Naturvidenskabelig faggruppe 2011-2012

NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2010/2011
- Nf-lærerne aftaler indbyrdes, hvem der introducerer klassen for det samlede forløb ved skoleårets start, og herunder,
hvem der fremlægger en samlet plan for eleverne og gør dem faggruppens mål klart.
Introduktion:
Biologi Geografi Kemi
Hvad er den naturvidenskabelige faggruppe?
Og hvad er biologi, geografi og kemi?
Eksempler på fællesfaglige problemstillinger – der skal arbejdes med mindst to
fællesfaglige forløb:
Deletimer til
eksperimenter
Ekskursions
forslag
1. Vand
Biologi Geografi Kemi
Cellen.
Cellers opbygning og funktion
Diffusion, osmose, fotosyntese /respiration
Blod/kredsløb
Kvælstofkredsløbet og udvaskning
Mikroskopi af blad og
Plantecelle (vandpest)
Fotosyntese
Algevækst v forskellige
Nitrat-konc.
Nitrifikations-denit.-forsøg
Projekt Titel: Vandforurening
Forslag til
produkt
Rensningsanlæg, vandværk
1
Vandets kredsløb
Vandbalanceligning.
Klima og vandbalancer
Nitrat: eutrofiering og
grundvandsforurening
Andre former for
grundvandsforurening:
Pesticider.
Skriftlig, enkel rapport, portfolio
Periodesystemet Kovalent
binding
Polære molekyler, især
vand og ammoniak
Vands tilstandsformer
Grundstoffer 1
Svovl 1
Molekylforbindelser 1
Fremstilling af ammoniak
1
Nitratindhold i vand 1

Deletimer til
eksperimenter
Ekskursions
forslag
2. Energi og energiforsyning
Biologi Geografi Kemi
Lunger /kredsløb
Kost/ernæring/fordøjelse/
Enzymer
Fødekæde/energitransport
Kostundersøgelse
Enzymforsøg , (hjertedissektion ?)
Lukket boks undersøgelse,
se nedenfor
Kroppen som et kraftværk 4 - 5
2
Energikontor
Projekt Titel: Energi som ressource og som miljøproblem
Forslag til
produkt
Hvordan dannes olien og
hvor findes den:
køkken,
reservoirbjergarter,
dæklag.
Olien: En knap
ressource
Evt. Hubbert-kurven.
Miljømæssige
problemer med olie.
Andre energikilder
Mundtlig fremlæggelse efter en synopsis, mindst to lærere til stede
3. Salt
Biologi Geografi Kemi
Organisk kemi.
Udvalgte stoffers
opbygning, navngivning,
tilstandsform,blandbarhed
Simple redoxreaktioner,
Forbrændingsreaktioner
Brændværdi
Addition/substitution
Molekylbyggesæt 1
Fødevarekalorimeter

Deletimer til
eksperimenter
Ekskursions
forslag
Levende organismer i salt/fersk vand
Eskursion til limfjorden/vandløb , hvis det er muligt
på denne årstid
Osmose 1
(Salt som konserveringsmiddel)
Saltfabrikken ved Mariager
Projekt Titel : Saltudvinding og saltforbrug
Forslag til
produkt
En opgaveaflevering
3
saltindvinding: havsalt
Klimaforhold.
Evt. Læsø
Salt i undergrunden:
Danmarks undergrund:
Lagdeling
Saltlagene: Hvorfor
Salthorste
Saltudvinding.
Evt. udvikling af
forbrug
Ionbinding
Molbegrebet
Opløselighed i vand
Fældningsreaktioner
Krystallistion 1
Inddampning 1
Ionforbindelser 1
Saltindhold i vand (Mohr
titrering) 1
Fældningsreaktioner 1

Der er ikke
tid til de
anførte emner
i biologi så
Man må
sikkert
begynde
tidligere og
fortsætte
længere end
de anførte
uger
Deletimer til
eksperimenter
Ekskursions
forslag
Projekt
Forslag til
produkt
4. Hvorfor skal vi vaske hænder ?
Biologi Geografi Kemi
Klassisk genetik
DNA/proteinsyntese,bioteknologi
Resistens
Sundhed/sygdom/infektionssygdomme/immunsystemet
Øvelser:
Genetik forsøg
Mikroskopi af dyrkede bakt. Bakteriologiske
undersøgelser af mønter,håndtag,hænder,m.m. , m,u.
vask (alm. Vask, + grundig )
Mikroskopi 1
Bakteriologisk undersøgelse, kirugisk håndvask 1
Egen problemformulering
4
Udviklingen af
dødeligheden. og
fertilitet.
Udviklingen af
befolkningsstruktur
Sygdomstyper: (exogene
(infektiomer)/ endogene
(miljø, livstil,genere,
aldring.?)
Noget om epidemirisici,
miljøbetingede
sygdomme
Evt. sammenhænge
klima - hygiejne
Gruppens hjemmeside med links
Polære og upolære stoffer
Blandbarhed –
intermolekylære kræfter
Sæbe, sulfosæbe,
vaskepulver
Desinfektion historisk set
Blandbarhed 1
Sæbefremstilling – og
anvendelse af sæbe 2

Ekskursions
forslag
5. Sur regn
Biologi Geografi Kemi
Sur regns betydning for levende organismer
I jordbunden/planter/vandlevende organismer
Evt. anden luftforurening
Rygning
Forsøg:
Måling af pH i jord ved syretilsætning
Vandpest ved forskellig
pH (samme med bakterier eller andet )
puls/blodtryk v. rygning
5
Elværk
Projekt Titel: Miljøproblemer i fremtiden
Forslag til
produkt
Repetition
Skriftlig, større rapport
Hvad er sur regn,
Hvordan er problemet
blevet løst:
Internationale aftaler -
tekniske løsninger
Evt. besøg på elværk.
Hvorfor er det et
problem i Asien.
Sur regn : Et løseligt
problem sammenlignet
med andre
luftforureningsproblemer
Biologi Geografi Kemi
Eksamensforberedelse af emner
Syrer og baser,
grundlæggende teori og
eksempler, f.eks. om
svovl.
”Kemiske reaktioner:
syre-basereaktioner og
pH-begrebet”
”Kemiske
mængdeberegninger:
stofmængde, volumen og
koncentration”
Eksperimenter:
Måling af pH for
naturstoffer
pH-indikatorer
Titrering af eddikesyre

Eksempler på særfaglige forløb:
Kroppens fysiologi - et særfagligt forløb i biologi
(kan også indgå i tværfaglige forløb om fx arbejde/energi eller sundhed/sygdom)
Fag BIOLOGI
Titel Kroppens fysiologi
Indhold
1. uge :
Kroppens
energibalance
2. uge:
Kroppens iltoptagelse
3. uge:
Blodkredsløbet
4. uge:
Kondition
Forslag til
eksperimenter
Energi forbrug og energi indtag. Kroppens energiregnskab undersøges.
Kursisterne regner på deres eget energiforbrug. Energiindholdet i udvalgte
fødevarer analyseres. Introduktion til (eller repetition af) kulhydrater, fedt og
protein, samt gennemgang af respirationsprocessen (kroppens
energiproduktion).
Åndedrætssystemet gennemgås. Kursisternes lungerumfang måles. Der opstilles
og afprøves hypoteser for hvilke faktorer, der har betydning for lungernes
størrelse. I laboratoriet vises desuden hvad diffusion er, og hvorfor cellers
størrelse er begrænset.
Kroppens blodkredsløb og blodets sammensætning gennemgås. Fokus på blodets
rolle som ilttransportør. Vi ser på hjertets opbygning, evt. ved dissektion af
svinehjerte. Vi måler puls og blodtryk i forskellige situationer, og snakker om
vigtige livsstilssygdomme, som rammer blodkredsløbet (hjerte-kar-sygdomme).
Teorien fra de foregående tre uger sættes i relation til kroppens iltoptagelse
under arbejde. Hvilke ændringer sker der i kroppen når vi går fra hvile til fysisk
aktivitet? Hvordan reguleres iltoptagelsen? Hvad sker der, når iltoptagelsen ikke
er tilstrækkelig? Og hvordan forbedrer man kroppens præstationsevne? Desuden
kigges på motion i forhold til sundhed. Evt. inddrages muskelarbejde og doping.
Kostanalyse
Måling af lungerumfang
Måling af diffusion i agarterninger (”Hvorfor er celler så små?”)
Hjertedissektion
Måling af puls og blodtryk
Måling af kondital
Produkter Journaler
Rapporter over udvalgte forsøg, fx kostanalyse eller kondital
Forløbet kan desuden efterfølges af små gruppefremlæggelser (powerpoint), hvor
kursisterne har uddybet dele af teorien efter eget valg (fx doping, hjerte-karsygdomme,
styrketræning, eliteidræt, rygning, osv.).
6

Særfagligt forløb i kemi
1. Kemi: Grundstoffer og deres forbindelser
Fokus Fagligt
Grundstofferne – hvor
kommer de fra?
Film: Viden om – Livets stjernestøv
Introduktion til, hvordan
man læser lektier i kemi
Iagttagelse og beskrivelse
af eksperimenter
Introduktion til at
afstemme
reaktionsskemaer
Brug af kemisk fagsprog
Træning i at afstemme
reaktionsskemaer
Introduktion til
stofmængde
Atomernes oprindelse i universets stjernetåger.
Hvordan dannes de tunge grundstoffer? Vi er alle lavet
af det stof, der engang var inde i en stjerne.
Forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser.
Hvad er en kemisk reaktion og hvordan kan den
beskrives?
Iagttagelser som farveskift og fordampning i kemiske
processer kan forklares med hverdagssproget – men vi
skal også kunne forklare, hvad der sker med atomerne
og de kemiske forbindelser.
Eksperiment vist af læreren: Smeltning og forkulning
af hvidt sukker
Hvordan skal tallene i et kemisk reaktionsskema
forstås?
Eleverne lave opgaver i par, hvor der arbejdes med
forskellen mellem atomer og kemiske forbindelser i et
reaktionsskema.
Der laves træningsopgaver i at forstå forholdene
mellem de stoffer, der reagerer, og de produkter, der
dannes.
Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne:
Fremstilling og afbrænding af knaldpulver
7

Eksperiment i laboratoriet
At skrive en kemirapport
Eleverne får nye og måske overraskende erfaringer
gennem eksperimenter, der handler om krystalvand i
faste stoffer. Dette bruges f.eks. i affugtere til
sommerhuse.
Der introduceres to nye begreber, molar masse og
stofmængde, der gør det muligt at regne på kemiske
reaktioner og forudsige resultatet.
Eksperiment vist af læreren:
Opvarmning af krystalsoda over bunsenbrænderen.
Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne:
Et stof opvarmes og skifter farve, når krystalvandet
forsvinder. Alle stoffer vejes og resultaterne bruges til
at skrive den første kemirapport.
8

Særfagligt forløb i geografi
FAG GEOGRAFI
INDHOLD
Hovedtemaet er Klima i verden – Vejret i Danmark, og eleverne vil gennem forløbet
opnå en forståelse for klimaet andre steder på jorden og klimaet i Danmark.
Eleverne vil blive præsenteret for grundlæggende klimatologi gennem
klasseundervisning, gruppearbejde, forsøg og ekskursioner til nærområdet. Der vil altså
være en stor variation mellem praksis og teori. Forløbet afsluttes med, at eleverne
udfærdiger en vejrudsigt for tre døgn på baggrund af indsamlede data.
Forløbet lægger op til tværfaglige problemstillinger, hvor fokus vil være på klimaets
betydning for menneskets levevilkår. Enkeltfaglige og aktuelle problemstillinger, som fx
klimaforandringer, klimakatastrofer (Orkaner og monsun) og klimaflygtninge, vil også
blive inddraget i undervisningen. Endvidere vil der arbejdes med cases fra forskellige
lande til dels at belyse den store variation i klimaets udbredelse og dens betydning for
de enkelte landes landbrug og levevilkår.
Kernestof kunne eksempelvis være:
Årstidsvariationer
Tryk og vinde (Sø- og landbrise)
Nedbørstyper, luftfugtighed og skyer
Cyklondannelse
El Niño og La Niña
Det globale vindsystem
ITK-zonen
Orkaner og Monsunvinde
Klima og plantebælter
Drivhuseffekten
Klimaændringer gennem tiden
Klimamodeller og fremtiden
9

Klimatiske ekstremer
FORSØG Måling af luftfugtighed
Årsvariation i solindstråling
Forsøg med solenergi
Botanisering på himlen
Vejrudsigt
Måling af varmeø i Aalborg
EKSKURSIONSFORSLAG Undersøgelse af Aalborgs byklima, Observatoriet
PRODUKTFORSLAG
Eleverne vil lære at lave deres egen vejrudsigt samt udfærdige diverse rapporter over
forsøg.
10

1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi.
Naturvidenskabelig faggruppe - toårigt hf, juni 2010
11
Bilag: Læreplan
Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den
ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for erkendelse og
forståelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende
indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.
Faggruppen giver faglig baggrund for stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt
indhold.
1.2. Formål
Den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår indsigt i
naturvidenskabelige metoder og fagområder.
Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal kursisterne videreudvikle såvel almene som studieforberedende
kompetencer. De skal herunder have erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig
information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab.
Undervisningen giver kursisterne viden i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet og gennem uddybning og
perspektivering af dette. Gennem arbejdet med fællesfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge
mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en
nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i
den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Kursisterne skal kunne analysere fællesfaglige problemstillinger samt identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger
fra omverdenen og fra den aktuelle debat.
Kursisterne skal endvidere
– anvende naturvidenskabeligt fagsprog
– relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
– skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
– udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde
– foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
– opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
– opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
– identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale
konsekvenser.
2.2. Fagligt indhold
Undervisningen omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof. Der arbejdes med mindst to fællesfaglige emner, som vælges
inden for eller på tværs af følgende områder:
– naturvidenskab i hverdagen
– sundhed
– levevilkår
– miljø
– ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
– stoffer, materialer og produkter.

Andre områder, herunder naturvidenskabernes historie og udvikling, kan inddrages.
Biologi
Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:
– organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA´s opbygning og funktion
– cellers struktur og funktion samt cellulære processer
– almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø
– den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi
– organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng
– økologiske processer og deres betydning
Geografi
Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:
Kemi
– vejrforhold og klima
– energistrømme og kredsløb i naturen
– naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi
– befolknings- og erhvervsforhold
Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:
– anvendelse af grundstoffernes periodesystem
– organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed
– kemiske reaktioner
– mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Der inddrages supplerende stof efter behov, så de
fællesfaglige emner og kernestoffet giver kursisterne mulighed for at opnå de faglige mål. Dele af det supplerende stof kan vælges i
samarbejde med kursisterne.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde.
Tilrettelæggelsen af den enkeltfaglige undervisning og valg af redskaber og metoder sker med henblik på behandlingen af de fællesfaglige
emner.
Der lægges i undervisningen vægt på, at det praktiske arbejde, som er knyttet til feltarbejde og andet
eksperimentelt arbejde, knyttes til det teoretiske stof med henblik på størst mulig integration.
Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de
anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen indgår et fælles introduktionsforløb og mindst to forløb, hvor der arbejdes med fællesfaglige emner. Disse fællesfaglige
emner organiseres emne- og/eller projektorienteret. Den øvrige undervisning tilrettelægges enkeltfagligt og/eller fællesfagligt efter behov.
Der tilstræbes en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag.
I løbet af året skal der være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed.
Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele undervisningsforløbet.
Det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og empiribaseret arbejde udgør en integreret del af undervisningen i naturvidenskabelig
faggruppe, og det har et samlet omfang svarende til ca. 20 % af uddannelsestiden. Kursisterne skal udføre laboratoriearbejde i fagene
biologi og kemi i sammenlagt mindst 30 timer. I slutningen af det samlede undervisningsforløb udarbejder lærerne en liste til kursisterne
med titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige
prøve (se 4.2. Prøveform). Listen offentliggøres for kursisterne senest ved afslutningen af det samlede undervisningsforløb.
I slutningen af det samlede undervisningsforløb i naturvidenskabelig faggruppe udarbejder kursisten en evalueringsopgave, som er
udgangspunkt for A-delen ved den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I
evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de tre fag. Problemstillingen, ud fra hvilken kursisten
udarbejder evalueringsopgaven, vælges af lærerne eller af lærerne i samarbejde med kursisten. Lærerne afgør hvor mange
problemstillinger, den enkelte klasse skal præsenteres for. Kursistens besvarelse af evalueringsopgaven kan sidestilles med en udvidet
begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Ud fra problemstillingen udarbejder kursisten en disposition for, hvordan han eller
hun vil belyse problemstillingen med inddragelse af viden fra alle tre fag. I besvarelsen gør kursisten rede for, hvordan han/hun vil besvare
de enkelte punkter i dispositionen. I besvarelsen skal indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Bilag kan f.eks. være figurer, grafer,
tabeller, kort, reaktionsskemaer, resultater fra eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde mm.
12

Evalueringsopgaven udarbejdes individuelt eller i grupper og må fylde maks. fem sider inklusiv bilag svarende til fem timers kursisttid
uanset om den udarbejdes individuelt eller i grupper. Lærerne kommenterer kursistens evalueringsopgave med henblik på kursistens
forberedelse til den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven skal afleveres, så lærerne kan nå at kommentere opgaven, inden
undervisningens ophør.
Skriftlighed i faggruppen omfatter arbejde med faggruppens forskellige skriftlige genrer og er en del af læreprocessen. Det skriftlige
arbejde omfatter bl.a. følgende:
– journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde
– rapporter udarbejdet på baggrund af journaler
– forskellige opgavetyper bl.a. med henblik på træning af faglige elementer
– andre produkter, herunder evalueringsopgaven
Det skriftlige arbejde i faggruppen skal give kursisterne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og
styrke tilegnelsen af naturvidenskabelig viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets
skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte kursists skriftlige kompetencer.
3.3. It
It inddrages i undervisningen ved anvendelse af f.eks.:
– it-baseret undervisningsmateriale, naturvidenskabeligt materiale og data
– naturvidenskabelige undervisningsprogrammer, dataopsamling, databehandling og dataanalyse
– programmer til modellering, visualisering og simulering.
3.4. Samspil med andre fag
Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og
anvendelsesaspekter i naturvidenskabelige faggruppe.
4. Evaluering
4.1. Løbende evaluering
Kursisternes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte kursist i
arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.
4.2. Prøveform
Der afholdes en individuel, mundtlig prøve bestående af to dele, A og B, med en samlet varighed på ca. 40 minutter. De to dele optager
hver især ca. halvdelen af prøvetiden.
I forberedelsestiden, som er ca. 40 minutter, har eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, adgang til apparatur, kemikalier
og andet udstyr, der er relevant.
A
Eksaminanden præsenterer kort evalueringsopgaven og uddyber udvalgte områder i opgaven. Dernæst følger en samtale om både
evalueringsopgaven og det faglige indhold i det dertil hørende fællesfaglige emne.
B
Denne opgave tildeles ved lodtrækning.
Opgaven er titlen på et eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der er indgået i det samlede
undervisningsforløb. Eksaminanden gør rede for det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Under prøven
skal relevant apparatur, kemikalier og andet udstyr være til stede i den udstrækning, det er muligt.
Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i alle tre fag, kan censor stille uddybende spørgsmål under prøven. Hvis institutionen stiller
med eksaminatorer i de to fag, censor ikke repræsenterer, indgår censor på lige fod med eksaminatorerne under den mundtlige prøve.
De tre fag skal være ligeligt repræsenteret i holdets samlede opgavesæt.
Hvert enkeltfagligt eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde må bruges to gange. Fællesfaglige eksperimenter,
feltarbejder eller andre empiribaserede arbejder må bruges tre gange. Prøvematerialet, dvs. kursisternes evalueringsopgaver og listen over
titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve,
sendes til censor.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1., og kan belyse
fællesfaglige emner ud fra de tre fag. Herudover lægges der vægt på, om eksaminanden:
– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt i et korrekt fagligt sprog
– kan analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– kan belyse en fællesfaglig problemstilling under inddragelse af relevant faglig viden
13

– kan beskrive eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde samt præsentere data og vurdere resultater
– kan forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis.
Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.
Linksamling:
Læreplan: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132649#B18
Vejledning:
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Hf/100629_vejl_nf
_hf.ashx
Naturvidenskabelig faggruppe på EMU
Naturvidenskab generelt på EMU
14