Knuthenlund - Åbne Samlinger
Knuthenlund - Åbne Samlinger
Knuthenlund - Åbne Samlinger
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- 1 -<br />
<strong>Knuthenlund</strong><br />
Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed<br />
Herregårdslandet Lolland
- 2 -<br />
Formidlings- og landskabsprojektet Herregårdslandet Lolland<br />
Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde. Ud<br />
fra et fastlagt fokus indeholder rapporten oplæg til nedslagspunkter i formidlingen af herregårdens<br />
nærområde samt anbefalinger til markering og genopretning af udvalgte træk i landskabet.<br />
Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland er en del af partnerskabsprojektet<br />
Mulighederne Land og danner grundlag for formidlingsprojektet Herregård & Landskab Lolland, der åbner i<br />
20. juni 2012.<br />
Mulighedernes Land<br />
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Lolland Kommune, Thisted Kommune, Bornholms<br />
Regionskommune og Realdania om udvikling af Danmarks yderområder. Projektet skal udvikle og afprøve<br />
nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. De nye strategier<br />
udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted<br />
Kommune og Bornholms Regionskommune. Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland<br />
er et ud af fire demonstrationsprojekter i Lolland Kommune. Øvrige demonstrationsprojekter er Energi til<br />
lokal udvikling – Horslunde som energilandsby, Porten til Lolland og Bedre boliger – færre boliger.<br />
Mulighedernes Land gennemføres mellem 2007- 2012.<br />
Læs mere om projektet på www.mulighedernesland.dk<br />
Herregårdslandet Lolland
Historisk rids<br />
- 3 -<br />
<strong>Knuthenlund</strong> er som herregård relativ ny – etableret i 1729 gennem nedlæggelse af landsbyen Brekorpes<br />
fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. <strong>Knuthenlund</strong>s historie og<br />
særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet Knuthenborg,<br />
hvis markering af ejerskabet først i 1800-tallet slog rigtig igennem på herregården. <strong>Knuthenlund</strong>s<br />
herregårdslandskab er primært præget af landbrugsrelaterede spor, der vidner om den driftshistoriske<br />
udvikling på gården.<br />
Oprettelsen af <strong>Knuthenlund</strong> er sammenfaldende med den store afsætnings- og landbrugskrise, som i 1733<br />
førte til stavnsbåndets oprettelse. Gårdens jordtilliggende blev i årtiet forud for oprettelsen sammenstykket<br />
af besiddelser, der via opkøb, mageskifte og foræringer var tilfaldet greverne på Knuthenborg.<br />
Forflytningen af den nedlagte landsby Brekorpes beboere til nærliggende byer samt indlemmelsen af<br />
Lundegårds 13 gårde og fem huse i Skovhuse i Stokkemarke sogn skal formentlig tolkes som forsøget på at<br />
samle hovbønder til den nyoprettede herregård, som etableredes i 1729. Desuden skal oprettelsen ses som<br />
udtryk for skattetænkning – herregårdsmarkerne var skattefrie, og i en periode hvor fæstebønderne havde<br />
svært ved at svare landgilde, var skattefri jord at foretrække sammen med det gratis hoveriarbejde –<br />
ligesom samlingen af grevens vestlige strøgods bidrog til at arrondere og adskille familien Knuths<br />
besiddelser fra områdets og Stokkemarke sogns andre godsejere. Oprettelsen af nye forpagtergårde i<br />
perioden skal dertil ses i forlængelse af barokkens generelle distancering, hvor herskabet via mellemled<br />
som forvaltere og forpagtere fjernede sig fra herregårdenes manuelle arbejde.<br />
I 1738 blev <strong>Knuthenlund</strong> indlemmet i grevskabet Knuthenborg og blev dermed en del af familien Knuths<br />
klausulerede besiddelser på Lolland. Frem til udskillelsen fra grevskabet i 1913 var gårdens daglige autoritet<br />
forpagteren, der for en årlig afgift forpagtede gårdens marktilliggende for en bestemt periode. Som på<br />
grevskabets andre forpagtergårde løb forpagtningstiden normalt for en tiårig periode, dog fra slutningen af<br />
1800-tallet for længere årrækker.<br />
Gårdens fysiske markering i landskabet har siden opførslen af det trefløjede avlsbyggeri ved oprettelsen i<br />
1729 været den høje lade, der på afstand signalerede, at det var driften, der på <strong>Knuthenlund</strong> var i<br />
højsædet. Laden fungerede både som pejlemærke i landskabet og sigtepunkt for de hoveriydende<br />
fæstegårdskarle og husmænd, der frem til midten af 1800-tallet var en væsentlig del af gårdens<br />
arbejdskraft. Forpagteren boede frem til 1880’erne i et flerfløjet stuehus, der allerede lå på stedet ved<br />
gårdens oprettelse, og som tidligere havde fungeret som skovriderbolig og produktionsanlæg.<br />
Fungerede <strong>Knuthenlund</strong> som driftmæssigt centrum for områdets hoveriydende fæstebønder, så var der til<br />
gården ikke knyttet et administrativt virke. Som det fremgår af hoveriforeningen af 1789 og<br />
fæstekontrakterne for områdets fæstegårde – som ydede hoveri på <strong>Knuthenlund</strong> – så blev de alle<br />
underskrevet på Bandholmgård, der foruden at være en mindre forpagtergård under Knuthenborg også<br />
husede den ene af grevskabets godsforvaltere i slutningen af århundredet. Det var også på Bandholmgård,<br />
at forpagtere og fæstebønder skulle lægge deres landgilder og forpagtningsafgifter, og det var hertil, at<br />
afgrøderne skulle køres med henblik på udskibning. <strong>Knuthenlund</strong> var udelukkende et driftmæssigt centrum<br />
omend af en vis betydning, hvilket de i alt 66 underskrifter på hoveriforeningen fra 1789 vidner om. Til de<br />
mange hoveribønder skal desuden lægges husmandshoveriet, der tilsammen fortæller, at <strong>Knuthenlund</strong> var<br />
en betragtelig bedrift.<br />
Herregårdslandet Lolland
- 4 -<br />
Meget tyder på, at <strong>Knuthenlund</strong> omkring 1790 var baseret på klassisk 1700-tals drift med et kreaturhold på<br />
avlsgården og kornproduktion i marken. Gården hentede på dette tidspunkt endnu sine få fastansatte<br />
blandt lokalbefolkningen, hvilket også var tilfældet med forpagteren Rasmus Jensen. I løbet af 1800-tallet<br />
ændredes og udvidedes gårdens husstandssammensætning. Et stigende antal tjenestekarle og -piger blev<br />
tilknyttet, i takt med at fæstegårdenes hoveri blev afløst, samtidig med at <strong>Knuthenlund</strong>s produktion blev<br />
omlagt til en specialiseret drift med særligt fokus på mejeriproduktion. I Carl Theodor Emil Staals<br />
forpagtningskontrakt fra 1848 fremgår det, at gårdens besætning da var kommet op på 90 køer, ligesom<br />
der nævnes en mejeribygning i det gamle stuehus, der var indrettet med to mejerier. Formentlig som<br />
vidnesbyrd om at der på gården produceredes både smør og ost. Af en skifteforretning fra perioden<br />
fremgår det yderligere, at gården havde en betragtelig høst på 41 tdr. havre, 38 tdr. rug, 80 tdr. byg og 60<br />
tdr. gule ærter, hvor særlig den store havrehøst fortæller, at der på gården var et stort hestehold, der nu<br />
var nødvendig at opretholde, efter fæstebøndernes heste ikke længere var til rådighed efter hoveriets<br />
afløsning. Den store høst blev opbevaret i <strong>Knuthenlund</strong>s dominerende lade, hvorfra den naturaliebaserede<br />
forpagtningsafgift blev hentet til aflevering, jævnfør forpagtningskontrakten fra 1854, på enten<br />
Bandholmgård eller Knuthenborg avlsgård. 1800-tallets landbrugsudvikling lader sig ikke kun aflæse i<br />
driften og tjenestekarlenes antal i gårdens avlsbygninger. Også i det gamle stuehus spores en udvikling i<br />
retning af en stigende hierarkisering med introduktion af herskabelige elementer hos forpagteren som<br />
eksempelvis i 1855, hvor der på gården fandtes både herskabskusk, kokkepige og stuepige, ligesom der<br />
blandt gårdens folk nu var landvæsenselever at finde.<br />
Gårdens manifestering i landskabet bevarede et relativt uændret præg frem til anden halvdel af 1800-tallet<br />
til trods for mindre om- og tilbygninger. Den store tværgående bindingsværkslade på 50 fag var blevet<br />
suppleret med mindre enkeltstående bygninger, der opførtes i takt med behovets opståen. Som på<br />
grevskabets andre gårde blev vedligeholdelsen præciseret i forpagtningskontrakter, hvoraf det fremgår, at<br />
gårdens bygninger endnu skulle kalkes på traditionel lollandsk vis over stok og sten, ligesom 1/10-del af<br />
taget årligt skulle omlægges med ny langhalm, mens vinduer, døre og porte skulle males i samme farve som<br />
hidtil. Som noget nyt begyndte der i midten af 1800-tallet i forpagtningskontrakterne at blive indføjet, at de<br />
tilbageværende fortidsminder på gårdens marker ikke længere måtte nedpløjes eller fjernes, og eventuelle<br />
fortidsfund nu alene tilhørte grevskabet. Som på resten af grevskabets jorder opstod der i løbet af 1800tallet<br />
en ny landskabsbetragtning, der tillagde elementer som fortidshøje, solitære træer og en ensartet<br />
bygningsmasse en herskabelig værdi. Sammen med behovet for en fornyelse af den efterhånden 150 år<br />
gamle bygningsmasse i 1880’erne, var den nye landskabsbetragtning formentlig motiverende for den<br />
begyndende fornyelse, som arkitekt Frederik Vilhelm Tvede påbegyndte, og som ved en synsforretning i<br />
1886 blev overdraget gårdens daværende forpagter Bernhard Mackeprang. Nybyggeriet på <strong>Knuthenlund</strong> fik<br />
en udformning identisk med bygningerne på Havløkkegård og Maribo Ladegård, der bidrog til at<br />
understrege grevskabets fysiske tilstedeværelse i landskabet samt lettede den praktiske administration af<br />
gårdene.<br />
I 1887 overtog den sidste forpagter Anton Plesner <strong>Knuthenlund</strong> samtidig med, at han drev Pårupgård.<br />
Gården blev endnu drevet med klare instrukser fra grevskabet – bl.a. via fastlagte driftsplaner som havde<br />
været praktiseret siden begyndelsen af århundredet – og et folkehold, der nu rummede personer fra både<br />
Slesvig og København. I 1901 støder man ligeledes på polske piger, der arbejdede i roemarkerne – det<br />
lollandske sukkerroeeventyr var nu også kommet til <strong>Knuthenlund</strong>. Ved salget af <strong>Knuthenlund</strong> i 1913 overgik<br />
gården til familien Hovmand-Hansens eje. Gårdens fysiske manifestering ændrede dog ikke karakter i<br />
Herregårdslandet Lolland
- 5 -<br />
landskabet, men opretholdt et driftsmæssigt udtryk gennem den store lade, som løbende gennem 1900tallet<br />
overtog funktion og dominans fra den gamle bindingsværkslade, der i 1940’erne brændte.<br />
Kort over <strong>Knuthenlund</strong>s marker 1829., <strong>Knuthenlund</strong><br />
F.V. Tvedes endelige udkast til udformningen af det nye stuehus med<br />
mejeri på <strong>Knuthenlund</strong>, <strong>Knuthenlund</strong><br />
Skitseudkast fra F.V. Tvede på <strong>Knuthenlund</strong>, Danmarks Kunstbibliotek<br />
Herregårdslandet Lolland<br />
<strong>Knuthenlund</strong> 1932, Større Danske Landbrug<br />
<strong>Knuthenlund</strong> efter 1940’erne, Ravnsborg Lokalarkiv
- 6 -<br />
Skøde på mageskiftet mellem grev Knuth til Knuthenborg og ejerne af Lundegård hertugen af Augustenborg og greverne af Danneskiold-Samsøe i 1722 hvor Stensgård blev afgivet til<br />
fordel for Ugleholt Skov, Landsarkivet<br />
Herregårdslandet Lolland
Herregårdsmarkerne<br />
<strong>Knuthenlund</strong>s centrale placering midt på sine jorder<br />
er et udtryk for gårdens sene oprettelse som<br />
herregård i 1729, der gjorde det muligt at skabe et<br />
arronderet jordtilliggende med en centralt placeret<br />
driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af<br />
herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede<br />
Adam Christopher greve Knuth med<br />
naboherregården Lundegård noget bøndergods og<br />
Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt<br />
Skov. Seks år senere kom en del af det mageskiftede<br />
bøndergods tilbage, idet grev Knuth i 1728<br />
erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods<br />
sammen med grevens andet strøgods i området fik<br />
pålagt hoveri på <strong>Knuthenlund</strong> fra 1729.<br />
Herregårdsmarkerne på <strong>Knuthenlund</strong> – varierende<br />
fra otte til ti igennem 1800-tallet - har ud fra en<br />
vurdering af kortmateriale og praksissen på<br />
grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig<br />
- 7 -<br />
været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt Skov og fæstegårdenes marker rundt<br />
om <strong>Knuthenlund</strong> blev tilplantet med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og<br />
hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers afgrøder. Ved gårdens to<br />
hovedfærdselsveje fra Keldernæs og Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser – Kjeppehus og<br />
den senere Tagegård – der foruden at huse husmænd også fungerede som ledvogterhuse. På kortet over<br />
<strong>Knuthenlund</strong> fra 1829, der kun medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun signatur for<br />
løse hegn, der udspændtes i rette linjer i landskabet.<br />
Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på dyrkningen af korn i form af hvede, byg,<br />
havre og rug, ligesom der igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra midten af 1800tallet<br />
blev der investeret massivt i herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften<br />
opkvalificeredes – i 1886 indviedes således et nyt mejeri på gården. I driftsplanerne for begyndelsen af<br />
1900-tallet er noteret, at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en stor mængde<br />
kløver, hvoraf en del skulle aflægges i forpagtningsafgifter til<br />
grevskabet.<br />
Efter <strong>Knuthenlund</strong>s frasalg i 1913 er synligheden af jordernes<br />
udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det<br />
omsluttende hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller<br />
ændret til gårde.<br />
Overgangen fra den gamle fæstegårdsjord til <strong>Knuthenlund</strong>s herregårdsmarker er ikke længere synlig i landskabet. Hvor<br />
Kjeppehuset tidligere lå, er der i dag mark. Det solitære træ knytter sig til indkørslen til naboejendommen.<br />
Herregårdslandet Lolland<br />
I markerne omkring <strong>Knuthenlund</strong> kan skellet mellem hovedgårdsjorden og landskabet svagt<br />
anes i markstrukturen.
Tangerne<br />
- 8 -<br />
Herregårdslandet Lolland<br />
<strong>Knuthenlund</strong>s jorder er på det ældre<br />
kortmateriale præget af signaturer for vandhuller<br />
samt eng- og moseområder, især i området vest<br />
for gården og på herregårdsmarkernes sydlige<br />
del, hvor Tranemosen endnu bredte sig. Gårdens<br />
og områdets jorder blev i 1776 beskrevet som<br />
særligt frugtbare og stedet, hvor der ”…avles de<br />
bedste graa Ærter, som ogsaa kaldes laalandske<br />
Rosiner”. Kornmarkerne, græsningen,<br />
skovpartierne og tørvemoserne var gode, hvilket<br />
kunne aflæses hos områdets bønder, som<br />
”…slaae sig godt igjennem”.<br />
Tangernes udstrækning har ligget fast siden den første<br />
Originalkort fra 1808, Kort & Matrikelstyrelsen<br />
Trods den positive omtale tyder det i kilderne på, at jorden omkring <strong>Knuthenlund</strong> alligevel forvoldte<br />
forpagterne en del udfordringer langt op i tiden, idet markerne var præget af store vandmængder og<br />
moser, der ikke umiddelbart lod sig dyrke. Variationerne i markernes bonitet kan muligvis finde sin<br />
forklaring i det forhold, at gårdens jorder blev etableret på delvis opdyrket landsbyjord og rester af det<br />
tidligere eng-, skov- og overdrevsområde Vriet, der strakte sig fra Våbensted til Ugleholt Skov. I midten af<br />
1800-tallet iværksattes en massiv dræning af gårdens jorder – i 1885 opgjort til at have kostet 41.322 kr. –<br />
der gjorde bugt med de sidste større generende eng- og søområder i markerne. Af større engområder blev<br />
tilbage kun Tangerne vest for gården, som blev udlagt som hidtil til græsningsareal. Tangernes særstatus<br />
kan allerede ses på det første Originalkort fra 1808 over <strong>Knuthenlund</strong>, hvor dette område var udskilt fra de<br />
resterende marker med en tydelig streg.<br />
Dræningen af <strong>Knuthenlund</strong>s jorder og fremgangen i landbrugsdriften i anden halvdel af 1800-tallet har<br />
formentlig medført en stigning i forpagtningsafgiften på gården, idet markerne kunne dyrkes mere effektivt<br />
end tidligere. I 1889 var forpagtningsafgiften imidlertid blevet så høj, at forpagter A. Plesner så sig nødsaget<br />
til at bede om nedsættelse på grund af markernes uensartethed. Grevskabets administration gav<br />
forpagteren medhold og anbefalede, at forpagtningsafgiften nedsattes, og at Tangerne – ”…eller de 69 tdr.<br />
land slet mose” – udsondredes fra forpagtningen og indlagdes under Ugleholt Skov. Tangerne blev<br />
anbefalet tilplantet med el og indhegnet, hvilket – for at lette A. Plesner – blev delvis finansieret af<br />
grevskabet mod at forpagteren påtog sig vedligeholdelsen.<br />
Tangerne har frem til i dag opretholdt en særstatus blandt gårdens marker og er endnu omgivet af et delvist bevaret levende hegn med stynede pile og popler.
Tjørnehækkene<br />
- 9 -<br />
Langs vejene på <strong>Knuthenlund</strong>s jorder ses endnu rester af den sidste større faste hegning på gården, der<br />
blev etableret, efter at den i 1913 blev frasolgt grevskabet til familien Hovmand-Hansen. De nu<br />
formklippede tjørnebuske blev oprindeligt plantet i et tættere hækforløb med henblik på at skabe en<br />
uigennemtrængelig barriere mellem vejene og gårdens marker. Mellem tjørnebuskene blev der til tider sat<br />
hegn og lægter til styring af væksten. Tjørnehækkene blev med 7-10 års mellemrum beskåret for at holde<br />
en tæt og lav vækst på hækforløbene.<br />
Tjørnebuskene lægger sig op ad en gængs praksis på Lolland og ses ved flere af øens herregårde. På<br />
grevskabet Knuthenborg blev herregårdsskellene fra midten af 1800-tallet tilplantet med tjørn eller krat<br />
som erstatning for pile og popler, der ødelagde drænrør og krævede langt mere vedligehold. Den relativt<br />
sene tilplantning på <strong>Knuthenlund</strong> skal formentlig ses som udtryk for den ny praksis i driften af gården, som<br />
kom til ved ejerskiftet i 1913.<br />
Tjørnehækkene er igennem årene blev reduceret til formklippede buske, der i dag udgør et af<br />
<strong>Knuthenlund</strong>s særkender i landskabet.<br />
Herregårdslandet Lolland<br />
De karakteristiske tjørnehække langs <strong>Knuthenlund</strong>s veje<br />
er reminiscenser af en tidligere hegning. I dag udgør de<br />
et centralt element i herregårdslandskabet.<br />
Som på herregården Søholt ved Maribo Søndersø bliver<br />
tjørnebuskene på <strong>Knuthenlund</strong> i dag formklippet. Hækkene udgør<br />
ikke længere den sammenhængende oplevelse som de<br />
oprindeligt gjorde, idet der er flere huller i rækkerne.
Hovvejene<br />
- 10 -<br />
To lange lige hovveje udgår i dag ud fra <strong>Knuthenlund</strong> mod<br />
henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens<br />
jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået<br />
deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved<br />
udskiftningen og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i<br />
begyndelsen af 1800-tallet.<br />
De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft a f <strong>Knuthenlund</strong>s<br />
status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud<br />
fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med<br />
1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de anlagt ud<br />
fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og optimering af<br />
hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård.<br />
<strong>Knuthenlund</strong>s markante lade og gårdens placering for enden af de<br />
to veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden<br />
for de almindelige vejforløb som en driftenhed midt i<br />
herregårdsmarkerne, hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle<br />
kunne komme.<br />
Af hoveriforretningerne – bl.a. i 1789 – kan det konstateres, at <strong>Knuthenlund</strong> primært trak sine hovbønder<br />
ind fra Keldernæs og Saltvig – hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og afstikkeren Saltvig<br />
Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke.<br />
Når det primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så skyldes det formentlig også det<br />
forhold, at det var ad denne vej, hovbønderne blev pålagt at transportere <strong>Knuthenlund</strong>s afgrøder til<br />
udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra Nakskov), ligesom vejen til<br />
Bandholmgård – hvortil gårdens forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier – også gik norden<br />
over ad denne hovvej.<br />
Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af 1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst<br />
af et pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte i stigende grad selv betale og<br />
huse gårdens arbejdskraft. Dog udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850’erne endnu en<br />
arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at betale grevskabet penge for at benytte.<br />
<strong>Knuthenlund</strong> Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale, udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med<br />
at gårdens sydlige<br />
jorder blev drænet<br />
og underlagt<br />
almindelig drift.<br />
Herregårdslandet Lolland<br />
Ad de lige hovveje med sigte på den store lade gik områdets<br />
hovbønder til tider dagligt, når de skulle yde hoveri på<br />
herregården.<br />
Den snorlige hovvej til Keldernæs år 1829,<br />
<strong>Knuthenlund</strong>
Arbejdshuse<br />
- 11 -<br />
De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej – hvoraf det ene er et flerfamiliehus – er opført efter<br />
<strong>Knuthenlund</strong> i 1913 overgik til familien Hovmand-Hansens eje. Husene er opført i perioden 1935 til 1950 –<br />
flerfamiliehuset fra de første år og boligen tættest på gården fra 1950. Frem til <strong>Knuthenlund</strong> blev udskilt fra<br />
grevskabet, fandtes der kun, jævnfør synsforretningen i 1901, et arbejderhus ved gården, opført i 1894 og<br />
indrettet til to familier. Formentlig arbejderhuset nord for gården der daterer sig til efter 1880. To år<br />
tidligere – i 1892 – anmodede daværende forpagter A. Plesner om tilladelse til at opføre et husmandshus til<br />
fire familier ved gården, hvilket han imidlertid fik afslag på. Kun på forpagterejendommen Maribo Ladegård<br />
fandtes der fra midten af 1800-tallet arbejderhuse tilknyttet, mens der som på <strong>Knuthenlund</strong> ingen<br />
arbejderhuse var på grevskabets andre forpagtergårde før slutningen af århundredet.<br />
Mens <strong>Knuthenlund</strong> fungerede som driftenhed under Knuthenborg, boede personalet primært i gårdens<br />
bygninger – bl.a. i elevfløjen fra 1880’erne, hvor der også var indrettet værelser til forvalteren. Folkeholdet<br />
på gården var stigende igennem hele 1800tallet<br />
i takt med, at hoveriet blev afløst for<br />
fæstebønder og husmænd. I 1855 var der<br />
16 tjenestefolk i gårdens husstand, mens<br />
antallet i 1870 var kommet op på 21<br />
personer. Det personale, som ikke beboede<br />
<strong>Knuthenlund</strong>, var bosiddende uden for<br />
gårdens jorder – som eksempelvis<br />
fodermesteren Christian Nielsen, der i<br />
slutningen af 1800-tallet boede på et lille<br />
husmandssted på Keldernæs Hovvej på den Det seneste arbejderhus i umiddelbar nærhed af <strong>Knuthenlund</strong> er denne rødstensbygning fra omkring 1950<br />
anden side af herregårdsmarkernes skel.<br />
Udviklingen med etablering af faste huse på gårdens jorder kommer relativt sent til på <strong>Knuthenlund</strong> og skal<br />
ses som udtryk for den generelle udvikling i landbruget og samfundet, hvor det i løbet af 1900-tallet blev<br />
gængs at give personalet fast tag over hovedet i selvstændige husstande.<br />
De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej lægger sig smukt i forlængelse af 1900-tallets Bedre Byggeskik<br />
tradition, og især dobbelthuset trækker på en gammel praksis for arbejderhuse under herregårdene, som<br />
det også ses på Skibevej ved Bandholm og i Halsted.<br />
De to arbejderhuse daterer sig til perioden 1935-1941 og vidner om, at der helt<br />
frem til 2. verdenskrig var store folkehold tilknyttet herregårdene.<br />
Udkast til en fodermesterbolig under <strong>Knuthenlund</strong> – formentlig fra perioden efter anden<br />
verdenskrig., <strong>Knuthenlund</strong><br />
Herregårdslandet Lolland
Ugleholt Skov<br />
- 12 -<br />
Centralt i etableringen af <strong>Knuthenlund</strong> i 1729 står Ugleholt Skov, hvis skovridergård også blev udvalgt som<br />
centrum for den nye driftenhed. Ugleholt Skov er resterne af et større skovområde, der tidligere dækkede<br />
området, og som var en del af det eng-, skov- og overdrevsområde, der dominerede landskabet. I 1722<br />
erhvervede Adam Christopher greve Knuth skoven ved mageskifte og gennem køb og nedlæggelser<br />
etableredes herregården syv år senere. Navnet refererer formentlig til tidligere tiders dyrehold i skoven,<br />
hvor ugler må have været en central del.<br />
Til trods for at skoven blev en del af <strong>Knuthenlund</strong>s jorder, og den fysiske placering af gården lå tæt op ad<br />
skoven, indgik denne ikke i forpagtningen af <strong>Knuthenlund</strong>. Igennem hele 1800-tallet fremgår det i<br />
forpagtningskontrakterne, at skoven blev drevet selvstændigt under grevskabet uden om <strong>Knuthenlund</strong>. I<br />
Knuthenborg grevskabs fortegnelse over fredskove fra 1818 fremgår det, at Ugleholt Skov var grevskabets<br />
største sammenhængende skovområde på 297¾ tdr. land, hvortil Skovfoged Vænget på 9½ tdr. land<br />
føjedes. Skoven udgjorde en betragtelig værdi og var en del af grevskabets herlighedsværdi, hvor bl.a. jagt<br />
kunne finde sted. Skovens særlige status fremgår også i det forhold, at tømmeret til grevskabets udflyttede<br />
fæstegårde i begyndelsen af 1800-tallet ikke hentedes fra de omkringliggende skove, men blev indskibet via<br />
Bandholm fra Norge. I løbet af 1800-tallet blev skovene opgraderet og underlagt en rationel drift, der på<br />
Knuthenborg udmøntede sig i en fornyelse af skovriderens og skovfogedernes boliger. Ugleholts<br />
skovfogedbolig, der blev opført i 1870’erne, formentlig efter tegning af grevskabets daværende arkitekt<br />
F.V. Tvede, der også slog stregerne til dele af <strong>Knuthenlund</strong>s nuværende bygningsmasse, vidner om skovens<br />
opgradering i perioden og den nyvundne status, som skovarbejderne havde i tiden.<br />
Ugleholt Skov blev ved fredskovsforordningen i 1805 udlagt til fredskov og blev i den forbindelse indgrøftet<br />
og indhegnet. I skoven findes en lang række forskellige træarter samt en rig flora og fauna. Ved frasalget af<br />
<strong>Knuthenlund</strong> i 1913 fulgte skoven med, hvilket har medført, at <strong>Knuthenlund</strong>s herregårdsmarker endnu er<br />
intakte og fremstår i deres oprindelige arronderede skikkelse.<br />
Skovbrynet om <strong>Knuthenlund</strong> danner endnu kulissen om gården ved ankomsten af de snorlige hovveje. Ugleholt Skov udgjorde en vigtig del af den nyoprettede hovedgårds jordtilliggende og var qua<br />
skovridergården også medbestemmende i gårdens placering. Alligevel var der i en næsten 200 årig periode ingen driftsmæssige samhørighed mellem den store skov og forpagtergården, idet<br />
skovvæsnet på grevskabet blev drevet direkte fra Knuthenborg.<br />
Herregårdslandet Lolland
- 13 -<br />
Anbefalinger til genopretningsprojekter i <strong>Knuthenlund</strong>s landskab<br />
Museum Lolland-Falster anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med at styrke og genoprette følgende<br />
elementer i landskabet, der understøtter <strong>Knuthenlund</strong>s virke og historie som centrum for en drifts- og<br />
landbrugsfaglig enhed i landskabet.<br />
1. Det anbefales, at styrke og markere hovedgårdsmarkernes udstrækning via genetablering af<br />
hovedgårdsjordenes skel, hvor det er fjernet, samt genopretning af de tilbageværende (rød<br />
markering – bilag 1)<br />
2. Det anbefales, at der etableres en tydelig markering på gårdens tre veje ved overgangen fra det<br />
omkringliggende landskab til hovedgårdsjordene (gul markering – bilag 1)<br />
3. Det anbefales, at hegnet omkring Tangerne styrkes, så områdets særlige karakter understøttes<br />
(grønbrun markering – bilag 3)<br />
4. Det anbefales, at en genplantning af manglende tjørnebuske finder sted med henblik på at markere<br />
det nuværende særegne buskforløb langs gårdens tre veje. Det anbefales endvidere, at videreføre<br />
den nuværende praksis med formklippede buske, idet disse udgør gårdens mest udtalte særkende i<br />
dag (grøn markering – bilag 3)<br />
Punkter og områder er markeret på kortmaterialet i vedlagte bilag og samlet i bilag 4.<br />
Herregårdslandet Lolland
Bilag 1<br />
- 14 -<br />
De to første anbefalinger indtegnet på Originalkortet fra 1808, K&M<br />
Herregårdslandet Lolland
Bilag 2<br />
- 15 -<br />
De to første anbefalinger indtegnet på Det Høje Målebordsblad, K&M<br />
Herregårdslandet Lolland
Bilag 3<br />
- 16 -<br />
De to sidste anbefalinger indtegnet på det Lave Målebordsblad, K&M<br />
Herregårdslandet Lolland
Bilag 4<br />
- 17 -<br />
De fire anbefalinger samlet på 4-cm kort 1950’erne, K&M<br />
Herregårdslandet Lolland