Neergaards salon
Neergaards salon
Neergaards salon
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Neergaards</strong> <strong>salon</strong><br />
Undervisningsmateriale for 4.-6. klasse
2<br />
Tidslinje: 1869 1885<br />
Den nuværende<br />
herregård bliver<br />
bygget færdig.<br />
Velkommen!<br />
Bodil og Rolf Viggo de Neergaard var noget<br />
ved musikken! Rolf Viggo overtog Fuglsang fra<br />
sine forældre og byggede en ny stor herregård<br />
med masser af værelser og en stor superflot<br />
musiksal – måske Danmarks bedste til kammermusik?<br />
Rolf Viggo de Neergaard<br />
(48 år gammel) gifter sig<br />
med Bodil Hartmann<br />
(18 år gammel).
1915<br />
Rolf Viggo dør, mens<br />
Bodil fortsætter livet<br />
på Fuglsang.<br />
3
4<br />
De kendte mange af de største komponister<br />
og billedkunstnere, som nu kom til<br />
Fuglsang på besøg. Her arbejdede de,<br />
skrev musik, tegnede og malede. Om<br />
aftenen spillede de for hinanden og viste<br />
dagens billeder frem. Og SÅ skulle kunsten<br />
diskuteres: Hvorfor skulle det males<br />
på den måde? Hvorfor skulle musikken<br />
lyde sådan? Skulle musikken lyde som<br />
noget bestemt? Hvad skulle musikken og<br />
billederne bruges til? Osv. osv. Sådan en<br />
aften kalder man for en <strong>salon</strong>.<br />
1959<br />
Bodil de Neergaard<br />
dør.<br />
Carl Nielsen:<br />
„Musik skal ikke forestille<br />
noget – musik skal bare<br />
være musik – absolut<br />
musik.“
1962-1995<br />
Zahrtmann:<br />
„Det er vigtigere, at man<br />
finder sin egen måde at male<br />
på, end at man kan kopiere<br />
alle andre.“<br />
I Bodils ånd bliver<br />
Fuglsang omdannet<br />
til refugium.<br />
Edvard Grieg:<br />
„Jeg har skrevet et stykke<br />
musik, som jeg ikke kan<br />
holde ud at høre, for det lugter<br />
nærmest af ko-lort.“<br />
5
Inden Bodil døde, sørgede hun<br />
for, at der altid vil være musik og<br />
billedkunst på Fuglsang. Derfor<br />
bor Storstrøms Kammerensemble<br />
i dag på den gamle herregård, hvor<br />
de øver og spiller koncerter. Og<br />
derfor byggede man her et nyt<br />
kunstmuseum med bl.a. malerier,<br />
tegninger og skulpturer. I dag diskuterer<br />
vi også alt mellem musik<br />
og billedkunst på Fuglsang.<br />
1997<br />
Storstrøms Kammerensemble<br />
flytter ind på herregården.
2008<br />
Storstrøms Kunstmuseum<br />
flytter til Fuglsang og åbner<br />
som Fuglsang Kunstmuseum.
8<br />
Fra spillemand<br />
til walkman<br />
9. årh. 14. årh.<br />
Brødrene Banu Musa<br />
opfinder et vandorgel,<br />
den første maskine, som<br />
kan spille automatisk.<br />
Alle mennesker hører musik.<br />
Musikken kommer ud af højtalerne,<br />
når vi handler i et supermarked.<br />
Hvis vi holder fest, sætter vi måske<br />
musik på, som er godt at danse til.<br />
Når vi ser film i biografen eller i tv,<br />
er der også altid musik til billederne.<br />
Og når du skal til og fra skole, hører<br />
du måske musik på mobiltelefonen?<br />
Musikken bruges til at skabe en særlig<br />
stemning.<br />
Banu Musas teknik<br />
bruges til kirkernes<br />
klokkespil.
10<br />
I gamle dage, før vi fik fjernsyn, var det<br />
stumfilm, der blev vist i biografen. Der<br />
var slet ikke nogen lyd på filmen. Men alligevel<br />
var der musik til! Dengang sad en<br />
mand og spillede på et klaver, som stod i<br />
biografsalen. Det var hans arbejde at spille<br />
til filmene. Hvis filmen var en krigsfilm,<br />
skulle han spille voldsom musik, og hvis<br />
18. årh. 1857<br />
Lirekasserne bliver<br />
et populært transportabelt<br />
automatisk<br />
instrument.<br />
Édouard-Léon Scott opfinder<br />
den første maskine, som kan<br />
optage lyd, men den laver<br />
kun billeder af lyden!<br />
nogle i filmen kyssede, skulle han spille<br />
kærlig og romantisk musik.<br />
Ville man høre musik, skulle man bruge<br />
en spillemand eller spille og synge musikken<br />
selv. Først for ca. 100 år siden blev<br />
det almindeligt med maskiner, som kunne<br />
spille musik automatisk.<br />
1877<br />
Thomas Edison opfinder<br />
Phonografen – nu kan<br />
lyd både optages og<br />
afspilles.
Jeg ville gå i den grønne skov<br />
For jeg har hørt det sku’ være så sjovt<br />
Så det gjorde jeg ...<br />
Men hvor herre bevare mig vel<br />
For både unger og fugle skreg<br />
Så jeg blev nødt til at gå min vej<br />
Så det gjorde jeg ...<br />
Du kender det selv fra dig selv<br />
Nu har jeg købt mig en walkmand!<br />
Nu lyder skoven som New York mand<br />
Og der er ingen der skal<br />
forstyrre mig mer’<br />
Uddrag fra “Walk, mand”<br />
af Michael Hardinger, 1981<br />
11
12<br />
I dag er det blevet meget nemmere at tilføje<br />
alverdens musik til film, men du kan også selv<br />
høre musik, når du køber ind og går ture –<br />
eller når du kigger på malerier og skulpturer<br />
på et kunstmuseum. Bare tænd for din mobiltelefon<br />
eller din iPod! Andre gange behøver<br />
du ikke høre musik – da kan du sagtens forestille<br />
dig lyden i billedet.<br />
1979 2001<br />
Sony præsenterer sin walkman –<br />
en lille let musikafspiller.<br />
Nu er det nemt at tage musikken<br />
med sig overalt.<br />
Hvad er forskellen på<br />
levende musik og musik<br />
fra en maskine?<br />
Prøv at tænke på, hvor<br />
lyden kommer fra, og<br />
hvordan den opleves.<br />
Apple præsenterer sin<br />
iPod – nu verdens mest<br />
populære digitale musikafspiller.
Hvilke lyde<br />
forestiller du dig, der er<br />
i P.C. Skovgaards<br />
Parti fra Iselinge Skov?<br />
Hvilken musik ville<br />
passe til?<br />
Hvad skal den<br />
sejeste musikafspiller<br />
kunne, hvis du skulle<br />
opfinde den?<br />
13
14<br />
Soundtracks<br />
Hvis du går ind i en pladeforretning og<br />
beder om soundtracket til en film, så får du<br />
musikken fra filmen.<br />
Men et soundtrack kan også være alle de<br />
andre lyde, som vi hører, når vi ser filmen.<br />
Det kan være lyden af en stor banegård med<br />
menneskesnak, trampen, toglyde og konduktøren,<br />
der fløjter.
Det er helt naturligt for os, at der er soundtracks<br />
til de film, vi ser i biografen, og til de<br />
udsendelser, vi ser i fjernsynet. Vi er også<br />
vant til, at der er lydeffekter og musik til de<br />
spil, vi spiller på computer og Playstation.<br />
Soundtracks er altså de lyde, der passer til<br />
billederne, og dem, der giver den rigtige<br />
stemning.<br />
Vidste du, at lyde til<br />
soundtracks ofte<br />
bliver lavet af andre<br />
ting end dem, som de<br />
skal forestille?<br />
Når man skal bruge<br />
lyden af regnvejr,<br />
optager man i stedet<br />
lyden af smør, der<br />
bruser på en stegepande!<br />
15
Komponisten Karl Aage Rasmussen er en<br />
af de komponister, som har komponeret et<br />
soundtrack til et maleri på Fuglsang Kunstmuseum.<br />
Karl Aage valgte selv maleriet<br />
Vandhjul ved Lirifloden af Theodor Philipsen.<br />
Han har selv været i den del af Italien, hvor<br />
motivet er fra, men han blev også optaget<br />
af, at billedet både er langsomt og fyldt med<br />
fart: „Den roligt strømmende flod, det oprørte<br />
vand, det snurrende hjul, det faldende<br />
vand.“<br />
Da Karl Aage skulle skrive musikken, valgte<br />
han derfor også at lave musik med forskellige<br />
og skiftende tempi. Lyt selv!<br />
(Se henvisninger s.27)<br />
Hvilke instrumenter kan du genkende?<br />
Hvordan passer de til<br />
Theodor Philipsens billede?<br />
Theodor Philipsen har fået fart og<br />
bevægelse i billedet. Prøv at tegne en<br />
mølle med diagonale vinger og en<br />
med lodrette og vandrette.<br />
Tror du, skrå diagonale linjer eller<br />
lodrette og vandrette er bedst til at<br />
vise fart? Hvorfor? Prøv at sammenligne<br />
med andre billeder.<br />
17
18<br />
Musikken pakkes ind<br />
Pladecovers er omslag til gammeldags<br />
plader. I 1910 kunne man købe musik på<br />
lakplader, som man kunne afspille på en<br />
grammofon. De var pakket ind i brunt<br />
papir eller pap, og der var hverken tekst<br />
eller billeder på. Der var et hul i midten<br />
af det brune papir, så man kunne se et<br />
klistermærke, der var sat fast på pladen.<br />
På klistermærket stod, hvem der spillede,<br />
og hvad de spillede.<br />
Lakpladerne var meget skrøbelige og gik<br />
nemt i stykker. Derfor begyndte man<br />
hurtigt at sælge omslag i pap eller læder,<br />
som kunne beskytte pladerne. Men først i<br />
1938 begyndte der at komme billeder på<br />
pladerne. Nu skulle musikken ikke bare<br />
lyde godt – den skulle også se godt ud. Så<br />
kunne man også sælge flere plader.
Vidste du, at den første<br />
musik, man kunne<br />
optage og afspille, slet<br />
ikke kom på plader, men<br />
på ruller? (se foto)<br />
19
20<br />
Alle billeder kan bruges til et pladecover – malerier,<br />
tegninger, fotos. Det kan også være en collage af<br />
mange forskellige billeder, som det f.eks. er på<br />
Beatles’ berømte pladecover Sgt. Pepper’s Lonely Hearts<br />
Club Band. Du kan selv lave et pladecover. Finder du et<br />
billede, som skal fylde hele coveret, må du nok beskære<br />
det. Du må vælge noget fra, og dermed laver<br />
du næsten et nyt billede.<br />
Til sidst skal der tekst på: pladens titel og komponistens,<br />
bandets eller orkestrets navn. Teksten kan stå<br />
på utallige måder, men skal hænge sammen med<br />
billede og musik.
Pladecover<br />
Hvilket pladecover synes du,<br />
nationalsangen skal have?<br />
Måske stemmer du for, at det<br />
skal være med billede af<br />
dansk natur eller en dansk<br />
soldat?<br />
Skal billedet være roligt eller<br />
voldsomt? Hvorfor?<br />
21
22<br />
Hvis du ser Den lille hornblæser<br />
på et pladecover,<br />
hvilken musik tror du så,<br />
at der er på pladen?
Pladecover<br />
23
24<br />
Fra radio til podcast<br />
I gamle dage var hverken pladen eller radioen<br />
opfundet. Men på Fuglsang var de så heldige,<br />
at Rolf Viggo og Bodil fik besøg af en lang<br />
række komponister og musikere, som kunne<br />
spille. Da pladen blev opfundet, begyndte<br />
man også at lytte til dem, men plader var<br />
både dyre og besværlige.<br />
1906 1916<br />
Første radioudsendelse<br />
med tale og musik:<br />
En kvindestemme synger<br />
Händels Largo.<br />
Hver gang man skulle høre noget nyt musik,<br />
måtte man ned i pladeforretningen.<br />
Det var juleaften i 1906, da de første mennesker<br />
hørte et radioprogram med tale og<br />
musik. Programmet blev sendt fra USA og<br />
kunne høres på skibsradioer i Atlanterhavet.<br />
En mandsstemme talte, og en kvindestemme<br />
sang Händels Largo.<br />
Amerikaneren David Sarnoff<br />
spreder en helt ny idé: Alle skal<br />
kunne høre radio i deres eget<br />
hjem.
1925<br />
I Danmark<br />
får vi vores<br />
egen Statsradiofoni.<br />
Bodil de Neergaard og<br />
Carl Nielsen.<br />
Radio med musik<br />
kan være mange<br />
ting: en koncert,<br />
en reportage, et<br />
interview, en<br />
anmeldelse, en<br />
kommentar, en<br />
debat og meget<br />
andet.<br />
Hvilke radioprogrammer<br />
lytter du til?<br />
25
26<br />
Radio er siden blevet meget populær. Man kan høre<br />
radio alle mulige steder. Men hører man musik i<br />
radioen, kan man ikke selv bestemme, hvad man skal<br />
høre. Nogle gange vil man måske gerne høre nummeret<br />
en gang til?<br />
Da man opfandt internettet, blev det muligt at sende<br />
musik direkte hjem i stuen, og høre det samme igen<br />
og igen. Alle kan nu lave deres egne radioprogrammer<br />
og sende dem som podcasts på internettet.<br />
1969<br />
Internettet (World Wide<br />
Web) bliver opfundet, og<br />
her kan man nu sprede<br />
lyd og musik m.m.<br />
2004<br />
Rigtig mange har fået<br />
computere, og nu bliver<br />
det muligt at abonnere<br />
på podcasts.<br />
Hvis man laver radio om<br />
billeder, skal man være<br />
rigtig god til at beskrive<br />
dem. De, der hører programmet,<br />
kan jo ikke se,<br />
hvad der snakkes om.<br />
Prøv at beskrive et billede<br />
– du kan f.eks. forestille<br />
dig, at du skulle beskrive<br />
det for en blind person.
Referencer:<br />
S. 2, om Fuglsangs historie:<br />
www.fuglsangherregaard.dk<br />
Bodil Neergaard: Spredte Træk af mit Liv, 1941.<br />
Bodil Neergaard: Minder fra Fuglsang, 1944.<br />
Bodil Neergaard. Hendes Slægt og Virke skildret af Familie og Venner i anledning af hendes 80-Aars Dag, 1947.<br />
S. 16, Karl Aage Rasmussen: Liri - Vandhjul ved Lirifloden<br />
www.dr.dk/P2/P2+Koncerten/Koncerter/2008-02/26155255.htm<br />
www.chamberplayers.dk (om stykket og andre udstillingsbilleder)<br />
Se også:<br />
www.neergaards<strong>salon</strong>.fuglsangkunstmuseum.dk<br />
(workshopbeskrivelser og elevprodukter)<br />
27
<strong>Neergaards</strong> <strong>salon</strong> –<br />
undervisningsmateriale for<br />
4.-6. klasse<br />
Fuglsang Kunstmuseum<br />
Nystedvej 71<br />
4891 Toreby L<br />
Tlf. 54 78 14 14<br />
www.fuglsangkunstmuseum.dk<br />
Storstrøms Kammerensemble<br />
Fuglsang Herregaard<br />
Nystedvej 73<br />
4891 Toreby L<br />
Tlf. 54 87 44 48<br />
www.chamberplayers.dk<br />
Skoletjenesten Fuglsang<br />
Nystedvej 71<br />
4891 Toreby L<br />
Tlf. 54 78 14 14<br />
www.neergaards<strong>salon</strong>.fuglsangkunstmuseum.dk<br />
www.skoletjenesten.dk<br />
Transport:<br />
Bus nr. 30 kører til Fuglsang<br />
Herregaard og Fuglsang<br />
Kunstmuseum, fra Nykøbing F<br />
station og Nysted rutebilstation.<br />
Workshops:<br />
Tværfaglige workshops med besøg<br />
hos Storstrøms Kammerensemble<br />
(Fuglsang Herregaard), omvisning og<br />
kreative aktiviteter på<br />
Fuglsang Kunstmuseum.<br />
Bookes med mindst en uges varsel<br />
på tlf. 54 78 14 14,<br />
tirs.-tors. 9-15, fre. 9-13.<br />
Pris: 500 - 600 kr. (2 timer - 3 timer)<br />
Undervisningsmaterialet:<br />
Er leveret i klassesæt til regionens<br />
skolebiblioteker. Kan desuden<br />
bestilles så længe lager haves på<br />
tlf. 54 78 14 14<br />
Oplag: 15.000<br />
Tekst: Maria Kull og<br />
Jan Ulrik Chrintz Juhl<br />
Redaktion: Jan Ulrik Chrintz Juhl<br />
Layout: Kristin Wiborg/<br />
Skoletjenesten<br />
Foto: Ole Akhøj og Finn Brasen<br />
Tryk: PE Offset A/S<br />
Værker:<br />
Kristian Zahrtmann:<br />
Selvportræt i lampelys, 1916 (s. 5)<br />
P.C. Skovgaard:<br />
Parti fra Iselingen Skov, 1861 (s. 11)<br />
Jais Nielsen: Afgang!, 1918 (s. 14)<br />
Theodor Philipsen:<br />
Vandhjul ved Lirifloden, 1883 (s. 16)<br />
H.P. Pedersen-Dan:<br />
Den lille hornblæser, 1897 (s. 21)<br />
Copyright ©:<br />
Fuglsang Kunstmuseum<br />
Jais Nielsen/billedkunst.dk<br />
Tak til:<br />
Børnekulturens Netværk,<br />
Guldborgsund Kommune og<br />
Kulturarvsstyrelsen.
Change language