktivistiske version. 

Hun tror ikke, man skal 

være født på Christianshavn 

for at være christianshavner, 

men at man er det 

fra første dag, man flytter 

ind i bydelen. Bydelen har 

ændret sig i de sidste 30 til 

40 år, når det gælder social 

sammensætning, f.eks. er 

der meget få indvandrere i 

bydelen. Hun indrømmer 

også, at der er et problem 

med at få den næste generation 

engageret i de lokale 

aktioner, f.eks. i Lokalrådet, 

som Britta også i en periode 

var formand for. 

Som fremtidige aktionsområder 

nævner Britta, at få 

dæmpet trafikken i Torvegade 

og få gjort Torvet til et 

mere værdigt samlingspunkt 

for bydelen. Torvet 

trænger til en renovering, 

det er et problem både med 

de mange cykler ved metronedgangen 

og med Brugsens 

lukkethed ud mod Torvet. 

På spørgsmålet om en ildsjæl 

aldrig går på pension, 

svarer Britta, at hun planlægger 

at stoppe som 

embedskone i kommunen 

om ca. 1 år, men at hun ingen 

planer har om at stoppe 

som aktivist. Hun forventer, 

at kunne anvende den frigjorte 

tid på nye aktioner, 

bl.a. på at skabe bedre forhold 

for indvandrerne, for at 

de indrages mere i det danske 

demokrati. Det gælder 

om at give alle mulighed for 

indflydelse på eget liv og 

omgivelserne. 

Britta modtog Beboerhusets 

pris ved en velbesøgt 

reception i husets cafe den 

23. maj. 

Peter Mark 

Kampfæller: Anne Poulsen og Britta Krogh-Lund 

nogle gange bringes et par 

enkelte kunstnersind i oprør, 

og så kan bølgerne gå 

højt. 

Og hvorfor er det interessant? 

Beboerhuset er interessant 

i sig selv, som kulturelt 

kraftcentrum på Christianshavn 

med tilbud i snart sagt 

enhver retning. Men foreningen 

bag huset er også interessant. 

Det er en meget 

stor styrke, at have en veldrevet 

foreningen, som står 

bag et veldrevet hus, og som 

nyder lokal forankring og opbakning. 

Efter nogle år med 

tilbagegang i medlemstallet, 

er foreningen nu igen i 

vækst. Det lokale, brugernære 

demokrati lever og har 

det godt. I hvert fald i 

Christianshavns Beboerhus. 

Hvis du vil være med i 

dette græsrodseksperiment, 

som nu har varet i mere 30 

år, så meld dig ind på 

www.beboerhus.dk eller 

nede i Beboerhusets café.


MINORITETERNES GRUNDLOVSDAG 

PÅ CHRISTIANIA 

Torsdag d. 5. juni 2008 

omkring bålpladsen i Pusher Street 

Kl. 14 - 17 Taler og stand up – Kl. 17 - 22 Musik m.m. 

En Grundlovsdag, der handler om Grundloven 

- om demokrati og menneskerettigheder 

- om de grupper det går ud over, når Grundloven tilsidesættes 

Du vil møde minoritetsgrupper fra det ganske land, bl.a.: 

Aktiverede, Arbejdsløse, Bøsser, Christianitter, Flexjobbere, Flygtninge, 

Førtidspensionister, Gadebørn, Gale, Genier, Græsrødder, Grønlændere, Handicappede, 

Hjemløse, Landevejsriddere, Lesbiske, Ordblinde, Posedamer, Skånejobbere, 

Tosser, Transvestitter m.m.fl. – OG DIG!!! 

Konferencier: Britta Lillesøe 

Kl. 14.00 - 14.25 Åbning og præsentation af alle grupperne 

Kl. 14.30 - 15.15 GRUNDLOVSTALERE: 

Professor, dr. jur. Ole Krarup 

’Er Grundloven Aflivet?’ 

og 

Forfatter, cand. psyk. Sten Hegeler 

‘Nypuritanismen – en Trussel mod Ytringsfriheden?’ 

Kl. 15.20 - 17.00 Åben mikrofon for alle – samt overraskelser 

Cirkus Panik, Baronen fra TV Glad og Boliana underholder 

imellem talerne 

Kl. 17.05 - 17.25 Politiskolekoret 

Kl. 17.30 - 18.00 Esben Just med ALSANG for Fred og Kærlighed 

Kl. 18.05 - 19.15 Pilu og Venner (grønlandsk band) 

Kl. 19.20 - 20.50 Fri Galaxe 

Kl. 20.55 - 22.00 Fri Sang og Musik 

* Se mere på: www.grundlovsdag.org * 

Arr.: LA/LANDSORGANISATIONEN AF ARBEJDSLEDIGE 

og CHRISTIANIAS KULTURFORENING 

* Hvis dårligt vejr: Operaen i Pusher Street * Ret til ændringer forbeholdes * 

. . . 

Den Grå Hal – Proces 

„Christiania – hvad nu“ 

– i perioden 1. juni til 1. juli, holder åbent hver dag kl.12-20, visse dage til kl.24 

eller 02. Høringer og debatter ligger fast. 

Dette program er foreløbigt og stadig åbent for løbende tilføjelser og ændringer. 

Den 13.-14.-15. samt d.20.juni er der andre arr. i hallen. Dagsprogrammerne for 

den 1. og 2. juni er ikke med her, da avisen ikke er ude før den 3.juni. 

Følg med på www.christiania-hvad.nu 

3.juni kl.12-20 Udstilling, film, mad, musik, sang, hygge 

4.juni kl.12-19 Ditto do, mad, musik, sang, hygge. kl.19-22 Debat om retssagerne 

Hvis Christiania siger ”nej tak” til aftalen med Staten, kører et retssagsforløb. 

„Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for Christiania efter en retssag?“ 

kl.22-24 Musik, surprise.. 

5.juni kl.12-20 Udstilling, film. Folkekøkken kl.18 

(Husk MINORITETERNES GRUNDLOVSDAG, 

kl.14-22 i Pusher Street ved bålpladsen!) 

6.juni kl.12-20 Udstilling, film, mad og surprise 

7.juni kl.13-17.30 ”BEVAR OS VEL!” Høring om udviklingen af Dyssen,Søen og 

Voldområdet 

Om balancen mellem bevarelse og benyttelse af den del, der udgør 

80% af hele Christiania. ”Hvordan lever fredningsværdierne med en nutidig funktion?” 

Debat mellem eksperter, politikere, myndigheder, christianitter og folk i salen 

(dørene åbnes kl. 12). 

kl.18-24 Mad, drikke, musik og underholdning, bl.a. Wili Jønsson, Troels Jensen og 

Michael Puggaard-Müller Trio 





kl.19-23 Boligdebatten 

”Hvad er tankerne bag Christianias Boligorganisation? Hvad vil det betyde for 

de enkelte beboere, hvis Christiania organiserer sig med BoligOrg og CA.Fond? 

Og hvis ikke - hvad så?” 


kl.20-24 Musik og Annemarie Helger 

14.juni kl.11-16 Høring om det store regnestykke? 

(OBS! Høringen foregår på Fabrikkens 1.sal)? Høringen skal 

så vidt muligt klarlægge, hvordan økonomien? hænger sammen i Statens tilbud.? 

”Kan Christiania se sig selv i en ny økonomisk struktur?? Og hvis ikke, - hvad så?” 

16.juni kl.20-23 Fællesmøde 



Cirkus på plænen, følg med på hjemmesiden 

19.juni kl.12-24 Udstilling, film, mad? 

Cambodia støttefest med Carl Bille, Andreas og Cornelius 

20.juni kl.20-?? Ungdomshusfest 

21.juni kl.12-20 Udstilling, film, mad, musik, sang, hygge. kl.20-?? Fest 

22.juni kl.12-20 Ustilling, film, mad, musik, alsang 

23.juni kl.20-23 Fællesmøde 


25.juni kl.20-23 Debatfællesmøde 

26.juni kl.20-23 Fællesmøde/beslutning 


kl.20-02 “Dans!“ Med instruktører 


29.juni kl.12-18 Absolut senest mulige fællesmøde, (alsang) 

kl.18-24 Mad hygge og fabelagtige „Jujufabulas“ 


1.juli kl.13-15 Pressemøde. Processen lukker 

Støt 

det 

lokale 

debat 

skriv 

i 

avisen 

christianshavneren 

@beboerhus.dk

Mellemskoledrengene 

Christianshavns Skole lå 

oprindeligt i vort nuværende 

Beboerhus i Dronningensgade, 

og udvandrede bogstavelig 

talt med flag og faner 

til beliggenheden i det 

gamle militærhospital i 

Prinsessegade i 1950. 4 år 

efter tog det første hold 

mellemskoledrenge fra Christianshavn 

og omliggender 

deres eksamen, hvorefter de 

spredtes for alle vinde. Man 

kunne ikke fortsætte i realklasse 

eller 10. dengang. 

Kanonbådsskure genopført efter brand 

I 2006, fredag aften 18. 

august, nedbrændte et sæt 

kanonbådsskure på Holmen. 

Det var en meget dramatisk 

brand, der ved god 

indsats fra Københavns 

Brandvæsen blev af begrænset 

omfang. 

For en gangs skyld har man 

lagt en sti, hvor folk faktisk 

færdes. 

Som normalt i planlægning 

havde man lagt en græsplæne 

mellem Netto på Holmen 

og Danneskiold- 

Samsøes Allé, idet man forventede, 

at færdslen ville 

følge den planlagte længere 

rute med vinkelrette drej til 

det lokkende mål. 

Nogle holdt dog forbindelsen 

– også til deres gamle fødeog 

skoleø. Som tidligere berettet 

her i avisen fejrede 

størstedelen af dem deres 

50 års jubilæum under stor 

festivitas og gensynsglæde 

i 2004, og siden – også i år - 

fortsatte de traditionen, dog 

ikke i juni, men den 30. maj, 

og der var som vanligt kaldt 

til samling i skolegården kl. 

13.00. Hovedbegivenheden 

blev at opleve lidt af deres 

egen historie på et besøg hos 

Nu er kanonbådsskurene 

genopført og er i stand som 

nye. Det vil sige som moderniserede 

til dagens virksomheders 

behov, som er helt 

anerledes end flådens oprindelige. 

Der er dog endnu et sæt 

Intelligent flisesti på Holmen 

Når folk så skråede over 

græs og gennem beplantninger 

skabende mudrede 

glatte stier, var det folks 

egen fejl og ikke noget, nogen 

kunne ændre på. 

Men på Holmen har man 

taget konsekvensen af folks 

faktiske færden og fliset en 

bred sti mellem alléen og 

butikken. Fliserne ligger i 

det diagonalspor, gående og 


Christianhavns Lokalhistoriske 

Forening i det lille 

vagthus lige før Ravelinen, 

fejlagtigt ”Accisseboden” 

kaldet (men det er en anden 

historie). Netop for disse 

gamle drenge er og bliver den 

smukke lille bygning 

”Accisseboden”, og sådan vil 

det nok være for en del af 

beboerne her på øen langt 

frem i tiden, også for undertegnede. 

anvar tollan 

ureformerede kanonbådsskure, 

der endnu er i stand 

som før, da de kunne indeholde 

rokanonbåde og siden 

motorbåde og andre småfartøjer. 

Tekst og foto: owu 

cyklister har trukket gennem 

græsset. 

Jeg har engang læst en 

planlægger, der anbefalede 

denne metode, men hans 

kolleger har måske foragtet 

sådanne holdninger som 

udtryk for uprofessionel 

vranglære. Hidtil har jeg 

ikke set modellen anvendt. 

Resultaterne ser man 

mange steder i danske 

beboelses- og parkområder 

i form af nedtrampede buskadser 

og mudderbaner 

gennem græsområder. 

Men nu har vi altså en intelligent 

flisesti på Holmen. 

Eller rettere: anlæggerne 

brugte deres intelligens og 

tak for det. Måske var det 

planlæggernes hensigt fra 

begyndelsen at vente og se 

udviklingen an. 

Så er der bare de alvorlige 

byplansproblemer tilbage. 

Bl.a. problemerne med at 

finde områder til velplacerede 

brugervenlige højhuse 

og trygge uforurenende 

trafiksystemer. 

Tekst og foto: owu 

Susanne Mertz medsender et fuldmånebillede taget fra hendes vindue 

Fotograf Susanne Mertz er flyttet 

Efter 35 år med studie på Nørrebrogade har Susanne Mertz flyttet mørkekammer 

og det hele til Christianshavn, Wildersgade 60 B, 1408 Kbh. K. 

Tlf. 32 57 11 15 Mobil 26 12 11 15 

Livsstil, kvad Roland 

Ny butik i Torvegade 33 

I de senere år har der været 

rigtig mange ting i butikken 

i Torvegade 33. Nu er butikken 

overtaget af en dreven 

næringsdrivende fra lokalområdet, 

nemlig Roland 

Aaen, der haft butik både i 

Brobergsgade og på Staden 

i mange år. 

Roland har ladet sig in- 

spirere af en rejse til Indonesien. 

Siden kom Kina og 

Thailand og store brugskunstmesser 

i såvel Frankfurt 

som Herning. 

Resultatet er blevet et 

spændende vareudvalg: 

lamper, glas, tasker, tæpper, 

møbler, keramik, smykker, 

statuer, spejle og meget 

mere flokkes i butikken. Altsammen 

i spændende design 

– typisk fra Fjernøsten 

– og til rimelige priser. 

Typisk en butik, hvor man 

kan “ose” i et pænt stykke 

tid – og det er man også velkommen 

til, siger Roland. 

poul

2008 juni side 1-13 - Christianshavneren

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?