TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening
TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening
Generelt om Tornumgård Tornumgård ligger med jorde på begge sider af Hjortvad Å. Generelt er der tale om let tilgængelige gode dyrkningsjorde vekslende mellem ler og sand. Hjortvad Ådal er en vigtig spredningskorridor for områdets vilde flora og fauna og er sammen med de mange levende hegn og dyrkede marker med til at præge hele landskabet. Tornumgård har en lang og turbulent historie: Ribe Bispestol fik gården i Tornum med skov og eng i 1493 til reformationen i 1536. Herefter overtog Gunde Lange (domprovst), hvis slægt ejede den til 1587, hvor den blev solgt til kongehuset med seks fæstegårde. I 1797 købte Poul Hansen gården. Derefter blev gården solgt mere end 16 gange indtil Claus (og Henrik Jensen) overtog den som ”I/S Tornumgård”. Senere overtog Claus Erland Nielsen hele ejendommen og ejer nu ejendommen på 16. år og bor på Tornumgård sammen med sin kone og 2 drenge. Svinegården er velholdt og moderniseret. Stuehuset stammer fra 1890 og er restaureret løbende samtidig med at der er kommet flere driftsbygninger til samt yderligere 3 ejendomme: Tornumvej 13, Gl. Tornumvej 1og Hygummark 5. Ejendommen drives med svineavl og planteavl - især korn og nonfood-raps af hensyn til harmonikravene. Som noget nyt dyrkes der nu også frøgræs. En stor del af de lave engjorde er bortforpagtet til afgræsning med økologiske kvæg. Al gyllen afgasses i det nærliggende biogasanlæg Linkogas og transporteres ud til gylletankene på de forskellige ejendomme. 3.2 Kulturspor Langs de store ådale i Danmark har der været betydelige bosættelser helt tilbage fra de første jægere og samlere, som kom hertil efter sidste istid. Historisk set har der også været megen aktivitet langs Hjortvad Å. Nedenstående kort viser, at der tidligere har været mange gravhøje(cirkler)og bopladser(kryds) i området. Læs evt. mere om dette på www.dkconline.dk. I dag er der 4 synlige gravhøje på Tornumgårds jorde - se. kap. 3. Side 7
3.3 Tilskudsmuligheder Der er ofte mulighed for at søge forskellige former for tilskud til at dække hele eller dele af omkostningerne til natur- og vildtpleje. Større, sammenhængende arealer kan tilplantes via skovrejsningsordningen, og der er muligheder for etablering af af plantninger i mindre målestok via ordningerne for læplantning, non-food og vildtplanter. Bemærk, at der er mulighed for at søge amtet (kommunen efter nytåret 2007) om at ”komme med ind under” skovrejsningsområderne – og derved få tilskud med indkomstkompensation til skovrejsning. Gennem MVJ-ordningen (MiljøVenlig Jordbrugsdrift) kan der søges om tilskud til randzoner langs alle søer og vandløb. For SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder) kan der søges om tilskud til ekstensiv jordbrugsdrift ved nedsættelse af N-tilførsel og undgå brug af plantebeskyttelsesmidler. DFFE (Direktoratet for FødevareErhverv) prioriterer hvorvidt der gives tilsagn til ansøgninger om tilskud til ekstensiv drift. I de seneste år har arealer, der ligger i både SFL-områder og Natura 2000 områder (udpegede beskyttede naturområder i hele EU) været højt prioriteret. Endelig er der muligheder for en vildtvenlig udnyttelse af brakarealerne og de udyrkede arealer i enkeltbetalingsordningen. En række af de konkrete muligheder på ejendommen fremgår nedenfor. Udpegning Tilskudsmuligheder Tornumgårde Sø- og vandløbsbræmmer Neutralt skovrejsningsområde Det er muligt at få ekstra MVJ-tilskud til randzoner langs søer og vandløb på 750 kr/ha. Randzonen skal være min. 10 m bred og man forpligtiges i en periode på 5 år. Arealet skal slås én gang/år. Der kan opnås tilskud på ca. 20.000 kr/ha til etablering af skov (der gives ikke indkomstkompensation. Se nærmere i se fakta-blad 2.5. Andre områder Tilskudsmuligheder Landbrugsarealer Udtagne og udyrkede arealer Alle vandløb og søer Hele ejendommen På landbrugsarealerne er det muligt at opnå tilskud til etablering af levende hegn og til remiser i læplantningsordningen (se fakta-blad 2.4) samt i vildtplantnings-ordningen (se fakta-blad 2.1) Det er muligt at foretage en række vildtvenlige tiltag på udtagne arealer samt på udyrkede landbrugsarealer uden at miste enkeltbetalingsstøtten til disse arealer (fakta-blade 2.2 og 2.3). Tabel 2: Tilskudsmuligheder på Tornumgård Side 8
- Page 1 and 2: TORNUMGÅRD VILDT- OG NATURPLAN Sø
- Page 3 and 4: 2 Indledning 2.1 Formål og indhold
- Page 5 and 6: Agerhøns Krav til terrænet: Agerh
- Page 7: 3 Status for Tornumgård 3.1 Datagr
- Page 11 and 12: Udpegning* Beskyttede moser Beskyt
- Page 13 and 14: 4 Kerneområderne på Tornumgård P
- Page 15 and 16: 4.1 Levende hegn ved Tornumgårdsve
- Page 17 and 18: 4.2 Øvrige levende hegn på ejendo
- Page 19 and 20: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 1
- Page 21 and 22: 4.3 Søer på Tornumgård 10 9 5 7
- Page 23 and 24: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 8
- Page 25 and 26: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 1
- Page 27 and 28: 4.4 Engarealer, mose og brakjord Ty
- Page 29 and 30: 4.6 Hjortvad Å Type af kerneområd
- Page 31 and 32: 4.8 Skov syd for gården Type af ke
- Page 33 and 34: 4.9 Gravhøje på Tornumgårde Beli
- Page 35 and 36: 5.1 Remise ved sø nr. 12 Økonomis
- Page 37 and 38: 5.3 Anlæg af levende hegn ved går
- Page 39 and 40: 5.4 Remise ved sø nr. 5 Forslag: F
- Page 41 and 42: INSEKTVOLDE OG BARJORDSSTRIBER Best
- Page 43: 7 Henvisninger Denne liste giver di
Generelt om Tornumgård<br />
Tornumgård ligger med jorde på begge sider af Hjortvad Å. Generelt er der tale<br />
om let tilgængelige gode dyrkningsjorde vekslende mellem ler og sand.<br />
Hjortvad Ådal er en vigtig spredningskorridor for områdets vilde flora og fauna<br />
og er sammen med de mange levende hegn og dyrkede marker med til at præge<br />
hele landskabet.<br />
Tornumgård har en lang og turbulent historie: Ribe Bispestol fik gården i Tornum<br />
med skov og eng i 1493 til reformationen i 1536. Herefter overtog Gunde<br />
Lange (domprovst), hvis slægt ejede den til 1587, hvor den blev solgt til kongehuset<br />
med seks fæstegårde. I 1797 købte Poul Hansen gården. Derefter blev<br />
gården solgt mere end 16 gange indtil Claus (og Henrik Jensen) overtog den<br />
som ”I/S Tornumgård”. Senere overtog Claus Erland Nielsen hele ejendommen<br />
og ejer nu ejendommen på 16. år og bor på Tornumgård sammen med sin kone<br />
og 2 drenge.<br />
Svinegården er velholdt og moderniseret. Stuehuset stammer fra 1890 og er<br />
restaureret løbende samtidig med at der er kommet flere driftsbygninger til<br />
samt yderligere 3 ejendomme: Tornumvej 13, Gl. Tornumvej 1og Hygummark 5.<br />
Ejendommen drives med svineavl og planteavl - især korn og nonfood-raps af<br />
hensyn til harmonikravene. Som noget nyt dyrkes der nu også frøgræs. En stor<br />
del af de lave engjorde er bortforpagtet til afgræsning med økologiske kvæg.<br />
Al gyllen afgasses i det nærliggende biogasanlæg Linkogas og transporteres<br />
ud til gylletankene på de forskellige ejendomme.<br />
3.2 Kulturspor<br />
Langs de store ådale i Danmark har der været betydelige bosættelser helt tilbage<br />
fra de første jægere og samlere, som kom hertil efter sidste istid. Historisk<br />
set har der også været megen aktivitet langs Hjortvad Å. Nedenstående kort viser,<br />
at der tidligere har været mange gravhøje(cirkler)og bopladser(kryds) i området.<br />
Læs evt. mere om dette på www.dkconline.dk. I dag er der 4 synlige gravhøje<br />
på Tornumgårds jorde - se. kap. 3.<br />
Side 7
Change language