TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening
TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening
4.7 Markdiger Type af kerneområde: Sten- og jorddiger på hele ejendommen Naboarealer: Markjorde Status: Der er holdt god afstand til digerne og de er alle beplantede/tilvoksede med levende hegn. Trusler: Sløjfning og beskadigelse af digefoden. Beskyttelse: En del af jorddigerne er beskyttet efter museumslovens § 29a. Det medfører bl.a. at træer på diget må fældes, men rødderne må ikke trækkes op. Bemærkninger: En enkelt strækning mellem Tornumvej og Kromannsvej fremgår som beskyttet dige, selvom der ikke er noget i marken. Dette bør retliggøres ved henvendelse til amtet. Diger har en biologisk, landskabelig og (kultur-)historisk betydning – uanset om de er beskyttede eller ej. INVASIVE ARTER Arter, der ikke er kommet naturligt til landet og som er bevidst indført eller tilfældigt slæbt ind af mennesker, kaldes introducerede arter. En lille mængde af disse arter kan vise sig problematiske hvis de spreder sig til naturen. Disse arter kaldes invasive arter. Glansbladet hæg, Kæmpe bjørneklo, Pileurt og Rynket rose (rosa rogusa). Dræbersneglen er eksempel på en invasiv dyreart. Undersøgelser har vist, at insektlivet samt antal mosser og laver er minimalt på de introducerede arter i forhold til de hjemmehørende arter såsom dansk Vintereg, Stilkeg, Fuglekirsebær, Lind, Bærmispel, Hassel og Hvidtjørn. Side 29
4.8 Skov syd for gården Type af kerneområde: Lille lavbundsskov Naboarealer: Åben mark og græsareal. Status: Skoven består især af el, ask, ahorn og birk. Jordbunden er sumpet og arealet er grøftet for nylig. Trusler: Tilgroning Beskyttelse: Ingen (Det er ikke undersøgt om der er fredskovspligt på arealet) Fremtids-muligheder: Elle- og askesump. Vedvarende pleje: Tilskuds-muligheder: Ingen Pleje af arealet haster ikke. Om ca. 3 år bør der ske tynding af selvsået ahorn og sikring af bestandstræerne rødel og ask. Godt levested for flora og fauna. Side 30
- Page 1 and 2: TORNUMGÅRD VILDT- OG NATURPLAN Sø
- Page 3 and 4: 2 Indledning 2.1 Formål og indhold
- Page 5 and 6: Agerhøns Krav til terrænet: Agerh
- Page 7 and 8: 3 Status for Tornumgård 3.1 Datagr
- Page 9 and 10: 3.3 Tilskudsmuligheder Der er ofte
- Page 11 and 12: Udpegning* Beskyttede moser Beskyt
- Page 13 and 14: 4 Kerneområderne på Tornumgård P
- Page 15 and 16: 4.1 Levende hegn ved Tornumgårdsve
- Page 17 and 18: 4.2 Øvrige levende hegn på ejendo
- Page 19 and 20: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 1
- Page 21 and 22: 4.3 Søer på Tornumgård 10 9 5 7
- Page 23 and 24: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 8
- Page 25 and 26: 4.3 Søer på Tornumgård Sø nr. 1
- Page 27 and 28: 4.4 Engarealer, mose og brakjord Ty
- Page 29: 4.6 Hjortvad Å Type af kerneområd
- Page 33 and 34: 4.9 Gravhøje på Tornumgårde Beli
- Page 35 and 36: 5.1 Remise ved sø nr. 12 Økonomis
- Page 37 and 38: 5.3 Anlæg af levende hegn ved går
- Page 39 and 40: 5.4 Remise ved sø nr. 5 Forslag: F
- Page 41 and 42: INSEKTVOLDE OG BARJORDSSTRIBER Best
- Page 43: 7 Henvisninger Denne liste giver di
4.7 Markdiger<br />
Type af kerneområde: Sten- og jorddiger på hele ejendommen<br />
Naboarealer: Markjorde<br />
Status: Der er holdt god afstand til digerne og de er alle beplantede/tilvoksede<br />
med levende hegn.<br />
Trusler: Sløjfning og beskadigelse af digefoden.<br />
Beskyttelse: En del af jorddigerne er beskyttet efter museumslovens § 29a. Det medfører<br />
bl.a. at træer på diget må fældes, men rødderne må ikke trækkes<br />
op.<br />
Bemærkninger:<br />
En enkelt strækning mellem Tornumvej og Kromannsvej fremgår som beskyttet<br />
dige, selvom der ikke er noget i marken. Dette bør retliggøres ved<br />
henvendelse til amtet.<br />
Diger har en biologisk, landskabelig og (kultur-)historisk betydning – uanset<br />
om de er beskyttede eller ej.<br />
INVASIVE ARTER<br />
Arter, der ikke er kommet naturligt til landet og som er bevidst indført eller tilfældigt<br />
slæbt ind af mennesker, kaldes introducerede arter. En lille mængde af disse<br />
arter kan vise sig problematiske hvis de spreder sig til naturen. Disse arter kaldes<br />
invasive arter. Glansbladet hæg, Kæmpe bjørneklo, Pileurt og Rynket rose (rosa<br />
rogusa). Dræbersneglen er eksempel på en invasiv dyreart.<br />
Undersøgelser har vist, at insektlivet samt antal mosser og laver er minimalt på<br />
de introducerede arter i forhold til de hjemmehørende arter såsom dansk Vintereg,<br />
Stilkeg, Fuglekirsebær, Lind, Bærmispel, Hassel og Hvidtjørn.<br />
Side 29
Change language