TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening

TORNUMGÅRD 

VILDT- OG NATURPLAN 

Sønderjysk Landboforening 

Naturrådgiver Carsten Pedersen 

2006 

Skovdyrkerforeningen Syd 

Skovfoged Jens Kjellerup

1 Indhold 

1 INDHOLD................................................................................................................................1 

2 INDLEDNING..........................................................................................................................2 

2.1 FORMÅL OG INDHOLD .........................................................................................................2 

2.2 MÅLSÆTNING .....................................................................................................................2 

2.3 VILDTETS KRAV ..................................................................................................................2 

3 STATUS FOR TORNUMGÅRD.............................................................................................6 

3.1 DATAGRUNDLAG.................................................................................................................6 

3.2 KULTURSPOR ......................................................................................................................7 

3.3 TILSKUDSMULIGHEDER .......................................................................................................8 

3.4 NATURBESKYTTELSE OG LOVGIVNINGEN.............................................................................9 

3.5 RELEVANTE TINGLYSNINGER.............................................................................................11 

4 KERNEOMRÅDERNE PÅ TORNUMGÅRD......................................................................12 

4.1 LEVENDE HEGN VED TORNUMGÅRDSVEJ 8........................................................................13 

4.2 ØVRIGE LEVENDE HEGN PÅ EJENDOMMEN.........................................................................15 

4.3 SØER PÅ TORNUMGÅRD....................................................................................................17 

4.4 ENGAREALER, MOSE OG BRAKJORD...................................................................................26 

4.5 GAMLE MARKVEJE............................................................................................................27 

4.6 HJORTVAD Å.....................................................................................................................28 

4.7 MARKDIGER......................................................................................................................29 

4.8 SKOV SYD FOR GÅRDEN ....................................................................................................30 

4.9 GRAVHØJE PÅ TORNUMGÅRDE..........................................................................................31 

5 NYE TILTAG PÅ TORNUMGÅRDE..................................................................................33 

5.1 REMISE VED SØ NR. 12......................................................................................................33 

5.2 LEVENDE HEGN SAMT SLØRENDE BEPLANTNING VED GYLLETANK.....................................35 

5.3 ANLÆG AF LEVENDE HEGN VED GÅRDEN...........................................................................36 

5.4 REMISE VED SØ NR. 5........................................................................................................38 

5.5 FASANREMISE ...................................................................................................................39 

6 SAMMENFATNING..............................................................................................................41 

7 HENVISNINGER..................................................................................................................42 

BILAG: OVERSIGTSKORT OVER BEDRIFTSEJENDOMMEN 

A §3-OMRÅDER 

B BESKYTTEDE VANDLØB OG OKKEROMRÅDER 

C BESKYTTEDE DIGER OG ÅBESKYTTELSESLINIEN 

D FORTIDSMINDEBESKRIVELSER 

FAKTABLADE 

Side 1

2 Indledning 

2.1 Formål og indhold 

Denne vildt- og naturplan er udarbejdet med henblik på at give idéer til at optimere 

vildt- og naturindholdet på ejendommen. Planen kombinerer ejernes ønsker 

med de naturgivne muligheder på ejendommen - og planens forslag tager 

hensyn til aktuelle tilskudsmuligheder. 

Planen anviser også veje til at forbedre levevilkår for både jagtbare og ikke 

jagtbare arter. Ved blot at beskytte eller udnytte ret beskedne arealer kan de 

gode levesteder for vildtet fastholdes. Desuden opnås et smukkere og mere varieret 

landskab. 

Vildt- og naturplanen er opbygget af en statusdel og en gennemgang af kerneområderne 

på ejendommen med forslag til beskyttelse og forbedringer. Sidst er 

der forslag til nye tiltag der kan skabe nye levesteder for vildtet og variation i 

landskabet. 

Vildt- og naturplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kravene fastsat af 

Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med tilskudsordningen ”Bedriftsrådgivning, 

udarbejdelse af naturplaner”. 

Vildt- og naturplanen er udarbejdet af Naturrådgiver Carsten Pedersen, Sønderjysk 

Landboforening og Skovfoged Jens Kjellerup, Skovdyrkerforeningen 

Syd. 

2.2 Målsætning 

Det kortsigtede mål er at udpege vigtige natur- og vildtområder – kerneområder 

- på Tornumgård med henblik på at vedligeholde og udbygge disse biotoper. 

Tiltag der kan øge muligheden for at iagttage vildtet tæt på hus og have vægtes 

højt. 

Der ønskes særlig fokus på bestanden af hare, agerhøns, fasan, råvildt og 

ænder. 

Det langsigtede mål er at sikre/øge antallet af biotoper, herunder søer, remiser/skov, 

så der opnås en mere jævn fordeling af vildtet på ejendommen. 

2.3 Vildtets krav 

For at udføre de rigtige vildt- og naturplejetiltag til gavn for vildtet, er det afgørende 

at kende de enkelte vildtarters krav til levestedet. I planen målrettes plejen, 

så disse krav opfyldes, hvorved vildtet får de bedste livsbetingelser. 

Vildtets arts- og individrigdom afhængig af bl.a. jordbund, klima samt vores påvirkning. 

De to første punkter er givet på forhånd, men det sidste kan vildtpleje 

påvirke. I faktaboksene nedenfor fremgår det, hvilke krav de vigtigste vildtarter 

stiller til terrænet. 

Side 2

Fasanen 

Krav til terrænet: Fasanen foretrækker et varieret landskab af dyrkede 

marker, levende hegn, lodne markskel, skove, remiser og moser. 

Fasanen færdes helst i randzonen mellem de forskellige biotoper. Fasanen 

yngler helst i halvlang vegetation - gerne græs. 

Især for kyllingerne er insekter som bladtæger, bladhvepselarver, cikader 

og sommerfuglelarver vigtige føde-elementer. Om vinteren består 

føden udover korn og ukrudtsfrø af kløver og frisk græs. 

Gavnlig pleje i terrænet: Der bør stræbes efter et varieret terræn 

med lange grænseflader mellem tilflugtssteder og fourageringsområder 

– altså fx ved anlæg af levende hegn og remiser. 

Det er afgørende, at der findes et varieret udbud af frø fra forskellige 

ukrudtsarter – dette kan bl.a. opnås ved sprøjte- og/eller gødningsfrie 

randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. 

For at få flere insekter til især kyllingerne, skal insekterne have gode overvintringsforhold - tuegræsser 

som fløjlsgræs og hundegræs er velegnede. Anlæg af insektvolde samt beskyttelse af eksisterende 

markskel bidrager hertil. (læs mere i fakta-blad nr. 4.1) 

Råvildt 

Krav til terrænet: Et ideelt terræn for råvildtet er et mosaiklandskab, 

der veksler mellem små skove, søer, marker og enge. Rådyret 

færdes gerne i kanten mellem forskellige naturtyper, hvor det hurtigt 

har adgang til både føde og dækning. 

Specielt om sommeren vil råvildtet gerne færdes på de åbne marker, 

især når der er nogle levende hegn og småplantninger i nærheden. 

I vinterhalvåret holder råvildtet sig mere til remiser, brede levende 

hegn og skove, hvor der er bedre læ og dækning. Dermed reducerer 

rådyret sit energiforbrug til at opretholde kropstemperaturen. 

Råvildtet er en lille drøvtygger, som har et stort energibehov i forhold 

til dens kropsstørrelse. Rådyret er derfor meget selektiv i sit fødevalg 

for hele tiden at finde let nedbrydeligt føde med højt energiindhold. 

Føden består af en lang række urter og planter om sommeren, 

mens vinterføden primært består af vintersæd, frisk græs og 

kløver samt knopper fra træer og buske. 

Gavnlig pleje i terrænet: Fødemulighederne kan forbedres ved at slå spor i brak- og græsmarker – og 

holde dem kortklippede. Desuden kan vildtagre give et godt fødetilskud om vinteren. Den nødvendige 

dækning for råvildtet kan forbedres ved anlæg af levende hegn, vildtremiser og visse typer af vildtagre. 

Mindre granholme i skoven og remiserne er især om vinteren vigtige for råvildtet. 

(læs mere i fakta-blad nr. 4.2) 

Side 3

Agerhøns 

Krav til terrænet: Agerhøns er udprægede standfugle, der er knyttet til det 

åbne land. Som ynglested foretrækkes kant-biotoper som læhegn, markskel, 

vejrabatter og lignende med halvlangt vissent græs. 

Flerårigt græs er både et godt redested for agerhøns og et godt overvintringssted 

for insekter. Insekter er vigtige for agerhønekyllinger, idet kyllingerne 

i de første uger udelukkende lever af animalsk føde. 

Tilgængeligheden af føde er ligeledes af stor betydning, da risikoen for at blive 

ædt af rovdyr stiger, jo mere flokken må bevæge sig for at finde føde. For 

voksne fugle er ukrudt og ukrudtsfrø vigtige fødekilder – specielt etårige ukrudtsarter som fx pileurt og 

fuglegræs. 

Gavnlig pleje i terrænet: For at hjælpe agerhønsene i agerlandet er det derfor nødvendigt at sikre redesteder 

og animalsk føde i yngleperioden, samt at der er frø og ukrudtsføde til de voksne fugle. Dette kan 

ske gennem en række vildtpleje tiltag som fx sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og 

vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. (læs mere i fakta-blad nr. 

4.4) 

Haren 

Krav til terrænet: Haren er knyttet til landbrugslandet og foretrækker et 

varieret terræn med småskove og krat. Dagtimerne tilbringes i et sæde i 

områder, der yder god dækning. Haren foretrækker relativ små marker, 

hvor den inden for sit aktivitetsområde har adgang til flere forskellige marktyper. 

Haren er en planteæder og foretrækker et bredt og varieret udvalg af urter 

og græsser. I perioden oktober til april lever haren alt overvejende af vintersæd 

og græsser. Den stigende andel vintergrønne marker er derfor positiv 

i relation til harebestanden. 

Et kontinuert fødeudbud er ofte problemet for haren. Om sommeren og i 

det tidlige efterår kan der opstå fødemangel for såvel killinger som for 

voksne harer, idet der kun er lidt frisk grønt føde i kornmarkerne. 

Gavnlig pleje i terrænet: For at haren trives er det derfor vigtigt, at der 

sikres åbne områder med frisk grønt føde hele året. Dette kan til dels opnås 

ved at slå spor på brak- og græsarealer – og at holde disse spor kortklippede. 

Desuden kan vildtagre bidrage til harens vinterføde. 

Harens krav til et varieret terræn kan imødekommes ved anlæg af vildtremiser og levende hegn. 

(læs mere i fakta-blad nr. 4.5) 

Side 4

Krav til terrænet: Ænder holder gerne til i søer og 

vådområder. 

Ænder 

Ænderne ynder områder med skjul - f.eks. tagrør, hvor 

de føler sig trygge. Ofte placeres reden i bredvegetation. 

Omvendt kræves også åbne områder, hvor 

fuglene kan gå på land. 

Ællingerne lever i de første uger af insekter, som 

fanges i vandoverfladen eller i bredvegetationen. Med 

tiltagende alder ændres fødevalget, så frø, grønne 

plantedele, rodknolde og stængler udgør en vigtigere del af føden. 

Gavnlig pleje i terrænet: Det er vigtigt, at søer og vådområder er varierede, så de opfylder ændernes 

forskellige krav. 

Der skal være varierende vanddybder, da det sikrer forskellige plante– og dyrearter. En væsentlig del af 

vandspejlet bør være under 50 cm for at sikre stor opformering af hvirvelløse dyr samt planteføde. Mod 

syd bør der holdes åbent for at få lys og varme – dette giver øget dyre - og planteliv til gavn for ænderne. 

Der bør være gode ind- og udflyvningsforhold. Høje træer rundt om en mindre sø bør fældes. Der bør 

dog være dække i form af en tæt bredvegetation. Der bør dog også være åbne områder med gode oversigtsforhold, 

hvor fuglene kan gå på land. (læs mere i fakta-blad 

nr. 4.6) 

Side 5

3 Status for Tornumgård 

3.1 Datagrundlag 

Ejendomsnavn: TORNUMGÅRD 

Ejendommens adresse: Tornumgårdsvej 8 

Ejendomsnr, (egne): 527 00036429, 527 0036437, 

527 0036453, 527 00098046 

Ejendomsnr. (forpagtet): 527 0036151, 527 0036186, 527 0036356, 

527 60036216,527 0000297, 527 043530 

Matrikel nummer: 7 Tornum, Lintrup m.fl. 

Kommune: Rødding kommune 

Amt: Sønderjyllands Amt 

Arealstørrelse 

Landbrugsareal Areal (ha) 

Arealer med landbrugsafgrøder 411 

Brakarealer (inkl. nonfood-raps) 35 

Landbrugsarealer i alt 

Andre arealer Areal (ha) 

Skov, eng, mose, sø og vandløb 38 

Svin (Søer) 

Husdyrhold 

Bedriftens areal, i alt 484 

Heraf forpagtede arealer 44 

Oversigt over arealfordeling og produktionsgrundlag på Tornumgård 

stk. 

1500 

Side 6

Generelt om Tornumgård 

Tornumgård ligger med jorde på begge sider af Hjortvad Å. Generelt er der tale 

om let tilgængelige gode dyrkningsjorde vekslende mellem ler og sand. 

Hjortvad Ådal er en vigtig spredningskorridor for områdets vilde flora og fauna 

og er sammen med de mange levende hegn og dyrkede marker med til at præge 

hele landskabet. 

Tornumgård har en lang og turbulent historie: Ribe Bispestol fik gården i Tornum 

med skov og eng i 1493 til reformationen i 1536. Herefter overtog Gunde 

Lange (domprovst), hvis slægt ejede den til 1587, hvor den blev solgt til kongehuset 

med seks fæstegårde. I 1797 købte Poul Hansen gården. Derefter blev 

gården solgt mere end 16 gange indtil Claus (og Henrik Jensen) overtog den 

som ”I/S Tornumgård”. Senere overtog Claus Erland Nielsen hele ejendommen 

og ejer nu ejendommen på 16. år og bor på Tornumgård sammen med sin kone 

og 2 drenge. 

Svinegården er velholdt og moderniseret. Stuehuset stammer fra 1890 og er 

restaureret løbende samtidig med at der er kommet flere driftsbygninger til 

samt yderligere 3 ejendomme: Tornumvej 13, Gl. Tornumvej 1og Hygummark 5. 

Ejendommen drives med svineavl og planteavl - især korn og nonfood-raps af 

hensyn til harmonikravene. Som noget nyt dyrkes der nu også frøgræs. En stor 

del af de lave engjorde er bortforpagtet til afgræsning med økologiske kvæg. 

Al gyllen afgasses i det nærliggende biogasanlæg Linkogas og transporteres 

ud til gylletankene på de forskellige ejendomme. 

3.2 Kulturspor 

Langs de store ådale i Danmark har der været betydelige bosættelser helt tilbage 

fra de første jægere og samlere, som kom hertil efter sidste istid. Historisk 

set har der også været megen aktivitet langs Hjortvad Å. Nedenstående kort viser, 

at der tidligere har været mange gravhøje(cirkler)og bopladser(kryds) i området. 

Læs evt. mere om dette på www.dkconline.dk. I dag er der 4 synlige gravhøje 

på Tornumgårds jorde - se. kap. 3. 

Side 7

3.3 Tilskudsmuligheder 

Der er ofte mulighed for at søge forskellige former for tilskud til at dække hele 

eller dele af omkostningerne til natur- og vildtpleje. 

Større, sammenhængende arealer kan tilplantes via skovrejsningsordningen, 

og der er muligheder for etablering af af plantninger i mindre målestok via ordningerne 

for læplantning, non-food og vildtplanter. Bemærk, at der er mulighed 

for at søge amtet (kommunen efter nytåret 2007) om at ”komme med ind under” 

skovrejsningsområderne – og derved få tilskud med indkomstkompensation til 

skovrejsning. 

Gennem MVJ-ordningen (MiljøVenlig Jordbrugsdrift) kan der søges om tilskud 

til randzoner langs alle søer og vandløb. 

For SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder) kan der søges om tilskud 

til ekstensiv jordbrugsdrift ved nedsættelse af N-tilførsel og undgå brug af 

plantebeskyttelsesmidler. 

DFFE (Direktoratet for FødevareErhverv) prioriterer hvorvidt der gives tilsagn til 

ansøgninger om tilskud til ekstensiv drift. I de seneste år har arealer, der ligger 

i både SFL-områder og Natura 2000 områder (udpegede beskyttede naturområder 

i hele EU) været højt prioriteret. 

Endelig er der muligheder for en vildtvenlig udnyttelse af brakarealerne og de 

udyrkede arealer i enkeltbetalingsordningen. 

En række af de konkrete muligheder på ejendommen fremgår nedenfor. 

Udpegning Tilskudsmuligheder Tornumgårde 

Sø- og vandløbsbræmmer 

Neutralt skovrejsningsområde 

Det er muligt at få ekstra MVJ-tilskud til 

randzoner langs søer og vandløb på 750 

kr/ha. 

Randzonen skal være min. 10 m bred og 

man forpligtiges i en periode på 5 år. 

Arealet skal slås én gang/år. 

Der kan opnås tilskud på ca. 20.000 

kr/ha til etablering af skov (der gives ikke 

indkomstkompensation. 

Se nærmere i se fakta-blad 2.5. 

Andre områder Tilskudsmuligheder 

Landbrugsarealer 

Udtagne og udyrkede 

arealer 

Alle vandløb og 

søer 

Hele ejendommen 

På landbrugsarealerne er det muligt at opnå tilskud til etablering 

af levende hegn og til remiser i læplantningsordningen (se 

fakta-blad 2.4) samt i vildtplantnings-ordningen (se fakta-blad 

2.1) 

Det er muligt at foretage en række vildtvenlige tiltag på udtagne 

arealer samt på udyrkede landbrugsarealer uden at miste 

enkeltbetalingsstøtten til disse arealer (fakta-blade 2.2 og 2.3). 

Tabel 2: Tilskudsmuligheder på Tornumgård 

Side 8

3.4 Naturbeskyttelse og lovgivningen 

På næsten alle ejendomme er mulighederne for naturpleje reguleret af forskellig 

lovgivning. Beskyttelserne indskrænker råderetten, men tilgodeser naturen 

og vildtet. 

Naturbeskyttelsesloven varetager hensynet til især småbiotoper - og i øvrigt 

også publikums adgang på ejendommen. Ifølge §3 i loven er følgende naturtyper 

beskyttet mod tilstandsændringer: enge, moser, heder, overdrev, strandenge, 

søer og vandhuller. Tilstandsændringer omfatter bl.a. ompløjning, opdyrkning 

og tilplantning. 

I regionplan og kommuneplan kan der ligeledes være udpegninger der har betydning 

for mulighederne på ejendommen. 

Eksisterende skov er i mange tilfælde fredskovspligtig - og selv om den ikke er, 

skal skovlovens regler følges i 10 år efter ejerskifte. Sådanne arealer må ikke 

ryddes til andre formål, men skal være bevokset med træer, der kan udvikle sig 

til højstammet skov. 

Museumsloven indeholder bl.a. bestemmelser om de beskyttede sten- og jorddiger 

samt gravhøje og andre fortidminder. 

Se nærmere om beskyttelser i faktablad 1.1. 

De konkrete beskyttelser på ejendommen fremgår af nedenstående (baseret på 

amtets oplysninger). Bemærk, at udpegningerne er vejledende. 

Uanset om følgende naturtyper/diger er udpegede, eller ej, så er de beskyttede: 

- Søer og vandhuller på mindst 100 m 2 

- Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev, hvis de hver for 

sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under 2.500 m 2 

er beskyttede, hvis de ligger ved beskyt3tede vandløb og søer. 

-Alle stendiger, alle offentlige diger, diger der ligger på eller afgrænser et §3 

areal og diger, der er angivet på KMS’s kortværk Danmark 1:25.000 i den senest 

reviderede udgave forud for den 1. juli 1992. 

Hvis man ønsker at foretage ændringer af naturtyperne og /eller digerne, skal 

myndigheden (amtet/kommunen) ansøges om dispensation. Nye tiltag som 

f.eks. anlæg af sø i det åbne land og i skoven kræver desuden landzonetilladelse 

fra kommunen. 

Side 9

Udpegning* 

Beskyttede 

moser 

Beskyttedevandløb 

Naturlige 

og/eller 

højt målsatte 

vandløb 

Beskyttede 

søer 

Beskyttede 

ferske 

en8ge og 

overdrev 

Beskyttede 

sten- 

og jorddiger 

Beskyttelses-zone 

omkring 

fortidsminder 

(100m) 

Betydning Område/ 

Der må ikke foretages ændringer i beskyttede mosers tilstand. 

Nytilplantninger, ændring af vandspejl og terrænændringer 

er ikke tilladt. Eksisterende landbrugsdrift 

(f.eks. græsning) og hidtidig skovbrugsmæssig udnyttelse 

kan dog fortsættes. 

Der må ikke foretages ændringer i beskyttede vandløbs 

tilstand. Der må ikke foretages reguleringer, etablering af 

opstemningsanlæg uddybning af vandløbets oprindelige 

leje. Almindelige vedligeholdelsesarbejder kan dog gennemføres. 

Bestemmelsen betyder, at der ikke må dyrkes, jordbehandles, 

ske terrænændring m.m. tættere på vandløbets 

øverste kant end 2 meter. 

Bræmmebestemmelsen gælder for alle vandløb og søer, der ligger i landzone og 

som er naturlige eller højt målsatte i regionplanen. Isolerede søer under 100 m 2 er 

ikke omfattet af bræmmebestemmelsen. 

Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd uanset 

om de er udrettet eller på anden måde reguleret. Højt målsatte vandløb er de der 

har en A eller B målsætning i regionplanen. Højt målsatte søer er målsat som 

”Særligt naturvidenskabeligt interesseområde/badevand” eller søer der skal rumme 

et ”Naturligt alsidigt dyre- og planteliv” 

Der må ikke foretages ændringer i beskyttede søers tilstand. 

Der må ikke foretages ændring af vandspejl og 

profil eller gennemføres andre terrænændringer. 

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden for beskyttede 

ferske enge og overdrev. Der må ikke foretages nytilplantninger, 

nydræning eller omlægning af eksisterende 

landbrugsdrift. Uændret landbrugsdrift (f.eks. afgræsning 

og omlæg) samt reetableringer af eksisterende beplantninger 

(f.eks. læhegn og vildtremiser) er dog tilladt. 

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede 

sten- og jorddiger. Der må ikke foretages hel eller delvis 

nedlæggelse af diger (herunder vejgennemføringer). 

Sædvanlig vedligeholdelse – herunder beskæring og 

nedskæring af træer og af buske samt mindre omsætninger 

af stendiger – er dog tilladt. 

I beskyttelseszonen må der ikke foretages ændring i tilstanden 

af arealet. Der må bl.a. ikke nytilplantes, etableres 

hegn eller foretages terrænændringer. Normal landbrugsmæssig 

drift (herunder sædvanlig hegning) er dog 

tilladt og der må foretages gentilplantninger af eksisterende 

beplantninger. 

På selve fortidsmindet (og i en zone på 2 m omkring dette) 

må der ikke foretages ændringer – herunder ved jordbearbejdning, 

gødskning og plantning. Græsning, der ikke 

skader fortidsmindet, må dog fortsættes, ligesom træer 

og buske må fældes. 

Bilag 

A 

Hjortvad Å 

med tilløb 

og Engkær 

bæk 

B 

Hjortvad Å 

og 

Engkær bæk 

B 

A 

C 

Se kap. 3 

Side 10

Udpegning* 

Sø- og åbeskyttelses-linjen 

(150m) 

Okkerområder 

Betydning Område/ 

I beskyttelseszonen må der ikke foretages ændring i tilstanden 

af arealet. Der må bl.a. ikke nytilplantes, etableres 

hegn eller foretages terrænændringer. Normal landbrugsmæssig 

drift (herunder sædvanlig hegning) er dog 

tilladt og der må foretages gentilplantninger af eksisterende 

beplantninger. 

Okkerområderne må som udgangspunkt ikke udgrøftes/drænes 

uden tilladelse fra amtet. Der kan være risiko 

for okkerforurening af åen. 

Beskyttelser på Tornumgård 

Bilag 

Langs 

Hjortvad Å 

* Bemærk, at udpegningerne er vejledende. Der kan derfor både være områder, der er beskyttede 

uden at fremgår af kortet og omvendt. 

3.5 Relevante tinglysninger 

Der kan være tinglysninger på ejendommen, der har betydning for omfanget af 

natur- og vildtplejen. Dette er ikke undersøgt nærmere. 

C 

B 

Side 11

4 Kerneområderne på Tornumgård 

På Tornumgårde er der en række områder, der har stor naturværdi og/eller væsentlig 

betydning for vildtet. Disse områder – kerneområderne – bidrager til den landskabelige 

og naturmæssige værdi, kulturhistorien samt sikrer vildtets krav mht. skjul, 

føde, dækning og ynglemulighed. 

Kerneområderne bør derfor fortsat beskyttes. Det er ofte lettere – og billigere – at 

beskytte de eksisterende kerneområder end at skabe helt nye. 

Kerneområderne er beskrevet i det følgende – i prioriteret rækkefølge set ud fra et 

naturmæssigt synspunkt. 

Side 12

4.1 Levende hegn ved Tornumgårdsvej 8 

3 

1 

2 

Side 13

4.1 Levende hegn ved Tornumgårdsvej 8 

Type af kerneområde: Læhegn / Levende hegn nær gården 

Naboarealer: Agerjord og striber af ældre bøgetræer og enkelte ege. 

Status: Består primært af: 

-Hvidtjørn og udgåede elm (hegn 1 og 2) samt hvidtjørn og ranglede/forsømte 

seljerøn (hegn 3) 

-Generelt er hegnene meget åbne 

Trusler: Hegnene er åbne og præget af de mange døde elme. Hegnenes lævirkning 

er begrænsede.. 

Hegnene er forsømte og især tjørnen og seljerøn trænger til beskæring. 

Fremtidsmuligheder: De eksisterende hegn kan sikres og plejes så de giver de optimale muligheder 

for vildtet og for træernes vækst samt lævirkning. 

Engangsindgreb: 

Prioritet og økonomisk 

overslag: 

Elmene bør fældes og tjørnene bør skæres ned så de gendanner en tæt 

bund. Set ud fra et natursyn er døde træer nødvendigt i forhold til insekter/larver 

og mosser/svampe. Der kan derfor efterlades dødt ved når hegnene 

skoves igennem. Seljerøn bør ligeledes skæres ned så den skyder 

igen fra bunden. 

Der kan foretages nyplanting af hegnet, hvor elmene står – se under ”Nye 

tiltag”. 

Vedvarende pleje: Det er vigtigt at holde lævirkningen optimal fra bunden. Derfor bør tjørnen 

beskæres (”sættes påm rod”) ca. hvert 8-10 år. 

Tilskudsmuligheder: I forbindelse med tilplantning kan der søges om tilskud til rydning af gl. 

hegn gennem læplantningsordningen – se faktablad 2.4 

Side 14

4.2 Øvrige levende hegn på ejendommen 

Type af kerneområde: Levende hegn 

Naboarealer: Markveje og agerjord samt engområder 

Status: Generelt velholdte hegn – primært en-to rækkede hegn overvejende hvidtjørn. 

Der er dog også 3-4-rækkede hegn især syd for Tornumvej. 

Trusler: Ingen umiddelbare trusler. Enkelte hegn er dog præget af at bestandstræerne 

er trængte. Øvrige generelle trusler er beskadigelse pga. 

landbrugsmaskiner samt ”forstyrrelse” af fodposen langs hegnet så vilkårene 

for hegn og dyr forringes. Der gælder dog for hele ejendommen at 

fodposen er velbevaret, hvilket er ideelt ikke mindst for vildtet. 

Beskyttelse: Ingen. Enkelte af hegnene står på beskyttede diger j. nedenfor. Digerne 

må ikke beskadiges, men hegnene må gerne skæres ned. 

Pleje: 

Hvidtjørn-hegnene: 

Hvidtjørnen – ”den levende pigtråd” – er egnskarakteristisk og hjemmehørende 

og bør bibeholdes samt indgå i fremtidige læhegn. Hvidtjørnen 

er tilpasset området og kan gro på alle jordtyper. 

Kviste og skud ædes typisk af hjortevildt og harer. Jo ældre træerne er 

jo flere insektarter lever der på dem. 

Tjørnen kan tåle kraftig og maskinel beskæring. Derfor bruges de ofte 

som yderbuske i flerrækkede hegn, som jævnligt klippes ind/ned, da de 

skyder igen. Bemærk dog, at hvidtjørn kun blomstrer forudsat, at beskæringen 

sker med min. 2 års intervaller. Hegnene bør skæres ned når de 

begynder at blive åbne i bunden. 

Øvrige hegn: 

Det foreslås at hegnene plejes ved at tynde ud og skære ned samtidig 

med at enkelte træer/trægrupper får lov at stå. Hegnene syd for Tornumvej 

bør snarest gennemgås med henblik på at give plads til bestandstræerne 

(ask og eg). 

Hegnsplejen vil skabe et etageret/varieret hegn – også til glæde for vildtet. 

Side 15

4.2 Øvrige levende hegn på ejendommen 

Som nævnt er truslen mod hegnene og dermed hegnenes værdi for vildtet 

ofte, at man kommer for tæt på hegnet med landbrugsmaskinerne. 

Derfor skal den velbevarede fodpose langs hegnene bevares og holdes 

sprøjtefri. 

Anlæg f.eks. en barjordsstribe på ca. 1-2 m parallelt med fodposen op til 

den dyrkede mark. Fodposen og barjordsstriben er vigtig for at undgå beskadigelser 

af træer og buske samtidig med at fugle, smådyr og insekter 

kan søge føde, støvbade og soles. Samtidig hindres ukrudtets vandring 

ind i marken. Barjordsstriber op til 2 m i bredden betragtes som en del af 

afgrøden, og der oppebæres derfor fuldt tilskud. 

Man kan også vælge at slå et spor mellem fodposen og barjordsstriben 

som slås regelmæssigt så græsset er kort. Fodposen er mest interessant 

som skjulested, mens bl.a. harekillingerne og hønsefuglenes kyllinger har 

behov for at tørre sig i det kortere græs og finde føde. 

Ved ovenstående tiltag vil hegnene/bestandstræerne kunne udfolde sig 

uden gene for driften af marken. 

Tiltag af denne karakter vil forbedre markvildtets vilkår væsentligt. Ønskes 

der på sigt en reproducerende småvildtbestand er disse tiltag en betingelse. 

Side 16

4.3 Søer på Tornumgård 

Type af kerneområde: Søer og vandhuller. 

Status: Mange af søerne er udformet som andehuller.. En del er tilgroede og/eller 

ligger i skygge. 

Trusler: Tilgroning og manglende liv i søen pga. høje brinker og relativt koldt 

vand. 

Beskyttelse: Søer over 100 m 2 er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

Vildt- og naturinteresser 

Alle søer, der ligger i tilknytning til andre § 3-arealer (mose og eng) er beskyttet 

uanset størrelse. 

Det betyder, at enhver form for indgreb (udsætning af dyr og planter, ændring 

af terræn, dræning, fodring osv.) kræver amtets godkendelse. Indgreb 

der har et naturforbedrende potentiale kan umiddelbart forventes 

godkendt. 

Der er stor mulighed for andetræk til andehullerne der er udformet med ø 

i midten og høje, stejle brinker. Typisk er der beplantning omkring – mod 

syd nogle steder rosa rogusa. I et par af søerne er det udsat ænder. 

Set ud fra et natursynspunkt er det uheldigt med de traditionelle andehuller 

og det er tvivlsomt om ”kransekageudformningen” egentlig gavner vildtet 

som ønsket på længere sigt. 

En attraktiv ynglelokalitet for ænder kræver lys og varme til søen. Helst 

ingen eller lav opvækst syd og øst for søen. En del af området bør også 

slås jævnligt for at ænderne kan få varmen og får at ræven ikke kan skjule 

sig. 

Kransekagen eller øen i søen gør ofte at søen gror hurtigt, at søen gror 

hurtigt til. Samtidig bør der være lave brinker med sjapvand – f.eks. i forholdet 

1:5, til glæde for frøer og insekter. Landskabeligt er det også at foretrække. 

For at undgå sprøjtemidler og gødskning i søen kan man overveje at lægge 

en randzone/brakbræmme langs kanten af søen. Arealet mod syd bør 

så slås en gang i sensommeren. 

Fremtidsmuligheder: Der kan gøres en del for at optimere forholdene i søerne jf. ovenstående. 

Udgifterne til plejetiltagene vil variere fra få maskintimer til specialarbejde 

for ”vådområde-entreprenører”. 

Nedenfor kommenteres søerne på ejendommen. Kommentarerne tager 

udgangspunkt i de optimale natur- og vildthensyn. 

Der er taget udgangspunkt i amtets udpegning af §3-søer. Som ovenfor 

nævnt kræver alle tiltag dispensation fra amtet. 

Side 17


Sø nr. 1 

2 

1 

Kort beskrivelse og 

forslag til naturforbedrende 

tiltag: 

Sø med ø. 

Udjævn brinkerne og fjern krattet mod syd. Bibehold bevoksningen af bøg 

og fuglekirsebær. Fjern evt. underopvækst/krat på øen og bevar birkene 

som ”ø-træer”. 

Sø nr. 2 Der er ikke nogen sø selvom det fremgår af amtets kortmateriale. Dette 

bør rettes. Området består af bøg og enkelte egetræer. Egene skal have 

plads og lys for at vokse optimalt. 

Sø nr. 3 – 

tidligere mergelgrav 



tiltag: 

3 

Meget tilgroet sø-område. Bl.a. dunhammer og hyld. Stort potentiale som 

sø, såfremt den oprenses, NØ-bevoksningen bevares, sitka og rosa rogusa 

mod vest fjernes, øen fjernes og brinkerne udjævnes. 

Side 18


Sø nr. 4 



tiltag: 

4 

Søen er meget tilgroet i dunhammer og der er meget algevækst. Omkring 

søen en del elletræer, tjørn og en enkelt fyr på øen i midten. Søen ligger i 

et engområde, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

Søen bør renses op og midtsøen fjernes. Brinken bør jævnes ud og hindbær/brombæropvækst 

skrabes væk. Fjern evt. hegnet. Bevoksningen af 

el bør tyndes kraftigt ud og pil mod øst skæres ned, hvorved den vil skyde 

igen med et tættere pilekrat / skjul for vildtet. Den afgravede jord må 

ikke placeres på engen. 

Side 19


10 

9 

5 

7 

6 

8 

Side 20


Sø nr. 5 



tiltag: 

Sø nr. 6 



tiltag: 

Sø nr. 7 



tiltag: 

Søen er oprenset for 1½ år siden. Eksisterende ældre beplantning mod 

nord og øst. Natur- og vildtmæssigt en god biotop - Se afsnittet ”Nye tiltag”. 

”Andehul” med ænder og karper. 

Søbrinken mod syd rettes af i forholdet 1:5 og den invasive rosa rogusa 

fjernes. Undgå fodring/udsætning, da søen ikke kan bære tilførslen af næringsstoffer 

– og derved hurtigt vil gro til. Sløjfning af øen vil yderligere 

forbedre søens tilstand. Krattet mod nord bevares. 

Lille to-delt sø med flotte store krogede ege og lidt pil i kanten. 

Skrab nænsomt bunden op og udjævn brinker mod øst og syd. 

Bevar de store ege. 

Side 21


Sø nr. 8 



tiltag: 

Sø nr. 9 



tiltag: 

Meget næringspåvirket (brændenælder) mindre sø. 

Fjern pil og hyld, udjævn brinker og stop evt. dræn. Etabler evt. randzone/brakareal 

langs kanten af søen. 

”Andehul” ved lille skov af el, gran, eg, tjørn og ahorn. 

Udjævn brinkerne og etabler slået randzone mod syd – til barjordsstribe 

langs marken/frøgræs). Skoven holdes som læ/skjul (Fæld evt. ahornene 

til glæde for egetræerne). Hvis muligt bør øen fjernes, hvorved vandspejlet 

øges væsentligt. 

Side 22


Sø nr. 10 



tiltag: 

Meget tilgroet i pil og lysesiv og høje græsser/urter. Randareal brugt til 

sten- og jordopfyld. 

Fjern pil og udjævn brinker og stop evt. forbindelse til grøft. Etabler evt. 

randzone/brakareal langs kanten af søen. 

Side 23


Sø nr. 11 

11 



tiltag: 

12 

Meget tilgroet i pil mod syd. Ligger i naboskel. Sump og græsningsarael 

mod nord på naboareal. 

Stort potentiale i udvidelse af sø mod nord og fjernelse af størstedelen af 

pilekrattet samt udjævning af de meget stejle brinker. (Naboen er interesseret 

i fælles vådområdeprojekt.) 

13 

Side 24


Sø nr. 12 



tiltag: 

Sø nr. 13 



tiltag: 

Stor sø med ø omkranset af bla. halvhøje urter, lysesiv, kogleaks, brændenælder 

og døvnælder samt større pilebuske. Fine jævne brinker. 

Fjern evt. pil mod syd. Se under ”Nye tiltag”. 

”Andehul” med mange åkander. 

Søbrinken mod syd rettes af i forholdet 1:5. Undgå fodring/udsætning, da 

søen ikke kan bære tilførslen af næringsstoffer – og derved hurtigt vil gro 

til. Sløjfning af øen vil yderligere forbedre søens tilstand. Krattet mod øst 

bevares. Etabler evt. randzone. 

Side 25

4.4 Engarealer, mose og brakjord 

Type af kerneområde: Engarealer langs Hjortvad Å og Engkær bæk. Mindre brakareal ved 

Hjortvad Å – arealerne vurderes at være kulturenge. 

Naboarealer: Å og marker 

Status: Engen ved Hjortvad Å afgræsses af økologiske kreaturer. Brakstriben ligger 

nærmest urørt og er groet til i høje græsser og urter. De øvrige engarealer 

slås/ afgræsses med heste. 

Trusler: Tilgroning 

Det lille moseareal mod vest er meget tilgroet. 

Beskyttelse: Engen og mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Der er en 

åbeskyttelseslinie på 150 m langs Hjortvad Å. 

Fremtidsmuligheder: Det vil være en fordel at hele området langs Hjortvad Å afgræsses uden 

tilskudsfodring. Det er den bedste naturpleje af engområder. Såfremt det 

ikke er muligt, bør der tages slet på arealerne så næringen fjernes fra engen 

og vilkårene for engens karakterarter øges. 

Engangsindgreb: 

Vedvarende pleje: 

Tilskuds-muligheder: Ingen 

Det foreslås at der laves græsningsaftale på brakarealet og at det efterfølgende 

hegnes til kreaturer. Brakken kan evt. flyttes til områder langs 

hegn, omkring søer eller gravhøje – f.eks. gravhøj ”B”. 

Indgreb i mosen kræves dispensation. Mosens værdi ville fremmes ved at 

fælde og rydde arealet for træer og buske i perioder med hård frost. 

Græsning af eng og brakarealet. Ved ikke at omlægge engen vil der med 

tiden fremkomme en natureng. 

Side 26

4.5 Gamle markveje 

Type af kerneområde: Græsklædt markvej 

Naboarealer: Dyrket mark 

Trusler: Sløjfning 

Fremtidsmuligheder: Gl. markveje er ofte gode biotoper og ledelinier for smådyr, kyllinger og 

harekillinger. Vejen har en stor værdi for dyrelivet pga. beliggenheden 

midt i marken og bør derfor ikke sløjfes. 

Ved at etablere 1-2 m brede barjordsstriber langs markveje vil bl.a. agerhøns 

og fasaner støvbade i striberne og tørre sig/finde føde i det slidte/kortere 

græs. Barjordsstriberne vil i øvrigt også mindske indvandringen 

af ukrudt til marken. Græsslåning af markvejen vil tiltrække vildtet yderligere. 

Sprøjtning af vejrabatterne og barjordsstriberne bør undgås. 

Side 27

4.6 Hjortvad Å 

Type af kerneområde: Laksefiskevand med 2 m bræmme 

Naboarealer: Eng- og markarealer 

Status: Fin - den lovpligtige 2m bræmme langs vandløbet er overholdt. 

Trusler: Ingen, men kan 

Forslag: Ved at øge bræmmearealet langs de dyrkede arealer vil der blive skabt 

en bufferzone langs vandløbet, som hindrer erosion og næringstilførsel. 

Planterne virker desuden som et filter ved overfladisk afstrømning. Der er 

en høj artsdiversitet i randzonen og ukrudtet er bl.a. vigtig for agerhøns, 

lærken og gulspurve. Samtidig kan zonen placeres så landbrugsdriften 

lettes. 

Tilskudsmuligheder: Som en del af VMP-III, gælder der generelt, at man indtil 31. august i år 

kan søge tilskud til at etablere dyrkningsfri områder langs vandløb og søer. 

Der ydes et årligt tilskud på 750 kr. pr. ha randzoner, som min. skal 

være ti meter brede. Landmanden skal forpligte sig for en periode på fem 

år, der begynder den 1. september 2006. Såfremt arealet ligges i brak kan 

man få tilskuddet oveni. Min. areal pr. ansøgning er 1 ha. 

Side 28

4.7 Markdiger 

Type af kerneområde: Sten- og jorddiger på hele ejendommen 

Naboarealer: Markjorde 

Status: Der er holdt god afstand til digerne og de er alle beplantede/tilvoksede 

med levende hegn. 

Trusler: Sløjfning og beskadigelse af digefoden. 

Beskyttelse: En del af jorddigerne er beskyttet efter museumslovens § 29a. Det medfører 

bl.a. at træer på diget må fældes, men rødderne må ikke trækkes 

op. 

Bemærkninger: 

En enkelt strækning mellem Tornumvej og Kromannsvej fremgår som beskyttet 

dige, selvom der ikke er noget i marken. Dette bør retliggøres ved 

henvendelse til amtet. 

Diger har en biologisk, landskabelig og (kultur-)historisk betydning – uanset 

om de er beskyttede eller ej. 

INVASIVE ARTER 

Arter, der ikke er kommet naturligt til landet og som er bevidst indført eller tilfældigt 

slæbt ind af mennesker, kaldes introducerede arter. En lille mængde af disse 

arter kan vise sig problematiske hvis de spreder sig til naturen. Disse arter kaldes 

invasive arter. Glansbladet hæg, Kæmpe bjørneklo, Pileurt og Rynket rose (rosa 

rogusa). Dræbersneglen er eksempel på en invasiv dyreart. 

Undersøgelser har vist, at insektlivet samt antal mosser og laver er minimalt på 

de introducerede arter i forhold til de hjemmehørende arter såsom dansk Vintereg, 

Stilkeg, Fuglekirsebær, Lind, Bærmispel, Hassel og Hvidtjørn. 

Side 29

4.8 Skov syd for gården 

Type af kerneområde: Lille lavbundsskov 

Naboarealer: Åben mark og græsareal. 

Status: Skoven består især af el, ask, ahorn og birk. Jordbunden er sumpet og 

arealet er grøftet for nylig. 

Trusler: Tilgroning 

Beskyttelse: Ingen (Det er ikke undersøgt om der er fredskovspligt på arealet) 

Fremtids-muligheder: Elle- og askesump. 

Vedvarende pleje: 

Tilskuds-muligheder: Ingen 

Pleje af arealet haster ikke. Om ca. 3 år bør der ske tynding af selvsået 

ahorn og sikring af bestandstræerne rødel og ask. 

Godt levested for flora og fauna. 

Side 30

4.9 Gravhøje på Tornumgårde 

A 

D 

C 

B 

Side 31

4.9 Gravhøje på Tornumgårde 

Beliggenhed: På Tornumgårdes jorde er der 4 gravhøje med beskyttelseslinie. Derudover 

afkaster gravhøjen ved Hygum Gammelmark beskyttelseslinie på 

Tornumgårdes jorde. 

Beskrivelse og bemærkninger: 

Gravhøje kræver særlige hensyn. Dels for at beskytte kulturarven - og 

dels fordi fortidsminder ofte er uforstyrrede områder, der har værdi for 

vildtet og naturen. 

A(157): Fritliggende og tilgroet i gran, el, bøg, syren, tjørn, eg, gyvel, 

brombær, birk og ahorn. Rævegrav. Flot gravhøj, som kunne fremhæves 

ved at tynde kraftigt ud i bevoksningen og efterlade de store egetræer. 

Bemærk, at rødder ikke må trækkes op. Udtynding kan ske samtidig med 

at højen bevares som remise. 

B(164) og C(150): Fritliggende. Få tjørn på højene. 

D(148): Ligger i kanten af skovområde/langs markvej. 

Trusler: Beskadigelse af 2 m zone og selve gravhøjen. Jo mere vegetation på højene 

jo mere risiko er der for at rødderne ødelægger højen og at ræve 

graver i/ødelægger højen. 

Beskyttelse: Omfattet af museumsloven - se kap. 2.4 

Se i øvrigt beskrivelserne af gravhøjene i bilag D. 

Side 32

5 Nye tiltag på Tornumgårde 

Ejendommen kan samlet set gøres mere vildt- og naturvenlig og forholdene for de specielt 

prioriterede vildtarter kan forbedres ved en række nye tiltag. Dette afsnit giver en oversigt 

over forslag om nye tiltag. Der er også foretaget en prioritering af de foreslåede tiltag ud fra 

den nuværende status for hurtigst muligt at bringe ejendommen tættere på målsætningen. 

De foreslåede tiltag er beskrevet enkeltvis på de følgende sider. 

5.1 Remise ved sø nr. 12 

Forslag: 

Formål: 

Etablering: 

Det foreslås, at der etableres en vildtremise på ca. ½ ha nord for søen. 

Søen vil tiltrække vildtet og ved at udvide beplantningen vil vildtet kunne skjule sig. 

Samtidig kan remisen etableres så landbrugsmaskinerne ikke generer livet i søen 

og/eller ødelægger søanlægget. 

Ved etablering af remisen skal dens formål tages i betragtning. 

Drejer det sig om at tilføre ejendommen øget naturindhold, bør der fortrinsvis anvendes 

hjemmehørende arter. 

Ved remiser der skal fungere som såt i forbindelse med fasanjagter, kan det være 

nødvendigt at indblande andre arter, nåletræer, der ikke er hjemmehørende, for at 

opnå den rigtige tæthed i bunden af remisen. 

Ved begge remisetyper bør der plantes efter princippet ”hold vinden ude og luk solen 

ind”. Det vil sige at der yderst etableres en tæt fodpose af lavere buskarter. Inderst 

plantes højere buske og egentlige træer. 

De remiser, der etableres for at øge naturindholdet generelt set, bør anlægges med 

en stor andel spor og lysninger (60 % tilplantet areal og 40 % spor er god rettesnor). 

Planteforbruget på den halve ha vil ca. 2000 stk. 

Forud for etablering af beplantninger skal der altid ske bekæmpelse stk. af ukrudtet: 

Her er det navnlig senegræs, man skal være på vagt overfor. Derfor skal arealerne 

sprøjtes forberedende. 

Det vurderes, at det vil være nok at pløje dybt med en alm. landbrugsplov eller 

grubning. Maskinplantning letter renholdelsen. 

Side 33


Økonomisk 

overslag): 

Tilskuds- 

muligheder: 

Anlæg, herunder forberedende jordbearbejdning, 

planter og plantemateriale, skønnet planteforbrug 2000 stk. 21.500,- kr. 

Renholdelse og pleje i tre vækstsæsoner: 13.200,- 

kr. 

Samlet pris 34.700,- 

kr. 

Der er mulighed for at opnå tilskud til etablering og pleje efter læhegns-ordningen 

(se fakta-blad 2.4) Tilskuddet er 40 % eller 60 % afhængig af forskellige forhold 

vedrørende miljømæssig hensyn ved anlæg og pleje. 

Ved 60 % tilskud udgør egenbetalingen således 13.880,- 

kr. 

Side 34

5.2 Levende hegn samt slørende beplantning ved gylletank 

Forslag og 

formål: 

Etablering: 

Økonomisk 

overslag: 

Tilskuds- 

muligheder: 

Det foreslås, at der etableres en slørende beplantning ved gylletanken, der samtidig 

fungerer som remise/forbindelse til læhegn. Ca. størrelse 1000 m2. 

Der foreslås etablering af nye læhegn som angivet på ovenstående luftfoto. 

Etableres i forbindelse med andre læplantningsaktiviteter på egendommen. 

Der bør reolpløjes inden anlæg – der skal være fortaget ukrudsbekæmpelse, især 

mod kvik. 

Anlæg, herunder forberedende jordbearbejdning, 

planter og plantemateriale, skønnet planteforbrug 4750 stk. 45.800 kr. 

Renholdelse og pleje i tre vækstsæsoner: 28.500 kr. 

Samlet pris 74.300 kr. 

Der er mulighed for at opnå tilskud til etablering og pleje efter læhegns-ordningen 

(se fakta-blad 2.4) Tilskuddet er 40 % eller 60 % afhængig af forskellige forhold 

vedrørende miljømæssig hensyn ved anlæg og pleje. 

Ved 60 % tilskud udgør egenbetalingen således 29.720 kr. 

Side 35

5.3 Anlæg af levende hegn ved gården 

Forslag: 

Formål: 

Etablering: 

Etablering af nye hegn til erstatning for de gamle der er præget af elmedød og mistrivsel. 

Hegn 1 og 2: 392/560 m 

Tjørn, røn, tjørn. Skelhegn til naboen. 

Stævning af røn og tjørn med selvskover. Lad enkelte partier af seljerønnen stå. 

Indplant egetræer for hvert 20-25 m og indplant tjørn/slåenfrugtbuske i huller. Naboens 

tjørn bevares som den er. 

Hegn 3: 340 m langt. 

Tjørn, elm og bøgestribe. 

Elmetræerne fældes af selvskover og tjørnen skæres ned. 

Stubstriben på 6-7 m mellem tjørn og elm fræses med henblik på etablering af nyt 

hegn mellem tjørn og bøg. Der etableres et 3-rækket løvtræshegn. 

Hegn 4.1: 200 m Tjørn, elm og lille skov/sø. 

Forslag som hegn 1. 

Hegn 4. 2: 260 m 

Nyt 6-rækket hegn fra hegn 4.1 til skoven, 

Levende hegn tjener to hovedformål i vildt- og naturplejen: 

• Levende hegn udgør et levested for mange organismer - herunder for både 

små og store vildtarter 

• Levende hegn binder de forskellige biotoper på ejendommen sammen og letter 

herved vildtets adkomst til områder i det åbne land. 

Målet er at erstatte det eksisterende hegn med 3-rækkede hegn bestående af hjemmehørende 

arter - primært større buske/små træer (slåen, kvalkved, vild æble, 

Side 36

5.3 Anlæg af levende hegn ved gården 

Økonomisk 

overslag: 

Tilskuds- 

muligheder: 

alm. Hæg) samt enkelte ask og eg, 

For at kunne plante og vedligeholde optimalt er det nødvendigt at fjerne alle træer 

midt i hegnene således at der bliver plads nok til maskinel plantning og 

radrensning. 

Dette indebærer at træerne skal skoves og køres væk, stubbene skal fræses ned 

og der skal ske dybdefræsning i 30-40 cm´s dybde. 

Træerne kan evt. fjernes ved anvendelse af selvskovere. 

Samlet set skønnes knusningen og dybdefræsning at løbe op i ca. : 60.000 kr. 

Det vil være muligt at få 40 eller 60 % tilskud til fjernelsen af de gamle hegn. 

Samlet set vil planteforbruget være ca. 6200 stk. 

Dette vil ved traditionelle læhegn indebære en samlet pris 

for anlæg på ca.: 60.000 kr. 

Renholdes i tre vækstsæsoner ca.: 37.100 kr. 

Delprojektet i alt: 157.100 kr. 

Egenbetaling efter 60 % tilskud: 62.840 kr. 

Såvel anlæg som renholdelse kan forventes at være lidt dyrere end normalt, da der 

ikke kan reolpløjes og da der skal tages hensyn til bevarelse af eksisterende træer. 

Se i øvrigt fakta-blad 2.4. 

Side 37


Forslag: 

Formål: 

Etablering: 

Økonomisk 

overslag: 

Tilskuds- 

muligheder: 

Pleje (med 

økonomisk 

overslag): 

Det foreslås, at den eksisterende beplantning udvides med en remise mod nord på 

ca. 0,2 ha.. 

Søen vil tiltrække vildtet og ved at udvide beplantningen vil vildtet kunne skjule sig. 

Samtidig kan remisen etableres så landbrugsmaskinerne ikke generer livet i søen 

og /eller ødelægger søanlægget. 

Efter kvikbekæmpelse reolpløjes arealet og der plantes med plantemaskine. 

Planteforbrug ca. 800 stk. 

Der plantes lave buske mod søen og i brynene. 

Anlæg 7.750 kr. 

Renholdelse i tre vækstsæsoner 4.750 kr. 

I alt 12.500 kr. 

Egenbetaling ved 60 % tilskud 5.000 kr. 

Ofte sker der en frigørelse af næringsstoffer ved etablering af et vådområde . Det 

kan derfor være nødvendigt at fjerne uønsket plantevækst efter 3-5 år (kræver tilladelse 

fra amtet). 

Se i øvrigt fakta-blad 3.4. 

Skønnet plejeomkostning per oprensning: kr. 2.000-5.000 kr. 

Side 38

5.5 Fasanremise 

Forslag: 

Formål: 

Etablering: 

Økonomisk 

overslag: 

Tilskuds- 

muligheder: 

Etablering af vildtremise og fodermarker 

Målet er at skabe et attraktivt område for fasanerne. Tiltagene skal forbedre vilkårene 

for de vilde fugle samt medvirke til at forbedre mulighederne for at holde på 

de fugle der sættes ud. 

Arealet der tilplantes er på ca. 0,3 ha. 

Der sprøjtes forberedende, efterfulgt af grubning og dyb landbrugspløjning. 

Der plantes med maskine med henblik på efterfølgende renholdelse med radrenser. 

Der kan med fordel etableres en buskzone hele vejen rundt om beplantningen. Buskene 

slører granbeplantningen og medvirker på sigt til bundlæ i beplantningen. 

Samlet set vil planteforbruget være ca. 1600 stk. 

Der kan med fordel etableres fodermarker med afgrøder der yder dækning for fasanerne. 

Indtil remisen kommer op kan afgrøderne sikre den nødvendige dækning 

for de udsatte fugle. Når remisen yder tilstrækkelig dækning kan der evt. skiftes til 

andre afgrøder der i højere grad sikre fugle og råvildt vinterføde. 

Gode dækafgrøder er: hamp, majs og fodermarvkål. 

Anlæg remise 9.600 kr. 

Renholdelse i tre vækstsæsoner 9.500 kr. 

Der er ingen tilskudsmuligheder. 

Side 39

INSEKTVOLDE OG BARJORDSSTRIBER 

Bestanden af agerhøns og andet fuglevildt er gået tilbage. En af årsagerne er de 

store intensivt dyrkede markarealer. 

Insektvolde 

Ved at etablere insektvolde med flerårigt græsdække vil fuglene bygge rede og 

søge føde. Insektvolden etableres ved sammenpløjning af 2 furer og skal være 

2-3 m bred og ca. ½ m høj. Volden sås til med tuegræs – f.eks. fløjlsgræs og 

hundegræs. 

Barjordsstriber 

Fræsning/harvning af striber langs kanten af marken hindrer unødig indvandring 

af kvik/andet ukrudt og samtidig virker de som balepladser, hvor fuglene kan få 

tørret og renset fjerdragten. 

FRUGTTRÆER I HEGNENE 

Læs mere i faktablad 3.2 

Generelt er andelen af ”vilde” frugttræer faldet i hele landet.. Ved at indplante 

frugttræer i huller i hegnene tiltrækkes både dyr og mennesker. 

Æble, mirabel, pære og fuglekirsebær er eksempler som udmærket kan gro i 

hegnene. 

Side 40

6 Sammenfatning 

Tornumgård indeholder mange gode natur- og vildtelementer. Småsøerne er 

spredt over ejendommen og læhegnene forbinder småbiotoperne. Ved at vedligeholde 

de eksisterende kerneområder og øvrige naturelementer vil dette mosaiklandskab 

være attraktivt for både den vilde fauna og floraen. 

Der et stort potentiale i at etablere nye kerneområder på de dele af ejendommen 

hvor der ikke i øjeblikket er naturområder. Med de i planen angivne tiltag 

kan det forventes at især bestandene af arter som fasan og råvildt vil blive styrket. 

Den største effekt for vildtet vil kunne forventes ved systematisk at udlægge 

sprøjtefrie zoner langs hegn og andre småbiotoper. Disse tiltag udgør et stort 

potentiale når det gælder om at sikre arter småvildtarter som agerhøns og hares 

overlevelse i det moderne landbrugslandskab. Anlæg af insektvolde og barjordsstriber 

er ligeledes vigtige tiltag for småvildtet. 

Hermed attesterer ovenstående konsulent, at vildt- og naturplanen er udarbejdet efter De Danske Skovdyrkerforeningers 

vildtvenlige rådgivningskoncept og at planens faglige niveau opfylder kravene i tilskudsordningen for 

naturplaner. 

Som ejer kvitterer du udelukkende for at have modtaget og godkendt planen - og er altså på ingen måde forpligtiget 

af de foreslåede tiltag. 

Den færdige plan bygger på de oplysninger, som var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen. Der tages således 

forbehold for omstændigheder, som ikke er beskrevet i planen, men som alligevel kan have betydning for arealanvendelse 

eller bevirke ændrede økonomiske forudsætninger. Det understreges endvidere, at de økonomiske 

beregninger er overslag og at Skovdyrkerforeningen og Landboforeningen ikke påtager sig noget økonomisk ansvar 

i forbindelse med planens anvendelse. 

Side 41

7 Henvisninger 

Denne liste giver dig mulighed for at søge yderligere og supplerende information. 

Har du interesse i særlige konkrete emner, så er du meget velkommen til at kontakte 

Sønderjysk Landboforening og Skovdyrkerforening Syd. 

Tilskud til læplantning 

Tilskud omfatter udgifter til projektering, etablering, planter og renholdelse i tre vækstsæsoner. 

www.laeplant.dk 

Information om landbrug, natur og vildtpleje 

www.jaegerne.dk 

www.netnatur.dk 

www.sns.dk 

www.slf.dk 

www.lr.dk 

www.skovdyrkerne.dk 

Regler og vejledning om hektarstøtte, brak og MVJ. 

www.dffe.dk 

Side 42

TORNUMGÅRD - Sønderjysk Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?